Indberetningsvejledningen beskriver den praktiske håndtering af indberetning af almindelig indlån til opfyldelse af den lovpligtige indberetningspligt. Såfremt vejledningen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis i Den juridiske vejledning, skal indberetningspligtige følge lovgivningen og Den juridiske vejledning. 

Vejledningen er en selvstændig årlig vejledning. 

Indberetningsvejledningerne er målrettet personer, som har ansvaret for de forretningsmæssige processer vedrørende renteindberetningen.

Den suppleres af en teknisk vejledning og et årligt nyhedsbrev (årsbrev). Find årsbrev på skat.dk/ekapital og teknisk vejledning på skat.dk/rente under Teknisk vejledning og information.

Spørgsmål vedrørende indberetning om indlånskonti kan stilles til eKapital på ekapital@sktst.dk eller på 72 38 02 10.

Skattestyrelsen bruger års-ultimo indberetningerne til dannelse af årsopgørelse eller til servicebrev. Data bliver udstillet til anvendelse for andre offentlige myndigheder til beregning af offentlige tilskud.

Abonner på nyt om eKapital
Vi anbefaler, at I abonnerer på nyt om eKapitals løsninger og driftsmeddelelser ved at tilmelde jer vores RSS-feed.

Tilmeld jer på skat.dk/eKapital, på skat.dk/nyt eller fx direkte i Outlook. Se hvordan i afsnit 10, bilag 1.

Hjælp til søgning i vejledningen
Se vejledning til søgefunktion i afsnit 10, bilag 5.