Dato for udgivelse
07 jun 2019 10:51
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Nye tariferingsforordninger for position 2106, 2208, 3926, 6306, 6307 og 8536
Kommissionen har den 3. juni 2019 vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur:
-
Forordning 2019/923 vedr. henholdsvis en drikkevare fremstillet på basis af gæret æblesaft under KN-kode 2208 90 69 og en alkoholholdig væske fremstillet ved gæring af sukkerroeekstrakt under KN-kode 2208 90 99.
-
Forordning 2019/921 vedr. fødevare (kosttilskud) i tabletform, hvor det virksomme stof er »SAMe« under KN-kode 2106 90 92.
-
Forordning 2019/922 vedr. fødevare (kosttilskud) i form af granulat i løs vægt under KN-kode 2106 90 92.
-
Forordning 2019/924 vedr. fiberboks, som er udstyret med forbindelsesdele under KN-kode 8536 70 00.
-
Forordning 2019/925 vedr. et såkaldt »aktivitetsbælte« af trikotagestof under KN-kode 6307 90 10.
-
Forordning 2019/926 vedr. camping-/strandmåtte under KN-kode 6306 90 00.
-
Forordning 2019/927 vedr. kurv fremstillet af vævet papirsnor under KN-kode 6307 90 98.
-
Forordning 2019/928 vedr. fiberboks, ikke udstyret med forbindelsesdele under KN-kode 3926 90 97.
Forordningerne er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 105 af 6. juni 2019 og træder i kraft den 26. juni 2019.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger.
BTO'er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på 3 måneder for tariferingsforordningen, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret