Dato for udgivelse
02 mar 2018 11:36
Til
Virksomheder beskæftiget med registreringsafgift af motorkøretøjer
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Yderligere status på implementering af Bilpakken (L4).
Bilpakken - L4
Vi har tidligere informeret om status på implementering af en række ændringer i Motorregistret som følge af Bilpakken, senest i nyhedsbrev af 22. februar 2018.
Status
Omberegning
Omberegning af ekspeditioner for perioden 3. oktober til 16. november 2017 er nu gennemført for nye motorcykler og personbiler, herunder nye leasingbiler. Der udsendes brev om hver enkelt omberegning.
Vær opmærksom på, at enkelte omberegninger kan føre til, at der skal efterbetales registreringsafgift, primært som følge af de ændrede regler for tillæg/fradrag for brændstofforbrug. I disse tilfælde vil det regulerede beløb være anført med negativt fortegn i brevet.
I løbet af den kommende tid vil der ske omberegning for øvrige nye køretøjer (varebiler, elbiler og plug-in hybrid biler) samt brugte køretøjer. Når disse omberegninger er gennemført, vil der ske omberegning af ekspeditioner med eksportkøretøjer.
Det forventes at alle omberegninger er gennemført primo april 2018.
Genberegning af udlejningskøretøjer
Der er automatisk indsat klausul 410 Udlejningskøretøj mv. - for leasingbiler, der er indregistreret i perioden 3. oktober til 16. november 2017. Klausul 410 er tilsvarende indsat på køretøjer med tilladelsen "udlejning uden fører", bortset fra køretøjet fritaget for registreringsafgift, fx valutaudlejningskøretøjer, o.l.
Genberegning af afgiften i Motorregistret kan derfor nu også ske for disse biler. Genberegningen af de pågældende køretøjer skal være gennemført inden udgangen af marts 2018.
Har du et udlejningskøretøj, hvor klausulen mangler, kan du kontakte SKAT via motorcenter@skat.dk.
Vær opmærksom på, at genberegningen skal foretages af ejeren af bilen.