Sammenfatning
Med nyhedsbrevet orienterer Motorstyrelsen om de gældende regler for, hvordan den særlige anvendelse kan dokumenteres.
Baggrund og problemstilling
Ved bekendtgørelse nr. 970 af 18. september 2019 blev reglerne om fradrag i den afgiftspligtige værdi for særlig anvendelse ændret, så fradrag kun kan gives, hvis køretøjet langt overvejende har haft en sådan anvendelse. Desuden fremgår det nu, at alene lejlighedsvis udlejning ikke berettiger til fradraget.
Det fremgår direkte af ordlyden i bekendtgørelsen, at fradraget for den særlige anvendelse med flere chauffører skal dokumenteres for det enkelte køretøj.
En registrering med tilladelsen "Udlejning uden fører" kan ikke i sig selv anses som tilstrækkelig dokumentation for, at bilen faktisk har været anvendt til udlejning i et sådant omfang, at dette berettiger til et fradrag for særlig anvendelse med skiftende chauffører. Det samme gælder for en tilsvarende udenlandsk registrering eller tilladelse.
En registreringsattest alene anses derfor ikke som tilstrækkelig dokumentation, selvom der af en registreringsattest på køretøjet fremgår, at ejer/bruger er et udlejningsselskab, og køretøjet har været registreret med tilladelsen "Udlejning uden fører".
Det er den faktiske anvendelse af køretøjet, der er afgørende for, om der kan gives et fradrag for den særlige anvendelse. Det er derfor nødvendigt, at der fremlægges særskilt dokumentation for den faktiske anvendelse, typisk de enkelte udlejninger/udlån eller prøvekørsler.
Dokumentation kan være anonymiseret og fx bestå af:
- prøvekørselsblanketter
- kørebøger
- lejekontrakter
- låneaftaler eller anden registrering af brugen.
Det bemærkes, at en erklæring fra en tidligere ejer om køretøjets anvendelse ikke vil kunne anses for fyldestgørende dokumentation i sig selv. En sådan erklæring skal suppleres med yderligere dokumentation.
Der gælder det samme for dokumentation for særlig anvendelse, uanset om køretøjets tidligere registrering er sket i Danmark eller i udlandet, og uanset i hvilket land køretøjet faktisk har været anvendt.
Overordnet skal det sandsynliggøres, at bilen har haft et vist værditab som følge af særlig anvendelse med skiftende chauffører. Formålet med fradraget er netop at sikre, at værdifastsættelsen i sidste ende er i overensstemmelse med køretøjets markedsværdi. Derfor kan der kun beregnes fradrag, hvor værdien faktisk er blevet forringet som følge af den særlige anvendelse.
Som udgangspunkt er det derfor heller ikke tilstrækkeligt for at opnå fradraget, at en bil har været anvendt som udlejningsbil, hvis den kun har været udlejet/udlånt ganske få gange. Langtidsleje sidestilles i denne henseende med leasing, da der kun vil være en eller få førere af sådanne køretøjer. Der er ikke fastsat generelle retningslinjer for, hvor mange chauffører et køretøj skal have haft, før fradraget på 5 pct. kan anvendes.
Det fremgår dog af bekendtgørelsen, at anvendelsen til særlige formål skal have været langt overvejende. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at langt overvejende nødvendigvis må betyde, at den særlige anvendelse udgør væsentligt mere end halvdelen.
For så vidt angår køretøjer, som både har været anvendt til særlige formål samt andre formål, fx udlån (fri bil) til ansatte, skal der efter Motorstyrelsens opfattelse ske en konkret vurdering af den faktiske anvendelse for at afgøre, hvorvidt køretøjet har været anvendt langt overvejende til særlige formål. Her vil det være naturligt, at fx forholdet mellem summen af antallet af kørte km til henholdsvis de særlige formål og de andre formål indgår i vurderingen.
Køretøjer, som udelukkende har været anvendt til de nævnte særlige formål, vil efter Motorstyrelsens opfattelse kunne anses for at opfylde kravet “langt overvejende". Anvendelse til de særlige formål skal dog fortsat kunne dokumenteres, jf. ordlyden af § 32 i bekendtgørelsen, og anvendelsen skal have et væsentligt omfang, jf. ovenstående.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.