Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at eftergivelse af H1 A/S’ udlån til H2 USA Inc. hverken udløser skattefradrag eller beskatning hos H1 A/S, jf. kursgevinstlovens § 4?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 er markedsledende i de nordiske lande, hvor hovedparten af koncernens ansatte er beskæftiget. H1 har de senere år ekspanderet ud i verden og har datterselskaber i flere lande. En del af denne ekspansion er opnået ved opkøb af eksisterende udenlandske virksomheder.

H1 A/S er moderselskab for H1-koncernen. Selskabet er moderselskab for de operationelle datterselskaber, hvoraf de største findes i Danmark, Land Y, Land X, Land Z og Land Ø.

I begyndelsen af 201x foretog H1 et væsentligt et opkøb, da H1 erhvervede 100% af aktierne i H3, en amerikansk baseret virksomhed. Købet blev foretaget gennem H2 USA Inc., et helejet datterselskab af H1 A/S, som har til formål at samle ejerskabet af H1s amerikanske datterselskaber, bl.a. for at der kan opnås amerikansk sambeskatning, og således at finansieringsomkostninger ved køb af amerikanske selskaber kan bringes til skattemæssigt fradrag i USA.

Købsprisen for H3 udgjorde USD xxx mio., hvoraf USD xxx mio. forfaldt til betaling i 201x. To tredjedele blev finansieret ved moderselskabets træk på en banklånefacilitet, mens resten blev finansieret med eksisterende likviditet på koncernens cash pool. Midlerne til betaling af købesummen blev overført fra moderselskabet til H2 USA Inc. i form af egenkapital på USD xx mio. og et langfristet lån på USD xxx mio. Som det er sædvane for H1 blev udlånet ydet i låntagers valuta, USD. Løbetiden blev oprindelig fastsat til 10 år men blev umiddelbart efter forlænget til 21 år. Lånet er afdragsfrit indtil udløb, men debitor kan vælge at indfri eller afdrage lånet før tid. Renten fastlægges for tolv måneder ad gangen på grundlag af gældende markedsrente (Libor) plus en fast margin på 1,5% p.a.

Da H2 USA Inc. på opkøbstidspunktet allerede skyldte moderselskabet USD x mio. for tidligere opkøb, og da der i 201x og 201x blev tilført yderligere midler til betaling af renter for 201x og 201x, udgør lånesaldoen p.t. USD xxx mio.

Den resterende del af købesummen for H3-aktierne forfalder til betaling i to rater med ca. USD xx mio i maj 201x og ca. USD xx mio. i maj 201x. Finansiering af disse betalinger skal også denne gang komme fra moderselskabet, idet H2 USA Inc. ikke selv har væsentlige midler og ikke forventes at oppebære tilstrækkelige udbytter fra sine datterselskaber hverken i år eller i en overskuelig fremtid. På denne baggrund vil den nye kapitaltilførsel ske i form af egenkapital, og det overvejes endvidere at eftergive det eksisterende lån - alt sammen som led i en forretningsmæssig rekonstruktion af kapitalgrundlaget.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1. Ikke fradrag for tab

Generelt udelukker kursgevinstlovens § 4, stk. 1, skattemæssigt fradrag for tab på koncernudlån. Og undtagelsesbestemmelsen for rentefordringer i stk. 4 finder ikke anvendelse, idet renterne for 201x og 201x blev betalt før årsskiftet, da det var en betingelse for at foretage amerikansk rentefradrag i 201x og 201x. Disse rentebetalinger blev finansieret ved tilførsel af yderligere lånekapital ultimo 201x og ultimo 201x.

For at forenkle sagsbehandlingen bedes det lagt til grund, at fordringens kursværdi på både stiftelses- og eftergivelsestidspunktet svarer til dens pålydende værdi. Det kan endvidere lægges til grund, at realisationsprincippet er anvendt i hele fordringens løbetid. Det vil sige, at der ikke er sket løbende indtægtsførsel/udgiftsførsel af urealiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende lånet.

2. Ikke beskatning af isoleret valutagevinst

På tidspunktet for lånets etablering lå USD/DKK-kursen omkring 6,12, mens kursen for tiden ligger omkring 6,33 (primo oktober 2017). Isoleret set betyder det, at der i øjeblikket er en urealiseret valutakursgevinst på udlånet. En sådan valutakursgevinst på et koncernudlån udgør ikke en reel gevinst men er derimod blot udtryk for almindelige variationer i USD-valutakursen, som erfaringsmæssigt har vist sig meget volatil og derfor ikke kan forventes opretholdt over den meget lange restløbetid for lånet. Dette bekræftes af, at USD-valutakursen blot siden julen 2016 er faldet fra kr. 7,17 til nu som nævnt ca. 6,33. Eftergivelsen af lånet indebærer imidlertid en endegyldig fremrykning af lånets realisation, som ellers først ville finde sted ved lånets udløb i 203x. Det er derfor afgørende for H1 at få sikkerhed for, at eftergivelsen ikke medfører beskatning af en sådan midlertidig valutakursgevinst. Det skal i den forbindelse understreges, at valutakursgevinsten ikke modsvares af noget valutakurstab på debitorside, idet H2 USA Inc.’s funktionelle valuta er USD. Hverken eftergivelse eller ordinær indfrielse vil derfor udløse nogen form for amerikansk skattefradrag hos debitorselskabet og heller ikke skattefradrag i andre dele af koncernen.

Kursgevinstlovens § 4, stk. 1, 3. pkt., bestemmer, at valutakursen på tidspunktet for lånets etablering skal anvendes, når kreditor skal opgøre sit ikke-fradragsberettigede tab. Bestemmelsens anvendelsesområde er nærmere beskrevet i SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.3.3.3.1, hvor der også er flere konkrete eksempler. Afsnittets eksempel 5 er det, som bedst svarer til omstændighederne i nærværende sag:

"Eksempel 5:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700. Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid. (Spørgers fremhævelse)

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 0 DKK = 650.000 DKK.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 0 USD) x 6,50 = 650.000 DKK

Det ikke-fradragsberettigede tab er lig det samlede tab."

Som det klart fremgår af den fremhævede tekst i dette eksempel, skal der ikke ske nogen beskatning af valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Skatterådet har i SKM2016.470.SR besvaret et lignende spørgsmål om eftergivelse af et lån i USD. I afgørelsens begrundelse anføres det, at valutagevinster og -tab ikke beskattes, når hele gælden eftergives, jf. bl.a. eksempel 3 (nu eksempel 5) i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.3.3.3.1. Det blev lagt til grund, at lånet var kurs pari værd på eftergivelsestidspunktet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at eftergivelse af H1 A/S’ udlån til H2 USA Inc. hverken udløser skattefradrag eller beskatning hos H1 A/S, jf. kursgevinstlovens § 4.

Begrundelse

Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer samt gevinst og tab ved frigørelse for gæld omfattes af kursgevinstloven. Se kursgevinstlovens § 1.

Tab på en fordring efter kursgevinstlovens § 1 omfatter alle former for tab uanset grunden hertil. Tabet kan skyldes udsving i børskursen på selve fordringen eller udsving i valutaen, eller det kan skyldes debitors manglende evne eller vilje til at betale. Se Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.2.1.

Ud fra de foreliggende oplysninger må H1 A/S anses for at have en pengefordring på det helejede datterselskab, H2 USA Inc.

Beskatning af en kursgevinst eller fradrag for et kurstab forudsætter, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller -tab. Se Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.7.5.

Der gælder vedrørende fordringer for selskaber en generel skattepligt for kursgevinster og kurstab - medmindre der i loven er gjort undtagelse herfra. Se kursgevinstlovens §§ 2 og 3.

Der er bl.a. undtagelser fra den generelle skattepligt i forhold til tab på koncernfordringer. Se kursgevinstlovens § 4, stk. 1. Tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber kan således ikke fradrages. Dette ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

I kursgevinstlovens § 4, stk. 2 fastsættes, hvad der forstås ved koncernforbundne selskaber. Bestemmelsen omfatter f.eks. lån mellem moder-, datter- og søsterselskaber.

Tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 4, stk. 1 finder ikke anvendelse på alle typer koncernfordringer. F.eks. kan koncernfordringer, som er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer m.v. være undtaget fra tabsbegrænsningsreglen. Se kursgevinstlovens § 4, stk. 3.

Der er her tale om Spørgers udlån til et udenlandsk helejet datterselskab. Der ses således at være tale om en type fordring, som er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 4, stk. 1.

Kursgevinstlovens § 4, stk. 1 gælder, uanset om der er tale om tab på fordringer på danske eller udenlandske koncernselskaber. Det fremgår således af bestemmelsen, at den tillige gælder for tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens §§ 31 (national sambeskatning) og 31 A (international sambeskatning).

Tab på en koncernfordring omfattes af kursgevinstlovens § 4, stk. 1 uanset årsagen til tabet og forudsætter således ikke en vurdering af skyldnerens betalingsevne. Se forarbejderne til bestemmelsen (L 231 1991/92).

Det er således uden betydning i forhold til anvendelsen af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, at fordringens kursværdi på stiftelses- og eftergivelsestidspunktet svarer til dens pålydende værdi.

Gældseftergivelsen vil derfor være omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, da der som følge af gældseftergivelsen opstår et tab hos Spørger. Tabet som følge af gældseftergivelsen af koncernfordringen er dermed ikke fradragsberettiget for Spørger.

Som nævnt ovenfor skal det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Der foretages herved en adskillelse mellem på den ene side eventuelle valutakursgevinster og -tab og på den anden side andre kursgevinster og -tab.

Er fordringens samlede resultat eksempelvis sammensat af en valutakursgevinst og en delvis gældseftergivelse, er valutakursgevinsten på den del af fordringen, som betales, skattepligtig. Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på denne del af fordringen. Se bl.a. lovforarbejderne til L 231 1991/92, L 194 af 13/3 1997 samt Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.3.3.3.1.

Eftergives hele fordringen sker der ingen beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid, idet der ikke er sket nogen betaling - og dermed realiseret en valutakursgevinst/-tab. Dette er i overensstemmelse med eksempel 5 i Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.3.3.3.1, som Spørger også henviser til i anmodningen.

Kreditor skal således ikke medregne valutakursgevinster på den del af koncernfordringen, der eftergives. Dette gælder uanset, at fordringen eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Der henvises i øvrigt til Skatterådets afgørelser i SKM2010.32.SR og SKM2016.470.SR, hvor fordringer i USD tillige blev eftergivet, uden at dette medførte beskatning af valutakursændringer i fordringens løbetid. I disse sager udgjorde fordringens værdi også kurs pari på stiftelses- og gældseftergivelsestidspunktet.

Det er hermed SKATs opfattelse, at en eftergivelse af H1 A/S’ udlån til H2 USA Inc. hverken udløser skattefradrag eller beskatning hos H1 A/S.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kursgevinstloven

§ 1. Denne lov omfatter

1. gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
2. gevinst og tab ved frigørelse for gæld og (…)

(…)

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1. selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,
2. selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,
3. en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller
4. en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

(…)

Forarbejder

L 231 1991/92
(…)
3. I § 6 B, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det ikkefradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.«
(…)
Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Lovforslaget har til formål at gennemføre nogle justeringer af reglerne for beskatning af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Der foreslås først og fremmest ændringer af kursgevinstlovens særbestemmelse om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på koncerninterne mellemværender (kursgevinstlovens § 6 B). Efter denne bestemmelse kan tab på fordringer mod andre selskaber inden for samme koncern ikke fradrages. Når kreditor ikke kan fradrage sit tab, er debitor til gengæld ikke skattepligtig af sin modsvarende gevinst.

a) Det foreslås at undtage tab, som udelukkende kan henføres til valutakursændringer, fra bestemmelsen om manglende fradragsret for tab. Derved undgås en række uhensigtsmæssige fradragsbegrænsninger specielt i forbindelse med internationalt organiserede koncerner, uden at sigtet med bestemmelsen opgives.
(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Til nr. 1.

Kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, afskærer som udgangspunkt helt generelt fradragsretten for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Formålet hermed er bl.a. at hindre fradrag i tilfælde, hvor kreditor lider tab som følge af debitors manglende betalingsevne, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 i Skatteudvalgets betænkning over lovforslag L 6 fremsat den 27. december 1990 (Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, sp. 1307-1308).

Bestemmelsen er udformet, så tab omfattes uanset årsagen til tabet. Fordelen herved er, at bestemmelsens anvendelse ikke forudsætter en vurdering i det enkelte tilfælde af skyldnerens betalingsevne. (SKATs understregning).

Det giver imidlertid anledning til problemer, at også tab som følge af valutakursændringer er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen. I tilfælde, hvor f.eks. en internationalt organiseret koncern har koncerninterne fordringer i fremmed valuta, vil svingninger i kursen på den valuta, som fordringen lyder på, udløse beskatning i tilfælde af gevinst, mens der ikke tilsvarende er fradrag i tilfælde af tab.

I mange tilfælde vil beskatningen af gevinst hos kreditor i kraft af sambeskatning modsvares af et fradragsberettiget tab hos debitor. Tilsvarende vil den manglende fradragsret for tab hos kreditor modsvares af skattefrihed efter § 6 B, stk. 2, for den modsvarende gevinst hos debitor. I disse tilfælde udgør bestemmelsen ikke nogen belastning af den samlede koncern. Dette er dog ikke altid tilfældet, og det er derfor fundet rimeligt at undtage valutakursbevægelser fra § 6 B.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af gevinst og tab på koncerninterne fordringer foretages en adskillelse mellem på den ene side valutakursgevinster og -tab og på den anden side andre kursgevinster og - tab. Hvis fordringens resultat opgjort uden hensyn til ændringer i valutakurser fra erhvervelsestidspunktet til indfrielsestidspunktet udviser tab, vil der være tale om et ikke-fradragsberettiget tab.

Eksempel 1: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal efter 2 år indfries til pålydende. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700.

På indfrielsestidspunktet er kursen på USD faldet til 650. Lånet indfries som aftalt, og moderselskabet har på grund af valutakursændringen lidt et tab på 50.000 kr. Tabet er efter forslaget fradragsberettiget som et valutakurstab.

Eksempel 2: På det samme udlån som i eksempel 1 eftergiver moderselskabet på forfaldstidspunktet 50.000 USD. Resten betales. Kursen på USD er også her faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 kr. - 325.000 kr. = 375.000 kr.

Den del af det samlede tab, som efter det foreslåede § 6 B, stk. 1, ikke er fradragsberettiget, opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til (100.000 - 50.000) * 7,00 kr. = 350.000 kr.

Den foreslåede udeholdelse af visse valutakurstab fra tabsfradragsbegrænsningsreglen vil medføre et provenutab uden at ændre tabsfradragsbegrænsningsreglens karakter af en værnsregel. Det er ikke muligt at skønne over størrelsen af provenutabet. (SKATs understregning)
(…)

L 194 af 13/3 1997
(…)
Til § 4 Forslaget svarer til § 6 B, stk. 1 og stk. 3-6, i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, er en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning. (SKATs understregning)

Det er fastsat i bestemmelsen, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages.

Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 56-64 indeholder en gennemgang af bestemmelsen herunder koncernbegrebet og de undtagelser, der fastholder selskabers generelle fradragsret.

» 56. Som en undtagelse fra hovedreglen om generel beskatning af gevinster og tab på fordringer hos selskaber er i § 6 B fastsat den begrænsning, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Dette gælder, uanset om der er tale om tab på fordringer på danske eller udenlandske koncernselskaber, og uanset om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller der er tale om et udenlandsk selskab, der er inddraget under dansk sambeskatning.

Som modstykke til begrænsningen af fradrag for tab på fordringer gælder, at debitorselskabet ikke skal medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditorselskabet efter denne bestemmelse ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives.

Reglen gælder for fordringer i danske kroner og i fremmed valuta, men gælder ikke valutakurstab, jf. nedenfor under pkt. 58. Reglen gælder som udgangspunkt for alle fordringer, herunder også fordringer modtaget som vederlag i næring. Undtagelse gøres dog for fordringer modtaget som vederlag i næring uden for sambeskatningstilfælde, se nedenfor under pkt. 63.
(…)
58. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter ikke valutakursændringer. Ved anvendelse af bestemmelsen foretages en adskillelse mellem på den ene side eventuelle valutakursgevinster og -tab og på den anden side andre kursgevinster og -tab. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en børskursgevinst, er et positivt nettoresultat skattepligtigt og et negativt nettoresultat fradragsberettiget, idet valutakurstabet ikke er omfattet af tabsfradragsbegrænsningsreglen og dermed fradragsberettiget, samtidig med at børskursgevinsten er skattepligtig.

Er fordringens samlede resultat omvendt sammensat af en valutakursgevinst og et børskurstab, er valutakursgevinsten skattepligtig efter hovedreglen for generel beskatning hos selskaber, mens børskurstabet efter tabsfradragsbegrænsningsreglen ikke er fradragsberettiget og ikke kan modregnes i den skattepligtige valutakursgevinst.

Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en delvis gældseftergivelse, er der fradragsret for valutakurstabet på den del af fordringen, som betales, mens der ikke kan fradrages noget tab på den del af fordringen, som eftergives.

Er fordringens samlede resultat sammensat af en valutakursgevinst og en delvis gældseftergivelse, er valutakursgevinsten på den del af fordringen, som betales, skattepligtig. Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på denne del af fordringen. (SKATs understregning)

Eksempel 1: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på

700.000 kr. - 325.000 kr. = 375.000 kr.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til

(100.000 - 50.000)* 7,00 kr. = 350.000 kr.

Fradrag gives for den resterende del på 25.000 kr. af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 2: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på

650.000 kr. - 350.000 kr. = 300.000 kr.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen:

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på

50.000* (7,00 - 6,50 kr.) = 25.000 kr.

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 - 50.000)* 6,50 kr. = 325.000 kr.

Det samlede skattemæssige resultat er således en skattepligtig kursgevinst på 25.000 kr.

Eksempel 3: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på

650.000 kr. - 0 kr. = 650.000 kr.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 - 0) 6,50 kr. = 650.000 kr.

Det ikke-fradragsberettigede tab er således lig det samlede tab. (SKATs understregning)
(…)

Praksis

SKM2010.32.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke medførte beskatning hos spørger (debitor), såfremt et udenlandsk søsterselskab (kreditor) eftergav sit tilgodehavende hos spørger på USD 170.500.078.

Lånet var oprindelig udstedt til kurs pari og var kurs pari værd indtil gældseftergivelsen.

Spørgers opfattelse var, at den udenlandske kreditor, såfremt denne havde været skattepligtig til Danmark, ikke kunne fradrage tabet på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1.

Spørger anførte, at da det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne, og da den samlede fordring eftergives, ville fradragsbegrænsningen også omfatte valutakurstab.

Som modstykke hertil skulle debitor ikke medregne gevinst på gæld, jf. kursgevinstlovens § 8. Idet gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor var skattefrihed dog betinget af, at debitor var skattefri af koncerntilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Det var spørgers opfattelse af betingelserne for at modtage skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D var opfyldte.

SKAT var enig med spørger og der ville ikke være nogen kursgevinst at beskatte hos debitor. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

SKM2016.470.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville medføre beskatning hos et dansk ApS, såfremt et udenlandsk koncernforbundet selskab eftergav sit tilgodehavende i hos det danske ApS.

Et dansk ApS havde gæld i USD til et udenlandsk søsterselskab. Søsterselskabet påtænkte at eftergive hele USD-lånet over for det danske ApS. Lånet var optaget til kurs pari, og var fortsat kurs pari værd på eftergivelsestidspunktet.

Der ville udelukkende være tale om en gældseftergivelse af hovedstolen på gælden, idet tilskrevne renter var blevet betalt løbende.

Søsterselskabet ville ikke kunne opnå fradrag for tabet efter de udenlandske regler.

Det danske ApS havde i alle årene anvendt realisationsprincippet. Det vil sige, at urealiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende lånet ikke løbende var blevet medregnet i det danske ApS’ skattepligtige indkomst.

SKAT anførte bl.a. i sin begrundelse, at: “Når hele gælden eftergives sker der således ikke beskatning af valutakursgevinster- eller tab på grundlag af valutakursændringer i fordringens løbetid". SKAT henviste til bl.a. eksempel 3 i Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.1.3.3.3.1 (nu eksempel 5 i Den juridiske vejledning 2017-2) samt også til SKM2010.32. SR, hvor en fordring i USD blev eftergivet uden dansk beskatning.

Skatterådet fandt herefter, at det danske ApS ville være skattefri af gevinsten efter reglerne om skattefrit tilskud i selskabsskattelovens § 31 D, da hverken søsterselskabet eller noget andet koncernselskab ville have skattemæssigt fradragsret for det tab, der ville opstå ved gældseftergivelsen.

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Som udgangspunkt er gevinst og tab på alle pengefordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven. Afsnittet vedrører KGL § 1, stk. 1 og 4.

(…)

Kursgevinster og kurstab

 Loven omfatter både gevinst og tab, der opstår hos

• kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring
• debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Eksempler på kursgevinster og kurstab

Her er nogle eksempler på kursgevinster og kurstab:

• Stigninger og fald i kursværdi, der følger af ændrede renteforhold, indeksreguleringer eller valutakursændringer
• Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
2. gæld
3. terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
4. afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
5. pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt
6. gæld, der ikke skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Se KGL § 1, stk. 1, 2, 5 og 6.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.3.3.3.1 Udgangspunktet - intet fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber

(…)

Reglens formål

Formålet med reglen er at hindre dobbeltfradrag

• for tab på investeringer
• i sambeskattede koncerner.

Uden denne regel ville en koncern kunne opnå fradrag for tab på investeringer ved at lade et selskab investere på grundlag af et lån fra et andet selskab i koncernen. Viser investeringen sig at gå tabt, og det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget for det långivende selskab. Giver investeringen derimod succes, viser dette sig som en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit.

Uden reglen ville sambeskattede selskaber kunne opnå fradrag to gange. Hvis lånet mellem de koncernforbundne selskaber modsvares af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kunne der opnås fradrag for det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, og fradrag for tab på fordringen. Sambeskattede selskaber ville dermed være bedre stillet, end hvis aktiviteterne foregik i ét selskab.

Reglens anvendelsesområde

Reglen er en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning og omfatter som udgangspunkt alle fordringer mellem koncernforbundne selskaber. Reglen gælder for fordringer både i danske kroner og i fremmed valuta.

Reglen gælder både for tab på fordringer på danske og udenlandske koncernselskaber. Det er uden betydning om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller er et udenlandsk selskab, der vil kunne inddrages under dansk sambeskatning.

Et ikke-fradragsberettiget tab på en koncernintern fordring kan ikke modregnes i gevinster på andre koncerninterne fordringer mod det pågældende eller andre selskaber, som er koncernforbundet med kreditor. Det samme gælder ved løbende mellemregning for vareleverancer mv., fordi tilgodehavendet ifølge den enkelte faktura betragtes som en selvstændig fordring.

Valutakurstab

Det er adgang til fradrag for valutakurstab på koncerninterne fordringer.

Der skelnes mellem

• valutakursgevinster og -tab, som er fradragsberettiget, og
• kursgevinster og -tab, som ikke er fradragsberettiget.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Skema - fordringer sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab

Dette skema viser de skattemæssige konsekvenser, når fordringer er sammensat af valutakursgevinst/-tab og børskursgevinst/-tab.

Hvis fordringens samlede resultat er sammensat af.....	Så er......
valutakurstab og børskursgevinst	positivt nettoresultat skattepligtigt, og negativt nettoresultat fradragsberettiget. (Valutakurstabet er fradragsberettiget og børskursgevinsten er skattepligtig)
valutakursgevinst og børskurstab	valutakursgevinsten skattepligtig efter hovedreglen for generel beskatning hos selskaber, mens børskurstabet ikke er fradragsberettiget.
valutakurstab og en delvis gældseftergivelse	der fradragsret for valutakurstabet på den del af fordringen, som betales, mens der ikke kan fradrages noget tab på den del af fordringen, som eftergives.
valutakursgevinst og en delvis gældseftergivelse	valutakursgevinsten på den del af fordringen, som betales, skattepligtig. Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på denne del af fordringen.

Eksempler

Nedenfor gennemgås eksempler på, hvordan det fradragsberettigede tab opgøres.

Eksempel 1:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 DKK - 325.000 DKK = 375.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til:

(100.000 USD - 50.000 USD) x 7,00 = 350.000 DKK

Der er fradragsret for den resterende del på 25.000 DKK af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 2:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 75.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 DKK - 162.500 DKK (25.000 USD x 6,5) = 537.500 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til:

(100.000 USD - 25.000 USD) x 7,00 = 525.000 DKK

Der er fradragsret for den resterende del på 12.500 DKK af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 3:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 350.000 DKK = 300.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen.

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på:

50.000 USD x (7,00 - 6,50) = 25.000 DKK

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 50.000 USD) x 6,50 = 325.000 DKK

Det samlede skattemæssige resultat er en skattepligtig kursgevinst på 25.000 DKK.

Eksempel 4:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 75.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 175.000 DKK (25.000 USD x 7) = 475.000 DKK.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen.

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på:

25.000 USD x (7,00 - 6,50) = 12.500 DKK

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 25.000 USD) x 6,50 = 487.500 DKK

Det samlede skattemæssige resultat er en skattepligtig kursgevinst på 12.500 DKK.

Eksempel 5:

Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 DKK - 0 DKK = 650.000 DKK.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 USD - 0 USD) x 6,50 = 650.000 DKK

Det ikke-fradragsberettigede tab er lig det samlede tab.

(…)

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet

(…)

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på fordringer medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.

(…)

Beskatning forudsætter, at der kan konstateres en kursgevinst eller -tab

Beskatning af en kursgevinst eller fradrag for et kurstab forudsætter, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller -tab.

(…)