Straf – momssvig – skattesvig – særlig grov karakter


Dato for udgivelse	28 Apr 2021 08:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	03 Oct 2019 10:30
SKM-nummer	SKM2021.230.VLR
Myndighed	Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	9. afdeling V.L.S-1172-18
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Straf
Overemner-emner	Straf
Emneord	Straf, momssvig, skattesvig, rettighedsfrakendelse, skrot
Resumé	T var tiltalt for skattesvig som tidligere kapitalejer og direktør i et selskab, for indkomstårene 2010 og 2011 at have afgivet urigtige oplysninger og for indkomstårene 2012 og 2013 at have undladt rettidigt at reagere på for lave skatteansættelser, idet han ikke havde selvangivet udbytte fra selskabet. T var tillige tiltalt for momssvig ved at være ansvarlig for at selskabets momstilsvar blev angivet for lavt for perioden 01.01.10-31.12.12. Det offentlige blev derved unddraget for 1.595.409 kr. i moms og 4.154.335 kr. i skat i alt. T forklarede, om baggrund for kreditnotaerne i 2011 og den manglende bogføring af salg i 2012 og 2013, at en produkthandel i en lang periode ikke havde noget at betale med, at han nogle gange ydede kredit, og at hverken underskriften eller påtegningen "betalt" nødvendigvis var udtryk for, at han rent faktisk modtog betaling. Bogføringen i 2013 på varekøbskontoen var udtryk for køb hos produkthandlen. Han bogførte ikke løbende udgiften, men alene indtægter vedrørende selskabets handel med ophugningsbiler. Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men frifandt T for momssvig vedrørende 2010 og nedsatte beregningen af den samlede momsunddragelse. T idømtes 2½ års fængsel, tillægsbøde på 5 mio. kr. samt rettidighedsfrakendelse. Retten lagde til grund, at øget overskud tilfaldt T. Told- og skatteforvaltningens gennemgang af bilagene har været grundig og dybtgående. Der havde reelt været tale om salg til produkthandlen og ikke køb. Landsretten T skyldig i skattesvig, men frifandt T for momssvig og rettighedsfrakendelse. Landsretten nedsatte straffen til 8 måneders fængsel og tillægsbøden til 950.000 kr. Der blev i retten skabt usikkerhed vedrørende grundigheden af told- og skatteforvaltningens gennemgang af bilag og nogle indbetalinger fandtes korrekt bogført af selskabet. Der skulle endvidere godskrives flere udgifter. Samlet gav det en anden beregning af den skattemæssige unddragelse. Anklagemyndigheden havde ikke redegjort for hvori den forsætlige momsunddragelse bestod.
Reference(r)	Straffelovens § 289 Skattekontrollovens § 13, stk. 1 Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 Straffelovens § 89
Henvisning	Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit A.C.3.2.1.13.

Venstre Landsrets dom af 3. oktober 2019, 9. afdeling nr. S-1172-18

Parter

Anklagemyndigheden

mod

(v./ advokat Søren Chr. Dueholm, Varde)

[red. fødselsdato fjernet]

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Ida Skouvig og Solveig Bloch Madsen (kst.) med domsmænd

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Byrettens dom af 18. maj 2018, nr. 7-4716/2016

Parter

Anklagemyndigheden

mod

[red. fødselsdato fjernet]

Afsagt af byretsdommer

Lisbeth Christensen

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. december 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

skatteunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved som tidligere kapitalejer og direktør i selskabet G1 ApS, cvr. nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til skatteunddragelse, for indkomstårene 2010 og 2011, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med sine selvangivelser, idet udbytte fra selskabet ikke blev selvangivet med 1.034.984 kr. for 2010 og 3.256.580 kr. for 2011, hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 421.168 kr. og 1.354.239 kr., i alt 1.775.407 kr., i skat.

Skatteunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved som tidligere kapitalejer og direktør i selskabet G1 ApS, cvr. nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til skatteunddragelse, for indkomstårene 2012 og 2013, at have undladt at reagere på for lave skatteansættelser senest 4 uger efter modtagelsen heraf, dog tidligst regnet fra udløbet af selvangivelsesfristen, idet udbytte fra selskabet ikke fremgik af tiltaltes skatteansættelser med 3.213.504 kr. for 2012 og 2.519.612 kr. for 2013, hvorved det offentlige blev unddraget med henholdsvis 1.335.181 kr. og 1.043.747 kr., i alt 2.378.928 kr., i skat

Momsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved som tidligere kapitalejer og direktør i selskabet G1 ApS, cvr. nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til momsunddragelse, for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012, at have været ansvarlig for, at selskabets afgiftstilsvar blev angivet for lavt med 248.391 kr. for 2010, 904.440 kr. for 2011 og 442.578 kr. for 2012, hvorved statskassen blev unddraget i alt 1.595.409 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 5.725.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt, jf. stk. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte T har forklaret, at han har været ejer af G1 ApS, indtil selskabet blev opløst. Det kan godt passe, at det var i 2015. Han begyndte måske i 2008 eller 2009. Han kan ikke huske det, herunder om det var et selskab, han købte eller selv stiftede. Han var eneejer og mener, at han hele tiden har været eneejer. Han kan ikke huske det. Det var en virksomhed med handel, skrot og biler. Han købte meget op på auktioner, men har også lavet nedbrydning. Der har været helt op til 22 ansatte. Det var meget skiftende. Han mener, at han var direktør i hele perioden, hvor han var ejer. Bogføringen foregik på pc. Han har gjort det meste, men PT, hans kone, har nogen gange hjulpet ham. Hun er ikke dansker og kom nogle gange til at lave fejl, som skulle rettes. Derfor har han mest selv lavet bogføringen. Der var en revisor tilknyttet. Det var JM. Der har ikke været andre. JM lavede årsregnskabet. Han sendte bogføringen til JM, som herefter lavede regnskab. De har talt sammen om det. Nogle gange under telefonsamtaler med JM, måtte tiltalte holde røret langt væk fra øret, fordi han havde lavet en fejl. Det kunne være en tastefejl, f.eks. hvor han havde skrevet 100.000 i stedet for 1.000. Han havde jævnligt kontakt med JM.

Virksomheden havde adresse i Y2-by, hvor han bor. Der kan have været andre adresser, men han husker det ikke. Det kan have været på Y3-bopæl, hvor det selskab, som de bor til leje ved, ejer et hus, bygninger og udenomsplads. Selskabet hedder vist G2, men han kan ikke huske det. G1 ApS har måske haft adresse der, i nr. 7 eller 9. Adressen hører under enten Y2-by eller Y4-by.

Virksomheden gik godt, op og ned. Konkursen havde forbindelse med, at han røg i spjældet og ikke kunne styre noget.

Han bogførte, men kørte også lastbiler og gravemaskiner, lidt af hvert. Han opkøbte også skrot og har ofte selv hentet skrot.

JD kender han som G3. Han handlede med ham. Han købte skrot, ophugningsbiler, containere og alt muligt af ham.

Det er altid tiltalte, som køber. Der er ikke andre i selskabet, som kan.

Nogle gange havde JD ingen penge, men havde været ved en mand, hvor han kunne købe noget. Tiltalte har da lånt JD penge, så han kunne betale sit køb. Beløbet blev fratrukket, når han købte af JD. Han har snakket med JD mange gange. JD er i bund og grund en rar dreng, men han har nogle problemer. Det, tiltalte købte, blev hentet rundt i hele Jylland. Han ved ikke, hvor JD bor, men han har vist i en periode boet til leje på Y3-bopæl. Tiltalte har været hos JD på Y3-bopæl, bl.a. for at betale for køb af skrot.

JD havde sin fakturablok med. Tiltalte skrev, hvad der skulle stå, idet man ellers ikke kunne læse det. Tiltalte betalte, og JD skrev herefter under på, at han havde fået pengene. Samtlige skrothandlere i Europa gør sådan, altså at køber skriver. Fakturaen bliver lavet, når JD skal have pengene. Han mener, at det var kontant betaling hver gang. Måske har der været en enkelt bankoverførsel, men han husker det ikke. JD havde på et tidspunkt, hvor han holdt ferie bag tremmer, en kammerat, som var med.

Tiltalte har ikke haft fortrykte fakturaer, altså fakturaer, som var underskrevet af JD og stemplet med JDs stempel liggende. Folk glemmer al verdens ting i skrotbiler. Det er rigtigt, at SKAT ved ransagningen fandt nogle sider, som var skrevet under. Det må have været fordi, de har ligget i biler, som tiltalte har købt af JD.

Forevist bilag 08.05.12.4, faktura, forklarede tiltalte, at fakturaerne, der blev lavet, så sådan ud. Han skrev dato. Nummeret "514" er G1´s interne nummer. Han skrev også G1´s navn og adresse, vareteksten, beløb, moms og totalbeløbet. JD har underskrevet og stemplet med det stempel, han havde. Sådan foregik det hver gang.

Forevist bilag 08.05.12.24, faktura alene med stempel og underskrift, forklarede tiltalte, at det godt kan være en, SKAT har fundet hos ham. Den må have ligget i en bil eller sådan noget. Han har overhovedet ikke ellers haft sådant bilag liggende.

Han kan ikke huske, hvor meget han handlede med JD. Det er mange år siden.

Foreholdt fra afhøring af 3. marts 2015, mappe 1, fane 3, bilag 36.01.01, side 2, nederste afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at han havde købt for mellem 200.000 - 600.000 kr. forklarede han, at han ikke kan komme det nærmere.

Foreholdt at der i bogføringen er fundet beløb, hvor der står "JD", men hvor der ikke er fakturaer til og forevist bilag 08.03.07.1, uddrag fra bogføringen, forklarede tiltalte, at han 100 % mener, at der er bilag på de 10 posteringer med teksten "JD". SKAT har taget alt. Der er eller burde ikke været bogført noget, hvor der blot står "JD", uden at der et tilhørende bilag. JD står for G3. Der skal være bilag på det.

Han har også købt gamle lastbiler, containere og et lager af solceller af JD. Han kan ikke huske, om det går med i de beløb.

Forespurgt hvorfor JD skulle forklare, at han ikke har handlet med tiltalte i det omfang, som fremgår af G1´s bogføring, forklarede han, at det kan være fordi, JD da skal beskattes.

De stemplede fakturasider, der er fundet hos ham, har han flere gange forsøgt at kontakte JD om. Han skulle jo have sine ting igen. SKAT har været hos ham to gange. Siderne lå også hos ham første gang.

G4 kender tiltalte som YF. Han har kendt YF, siden YF blev født. Han har altid mest handlet med YFs far. YF og hans far kørte en virksomheden sammen. Faren hed YE. Det har været kørt under forskellige navne.

Det foregik sådan, at de kørte ud og hentede skrot. Nogle gange kørte YE for tiltalte, når der var meget at lave. Tiltalte fik da YE til at køre for sig. Som regel købte de, altså G4, det, som lå på bilen, af tiltalte. De betalte altid kontant. Når de ikke snød tiltalte. Det har de ofte gjort, men han blev ved med at handle med dem, idet han godt kunne lide YE, som kunne snakke fanden et øre af. De er da blevet krediteret noget.

Forevist bilag 08.03.02.1 og 2, udtræk fra de handler, der er foregået med G4 i 2011, og forespurgt vedrørende 4 kreditnotaer, forklarede tiltalte, at G4 i en lang periode ikke havde noget at betale med. De havde fået skrottet og det hele, men kunne ikke betale. Han krediterede dem derfor. De købte altså nogle gange på kredit. Han har kendt YE i mange år, og der har sådan set aldrig været noget.

Foreholdt at to kreditnotaer er fra samme dato, forklarede han, at han har gjort det, når han lige har haft tid til at gøre det.

Foreholdt at det samlede krediterede beløb er større end det, der samlet skulle være solgt, forklarede han, at det kan han ikke svare på.

Forevist bilag 08.03.02.3, oversigt fra SKAT vedrørende handler med G4 i 2012, hvorefter der ifølge G4s bogføring har været 26 handler til i alt ca. 406.000 kr., samt at der kun ses bogført 5 handler i G1´s bogføring, forklarede han, at man må spørge YF, hvad de har bogført hos sig. Der kan kun have været de 5 handler, som tiltalte har bogført. Han har ikke haft omsætning, som ikke er bogført.

Ofte skrev YE fakturaerne. Tiltalte har lavet nogle enkelte på computer, men han husker ikke hvor mange. Han husker ikke, om han har lavet nogen i hånden.

Forevist bilag 08.05.07.6, faktura fra G1 til G4, forklarede han, at han har underskrevet og stemplet. Han har skrevet dato, G4s navn og adresse, teksten og beløbet. Han har altså udfyldt hele fakturaen.

Forevist bilag 08.05.07.7, faktura fra og til samme, forklarede han, at han også har skrevet den.

Forevist 08.05.07.8, faktura fra og til samme, forklarede han, at han er 99 % sikker på, at han også har udfyldt den.

Forevist yderligere fakturaer fra og til samme, bilag 08.05.07 side 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31,32, 33, 34, 35, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 74, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 83 og 84, forklarede han, at han også har udfyldt dem.
Fakturaerne side 84, 85, 86, 87, 88 og 89 er lavet på hans computer.

Forevist samme bilag, side 90, faktura hvor der er et stempel med G4s firmanavn, forklarede han, at han har underskrevet. Han er næsten sikker på, at han også har skrevet vareteksten.

Forevist side 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, forklarede han, at det også ham, der har udfyldt og underskrevet disse fakturaer.

Han tror, at han også har udfyldt fakturaen side 36.

Foreholdt at handlerne i 2013 udgør ca. 1,5 mio. kr. forklarede han, at hvis det er det tal, papirerne siger, er det sådan. Han mener, at der også i 2013 er udstedt en kreditnota på noget, de ikke har betalt. YE døde for 3 -4 år siden. Han husker ikke, om det var i 2013 eller 2014.

Foreholdt at der er bogført 300.000 som køb, forklarede han, at det da er noget, han har købt af G4.

Forevist bilag 08.05.07.1 og 2, udtræk fra G1s bogføring vedrørende G4, forklarede han, at han må have købt af ham. Det er jo også bogført sådan.

På ny forevist bilag 08.05.07.23, faktura, forklarede han, at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at han har solgt. Det kan også være udtryk for køb. Det interne nummer er 336.

Forevist bilag 08.04.04.44, postering den 4. april 2013, på G1 bogføringskonto X1, vareforbrug, nr. 336, forklarede han, at det da må være noget, han har købt af G4. Der skulle have stået køb på fakturaen side 23. Man kan altså ikke ud af fakturaen se, om der er tale om salg eller køb. Han købte diverse skrot af G4.

G4 fik ofte kredit. Det affødte, hvis han ikke fik penge, at han lavede kreditnotaer. Nogle gange betalte de kontant.

På ny forevist bilag 08.05.07.8, faktura, og foreholdt at der står "betalt" forklarede han, at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at han da har fået pengene.

På ny forevist bilag 08.05.07.82 og 83, 84, 85 og foreholdt, at der på disse fakturaer står "betalt" samt forevist bilag 08.05.07.6 og foreholdt, at der på denne ikke står "betalt", forklarede tiltalte, han ikke har fået betaling, når der ikke står "betalt". Hvis der ikke står "betalt", er de normalvis ikke betalt. Det var grunden til, at han lavede kreditnotaerne. En kreditnota kan godt være lavet senere.

På ny foreholdt at der samlet er kreditnotaer på mere, end der er udstedt fakturaer på, forklarede han, at der kan være sket en tastefejl eller lignende. Der er to, som er næsten enslydende.

Det var meget begrænset, hvor meget han handlede med YF. Det var næsten altid med hans far. Han har måske handlet 5 % med YF.

LA havde et firma, som hed noget med G5. Det skal nok passe, at det var G5. Han kender LA, men har ikke set ham i flere år. Han har handlet med ham; med diverse skrot og alt muligt. Han har købt hos LA. Han kan ikke huske, at LA har købt af ham. Han har også haft LA med i lastbilen, idet LA kunne huske, hvor det var. LA var næsten skidefuld hver dag, men LA kunne huske, hvor de forskellige adresser var. LA havde nogle kontakter til forskellige steder med skrot. LA fik kontant betaling. Tiltalte udfyldte fakturaerne, og LA skrev under. Det foregik sådan hver gang. LA kunne ikke skrive. Han mener, at de brugte LAs regningsblok. LA havde den med. Sommetider, når han var godt fuld, glemte han den. Han glemte den nogle gange i bilen. Han glemte papirer og ting og sager.

Forevist bilag 08.05.10.3, regning af 21. januar 2010, forklarede han, at han har udfyldt dato, navn og adresse på sit firma, vareteksten og beløbet. Stemplingen og underskriften har LA gjort. Sådan foregik det hver gang, eller i hvert fald 95 % af gangene.

Forevist SKATs afgørelse, bilag 08.02.03.9 og 10 - oversigt over bogført varekøb i 2011 uden dokumentation - forklarede han, at han ikke skal sige, at bilag ikke kan være blevet væk fra ham. Men det er 100 % købt, hvis det er bogført. SKAT tog bare noget og kørte. Måske er det blevet væk hos SKAT.

G6 ApS er et auktionshus. Han har holdt mange onlineauktioner gennem dem og solgt alt muligt, herunder containere og maskiner. Han har handlet med auktionshuset gennem flere år.

Foreholdt at der ifølge SKAT, afgørelsen side 9, ved SKATs undersøgelse er fundet indsætninger fra G6 på G1s bankkonto, som ifølge SKATs gennemgang af bogføringen ikke ses bogført i selskabet, forklarede han, at det tror han næppe.

Forevist afgørelsen side 10 med oplysning om tre indsætninger i 2012 på i alt ca. 155.000 kr. og foreholdt, at de ifølge SKAT ikke er bogført, forklarede han, at de skal være der. Det burde de 100 %.

Forevist bilag 08.04.03.26, kontospecifikation vedr. G1´s konto X4 - varesalg, og foreholdt, at f.eks. indsætningen den 07. september 2012 ikke ses kontoført i perioden, forklarede han, at der må være fakturaer. På ny foreholdt at salgene ikke ses bogført, forklarede han, at han ikke kan sige mere, før han ser fakturaerne og bogføringsnummeret.

Foreholdt at der ifølge SKATs afgørelse side 10 også i 2013 har været salg til G6, forklarede han, at han handlede med dem næsten hvert kvartal. Han satte ting på auktion. Tingene stod hos ham og blev afhentet her. Det burde 100 % være bogført. G6 må have udstedt noget. Derfor burde det også være bogført. Hvis han skulle have undladt sådan noget, ville han jo ikke have ladet det gå ind på firmaets konto i banken. Han fatter ikke, hvor det fra G6 er. Han har normalt altid bogført, når han har fået afregninger fra G6. Måske har SKAT taget nogle afregningsbilag med, som han ikke havde nået at bogføre.

Foreholdt at ransagningen var den 3. marts 2015, forklarede han, at SKAT også tog noget med første gang, de var hos ham.

Navnet NH siger ham ikke noget.

Foreholdt at der skulle være to handler i 2012 jf. to indsætninger på bankkontoen på i alt godt 49.000, som ikke er bogført, forklarede han, at det ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvem det er, eller hvad det vedrører. Måske vedrører det noget nedbrydning. Det er bogført, idet han jo ellers ikke kan sende en regning.

Forevist bilag 08.03.07.2, kontospecifikationer for konto X2, posteringen den 31. december 2012 på i alt ca. 2,7 mio. kr., med teksten "skøn købt uden bilag", forklarede han, at han ikke ved, hvad det vedrører. Det kan være ophugsbiler. Han kender ikke konto X2. Ophugsbiler er, når folk sender en bil til skrot. Dem har han købt rigtig mange af. Han betalte 2.300 kr. for en bil og fik registreringsattesten. Han gjorde det ikke med bilag ved køb af ophugsbiler, idet han havde forstået, at det var i orden sådan. Sådan gjorde andre også. En ophugger i Y5-by fik afslag på udbetaling af moms. Efter den sag begyndte han at bruge bilag. Ellers kunne han ikke få fradrag for udgiften til køb. Han betalte 2.300 kr. pr. bil. Det kan godt være, at han har bogført på konto X2. På registreringsattesten skal der stå et bilagsnummer og en konto.

Forevist mappe 1a, forklarede han, at det er kopier af de registreringsattester, han fik fra folk, han købte biler af. Han havde håbet, at der havde stået "X2" på dem som henvisning til den foreviste kontopostering.

Foreholdt at der ikke er et sådan antal registreringsattester, at man kan nå op på 2,7 mio. kr., forklarede han, at ikke alle attester er der. I begyndelsen tog han ikke kopi af attesten, som blev afleveret hos ophuggerne, som herefter fik støtten.

Forevist bilag 50.01.02, mappe 1a, kasserapport og foreholdt, at købene her er kontoført på konto X1 - vareforbrug 2013, forklarede han, at det er rigtigt, at køb af ophugsbiler i 2013 er registeret på denne konto. Han tror, at revisoren måske har kørt dem over på en konto for sig og kaldt den X2.

Han har videresolgt ophugsbiler til G7, JT i Y6-by, G8 i Y7-by, G9 i Y8-by og G10 i Y9-by.

Han har ikke løbende bogført købet af ophugsbiler som vareforbrug. Han havde ikke tænkt over det. JM sagde det til ham for mange år; at han selv kom til at betale skat af det. Han har løbende bogført indtægten fra videresalget, men ikke udgiften til køb af biler. Han spurgte JM, om han bare skulle tage en kopi af de attester, han havde liggende. JM svarede, at det måtte han gøre, og at han kunne prøve at bogføre den samlede udgift. Det kan godt passe, at det var i 2012. Udover de registreringsattester, han da havde liggende og kunne tage kopi af, har han medtaget et skøn over udgiften til køb af skrotbiler siden ordningens start. Ordningen begyndte den 1. juli 2000.

SKAT har taget afregningerne fra ophuggerne over de pågældende år med sig. Han har solgt rigtig mange ophugsbiler. Nogle år har han hentet 300 - 400 biler. Han havde mest gang i køb og videresalg af ophugsbiler fra 2008 og frem.

Foreholdt at der ved ransagningen den 3. marts 2015 ifølge ransagningsrapporten, mappe 1, fane 5, bilag 31.01.01, side 2, i en natbordsskuffe i soveværelset blev fundet 8 blanke, men underskrevne bilag fra G3, forklarede han, at de lå i skuffen, idet han ikke ville have dem blandet sammen med sine egen papirer. Han slæbte en masse ind i soveværelset, da han skulle ind at sidde. Han har også haft kontor i soveværelset.

Forevist bilag 08.04.03.33 og 34, posteringer på konto X3 - køb uden moms 2012, næsten alle dateret 07.08.2012, forklarede han, at det er ophugsbiler. Han betalte mellem 1.800 og 2.500 kr. for en bil. Vedrørende posteringen den 28.08.12 på 80.000 kr. ved han ikke, om det er en sammentælling. Det kan vedrøre udenlandske handler.

Foreholdt at posteringen den 31.12.2012 på konto X2 vedrører det samme, forklarede han, at der stadig mangler mange biler.

Forevist bilag 08.04.01.23, postering den 31. december 2010 med teksten "skøn over for meget trukket fra" på konto X1 - vareforbrug, forklarede han, at det kan han ikke svare på. Det kan revisor. Det kan være en tastefejl, som er rettet.

Det var meget sjældent, at han afstemte kontoudskrifter fra banken med fakturaer eller andre bilag. Det er så besværligt. Han tror ikke, at man kan finde fejl den vej. Han ved 100 %, at der er kommet fakturaer fra G6 vedrørende alle indsætninger. De må ligge ved SKAT.

YF har som vidne forklaret, at han ejer G4 ApS, som han er eneejer af. Det har været drevet under det navn i 5 - 7 år. Han har hele tiden været ejer og direktør. Han kender tiltalte. Han har handlet med ham. Det er år tilbage og vedrørte skrot, jern og metaller. Han husker ikke, hvor lang tid det er siden. Det foregik sådan, at tiltalte kom til dem og smed skrot af på vidnets fars lastbil. Vidnets far var den eneste, som havde en bil med kran. Skrottet blev herefter kørt til G10 på havnen. De købte af tiltalte, i G1 ApS eller G11 ApS.

Afregningen foregik sådan, at de sorterede, og vidnet hævede penge i banken. Det var for det meste hans far, YE, som afregnede med tiltalte. Det var altid kontant betaling. Der blev altså ikke afregnet med det samme. Det skulle først gøres op. Nogle gange, men ikke stå tit, blev der købt en stor stak på slump, altså uden at det var gjort op. Det var mest hans far, som afregnede med tiltalte. Vidnet hævede pengene i banken, og YE afregnede herefter. Tiltalte var interesseret i at sælge skrot, og de ville gerne købe. Nogle gange ringede han, hvis han havde nogle adresser, hvor der lå noget. YE kom herefter op at kigge på det. Nogle gange var det vidnet, som betalte tiltalte, men for det meste var det hans far.

Foreholdt at årene 2011, 2012 og 2013 er relevant i sagen, forklarede han, at det også var hans far, der betalte tiltalte i de år. De fik fakturaer fra tiltalte. Det var tiltalte, som lavede dem. YE kom hjem til tiltalte. Der blev i den forbindelse lavet en faktura. Betalingen kunne også nogle gange ske ved YE, hvis det var tiltalte, som kom til ham. Tiltalte havde da en faktura med.

Forevist mappe 1, fane 1, bilag 19.01.03.1, faktura, forklarede han, at en faktura fra G1 til dem kunne se sådan ud. Det er tiltalte, som har underskrevet. Han underskrev, når han modtog pengene. Det kunne også være håndskrevne fakturaer.

Forevist mappe 1, fane 1, bilag 19.01.04.1, håndskrevet regning, forklarede han, at det var tiltalte, som udfyldte og underskrev denne. Det er en side fra en regnskabsblok. Det var tiltaltes blok.

De handlede meget med tiltalte dengang.

Foreholdt at SKAT har indhentet samhandelsoplysninger ved vidnet, og at der ifølge disse i 2011 skulle være købt for i alt ca. 941.000 kr. forklarede han, at det godt kan passe. Han har ikke modtaget nogen kreditnotaer i 2011. Det, der er lavet faktura på, har de betalt. Der er ikke noget, som er gået tilbage.

Forevist bilag 08.04.05.11, kreditnota af 28. marts 2011 på ca. 256.000 fra G1 til G4, forklarede han, at det, altså afregningen, har fundet sted. De har altså handlet. Han har ikke fået pengene tilbage. Han har ikke set kreditnotaen.

Forevist bilag 08.04.05.27, kreditnota af 25. marts 2011 på ca. 29.000 kr., forklarede han, at han heller ikke kender til denne.

Foreholdt at der er yderligere 4 kreditnotaer i 2011, herunder bilag

08.04.05.69 nota af 31. maj 2011 på ca. 588.000 kr. med henvisning til 10 fakturanumre, forklarede han, at han ikke har set denne kreditnota. Han har ikke fået pengene tilbage. Der er, efter hvad han kan huske, ikke gået handler tilbage.

Forevist bilag 08.04.05.70, kreditnota af 30. maj 2011 på 533.000 kr. vedrørende 8 fakturanumre, forklarede han, at han ikke har fået den. Han har ikke fået de 533.000 kr.

Forevist bilag 08.04.05.71, kreditnota af 30. maj 2011 på 541.000 kr. vedrørende 13 fakturanumre, forklarede han, at han ikke har fået den. Han har ikke fået 541.000 kr. af tiltalte.

Forvist bilag 08.04.05.72, kreditnota af 18. september 2011 på 119.000 kr., vedrørende 4 fakturanumre, forklarede han, at han ikke har set den eller fået udbetalt de 119.000 kr.

De fik ikke kredit. Når det var gjort op, fik tiltalte pengene. Det skete måske to - tre gange i ugen. Det skete ikke, at de fik en faktura, inden de havde betalt. Der blev heller ikke lavet en faktura, inden de begyndte at sortere og opgøre. Nogle gang købte YE en stor stak på slump. Tiltalte fik da betaling, uden at det var opgjort, og de fik en faktura.

Foreholdt at salget i 2012 ifølge SKAT var ca. 406.00 kr. forklarede han, at det godt kan passe. Han kan ikke huske, at det var en halvering, men de handlede også med tiltalte i 2012. Det var altid tiltalte, som udstedte fakturaen, enten håndskrevet eller lavet på computer.

Foreholdt at der i 2013 skulle være ca. 90 handler til ca. 1,5 mio. kr. forklarede han, at det godt kan passe.

Forevist bilag 08.05.07.6 regning af 8. januar 2013 fra G1 til G4 på 15.500 kr., forklarede vidnet, at regningerne godt kunne se sådan ud. Det var tiltalte, som udfyldte dem. Det er også tiltalte, som har stemplet og underskrevet. Det skete ikke, at tiltalte underskrev, uanset at han ikke havde fået betaling.

Det var mest vidnets far, som stod for det med tiltalte. Hans far fik en kopi af fakturaen, som vidnet herefter fik. Det var vidnet, som lagde bilagene i orden. Herefter bogførte revisoren det.

Han ved ikke, hvorfor nogle fakturaer er skrevet i hånden og andre på computer. Tiltalte kom også hjem til dem og havde jo da ikke computeren med.

Det kan godt passe, at de i 2013 købte for ca. 1, 5 mio. kr. Der var ikke handler, som blev annulleret eller handler, der gik tilbage. Hvis de købte store partier på slump, var det deres risiko, hvis det viste sig, at værdien var lavere end først vurderet. Prisen på jern og metaller svingede. Prisen på jern blev fastsat hver 14. dag eller månedligt.

Det kan godt passe, at virksomheden blev lavet om til et ApS i 2012. Vidnet har nogle gange handlet med tiltalte, men det var for det meste hans far. Vidnet havde måske 10 - 15 af de 90 handler i 2013.

Han kan ikke huske, om de dengang købte skrot af andre end tiltalte. De handlede kun med jern og metaller. De videresolgte til G10. De omsatte for 4 - 5 mio. kr. årligt.

Forholdt at der i 2012 var en samlet handlet med tiltalte på ca. 400.000 kr. forklarede han, at han også købte skrot og metaller fra andre steder, maskinhandlere mv. Afregningen foregik da ved bankoverførsel. Tiltalte ville have kontanter. YE sagde, hvor meget han skulle have til at betale tiltalte. Vidnet hævede herefter penge i banken. YE kom herefter hjem med en faktura. Han går derfor ud fra, at tiltalte har fået sine penge.

Foreholdt at der på nogle står "betalt" og på andre ikke står "betalt", forklarede han, at det ikke har været afgørende. Han er gået ud fra, at der er blevet betalt.

Forevist bilag 08.05.07.06, faktura uden ordet "betalt" og bilag 08.05.07.08 faktura, hvor der synes at stå "betalt", forklarede vidnet, at han ikke har lagt mærke til, at der var nogen, hvor der stod betalt og andre, hvor der ikke gjorde.

Vidnet nummererede virksomhedens bilag og sendte alt til revisor, som herefter bogførte. Han og kun han kiggede på virksomhedens post. Der blev ikke hævet større beløb til betaling af andre end tiltalte.

Foreholdt at der på nogle fakturaer er kg. angivelser, forklarede vidnet, at det blev vejet ved G10. Når de købte et læs af tiltalte, kørte de til G10 og vejede det ind og sorteret det her. Herefter skete betalingen til tiltalte, som enten kom hjem til YE, eller ved at YE tog ud til tiltalte. Han har aldrig overværet selve betalingen fra YE til tiltalte.

Forevist bilag 08.04.05.3, faktura af 2. maj 2011 fra G1 til G4 på 45.000 kr., forklarede vidnet, at det er rigtigt, at den ikke er stemplet eller underskrevet. Han har ikke lagt mærke til det. De har fået den. Han har fået den af sin far. Den er betalt.

Forevist bilag 08.04.05.4, faktura af 2. maj 2011 mellem samme på 45.000 kr. med underskrift, forklarede han, at det er tiltalte, der har underskrevet.

Forevist bilag 08.04.05.21, faktura af 7. marts 2011 på 6.825 kr. med delvis indkopiering i bunden, forklarede han, at han ikke har lagt mærke til det. Han har bare fået den. Han ved ikke, om det betyder noget eller ej. Hvis fakturaen har været i hans bogføring, er det fordi, der har været en handel, og den er betalt.

Han tror ikke på, at hans far ikke har givet pengene til tiltalte. Det kunne han ikke finde på. Han er ikke blev rykket af tiltalte for en eller flere manglende betalinger. Man får kun sådanne regninger eller faktura som de foreviste, hvis der er betalt.

Tiltalte har, efter hvad vidnet kan huske, ikke købt af dem. De købte altid af ham. YE døde for lidt over tre år siden.

Forevist bilag i mappe 1, 19.01.03.001, faktura fra G1 med indkopiering i bunden, forklarede vidnet, at det stadig ikke siger ham noget. Det er ikke noget, han har lagt mærke til.

Vidnet har under retsmøde den 2. maj 2018 supplerende forklaret, at betalingen til tiltalte foregik kontant. Det var vidnet og vidnets far, som betalte. Der blev betalt personligt til tiltalte. Han hævede pengene i banken for det meste samme dag, nogle gange dage inden. Det var for det meste, vidnet som hævede. Enkelte gang gjorde hans far. Ellers gav vidnet pengene videre til sin far, som herefter betalte tiltalte.

Forevist 08.04.06.4, faktura af 16. juli 2012 og bankkvittering af samme dato, forklarede han, at det er hans fars underskrift på bankkvitteringen. Hans far hed YE.

Forevist 08.04.06.8, faktura af 21. august 2012 og bankkvittering af 13. august 2012, forklarede han, at det er hans underskrift på bankkvitteringen. Det kunne godt ske, at der blev hævet 1 uge før. Den 13. havde hans far nok set på varen og vidste derfor nogenlunde, hvad der skulle hæves. Der var ikke andre end han og hans far, som hævede i banken.

Det var mest hans far, som handlede med tiltalte. 70 % af gangene afregnede hans far. Resten gjorde vidnet. Vidnet var nogle gange ude ved tiltalte at betale. Andre gange foregik det ved vidnet. Han overværede det ikke, når hans far betalte.

Han er sikker på, at der ikke lå nogle kreditnotaer ved hans far. Han har ikke set nogen.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at der, da vidnets far gik bort, dukkede nogle kreditnotaer op, vist bag et billede eller spejl, forklarede han, at det gjorde der ikke. Hans mor bor fortsat i huset.

Hans far kunne godt lide at spille. Vidnet kan også godt spille en gang imellem. Det er lotto og Odds. Det er ikke en lidenskab. Det er meget forskelligt, hvor meget han bruger. Det kan være 500 kr., eller 200 kr. Hvis man vinder, kan det være større beløb. Han ved ikke, hvor meget hans far spillede.

Han har ikke sagt til tiltalte, at det væltede ud med kreditnotaer, da der blev ryddet op efter hans fars død. Hans mor bor der stadig, og der er derfor aldrig blevet ryddet. Hans mor har heller ikke fundet nogle kreditnotaer. Det er ikke noget, han har talt med hende om.

Han tror simpelthen ikke på, at hans far skulle have brugt pengene. Tiltalte har ikke kontaktet ham og krævet tilbagelevering af skrottet med argumentet, at han ikke havde fået betaling. Der er ingen handler, som er gået tilbage. Det blev solgt videre med det samme.

JM har som vidne forklaret, at han er revisor. Han blev uddannet i 1971 og har siden da beskæftiget sig med revision.

Forespurgt om han har været revisor for G1, forklarede han, at det afhænger af, hvad man ligger i ordet revisor. Han har ydet en assistanceopgave for selskabet i form af opstilling og indrapportering af årsregnskaber. Han kan ikke huske, for hvilke år han har gjort det, men det har ikke været i de sidste 5 år. Han har kendt tiltalte siden 1992.

Det var selskabet selv, som lavede bogføringen. Så vidt han ved, har der kun været en ansat, nemlig tiltalte, så det må have været ham.

Han fik ikke noget materiale fra selskabet. Det foregik på adressen. Det kan godt passe, at det også var i 2010 - 2013. Han kom minimum på adressen en gang om året for at opstille regnskabet. Han talte da med tiltalte.

Selskabet bruger et kontosystem, som han er godt bekendt med. Når han var på adressen for at yde assistance i forbindelse med årsregnskabet bladrede han kontospecifkationen for de forskellige bogføringskonti igennem på skærmen. Han kunne godt have ladet være med det. Det var egentlig ikke en del af hans opgave. Han så også en balance. Den blev skrevet ud. Han fik ikke mere forevist, men opstillede regnskabet ud fra balancen.

Han snakkede tit med tiltalte, men ikke om regnskab. Hvis det har været om bogføringen, har det kun været, hvis tiltalte havde et konkret spørgsmål. Det kan han have haft i starten. Han kan ikke huske, hvornår tiltalte begyndte at bogføre på edb. Vidnet hjalp i givet fald tiltalte med det, han spurgte om.

Han så ikke bogføringen igennem løbende. Det var kun i forbindelse med det årlige besøg. Han så da på kontospecifkationen kun efter åbenlyse fejl, så som at en konto, som skulle stå i kredit, stod i debet. Han kan gå ind at kigge i det system, tiltalte kørte, men det var ikke noget, han gjorde.

Udover assistance til årsregnskabet har han indrapporteret momsen fire gange om året. Han udskrev da for den periode, der skulle indrapporteres for, og kiggede igennem, om der var noget atypisk eller mærkeligt. Hvis der har været noget mærkeligt, har han ringet, men han kan ikke huske nogle konkrete tilfælde.

Udover de fire gange med momsindberetninger og den ene gang årligt med årsregnskabet så han ikke noget. Hvis der blev fundet en åbenlys fejl, korrigerede han og kontaktede samtidig tiltalte.

Der var måske i begyndelsen kontakt med tiltalte, men kun om det rent systemmæssige. Man skal jo lige lære et system at kende. De sidste mange år var der ikke noget at spørge til.

Forevist bilag 08.03.10.3, kontospecifikationer for konto X1 vareforbrug, posteringen den 31.12. 2010, "skøn over for meget trukket fra", forklarede han, at det ikke er usædvanligt for branchen at der kan være behov for sådant. En virksomhed vil ved køb af en bil normalt postere bilen som et anlægsaktiv, fordi man skal have den i flere år. I denne branche, hvor man sælger, hvis man kan, kan det være svært ved købet at vurdere, om købet skal posteres som et anlægsaktiv eller under vareforbrug. Hans vejledning vil nok være, at alt, der købes, bogføres på konto X1 altså vareforbrug. Når der skal laves balance ved årets udgang, er det nemt at spørge, hvad der er på lageret. Hvis der er for 100.000 kr. flyttes der 100.000 kr. fra vareforbrugskontoen til kontoen for anlægsaktiver eller for varelager. Der er en modkonto til posteringen. Det var tiltalte, der oplyste, hvor mange biler der var, og hvad værdien var. Det er ikke noget, vidnet tjekker.

Når han så kontospecifikationerne igennem, var han ikke nede i de underliggende bilag. Det kommer jo an på, hvad man er hyret til, og han var ikke hyret til det. Han har ikke set regninger eller fakturaer overhovedet.

På det foreviste kontokort står der trods alt, hvor noget er købt. Ofte ser man, at der kun står varekøb ved mange posteringer.

Branchen er også kendetegnet ved, at der ved køb nogle gange laves en kreditnota i stedet for en faktura. Det kan være ved køb fra private, som ikke udsteder faktura. Køberen laver i stedet en kreditnota. Det er derfor ikke usædvanligt i branchen, at der laves mange kreditnotaer. Han ved ikke hvorfor, man i disse tilfælde laver en kreditnota.

Forevist bilag 08.04.02.22. kontospecifikation for konto X4, varesalg 2011, posteringen den 25.03.2011, en kreditnota på 23.900 kr. og posteringen den 28.03.2011, en kreditnota på 204.000 kr. forklarede han, at det undrede ham ikke. Der er samme dag lavet en faktura til den samme mand. Fakturaen må være forket, og man retter op ved at lave en kreditnota. Den 25. marts 2011 skete der nok det samme. Der er røget et nul for meget på.

Forevist bilag 08.04.02.24, posteringen den 30.05.2011, en kreditnota på 433.000 kr., og posteringen den 30. maj 2011 på 426.000 samt den 31. maj 2011 på 470.000 kr. forklarede han, at der ikke er noget, som falder i øjnene. Man kan ringe jo bare ringe til det telefonnummer, der står. Det er så store beløb, at det må være rettet op på et tidspunkt.

Forevist bilag 08.04.02.26, kreditnota af 18.09.2011 på 95.600 kr. forklarede han, at han ikke har lagt mærke til det. Branchen er kendt for at lave kreditnotaer.

Hvis han havde udført revision, ville han have set nærmere på posteringen. Det kunne nemt være undersøgt i og med, at der jo står, hvem den er udstedt til. Tiltalte havde fravalgt revision.

Forevist bilag 08.03.07.2, posteringen "skøn købt uden bilag" forklarede han, at han ikke ved, om det er ham, der har oprettet kontoen. Han har ikke lavet posteringen. Han kan ikke huske det. Det siger ham ikke noget. Hvis han har set kontospecifkationen, burde han nok have spurgt til posteringen. Det er mange penge.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at det er et skøn over den samlede udgift til køb af skrotbiler, forklarede han, at der blev talt om en masse registreringsattester på et tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor man ikke har bilag på det, men det var vel køb hos private. Han kan ikke huske, hvad de snakkede om.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at posteringen vedrører køb af skrotbiler over en længere årrække, hvor købene ikke løbende er trukket fra, og at han drøftede det med vidnet, samt at vidnet havde sagt, at tiltalte kunne forsøge at tage det med, forklarede vidnet, at det ikke lyder som hans sprogbrug. Der er ikke noget, der dæmrer. Man tager ingen chancer. De skal jo leve af det. Hvis han havde sagt sådan, ville det næsten være det samme som at sige "tag og snyd".

Forevist bilag 08.03.07.2, konto X3 "køb uden moms", flere posteringer med 2.200 kr. forklarede han, at det passer meget godt med, at der er tale om køb hos private.

Han har ikke set underliggende bilag vedrørende handler med G12.
Det siger ham ikke noget, at kreditnotaerne i 2011 skulle være til G4 eller G4. Han har ikke afstemt, hvor meget der er handlet med vedkommende. Han har aldrig hørt navnet.

LA har som vidne forklaret, at han har haft et firma som hedder G5. Det er længe siden. Det gik slet ikke. Det skulle have været et malerfirma, men det var ikke til at få noget i gang. Han forsøgte med alt mulig forskelligt, f.eks. salg af skrot. Han gjorde det meget, meget lidt.

Han kender tiltalte. Han har handlet med ham en eller to gange. Han husker ikke, om det var en eller to. Det var ham, der solgte noget til tiltalte. Det var skrot. Det foregik sådan, at han fik betaling ved aflevering. Han fik nok 1.000 kr. Tiltalte fik samtidig en regning fra vidnet. Han havde en regningsblok. Det var vidnet, som selv udfyldte. Vidnet havde en blok, hvor han havde gjort klar med stempel og underskrift på flere sider.

Han mener, at han selv udfyldte en side den ene eller de to gange, han solgte til tiltalte. De andre, han har set hos politiet, har han ikke udfyldt. Der har ikke været handler, hvor tiltalte har udfyldt, og vidnet stemplet og underskrevet.

Foreholdt at der ifølge tiltalte skulle have været 13 handler i 2010 til en samlet værdi over 1 mio. kr., forklarede vidnet, at han aldrig har handlet så meget. Han har maks. handlet for 1.000 - 1.500 kr. Han blev smidt ud af sin lejlighed i Y2-by, fordi han ikke kunne betale sin husleje.

Han havde på en del sider i regnskabsblokken stemplet og underskrevet. Det er et godt spørgsmål, hvor blokken var. Han ved ikke, hvordan tiltalte har fået fat i de sider, som politiet har. Han har ikke været ude at køre med tiltalte, men har kun været hos tiltalte. Han har ikke solgt biler til tiltalte.

Forespurgt om han havde flere end en regningsblok, forklarede han, at han mener, at han havde to.

Forespurgt hvorfor han havde det, hvis han ikke handlede ret meget, forklarede han, at det var for at have en i nærheden, hvis han havde brug for det. Han levede af det, han kunne tjene hist og pist. Han fik kontanthjælp og levede lidt fra hånden til munden. Han havde ikke et misbrug, men fik en øl engang imellem

Han risikerer selv at få røven i fedtefadet, og det har han ingen planer om. Det er bestemt ikke hans skyld, at de sidder her. Hvis han havde solgt for alle de penge, ville han jo have et problem med SKAT. Det har han ikke. Det er jo svimlende beløb. Han er vred.

Det var skrot, han solgte til tiltalte en eller to gange.

Foreholdt at der ifølge fakturaerne er solgt f.eks. container, grabbe, pavilloner, brugte maskiner, forklarede han, at det intet siger ham. Han har arbejdet med overfladebehandling i mange år. På et tidspunkt kørte han lastbil. Da han mistede sit kørekort, kom han i lære som vognmaler. Han forsøgte at banke noget op selv, men havde for lidt erfaring. Han har ingen kontaktflader med folk, som har skrot i større mængder til salg.

Det skrot, han solgte, fik han samlet sammen rundt omkring, f.eks. en udstødning eller andre reservedele til biler. Den ene eller de to gange, han solgte til tiltalte, blev det kørt på en trailer. Tiltalte hentede det ikke på en lastbil, men vidnet kørte det til tiltalte.

LA har den 17. maj 2018 supplerende forklaret, at han kender SH. Han har handlet lidt med ham, men det er stadig begrænset. Han har handlet skrot af en art. Det er længe siden, måske 10 år siden. Den samlede handel har nok været mellem 5.000 - 10.000 kr. Det var flere gange indenfor 1 års tid og med småbeløb. Han solgte til SH. Hvis han fandt noget gammel jern, ringede han til SH og spurgte, om han var interesseret. Der var kvittering. Han udstedte en regning til SH.

Foreholdt at SH har forklaret, at det var mellem 2010 og 2012 forklarede han, at det er svært at huske præcist, hvornår det var. Det kan godt være.

Foreholdt at SH endvidere har forklaret, at den samlede handel udgjorde mellem 300.000 - 340.000 kr. forklarede han, at det slet ikke passer. Han havde ikke engang råd til at betale husleje.

JT har et firma i Y6-by. Det er nok en af Danmarks største skrotpladser. Han har solgt en del derude. Det var omkring samme tid. Det var kun en kort periode, han gik og rodede med skrot. Ellers har han passet sit arbejde i Y10-land. Det var på pladsen i Y6-by, at han mødte SH. Han har været på pladsen i Y6-by en del gange i løbet af samlet 1 - 1½ år. Det var meget forskelligt, hvad der blev handlet for pr. gang. Det kunne svinge fra 500 - 5.000 kr. Han kan ikke sige, om det kunne være mere end 5.000 kr., eller hvor mange gange han handlede med JTs firma. Det var en del gange, måske omkring 30. Det er som at gætte sig frem til, hvor mange blade, der er på et træ. Han har nok også hentet mere end 10.000 kr., men det er ikke noget, han kan huske.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 8. marts 2018, bilag 37.01.02, side 2, om 90 afregninger til godt 1 mio. kr. forklarede han, at det ikke hører nogen steder hjemme. Han kan høre, at han er blevet tørret godt og grundigt i røven. Nogen har åbenbart scoret en masse penge på ham. Han har aldrig haft de penge. Han ved ikke, hvad der foregår. Der er foregået nogle småhandler, men slet ikke til de beløb.

Hos JT skulle han aflevere billede-id hver gang. Han gik på kontoret får at få betaling. Skrottet blev først vejet. Kontoret modtog en seddel, og han gik på kontoret. Her afleverede han billed-id og fik kontant betaling. Han tror, at de fleste får kontant betaling.

JF har som vidne forklaret, at han arbejder ved SKAT, hvilket han har gjort i 43 år. Han har været sagsbehandler på sagen, som startede op ved, at de modtog nogle kontanthandelsoplysninger fra G4handlen om køb af skrot hos G1 ved kontant betaling. Den 1. juli 2012 kom der nye regler, som indebar, at der ved kontanthandler over 10.000 kr. ikke er fradrag, medmindre køberen foretager indberetning senest 14 dage efter handlen. Der kom nogle indberetninger fra G4 om køb for over 10.000 kr. En sagsbehandler indkaldte herefter i efteråret 2013 regnskabsmateriale hos G1 for at se, om kontanthandlerne var med. De modtog ingenting. Den 12. november 2013 var der uanmeldt kontrolbesøg på adressen. Kun SKAT var til stede ved kontrollen, som også blev foretaget, fordi man havde mistanke om brug af udenlandsk arbejdskraft. Det var to kollegaer, som foretog besøget. Vidnet var ikke med. Det fremgår af et notat, at man præsenterede sig, men at tiltalte ikke havde tid til at snakke. Tiltaltes ægtefælle låste SKATs medarbejdere ind. Der var noget materiale, men det kunne ikke medtages, idet det kræver samtykke. Der blev taget fotos af nogle bilag, herunder kvitteringer. Sagen blev overgivet til SKATs afdeling for særlig kontrol, hvor vidnet sad. De bad politiet om at foretage ransagning. Ved besøget den 12. november 2013 tog SKAT ikke noget materiale med.

Politiet fik en ransagningskendelse og foretog ransagning, vist i marts 2015. Der var regnskabsmateriale på kontoret og andre steder i huset. Vidnet var med til ransagningen. Politiet medtog alt, hvad der havde med regnskabsmateriale at gøre. Det sad i mapper og lå på skrivebordet samt andre steder. På et tidspunkt fik SKAT udleveret materialet af politiet til nærmere gennemgang. SKAT har herefter gennemgået materialet og også bedt politiet indhente yderligere oplysninger, herunder samhandelsoplysninger bl.a. fra G4 og bankoplysninger, herunder kontoudtog både for selskabet og for tiltalte personligt.

SKAT traf afgørelser den 2. maj 2016 både overfor selskabet og overfor tiltalte. Det var i selskabet, man undersøgte, om der var grundlag for forhøjelser. De kiggede også på, om de penge, der burde være i selskabet, var der. Det var de ikke og derfor sagde de, at der var tale om udlodning til tiltalte som eneanpartshaveren i selskabet.

Forevist bilag 08.02.22.1, talmæssig opgørelse, forklarede han, at tallet for den skattepligtige indkomst i den første kasse på siden, er den indkomst, som er selvangivet af selskabet. Beløbet "forhøjelse i alt" er den yderligere indkomst i selskabet, som SKAT efter gennemgangen af sagen nåede frem til for hvert år. "Ansat skattepligtige indkomst" er sammentællingen, altså hvad der skulle have været angivet. Næste kasse på siden vedrører moms. Beregningen af momsen følger af ansættelsen af indkomsten. Punkterne i første kolonne i de følgende kasser for hvert indkomstår svarer til de punkter, som fremgår af afgørelsen. I første linje står det overskud, som selskabet har selvangivet.

Vedrørende punkt 2 "ej fradrag køb af JD" har SKAT ikke anerkendt fradrag. Det skyldes JDs forklaring under afhøringen ved politiet. JD forklarede til afhøringen, at han ikke har solgt, men alene underskrevet. JD forklarede, at han underskrev på nogle blanke regningssider. Man fandt også sådan nogen ved ransagningen hos G1.

Forevist bilag 08.03.06.02 forklarede han, at han har lavet skemaet, som viser de bilag, de fandt i regnskabet for 2010 vedrørende køb af JD. Skemaet oplister bilagene. Han lavede en opdeling på grund af den måde, som bilagene var medtaget på i regnskabet. De første 8 bilag var bogført som varekøb. De 2 næste var bogført under driftsmidler. De 476.000 kr. vedrører køb af skrot. SKAT godkendte ikke købene og heller ikke afskrivningerne på køb af driftsmidler, som er beregnet til 55.000 kr. og medtaget under punkt 8 i opgørelsen. JD har forklaret, at han har solgt 1 bil til skrot til tiltalte i 2010. SKAT har altså valgt at tro på JD. Hvis handlerne har fundet sted, ville det være JD, som havde et problem vedrørende beskatning af overskuddet på handlerne. Der blev også foretaget ransagning hos JD. Der blev fundet meget begrænset materiale og ikke noget, som var relevant for sagen. De undersøgte også JDs bankoplysninger. Der er som det eneste fundet en check, som er udstedt til G1, men indløst af JD. Han kan ikke huske, hvad JD forklarede hertil. Han kan ikke huske, om der var større indsætninger på JDs bankkonto i F1-bank.

Forevist bilag 17.02.01.008, kontoudtog for JDs konto i F1-bank, og foreholdt indbetalingen den 29. december 2011 på 122.700 kr. med teksten "Afr. December del 1" forklarede han, at SKAT ikke decideret har snakket med JD herom. JD er afhørt af politiet. JD er i disse år takseret af SKAT for nogle større beløb. Det er ikke vidnet, men en anden medarbejder i SKAT, som har foretaget takseringen. Vidnet har ikke kendskab hertil. Vedrørende overførslen den 24. januar 2012 på 117.830 kr. må det stå i afhøringsrapporten, om det har noget med G1 at gøre.

Foreholdt overførslen den 27. februar 2012 på 63.910 kr. med teksten "Afregn. 13646", forklarede han, at han mener, at der var en check, der var blevet hævet. Han ved ikke, om det vedrører denne overførsel. Checken var udstedet til G1, og JD havde endosseret den bagpå og herefter indløst den.

Forevist 08.02.22.2, opgørelse for 2011 og hjælpebilag 08.03.06.3, forklarede han, at han har lavet hjælpebilaget, som tilsvarende det tidligere år er en oplistning af bilagene fra JD for 2011. Første kolonne er numre, han har givet til eget brug. 2. kolonne viser bogføringskontoen hos G1, 3. kolonne bogføringsdatoen, 4. kolonne bilagsnummeret og 5. kolonne den tekst, som fremgik af bogføringen. Kolonne 9 viser det fortløbende nummer, som siden på regningsblokken havde, og kolonnen 10 er teksten, som fremgår af siden. Efter JDs forklaring kendte han ikke til nogle af de 25 handler. Oversigten viser samtlige handler med JD ifølge G1´s bogføring.

Kvitteringerne på regningssiderne gav indtryk af, at der skulle være modtaget kontant betaling. Der ville altså ikke kunne findes noget på JDs bankoplysningerne.

Forevist regning nr. 04451, bilag 08.05.12.15, forklarede han, at der er tale om en kvittering med stempel og underskrift fra JD, hvilket giver indtryk af, at JD har modtaget kontant betaling. Modsat, hvis der er lavet en faktura.

På ny forevist 08.03.06.3 og forespurgt vedrørende opgørelsen over de 10 handler nederst med sammentællingen "Bf u/bilag" forklarede han, at der her er tale om posteringer i regnskabet, som SKAT ikke har kunne finde bilag til. Teksten "JD" er taget fra bogføringen. De tog alt med ved ransagningen. Bilagene for de pågældende køb var ikke iblandt. Han kan ikke forestille sig, at der er blevet bilag væk ved SKAT. Hvis der ikke er bilag, får man ikke fradrag for det. Den sidste linje i oversigten vedrører et bilag, som er fundet, men hvor købet ikke var bogført. Det er derfor heller ikke medtaget i opgørelsen.

Forevist 08.02.22.2, opgørelse og 08.03.06.4, hjælpebilag for 2012, forklarede han, at han også har lavet opstilling i dette skema. Han har kigget i bogføringen, hvorefter der skulle være 13 køb hos JD med tilhørende regningsbilag. JD forklarede til politiet, at han ikke kendte noget til disse. JD har efter sin forklaring til politiet ikke solgt noget til tiltalte i 2012. JD har forklaret til politiet, at han havde G3, hvor han ville lave bilreparationer for venner og bekendte. Han er ikke uddannet automekaniker. JD har også forklaret, at han måtte supplerede indtægten med salg af mindre mængder skrot.

I 2010 havde G1 som forklaret bogført både under varekøb eller vareforbrug og køb af driftsmidler, bl.a. køb af lastbiler fra JD. Man havde altså ikke bogført alt under konto X1, vareforbrug. I 2012 var der ikke bogført noget under driftsmidler.

JD har vedrørende sin handel med tiltalte for de tre år forklaret, at han i 2010 har solgt 1 skrotbil. Ellers har der ikke været handler.

Foreholdt pkt. 3 i afgørelsen, "Ej fradrag LA", og forevist 08.03.04.1, forklarede han, at han har lavet skemaet, som er en liste over bilag fundet i regnskabet. Bilagene mindede meget om de andre bilag i sagen. LA forklarede til politiet, at han ikke kendte noget til bilagene. Derfor er de ikke anerkendt. Det er rigtigt, at det, hvis handlerne er reelle, er LA, der har problemet. LA forklarede under afhøringen, at der ikke var handlet for de store beløb, som fremgik af de regninger, han fik forevist.

Foreholdt punkt 4 i afgørelsen "Tfb reduktion vareforbrug", -521.016 kr. og forevist bilag 08.04.01.23, udskrift af kontospecifikation for konto X1 (vareforbrug), posteringen den 31. december 2012 med teksten "SKØN over for meget trukket fra", forklarede han, at det ikke vedrører et bilag, han så i regnskabet. Han kunne ikke finde en forklaring på posteringen. Derfor er den blevet tilbageført ved ansættelsen. Modposten i bogføringen er foretaget på konto X5, bankkonto, den 31. december 2010. Bogføringsmæssigt er der sket det, at en del af vareforbruget er tilbageført. Modposteringen er lavet på bankkontoen. Man har altså sagt, at man alligevel ikke har købt noget, og beløbet sættes ind på kontoen. Det stemmer ikke med udskrifter fra kontoen i banken. Der ses ingen indsætning. Han har haft meget med skrotfirmaer at gøre og har ikke i andre sager set en tilsvarende postering. Ved posteringen mindskede tiltalte selskabets udgift. SKAT tilbageførte posteringen i forbindelse med ansættelsen.

Punkt 5 og 6 i afgørelsen vedrører udokumenteret, skønsmæssigt fradrag, som efter en tidligere sag er givet ved ansættelsen således, at det samlede fradrag udgør 50 % af omsætningen. I 2010 er de dokumenterede eller godkendte udgifter mere end 50 % af omsætningen. Derfor er der ikke her givet et skønsmæssigt fradrag.

Forevist 08.02.22.2, opgørelse indkomstår 2011, og foreholdt pkt. 9 "Udeholdt omsætning til G4", forklarede han, at politiet indhentede samhandelsoplysninger fra dette selskab.

Forevist 08.03.02.1 til 2 forklarede han, at han har lavet skemaet på grundlag af bilag modtaget fra G4 og bogføringen hos G1. Det er altså købsbilag fra G4 for 2011, som er sammenholdt med, hvad der er bogført hos G1. Beløbet 941.900 kr. er det, som G4 havde bogført som køb. Fakturabilagene var der og var medtaget i G4s regnskab. Han fandt i bogføringen hos G1 4 kreditnotaer. Notaerne ophævede alle de bogførte fakturaer. YF kendte ikke noget til kreditnotaerne.

Forevist 08.02.03.7, afgørelsen, forklarede han, at de - 208.800 kr. er det bogførte salg i G1, modregnet de bogførte kreditnotaer. Der blev altså hos G1 bogført et negativt salg til G4 på 208.800 kr. De fire notater, nr. 2134, 2135, 2136 og 2137 angiver at annullere de opremsede fakturaer. YF har oplyst, at han ikke har set noget til kreditnotaerne.

Det bogførte køb hos G4 og det bogførte negative salg hos G1 giver sammenlagt 1.150.760 kr. De to kreditnotaer, nota nr. 2081 og 2091, er ikke med i afgørelsen. Disse to kreditnotaer har SKAT accepteret. Det har de gjort, fordi fakturaerne, som notaerne angår, ikke var med i G4s regnskab.

Hvis man har leveret varen, men ikke modtaget betaling, skal den manglende betaling posteret som tab på debitorer. Der er særlig regler til dokumentationen. Først når tabet er konstateret indenretligt, kan det trækkes fra. Det vil i givet fald være et fradrag.

Det fremgår af bilag i sagen, at G4 har hævet penge i banken. Der er tale om kvitteringer fra banken på kontanthævninger. I sagen er fakturaen i disse tilfælde vedhæftet kvitteringen på kontanthævning i banken. Det er fakturadatoen, som er afgørende for, at salget skal medtaget i regnskabet. Beløbene på kvitteringerne fra banken passede med fakturaerne. Han har set kvitteringer for hævninger i 2013, men kan ikke huske, om det var på alle fakturaer.

Der er ikke i 2011 kvitteringer fra banken. I 2011 er det kreditnotaterne, der er problemet.

Forevist 08.03.02.3 forklarede han, at han har lavet skemaet, som vedrører salg til G4 i 2012. Kolonne 1 viser datoen for bogføringen ifølge kontoudtoget fra G4. Kolonne 5 viser, hvad der er bogført hos G1. Differencen er altså 334.400 kr., og viser det, der er bogført hos G4, men ikke hos G1. De fik både fakturaer og regninger fra G4. Han kan kun tolke dem som en kvittering for modtagelse af beløb.

Forevist 08.04.06.4, faktura nr. 2184, forklarede han, at underskriften i nederste højre hjørne skulle være kvitteringen. Tiltalte er også afhørt af politiet, hvor han er blevet foreholdt bilagene. Han forklaret da, at alle de, han har kvitteret på, er gode nok. Vidnet har antaget, at underskriften betyder, at der er modtaget penge. For 2012 så SKAT ikke også hævningskvitteringer fra G4s bank.

Forevist bilag 08.04.06.8, regning nr. 01551, forklarede han, at han også har antaget, at den er betalt.

Forevist 08.05.07.1 til 2, forklarede han, at han har lavet skemaet, som viser salget i 2013 til G4. Det er lavet efter det modtagne bilagsmateriale fra G4 og det, som er bogført i regnskabet hos G1. Nogle af beløbene kan findes i G1s regnskab. Kolonne 2 og 3 er bilagsnummeret og tekst hos G4. Kolonne 5 er salgskonto hos G1. Kolonne 7 er konto X1, varekøb/forbrug hos G1. Det fremgår af skemaet, hvor noget er bogført. Nogle handler, som ifølge materialet fra G4, er salg fra G1 til selskabet, er hos G1 bogført, ikke som salg, men som køb. Nr. 336 er bogføringsnummeret hos G1.

Forevist 08.05.07.23, regning, forklarede han, at det fremgår, at der er tale om en regning fra G1 til G4, hvor tiltalte har kvitteret. Som udgangspunkt er det sælgeren, der skal lave en faktura. I nogle tilfælde laver køberen et afregningsbilag. Der står i givet fald ikke regning eller faktura, men afregning på bilaget. Han tolker bilaget som dokumentation for, at G1 har solgt til G4. Der er fundet 17 handler, som er bogført som køb i stedet for som salg. Det er i afgørelsen medtaget under pkt. 9 "salg bogført som køb" i alt 241.200 kr. Han har fået bilagene fra G4 og har herefter for det enkelte bilag kigget efter, om det var bogført hos G1. I forbindelse med gennemgang af sagen, hvor der laves undersøgelser fra mange vinkler, har han opdaget, at der hos G1 er posteret på andre konto end varesalg.

De 13.200 kr. den 25. april 2013 kr. er ikke ført rigtig. Bogføringen er sket på konto X4, men det skulle have været et plus. Den er altså fratrukket på salgskontoen. På side 2 i skemaet kommer der nogle handler, der er bogført korrekt. Det samlede beløb for de bogførte handler er 64.300 kr. Beløbet er fratrukket opgørelsen over ikke bogførte.

Der er kvitteringer for kontanthævninger foretaget i 2013 på G4s bankkonto.

Forevist 08.05.07.6, kopi lånt fra SKAT, har han forklaret, at G4 har indsendt både regningssiden og bankkvitteringen til politiet. Han kan ikke huske, om der lå kvitteringer for alle regningssider. Det er SKAT, som har kopieret regning og kvittering sammen på en side. Han kan ikke sige, hvorfor der står 15.500 kr. på den foreviste regningsside og 5.500 kr. på den indkopierede kvittering. Det er altså ikke for alle, at beløbene passer.

Forevist 08.05.07.8, kopi lånt fra SKAT, forklarede han, at datoen på kvitteringen er den 14. januar 2013. Han ved ikke, om det er YF eller hans far, som har underskrevet kvitteringen.

Forevist 08.05.07.3 kontoudtog fra G4 for 2012 og 2013, forklarede han, at det er et udtræk fra varekøbskonto 1607, som vedrører samhandlen med G1.

Forespurgt vedrørende de fire poster, som ifølge teksten vedrører rettelser til andre bilag og forevist 08.04.06.11 forklarede han, at det kan skyldes noget internt i G4s regnskabsmateriale, f.eks. at det oprindeligt er bogført på en forkert konto.

Vedrørende pkt. 10 i afgørelsen "Ej fradrag køb u/dokumentation" i 2011, i alt 140.098 kr., er der tale om posteringer på vareforbrugskonto, hvor ikke er fundet bilag som dokumentation for købene.

Forevist 08.03.07.1 forklarede han, at han har lavet skemaet. Han har kigget på konto X1 og set efter, om der var bilagsdokumentation på posteringerne. Han har ikke kunnet finde bilag på de opstillede køb. For at kunne få fradrag skal udgiften kunne dokumenteres.

Pkt. 11 i afgørelsen "Udeholdt omsætning G6 ApS" vedrører G6, som er et auktionshus, som G1 har købt af og solgt til.

Forevist 08.02.03.10, skemaet øverst forklarede han, at han har set på G1´s bankkonti og fundet nogle indsætninger, som ikke kan findes i bogføringen. Banken har oplyst, at G6 har foretaget indbetalingerne. Posteringerne kan ikke findes på varesalgskontoen. Kolonne 1 er datoen for indsætningen på bankkontoen. Han har været igennem hele året for at se, om der var posteringer, der kunne matche. Han har ikke fundet nogen. Der er tale om en udeholdt indtægt. Han har ingen oplysninger på, hvilke varer der er solgt og har derfor heller ikke kunne se i bogføringen, om der er matchende køb. Køb, som er dokumenteret, er godkendt. Der er ikke afregningsbilag i sagen fra G6 i 2012, kun i 2013.

Foreholdt samme side forklarede han, at han også har lavet skemaet længere nede. Politiet medtog ved ransagningen også pcén, tog en kopi af harddisken og udskrev nogle bilag. De underliggende bilag over køb hos og salg til G6, som fremgår af skemaet, lå på harddisken. Kolonne 1 er SKATS egen nummeringen af modtagne bilag fra politiet. Tallet i kolonne 2 kan han ikke umiddelbart huske, hvor stammer fra. Det er ikke fra bilaget. Kolonne 3 er en tekst fra bilaget. Kolonne 7 og 8 viser, om det er tale om køb eller salg. F.eks. den 20. februar 2013 sælger G1 for 189.750 kr. Kolonne 9 viser det afregnede salg, minus køb. Det er også det beløb, som er indgået i banken. Det samlede salg var 410.526 kr. Det er ikke bogført i G1. SKAT har taget det med, fordi man har bilagene og kan afstemme det med banken, som reelle handler. Hverken salgene eller købene var bogført. SKAT har ikke specificeret om udgiften til køb af det solgte er fratrukket i regnskabet.

Pkt. 12 i afgørelsen "Udeholdt omsætning NH" skyldes, at banken til politiet har oplyst, hvem indbetaleren til indsætningen er.

Forevist 08.05.08.1 forklarede han, at skemaet i mailen er lavet af SKAT med undtagelse af sidste kolonne, som er udfyldt af banken. Kolonne 4 er teksten fra posteringsoversigten fra banken. SKAT har ikke haft kontakt med NH. De har ikke det underliggende materiale. Han har ikke kunnet finde indsætningerne i bogføringen hverken ud fra navnet, beløb eller fakturanummer. Fakturaen har man heller ikke fundet.

Vedrørende pkt. 13 "tilbageført køb uden dokumentation" og forevist 08.03.07.2 kontospecifikation for konto X2 "Skøn købt uden bilag", posteringen den 31. december 2012 på godt 2,7 mio. kr. forklarede han, at han ikke ved, hvad posteringen vedrører. Der ligger ikke nogen bilag til grund for det. Modposteringen er på konto X5 (giro), bilag 08.04.03.63. Varekøbsposteringen er ikke godkendt, idet man skal have et bilag, hvis man skal have fradrag.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at det vedrører køb af skrotbiler over en længere periode, hvor købene ikke løbende er trukket fra, forklarede han, at udgifter skal tages løbende i regnskabsåret. Hvis noget ligger år tilbage, skal man bede om at få genoptaget sin ansættelse for det pågældende år. Der skal stadig ligge bilag på det. SKAT har ikke kigget efter, om der i forudgående år er købt skrotbiler. I denne sag har man givet fradrag for udokumenteret køb. I en normal skattesag gives der ikke fradrag for udokumenterede køb. Det udokumenterede fradrag er givet, fordi der er tale om en straffesag. De har heller ikke kontrolleret, om der er solgt nogle skrotbiler.

Pkt. 5 og 6 i afgørelsen er et skønsmæssigt fradrag. Det følger af, at SKAT har taget omsætningen ifølge regnskabet og tillagt den udeholdte omsætning. Der tillægges et skønsmæssigt fradrag svarende til, at det samlede fradrag udgør 50 % af den ansatte omsætning. Man har brugt 50 %, fordi det er det fradrag, retten har anvendt i en tidligere sag. Oplægget fra SKAT dengang var vist 30 %, som af retten altså blev forhøjet til 50 %.

Pkt. 14 i afgørelsen vedrører en postering den 1. marts 2013 på vedligeholdskontoen på i alt 773.781 kr. Beløbets størrelse undrede ham. Han fandt bilaget og kunne se, at det faktiske beløb var 7.737,81 kr. Kommaet er rykket. Da udgiften ikke er dokumentet er hele beløbet, og ikke kun differencen, medtaget som ikke godkendt fradrag i SKATs afgørelse. Det er en slåfejl, men som følge af beløbets størrelse, kan man spørge, om man ikke burde have set det.

Vedrørende pkt. 15 er der tale om, at de har godskrevet selskabet beløbet. Lønoplysningerne var større end det, som var bogført. Derfor får selskabet et yderligere fradrag. Pkt. 16 vedrører et bilag, de fandt på den kopierede harddisk. Udgiften var ikke bogført, hvorfor SKAT godskrev den.

Opgørelsen af momsen følger af opgørelsen af resultatet. Der blev indberettet moms i 2010, 2011, 2012 og 2013.

Forevist 08.03.06.1 forklarede han, at han har lavet skemaet, som viser, hvornår siderne i JDs regningsblok er brugt. Første kolonne viser sidenummeret. Kolonne 2 angiver dem, som er blanke og kun med underskrift og stempel. Kolonne 3 er sider, som ikke er fundet. 350 er bogføringsnummeret hos tiltalte. F.eks. er regningsside 4457 udskrevet i januar 2011 og side 4451 i juni 2011. Siderne er altså ikke brugt løbende, som de skal, men springer.

I afgørelsen er selskabets indkomst forhøjet, og selskabsskatten beregnet. Selskabsskatten er opkrævet i skattesagen, men ikke i straffesagen. Her er kun udlodningen, hvor det unddragne beløb er beregnet som udbytteskat, medtaget.

Selskabet skulle selvangive inden 1. juli i året efter. Fristen for ikke erhvervsdrivende personer til at kontakte SKAT, hvis årsopgørelsen ikke er korrekt, er også omkring 1. juli. Normalt har man 4 uger, fra man modtager årsopgørelsen. Moms er kvartalsvis. Fristen for indberetning er den 1. i den 3. måned efter. For 1. kvartal er det altså 1. juli. Det afhænger lidt efter hvilken afregningsperiode, man anvender.

Når der laves beslutning om udlodning, skal udlodningen indberettes efterfølgende. Maskeret udlodning, som der er tale om her, skal i princippet indberettes i den måned, hvor man har fået pengene i hånden. Tilsvarende som når man indberetter lønnen. SKAT kunne også have valgt at sige, at der var tale om løn. Det ville blot have medført en højere beskatning, end når det betragtes som udlodning. Der er tale om udlodning, fordi man laver korrektionerne i selskabets resultat.

JD har som vidne forklaret, at han har ejet G3, som han startede som automekaniker, men gik over til at købe og køre skrot. Det var med trailer. Han indsamlede skrottet rundtomkring, bl.a. hos landmænd. Han kørte herefter hen og afleverede det. Han afleverede hos JT, som er skrothandler i Y6-by. Han fik altid kontant betaling hos JT.

Forespurgt om han solgte til andre, forklarede han, at det var forskelligt. Han solgte også til KM, som bor i Y11-by eller Y12-by. Der kan også være andre. Han kan ikke huske så meget fra den tid. Han brugte alle sine penge på narko. Han havde et misbrug også i årene 2010, 2011 og 2012.

Han kender tiltalte. Det er også fra den tid. Han har lejet et hus af en, som vist var tiltaltes kammerat. Han kan ikke huske adressen, men mener, at det var i Y2-by. Det var i den forbindelse, at han mødte tiltalte.

Han har måske solgt skrot til tiltalte. Han kan ikke huske alle steder, han har afleveret. Det kan godt passe, at han har afleveret lidt til tiltalte engang imellem, men han er ikke sikker. Han kan ikke huske, hvad det var. Han tror, at det næsten altid var kontant betaling. Der kan måske have været bankoverførsler. Han tror, at der blev lavet fakturaer og regninger. Han lavede nogle i starten, men opgav herefter, idet han ikke havde orden i sit regnskab. Han ved ikke, hvor meget han har solgt i perioden fra 2010 - 2012. Han har ingen anelse om det. Han tror, at han har hørt navnet G1 ApS før.

Foreholdt at der er fundet nogle bilag hos G1 ApS, hvorefter selskabet i 2010 har købt 10 gange af vidnet til samlet 696.000 kr. ekskl. moms, forklarede han, at han ikke kan huske det. Det kunne sagtens være et beløb, der kan være handlet for. Han kan ikke huske det.

Foreholdt at beløbet i 2011 er ca. 1,9 mio. ekskl. moms, forklarede han, at han ikke kan huske det.

Foreholdt at beløbet i 2012 er ca. 930.000 kr. ekskl. moms, forklarede han, at han heller ikke kan huske det.

Foreholdt at han sammenlagt skulle have modtaget 3,6 mio. kr. kontant fra tiltalte, forklarede han, at det er mange penge. Han ved ikke, om han har haft det. Han ved ikke, om han burde kunne huske det. Det kommer an på, hvor meget narko man tager. Han skal nok have solgt skrotbiler i perioden. Han kan ikke huske, hvor han har afleveret de forskellige ting.

Han stoppede sit misbrug i begyndelsen af 2012, den 18. marts 2012. Det kan godt passe, at sigtelsen mod ham blev opgivet i december 2016.

Foreholdt at han ifølge afhøring af 7. oktober 2015, bilag 36.02.02, side 3, skulle have forklaret, at han ikke har solgt skrot til tiltalte udover måske en eller to skrotbiler, bekræftede han, at han har forklaret sådan. Politiet fik også at vide, at han var meget usikker pga. sit narkomisbrug. Han ved ikke, om han har solgt skrot til tiltalte eller ej.

Forevist 08.05.12.4, regning nr. 16667 af 15. februar 2010 på 28.000 kr. ekskl. moms, forklarede, han, at han ikke kan genkende den. Han kan ikke huske særlig meget fra dengang. Han ved ikke, om det er hans skrift eller, om det er ham, der har skrevet under. Det siger ham ikke noget.

Forevist 08.05.12.5, regning nr. 16663 af 3. december 201 på 30.000 kr. forklarede han, at den heller ikke siger ham noget. Det kan godt ligne hans skrift. Han kan ikke se, om det er hans underskrift.

Forevist 08.05.12.24, blank side nr. 04468 med stempel og underskrift, forklarede han, at han ikke ved, om han havde en regnskabsblok.

Foreholdt at der er fundet 8 af sådanne ikke udfyldte, men underskrevne og stemplede sider i tiltaltes sengebordsskuffe, forklarede han, at han ikke ved, hvordan de er havnet der. Han tror ikke, at han har underskrevet nogen og givet til tiltalte. De kan måske have ligget i en bil, han har solgt.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at han udfyldte, hvorefter vidnet underskrev og stemplede, forklarede han, at det ikke siger ham noget.

Han var alene i sit firma. Han havde en til at køre sig rundt engang imellem. Vedkommende hed NJ. Han husker ikke året. Vedkommende kørte ham bare rundt.

Det er rigtigt, at han afsonede fra 25. november 2010 til 19. maj 2011. Firmaet kørte vel stadig lidt. Han havde nok nogen til at køre et eller andet. Han har ikke navne på folk. Det kan godt være, at NJ fik lov til at køre ned og aflevere noget. Han tror, at regningssiderne er kommet ind i fængslet, for at vidnet kunne kvittere.

Han kan ikke huske, om han har handlet med tiltalte. Han kan heller ikke huske noget fra sidst i 2012. Han kan ikke huske, hvornår firmaet ophørte. Han tror ikke, at der blev købt og solgt andet end skrot. Han købte narko for de penge, han modtog. Han betalte nogen gang for det skrot, han hentende hos bl.a. landmænd. Nogle gange var de ikke hjemme, og han betalte ikke.

Foreholdt at han ifølge afhøring af 3. marts 2015, 36.02.01, side 3, 4. afsnit, skulle have forklaret, at han hentede skrot på forskellige ladbiler, som han lånte af venner og bekendte, forklarede han, at han nok har forklaret sådan. Han kan ikke nu huske, om han lånte ladbiler. Det gjorde han nok, hvis der ikke har været nok plads på traileren.

Foreholdt at han ifølge samme side, 6. afsnit, skulle have forklaret, at han solgte skrot til JT og G1, forklarede han, at han ikke kan huske, hvad han sagde.

Forevist skema for 2010, bilag 08.03.06.2, forklarede han, at teksten i sidste kolonne ikke siger ham noget. Salget af et "mølletårn til skrot" til ca. 56.000 kr. siger ham ikke noget. Han kørte med en trailer og sin egen bil. Han kørte i forskellige personbiler. Det var en trailer, bilen kunne trække. Han kan ikke i dag huske, at han lånte en ladvogn, men det kan godt være. Han kan ikke huske, hvem han lånte den af. Han kan forestille sig, at blandet messing til en værdi af knap 200.000 kr. fylder rimelig meget. Læsningen foregik nok med håndkraft over på traileren. Det bringer ikke noget frem i hukommelsen. Mølletårnet bringer heller ikke noget frem. Han ved ikke, om man kan køre med sådan en på en trailer. De kan være af forskellig størrelse. Der var en, som kørte ham rundt engang imellem. Det skyldes, at det var rart nok at have selskab. Han kan ikke huske, at han har solgt en Skania lastbil med kran. Han har måske kendt en, som havde en gammel lastbil til at stå. Teksten "Dods år 2007" siger ham heller ikke noget.

Forevist skema for 2011, 08.03.06.3, forklarede han, at han sikkert har solgt containeren og 20 fods beboelsen. Han går ud fra, at det var ham, der fragtede varen til tiltalte. Nogle gange skar han ting i stykker for at få plads til det. Den eneste måde, man kan fragte 40 tons jernplader, er ved at skære dem i stykker. Han havde højst sandsynlig en skærebrænder. Han ved ikke, om han har solgt en Man lastbil, men det må han jo have. Han husker det ikke. Solvarmeanlæg er lidt noget andet. Der må have været noget jern i det. Han husker det ikke. Han ved ikke, hvor stor drejebænken var. De to gaffeltruck siger ham ikke noget. Han husker heller ikke noget om de 6 pavilloner.

Forevist skema for 2012, 08.03.06.4, forklarede han, at han købte mange biler. Han tror, at han også købte biler til videresalg. Han prøvede dengang at tjene penge på alt. Han husker ikke salget til G1 af diverse maskiner til jernindustrien eller af 4.800 kg. rødmetal. Han ved ikke, om man ofte handlede med rødmetal.

Foreholdt at han ifølge afhøringen af 7. oktober 2015, bilag 36.02.02, side 4, øverst, efter forevisning af faktura 16669 vedrørende en Ford traktor og landbrugsmaskiner, skulle have forklaret, at han ikke havde udfyldt den, men at underskriften lignede hans, forklarede han, at han sikkert har forklaret sådan. Han har sikker også forklaret, at han havde en fakturablok og et stempel, men ikke have brugt fakturablokken i forbindelse med handel med skrot.

Forevist 08.05.12.15, regning nr. 04451 af 16. juli 2010, forklarede han, at han godt kan huske, at han havde en blok. Man kan se, at han alligevel har brugt den i forbindelse med handel med skrot. Det må han have gjort.

Foreholdt at han ifølge samme afhøring side 5, efter at være foreholdt at flere fakturaer er udfyldt på tidspunkter, hvor han sad i fængsel, skulle have forklaret, at han ikke kan have udfyldt dem. forklarede han, at han kan have skrevet dem i besøgslokalet. Han kan ikke huske det

Foreholdt at han ifølge rapporten side 6 skulle have forklaret, at han aldrig har ejet eller solgt en lastbil, forklarede han, at han ikke husker, om han har forklaret sådan. Han tror ikke, at han har ejet en lastbil. Han må have solgt en, når der er papir på det.

Foreholdt at han ifølge afhøringen af 3. marts 2015, bilag 36.02.01, side 3, 2. sidste afsnit, skulle have forklaret, at han altid modtog kontant betaling, ikke huskede om han udstedte kvittering, men mente, at han måtte have gjort det, forklarede han, at han ikke husker, om han har forklaret sådan.

Forespurgt om der var situationer, hvor han havde fundet og herefter oplyst tiltalte om noget skrot, som tiltalte herefter selv hentende, forklarede vidnet, at det også kan være foregået sådan.

SH har som vidne forklaret, at han har handlet med skrot siden 2008. Han har sit eget firma. Han kender LA fra handel med skrot. Han har handlet med ham. LA havde et firma, G5. Han kan ikke huske præcist i hvilken periode, han har handlet med ham, men det var mellem 2010 og 2012, da vidnet havde sin forrige lastbil. Det foregik sådan, at LA tog kontakt til vidnet. Det var som regel ude på gårde mv. LA fandt skrottet og solgte til vidnet. Det foregik altid sådan. Afregningen til LA foregik kontant på stedet. Sådan var det hver gang. Vidnet udstedte kvittering hver gang. Enkelte gange har LA malet noget for vidnet og har så givet vidnet en regning, men langt størstedelen af samhandlen har været den anden vej. Han kan ikke huske, hvor meget skrothandlen beløb sig til, men det var omkring 300.000 - 340.000 for hele perioden. Det lykkedes han at finde noget i computeren, som han har regnet sammen.

Forevist bilag 37.03.01, mail af 30. januar 2018 fra vidnet til politiet, forklarede han, at han har sendt den. Det var efter, at han havde undersøgt spørgsmålet. Han ved ikke, hvem LA iøvrigt handlede med. LA gav ofte vidnet indtryk af, at vidnet var den eneste. Sådan er det ofte i branchen. Vidnet tænkte, at der også var andre. Det var ikke altid, han havde tid, når LA havde noget. Han antager, at LA også har handlet med tiltalte. Han har ikke nogen grund til at tro, at han ikke har. Det var ikke noget, de talte om. Han mødte nogle gange LA ude ved JT. Vidnet fornemmede, at LA ikke var så glad for at møde vidnet, som om han helst ikke måtte vide, at LA solgte noget der.

JT har som vidne forklaret, at han har handler med skrot. Det har han gjort i 55 år. Han kender ikke umiddelbart en person ved navn LA. navnet G5 har han forklaret, at det kan godt være. Han kan ikke huske det. Han kan heller ikke umiddelbart huske, om politiet har snakket med ham, eller om han har mailet til dem. Det er muligt, at hans kontor har. Han kan ikke selv betjene en pc. Han kan ikke umiddelbart huske, at de på kontoret har talt om, at politiet har spurgt. Han skriver ikke selv mails.

Foreholdt bilag 37.04.01, mail af 1. februar 2018 fra vidnet, forklarede han, at det ikke umiddelbart siger ham noget. Det er ikke ham selv, der har skrevet det.

Når de har fremsendt noget, må han havde handlet med vedkommende. Han kan ikke umiddelbart huske en LA, men vedkommende kan godt have været hos ham. Han har handlet med tiltalte i mange år, i perioder. Han ved ikke, hvem tiltalte har handlet med. Det ville tiltalte nok heller ikke fortælle. De er jo konkurrenter.

Mailen [red. mail fjernet] er firmaets mailadresse. Hvis der sendes en mail hertil, tager kontoret imod. Han er selvfølgelig blevet vist den, men kan bare ikke huske det. Det kan godt være, at han har været inde over politiets mail, men han kan ikke huske det.

Når en kommer med en bilfuld skrot, bliver det vejet, og vedkommende går op på kontoret. Vedkommende kan vælge, om man vil have kontant betaling eller overførsel. Der kom på et tidspunkt en lov om indberetning af kontantbetaling over 10.000 kr. Før kunne man få pengene i kontanter.

Forevist sidste side i samme bilag, legitimation på LA, forklarede han, at han stadig ikke kan huske personen, men vedkommende kan sagtens have været der. Han har folk både på kontoret og på pladsen. Han betjener ikke selv kunderne. Han har omkring 20 ansatte, herunder 3 på kontoret. Manden har handlet med dem. Ellers kan de jo ikke sende bilag på det.

Forevist side 3 i samme bilag, print af kontoudskrift på LA, forklarede han, at han ikke ved, om det ser sådan ud, hvis man printer ud på en kunde, men det gør det, når kontoret har sendt det. Det er udtryk for handler, som har fundet sted.

Tallet på den samlede samhandel ifølge bilag siger ham ikke noget. En samhandel på godt 1,1 mio. kr. over tre år er en stor samhandelspartner. Det er fortsat ikke en, han kan huske. Sidste år havde de en omsætning i firmaet på 70 mio. kr.

Øvrige oplysninger:

Der er oplæst uddrag af SKATs afgørelse af 2. maj 2016 til selskabet G1 ApS samt af diverse skemaer og opstillinger udarbejdet af SKAT.

Skat har i forbindelse med sagen udarbejdet følgende skema:

"Talmæssig opgørelse over unddragen skat og moms i strafmæssig henseende

Tekst/år	2010	2011	2012	2013	I alt
Skattepligtig indkomst	140.011	99.842	292.999	66.066	598.918
Forhøjelse i alt	1.034.984	3.256.580	3.213.504	2.519.612	10.024.680
Ansat skattepligtig indkomst	1.174.995	3.356.422	3.506.503	2.585.678	10.623.598

Moms:	2010	2011	2012	I alt
Salgsmoms difference	753	403.232	418.298	822.283
Købsmoms difference	-247.638	-501.208	-24.280	-733.126
Tilsvar difference	248.391	904.440	442.578	1.595.409

Indkomståret 2010

2010			Salgsmoms	Købsmoms
Pkt 1 Selvangivet overskud før skat		140.011
2 Ej fradrag køb af JD	476.000			-119.000
3 Ej fradrag LA	1.025.000			-256.250
4 Tbf reduktion vareforbrug	-521.016			130.254
5 Tbf af vareforforbrug + omkostninger SKAT	1.372.700
6 Nyt vareforbrug + omkostninger ansat af SKAT (strafferetligt)	-1.372.7000
7 Afskrivning af biler JD tbf	110.000
	1.089.984
7 Driftøkonomiske afskrivninger tbf	-110.000
8 Skattemæssige afskrivninger tbf	55.000
Ændring af selskabets overskud	1.034.984	1.035.984
Selskabets overskud ændret til		1.174.995
Biler køb af JD				-55.000
				-299.996

2010	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
Moms iht årsregnskab	638.109	666.962	-28.853
Moms ændret af SKAT	0	-299.996	299.996
Moms skal være	638.109	366.966	271.143
Angivet moms	637.356	614.604	22.752
At regulere	753	-247.638	248.391

Indkomståret 2011

Pkt 2011			Salgsmoms	Købsmoms
Selvangivet overskud før skat		99.842
9 Udehold omsætning til G4	1.150.760		287.690
2 Ej fradrag køb af JD	2.512.464			-628.116
10 Ej fradrag køb u/dokumentation	140.098			-35.025
5 Tbf af vareforbrug + omkostninger SKAT	2.809.678
6 Nyt vareforbrug + omkostninger ansat af SKAT	-3.356.422			136.686
Ændring af selskabets overskud	3.256.580	3.256.580	287.690	-526.455
Selskabets overskud ændret til		3.356.422
2011		Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
Moms iht årsregnskab		1.389.967	1.222.402	167.565
Moms ændret af SKAT		287.690	-526.455	814.145
Moms skal være		1.677.657	695.947	981.710
Angivet moms		1.274.425	1.197.155	77.270
At regulere		403.232	-501.208	904.440

Indkomståret 2012

Pkt	2012, jf. bilag 1e+f				Salgsmoms	Købsmoms
	Selvangivet overskud før skat			292.999
9	Udeholdt omsætning til G4	334.300
11	Udeholdt omsætning G6 ApS	124.530			31.132
12	Udeholdt indtægt NH	49.125
	Udeholdt omsætning	507.955	507.955
13	Tbf køb u/dokumentation iht. Årsregnskab		2.741.616
2	Ej fradrag køb af JD		930.800			-212.700
5	Tbf af vareforbrug + omkostninger SKAT		2.539.636
6	Nyt vareforbrug + omkostninger SKAT		-3.506.504			241.717
	Ændring af selskabets overskud		3.213.504	3.213.504	31.132	29.017
	Selskabets overskud ændret til			3.506.503
	2012, jf. bilag 1e +1f			Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
Moms iht årsregnskab				1.075.161	591.500	483.661
Moms ændret af SKAT				31.132	29.017	2.115
Moms skal være				1.106.293	620.517	485.776
Angivet moms				687.995	644.797	43.198
At regulere				418.298	-24.280	442.578

Indkomståret 2013

Pkt	2013, jf. bilag 1g +1h			Salgsmoms	Købsmoms
	Selvangivet overskud før skat		66.066
9	Omsætning til G4	1.521.200
9	Bogført omsætning G4 tbf	-64.300
11	Udeholdt omsætning G6 ApS	410.526		102.632
11	Køb G6 ApS - ej bogført	-93.538			23.384
9	Salg bogført som køb	241.200		3.300	-60.300
5	Tbf af vareforbrug + omkostninger SKAT	3.123.371
6	Nyt vareforbrug + omkostninger ansat af SKAT (strafferetligt)	-3.123.371
14	Kontoudtog ført med ørebeløb	773.781
14	-moms heraf	-154.756			-154.756
15	Yderligere køn iht lønoplysningsseder	-45.502
16	G13 ej bogført	-67.999			17.000
	Ændring af selskabets overskud	2.519.612	2.519.612
	Selskabets overskud ændret til		2.585.678	105.932	-174.672
				105.932	-174.672
	2013, jf. bilag 1g + 1h		Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
Moms iht årsregnskab			8.856	523.853	-514.997
Moms ændret af SKAT			105.932	-174.672	280.604
Moms skal være			114.788	349.181	-234.393
Angivet moms			511.437	528.167	-16.730
At regulere			-396.649	-178.986	-217.663

Tiltalte forstraffe er oplyst således:

- ankedom af 5. november 1998 med fængsel i 1 år og 3 måneder for bl.a.skatte- og momsundddragelse.

- Ankedom af 20. november 2012 med fængsel i 9 måneder og en bøde på 1,3 mio.kr. for overtrædelse af skattekontrolovens § 16, og straffelovens § 289, jf. momsloven. Prøveløsladt den 17. juli 2015, reststraf 94 dage, prøvetid 2 år.

Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte er egnet til vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig bor på adressen og er gift med PT. Han er meget smerteplaget af psoriasisgigt og en meget dårlig ryg. Han afventer svar på undersøgelser af maven.

Rettens begrundelse og afgørelse

Beløbene i tiltalen, som i forhold 1 og 2 angår manglende angivelse af udbytte fra selskabet G1 ApS og i forhold 3 for lav angivelse af moms som direktør i samme, følger af den talmæssige opgørelse, som SKAT har udarbejdet i forbindelse med straffesagen. I den ansatte indkomst er bl.a. medtaget beløb, som ifølge SKAT er udeholdt omsætning og beløb, som ifølge SKAT er uberettiget foretagne fradrag.

Det er ubestridt, at i det omfang, der har været et øget overskud i G1 ApS i de omhandlede år er det tilfaldet tiltalte, som var eneanpartshaver og direktør i selskabet.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra vidnet JF, lægger retten til grund, at SKAT´s grundlag for opgørelsen har været det regnskabsmateriale, som var til stede på selskabets adresse ved ransagningen den 3. marts 2015, herunder på selskabets pc., samt årsrapporter og oplysninger indhentet hos selskabets pengeinstitut, G4 ApS og revisor JM. Retten lægger endvidere til grund, at gennemgangen har været grundig og dybtgående.

Under sagen har følgende punkter i SKAT´s opgørelse været bestridt af tiltalte:

Pkt. 9 "Udeholdt omsætning til G4" 2011, 2012 og 2013 samt pkt. 9 "Salg bogført som køb" 2013.

SKAT´s opgørelse er bl.a. baseret på samhandelsoplysninger indhentet fra G4 ApS om foretagne køb hos G1 ApS.

Retten lægger om samhandlen til grund, at tiltalte i G1 ApS solgte skrot til selskabet, at evt. betaling skete ved kontant betaling, og at tiltalte i hånden eller på pc. skrev en faktura, hvoraf et eksemplar blev afleveret til G4 ApS.

Retten lægger efter bevisførelsen herunder JFs forklaring endvidere til grund, at SKAT fra G4 ApS modtog sådant fakturabilag for samtlige køb, som er medtaget i SKATs opgørelse, og at samtlige bilag - med undtagelse af tre jf. nedenfor - er underskrevet af tiltalte.

Ved handler med kontant betaling må sælgerens underskrift på køberens bogføringsbilag normalt opfattes som en kvittering for, at sælgeren har modtaget betalingen. Tiltalte har da også selv forklaret, at den, som modtager penge, altid skriver under, og at YF eller i de fleste tilfælde YE fik den fakturakopi, som var underskrevet.

Tiltalte har - om baggrunden for kreditnotaerne i 2011 og den manglende bogføring af salg i G1 ApS i 2012 og 2013 - forklaret, at G4 ApS i en lang periode ikke havde noget at betale med, at han nogle gange ydede kredit, og at hverken underskriften eller påtegningen "betalt" nødvendigvis er udtryk for, at han faktisk modtog betaling, at YE i stedet beholdt i hvert fald det meste, og at YE fik kreditnotaerne, som ifølge YFs oplysninger til tiltalte blev fundet efter farens død.

Forklaringen støttes ikke af bevisførelsen i øvrigt, herunder forklaringen afgivet af vidnet YF.

Retten tilsidesætter derfor forklaring som utroværdig og lægger efter det anførte til grund, at tiltalte på vegne G1 ApS har modtaget betaling for salg til G4 ApS i det omfang, han har kvitteret på købers fakturabilag. I 2011 er 2 fakturakopier med et samlet beløb på 68.000 ikke underskrevet. I 2012 er 1 fakturakopi med et beløb på 8.000 kr. ikke underskrevet.

Tiltaltes forklaring om, at bogføringen i 2013 på varekøbskontoen er udtryk for køb hos G4 ApS støttes ikke af YFs forklaring eller af det faktum, at de underliggende fakturakopier er udstedt af G1 ApS og kvitteret af tiltalte. Retten lægger herefter til grund, at der reelt har været tale om salg og ikke køb.

Efter det anførte lægger retten til grund, at der i G1 ApS´ regnskab er udeholdt omsætning til G4 ApS med 1.082.760 kr. i 2011, 326.300 kr. i 2012 og i 2013 er udeholdt omsætning og foretaget uberettiget fradrag som opgjort af SKAT.

Pkt. 11 "Udeholdt omsætning G6 ApS" 2012 og 2013

Det lægges efter JFs forklaring til grund, at ansættelsen i 2012 er baseret på konstaterede indbetalinger fra auktionshuset G6 ApS på G1 ApS´ bankkonto, og at vidnet ikke har fundet matchende posteringer på selskabets varesalgskonto.

Efter vidnets forklaring er ansættelsen i 2013 baseret på køb og salgsbilag fundet på selskabets computer og afstemt med bankoplysningerne. Hverken køb eller salg var ifølge vidnet bogført og derfor ikke medtaget i årsregnskabet.

Der er ikke grundlag for at antage, at der er blevet bilag væk hos SKAT, eller at SKAT ikke har været i besiddelse af samtlige bilag.

Retten lægger herefter til grund, at der i G1 ApS´ regnskab er udeholdt henholdsvis omsætning og nettoomsætning, som opgjort af SKAT.

Pkt. 12 "Udeholdt omsætning NH" 2012

JF har forklaret, at ansættelsen skyldes en indbetaling på G1 ApS´ bankkonto, som vidnet ikke hverken ud fra navn, beløb eller fakturanummer har kunnet finde i bogføringen.

Der er ikke grundlag for at antage, at der er blevet bilag væk hos SKAT, eller at SKAT ikke har været i besiddelse af samtlige bilag.

Retten lægger herefter til grund, at der i G1 ApS´ regnskab 2012 er udeholdt omsætning, som opgjort af SKAT.

Pkt. 2, 7 og 8 og 3 - fradrag for udgift til køb af varer og aktiver hos JD 2010, 2011, 2012 og køb af varer hos LA 2010

SKAT´s opgørelse er baseret på, at posteringerne i selskabets bogføring ikke er udtryk for reelle udgifter. Tiltalte har bestridt, at dette.

Retten lægger til grund, at der for samtlige posteringer ligger købsbilag, som består af en side fra en regningsblok, stemplet med JDs eller LAs daværende firmastempel og påført en underskrift.

Der blev ved ransagningen hos tiltalte i en sengebordsskuffe fundet 8 u-udfyldte, men underskrevne og stemplede sider fra JDs regningsblok. Siderne var ikke fortløbende. Tiltaltes forklaring på, hvorfor han var i besiddelse af sådanne bilag er ikke overbevisende.

JD har bl.a. forklaret, at han ikke ved, om han havde en afregningsblok, at han ikke ved eller ikke kan se, om det er ham, der har skrevet under på to foreviste sider, at det godt kan passe, at han har afleveret lidt til tiltalte engang imellem, at han ikke har nogen anelse om, hvor meget han har solgt i perioden 2010 - 2012, at han sagtens kan have solgt for det beløb, som selskabet har bogført i 2010, at han ikke kan huske beløbene for 2011 og 2012, og at han ikke ved, om han sammenlagt har modtaget 3,6 mio. kr. kontant fra tiltale. Vidnet har ikke kunne genkalde sig nogen af de enkelte salg hverken efter arten af det solgte eller den måde, effekterne blev transporteret og evt. bearbejdet på.

JDs forklaring om mulige handler har samlet set været uklar og præget af manglende evne eller vilje til at erindre fakta fra de relevante år.

Tre af i alt 8 bilag bogført i 2010 og hovedparten af bilagene bogført i 2011 er dateret i den periode, hvor vidnet afsonede. Det fremgår endvidere af SKAT´s skema, at siderne i regningsblokken ikke er anvendt fortløbende.

Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at købsbilagene er fiktive, og at posteringerne i G1 ApS´regnskab ikke udtryk for reelle udgifter.

Retten lægger herefter SKAT´s opgørelse i pkt. 2, 7 og 8 til grund.

Der er ved ransagningen ikke fundet tilsvarende u-udfyldte, men underskrevne og stemplede sider fra LAs regningsblok.

Herefter og idet LAs forklaring svækkes af vidneforklaringerne afgivet af SH og JT om deres samhandel med vidnet, er det ikke bevist, at posteringerne i G1 ApS´ regnskab ikke er udtryk for reelle køb.

Pkt. 3 i SKAT´s opgørelse skal derfor udgå.

Pkt. 10 "Ej fradrag køb u/dokumentation" 2011

Det lægges efter JFs forklaring til grund, at der ikke i det bilagsmateriale, som vidnet har gennemgået, er fundet købsbilag på de 7 posteringer i 2011. Retten lægger endvidere til grund, at politiet ved ransagningen i marts 2015 medtog alt regnskabsmateriale, og at der ikke blev medtaget noget i forbindelse med SKAT kontrolbesøg den 12. november 2013. Der er ikke grundlag for at antage, at der er blevet bilag væk hos SKAT.

Pkt. 14 "Kontoudtog ført med ørebeløb" 2013

Retten lægges efter JFs forklaring til grund, at der er tale om en postering den 1. marts 2013 på vedligeholdelseskontoen på 773.781 kr., hvor beløbet burde være 7.737,81 kr.

Der synes umiddelbart at være tale om en tastefejl.

Efter beløbets størrelse lægger retten til grund, at tiltalte, som forestod bogføringen og den daglige drift, må være blevet bekendt med, at der måtte være en fejl i bogføringen.

Pkt. 13 "Tbf køb u/dokumentation iht. Årsregnskab" 2012

Tiltalte har forklaret, at han ikke ved, hvad det vedrører, at det kan være ophugs-biler, at han ikke løbende bogførte købet af sådanne som vareforbrug, at han løbende har bogført indtægten fra videresalget, men ikke udgiften til køb af biler, at det godt kan passe, at han i 2012 bogførte den samlede udgift, samt at han udover de registreringsattester, han da havde liggende, har medtaget et skøn over udgiften til køb af skrotbiler siden ordningens opstart den 1. juli 2010.

Tiltaltes forklaring om, at han, som havde lang erfaring med handelsvirksomhed, ikke løbende bogførte udgiften, men alene indtægten vedrørende selskabets handel med ophugningsbiler forekommer ikke overbevisende.

Det må efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring, under alle omstændigheder lægges til grund, at der ikke er tale om udgifter, som jf. skattekontrolovens § 6, litra a, er afholdt i løbet af 2012.

Herefter og efter vidnet JMs forklaring om, at han ikke har rådet tiltalte til at forsøge at tage en samlet udgiftspost med i regnskabet i 2012, lægger retten til grund, at tiltalte vidste eller i hvert fald måtte indse det som overvejende sandsynligt, at fradraget var uberettiget.

SKAT´s opgørelse lægges efter det anførte til grund med følgende reguleringer:

2010:

Pkt. 3 - ej fradrag køb LA, 1.025.000 kr. udgår.

Idet retten i øvrigt lægger tallene i opgørelsen til grund udgør posten "ændring af selskabets overskud" herefter 9.984 kr.

2011:

Pkt. 9 - udeholdt omsætning til G4 1.150.760 kr. ændres til 1.082.770 kr.

Forhøjelsen af selskabs indkomst og dermed det ikke selvangivne udbytte udgør således 3.188.580 kr. og unddragne udbytteskat 1.325.679 kr.

2012:

Pkt. 9 - udeholdt omsætning til G4 334.330 kr. ændres til 326.330 kr.

Forhøjelsen af selskabs indkomst og dermed det ikke selvangivne udbytte udgår således 3.188.580 kr. og unddragen udbytteskat 3.205.504 kr.

Efter beløbets ringe størrelse finder retten ikke, at tiltaltes manglende angivelse af udbytte for indkomstår 2010 er udtryk for forsætlig skatteunddragelse.

Det er i øvrigt - efter karakteren af de foretagne posteringer og den samlede forhøjelse af selskabets indkomst og momstilsvar for det enkelte år - bevist, at tiltalte har handlet med forsæt til unddragelse af skat og moms. Forholdene henføres af de samme grunde under straffelovens § 289.

Tiltalte er således i forhold 1 skyldig i for indkomstår 2011 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med sine selvangivelser, idet udbytte fra G1 ApS ikke blev selvangivet med 3.188.580 kr. i 2011, hvorved det offentlige blev unddraget 1.325.679 kr. i skat. Han frifindes i øvrigt i dette forhold.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i som anført ikke at have reageret på for lave skatteansættelser, idet udbytte fra G1 ApS ikke fremgik af tiltaltes skatteansættelser med 3.205.504 kr. for 2012 og 2.519.612 kr. for 2013, hvorved det offentlige blev unddraget med henholdsvis 1.331.786 kr. og 1.043.747 kr., i alt 2.375.533 kr., i skat

I forhold 3 frifindes tiltalte for den del af tiltalen som angår 2010 og beløbene ændres til 887.440 kr. for 2011 og 440.578 kr. for 2012, således at det samlede unddragne momsbeløb udgør 1.328.018 kr.
Retten har i dette forhold anvendt den beregningsmetode, som anklageren og forsvareren har været enige om.

Straffen fastsættes jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, til fængsel i 2 år og 6 måneder

Straffen omfatter også reststraffen på 94 dage ved prøveløsladelsen den 17. juli 2015, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Retten har lagt vægt på forholdenes karakter, herunder at den samlede unddragelse af udbytteskat og moms udgør godt 5 mio. kr. og er foregået i flere år, samt at tiltalte senest er dømt for ligeartet kriminalitet ved ankedom af 20. november 2012.

Tiltalte idømmes jf. straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde på 5.000.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Af de samme grunde, som er anført ved straffastsættelsen, tager retten påstanden om rettighedsfrakendelse til følge jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. jf. stk. 1, som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5 mio. kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Venstre Landsrets dom af 3. oktober 2019, 9. afdeling nr. S-1172-18

Parter

Anklagemyndigheden

mod

(v./ advokat Søren Chr. Dueholm, Varde)

[red. fødselsdato fjernet]

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Ida Skouvig og Solveig Bloch Madsen (kst.) med domsmænd

Retten i Y9-by har den 18. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-4716/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen, dog således at straffen ikke fastsættes som en fællesstraf.

Supplerende oplysninger

Af byrettens retsbog fra den 23. november 2017 fremgår, at tiltalte udover det, der fremgår af byrettens dom, har forklaret følgende:

"Forevist 08.04.05.3, faktura fra BP til G4 af 2. maj 2011, forklarede tiltalte, at han kan kende den. Han har sikkert udstedt den. Det er en, der er lavet på computeren. Det er en af dem, der ikke er betalt. Der er ikke underskrift på den. Han vil sætte underskrift på, hvis den er betalt. Han har haft problemer med at få betaling fra dem.

Forevist 08.04.05.4 faktura fra BP til samme af 2. maj 2011, forklarede han, at det er ham, der har underskrevet i nederste højre hjørne.

Foreholdt at der er tale om samme fakturanummer på de to forevist bilag og forespurgt, om YF eller YE fik en kopi af fakturaen, når tiltalte udstedte en faktura, forklarede han, at computeren altid printer to kopier. De fik den ene, og han beholdt den anden. YF eller hans far har fået den, som er underskrevet. Den, som modtager pengene, skriver altid under. Hvis det er YF, der modtager betaling, skriver han YF. Hvis det er tiltalte, der modtager, skriver han T. Når der står T, får YF fakturaen. I 95 % af gangene var det YE, som fik dem.

Forevist 08.04.06.4 faktura fra BP til G4 ApS af 16. juli 2012, forklarede han, at det ikke ligner hans underskrift i nederste højre hjørne. Det er den eneste, som ikke ligner hans underskrift, men han ved det ikke. Der var ikke andre, der underskrev, hvis han solgte noget. Det kan de ikke.

Forevist 08.04.06.8 håndskrevet regning fra BP til G4 ApS af 21. august 2012, forklarede han, at det er ham, der har skrevet den. Han har udfyldt det hele og underskrevet. Der står "betalt d 21/8 2012", men den er ikke betalt. Han har alligevel skrevet under, idet YE kom op og sagde, at han var ked af at skulle af med de penge. YE spillede som en gal. Tiltalte fik måske nogle få procenter af beløbet og fik at vide, at han ville få resten senere. YE beholdt det meste.

Forespurgt hvorfor han ikke gjorde noget ved det, forklarede han, at det gjorde han jo også. Han krediterede jo. Varen var leveret. YE var et dejligt menneske og kunne få folk til at gøre det mest utrolige. Det med, at der ikke var penge til at betale, har stået på i lang tid. Det samme med YF, som også stadig skylder 1.000 kr. for langt tilbage. Da YE døde og de ryddede op, fandt de alle kreditnotaerne bag et billede. Det væltede frem med dem. Det har YF selv fortalt.

YE havde kun en lille slat penge, når han kom. Han ved, at YE brugte penge til spil. Han var ludoman, så det gjorde noget. Det er hans søn også.

YF kan man møde efter fyraften på Kro-1 eller i Y13-by, hvor der er spilleautomater. Så bruger han 20- 30.000 kr. YE kom på TANK-1 tanken i Y14-by, hvor han spillede på oddseet.

Foreholdt at YF har forklaret, at han ikke har fået kreditnotaerne, forklarede han, at YE har fået dem. Da han døde i 2014, kom de frem. Det har YF også fortalt.

YF har et spilleforbrug på ikke under 10.000 kr. om ugen, minimum.

Foreholdt at LA har forklaret, at han kun har handlet meget lidt med tiltalte, forklarede tiltalte, at han har købt det, som fremgår af bilag i sagen, af LA. Bilagene er udtryk for reelle handler, hvor tiltalte har betalt kontant. LA handlede også ved Y9-by Genvindingsindustri, som ejes af SH. Det ved han. Han ved også, at LA har handlet med dem for et beløb på mellem 200.00 - 400.000 kr. i perioden 2010 - 2013. LA har også handlet ved KM i Y11-by, G9 i Y8-by og JT i Y6-by. Han vil skyde på, at LA har solgt for langt over 3 mio. kr. til de tre sidstnævnte, sådan nogenlunde."

Anklagemyndigheden og tiltalte har oplyst, at der fortsat er enighed om de oplysninger, der fremgår af retsbogsudskriften fra den 17. maj 2018, side 1-2. Heraf fremgår:

"- at bilag 08.02.01.11 viser, hvorledes udbytteskatten beregnes.

- at retten - hvis SKAT´s opgørelse over selskabets indkomst korrigeres (indkomsten nedsættes, idet omsætning udgår eller fradrag medtages) - kan beregne momsen som 25 % af det beløb, hvormed indkomsten nedsættes.

Anklageren udleverede vedr. samhandlen med G4 ApS kopi af bilag påført hendes markering af, om der på det underliggende fakturabilag er underskrift (U) og/eller notering om betaling (B) samt på nogle af bilagene stempel (S), datering ved underskrift (D), bankkvittering fra G4 ApS (Bank). Bilagene med noteringer er fremsendt til forsvareren til (stikprøve)-kontrol. Der var enighed om, at det herefter kan lægges til grund, at:

- der i 2011 er samhandel (medtaget i SKAT´s opgørelse) for i alt 68.000 kr., hvor de underliggende bilag ikke er underskrevet.

- at der i 2011 er samhandel (medtaget i SKAT´s opgørelse) for i alt 258.760 kr., hvor de underliggende bilag ikke er underskrevet og ikke påført ordet "betalt".

- at der i 2012 er samhandel (medtaget i SKAT´s opgørelse) for i alt 8.000 kr., hvor det underliggende bilag ikke er underskrevet.

- at der i 2012 er samhandel (medtaget i SKAT´s opgørelse) for i alt 66.000 k r. hvor det underliggende bilag ikke er underskrevet og ikke påført ordet "betalt". For nogle af disse bilag foreligger der bankkvitteringer.

- at der i 2013 ikke er nogen underliggende bilag (medtaget i SKAT´s opgørelse) som ikke er underskrevet.

- at der i 2013 er samhandel (medtaget i SKAT´s opgørelse) for i alt 1.106.900 kr., hvor det underliggende bilag ikke er påført ordet "betalt". For nogle af disse bilag foreligger der bankkvitteringer.

Anklageren og forsvareren oplyste, at der var enighed om:

- at alle underliggende fakturabilag (medtaget i SKAT´s opgørelse i bilag 08.03.04.1) er stemplede G5 og underskrevet.

- at alle underliggende fakturabilag (medtaget i SKAT´s opgørelser over køb hos JD) er stemplede med firmastempel og underskrevet.

- at JD afsonede fra 25. november 2010 til 19. maj 2011.

- at der i mappen betegnet 1A er 76 registreringsattester vedrørende køb af ophugningsbiler i 2013."

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen foranlediget udarbejdet et støttebilag, hvoraf fremgår følgende om skatte- og momsberegningen i tilfælde af, at landsretten ikke i det hele når til samme bevismæssige resultat som byretten:

		2.011	2.012	2.013		Moms	2.011	2.012
	Omsætning i alt	6.712.843	7.013.008	5.709.049
	Ændring byret	-68.000	-8.000
		6.644.843	7.005.008	5.709.049
	Fradrag skøn 50 %	3.322.422	3.502.504	2.854.525
	Fradrag dokumenteret	2.809.678	2.539.636	2.417.571
	Merfradrag	512.744	962.868	436.954			128.186	240.717

	Anklage	3.256.580	3.213.504	2.519.612
	Byretsdom	3.188.580	3.205.504	2.519.612	8.913.696		887.440	440.578
	Skat	1.325.679	1.331.786	1.043.747	3.701.212

9	YF	1.082.760	326.300	1.456.900			270.690	81.575
	Skat 42 %	454.759	137.046	611.898

11	On-line		124.529	410.526			31.132	102.632
	Skat 42 %		52.302	172.421

12	NH		49.125					0
	Skat 42 %		20.633

2,7,8	JD	2.512.464	930.800				628.116	212.700
		1.055.235	390.936

10	Ej dokumentation	140.098					0
	Skat 42 %	58.841

14	Konto - ørebeløb			773.781
	Skat 42 %			324.988

13	Tbf køb		2.741.616					0
	Skat 42 %		1.151.479

Eksempel - Skat		Fradrag			SKAT	Moms
YF - 2011	1.082.760					270.690
Merfradrag	512.744	50%	256.372	42%	107.676	-128.186
Rest	570.017	100%	570.017	42%	239.407	142.504
					347.083

Eksempel - skat - udgift						Moms
JD - 2011	2.512.464					628.116
Merfradrag	512.744				0	-128.186
Rest	1.999.720	100%	1.999.720	42%	839.882	499.930
					839.882

"Forklaring til skema

Skema viser opgørelsen af den skattepligtige indkomst og den betydning eventuelle ændringer vil have.

Der er taget udgangspunkt i de omhandlede år med opgørelse af den af skat opgjorte samlede omsætning, hvor der er beregnet et skønsmæssigt fradrag på 50 %. Der er således opgjort et merfradrag.

Der er ved straffesagen givet et 25 % momsfradrag på den opgjorte merfradrag.

I skemaet er der beregnet skat med 42 %. Der skal dog tages højde for det opgjorte merfradrag, jf. nedenstående eksempler.

Ved nedsættelse af omsætning skal der beregnes skat af 50 % af forhøjelsen op til merfradraget, herefter skal der beregnes 100 % - skatteprocent 42 %, jf. følgende eksempel:

Eksempel - Skat		Fradrag			SKAT	Moms
YF - 2011	1.082.760						270.690
Merfradrag	512.744	50%	256.372	42%	107.676		-128.186
Rest	570.017	100%	570.017	42%	239.407		142.504
					347.083

Tilsvarende er der kun yderligere fradrag for moms, der overstiger moms af merfradrag.

Ved godkendelse af yderligere køb skal der kun gives fradrag for det beløb, der overstiger merfradraget. Det samme gælder moms, jf. følgende eksempel:

Eksempel - skat - udgift						Moms
JD - 2011	2.512.464					628.116
Merfradrag	512.744				0	-128.186
Rest	1.999.720	100%	1.999.720	42%	839.882	499.930
					839.882

Landsretten har herudover modtaget et yderligere støttebilag, som er udfærdiget af SKAT.

Om tiltaltes forstraffe er yderligere oplyst, at tiltalte ved dommen af 5. november 1998 tillige blev straffet med en tillægsbøde på 2.425.000 kr. Tiltalte er endvidere ved Vestre Landsrets ankedom af 19. september 2013 straffet med bl.a. en bøde på 20.000 kr., ved Retten i Hernings dom af 18. december 2013 med en bøde på 2.500 kr., og ved Retten i Y9-bys dom af 25. august 2016 med en bøde på 7.000 kr., alle vedrørende overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne JF, JM, YF og JD har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde mange forskellige opgaver i firmaet. Han arbejdede bl.a. med nedbrydning og med sortering af materialet. Han havde også ledelsesopgaver. Der var normalt 10-20 ansatte i virksomheden, når det gik hårdt for sig. I de år, som tiltalen vedrører, var der dog nok kun 5-10 ansatte. Han stod selv for virksomhedens bogføring. Det havde han gjort gennem mange år. Hans kone hjalp på et tidspunkt med bogføringen, men hun er fra Y15-land, og det gav anledning til, at hun lavede nogle fejl. Han var derfor indimellem nødt til at foretage rettelser i det, som hun havde lavet. Hun blev lidt sur over, at han rettede hende, og derfor holdt hun op med at hjælpe. Hun begyndte at hjælpe med bogføringen et par år efter, at hun kom til Danmark i 2003. Hun var på sprogskole et stykke tid, inden hun begyndte at hjælpe. Han husker ikke, hvornår hun stoppede med at hjælpe. Revisoren, JM, hjalp ham med årsregnskab, momsangivelse og handel i udlandet. De havde telefonisk kontakt, og nogle gange kom JM også forbi. Han har været forbi mange gange. JM rettede en del fejl i bogføringen.

Tiltalte havde også et firma til at hjælpe sig med tekniske problemer med computeren, men det firma havde ikke adgang til bogføringen.

Når han købte skrot, kom det hjem på pladsen, hvis det var blandet materiale, idet det skulle sorteres, inden det blev videresolgt. Når der var tale om rent materiale, blev det sendt direkte til aftageren. Det var nok fifty-fifty, om det blev leveret på pladsen eller direkte til aftageren. Han solgte primært skrottet til G10 og JT.

Han kendte ikke JD særlig godt. Han var kun en samhandelspartner, og de havde ikke noget at gøre med hinanden i øvrigt. Han blev kontaktet af JD, hvis JD havde noget at sælge. JD kontaktede ham telefonisk, og derefter hentede tiltalte skrottet sammen med JD. Skrottet blev hentet forskellige steder i Jylland. JD havde en fakturablok med, og når de var blevet enige om prisen, skrev tiltalte fakturaen. De afregnede derefter normalt kontant. Nogle få gange betalte han måske med en bankoverførsel. I skrotbranchen handles der altid kontant. Det er altid køberen, der skriver fakturaen. Så var man som køber sikker på, at man kan læse det, der var skrevet på fakturaen. JD skrev under på fakturaen.

De blanke bilagskvitteringer fra G3, der blev fundet under ransagningen den 3. marts 2015, var nogen, han havde fundet i en skrotbil. De havde ligget i soveværelset i meget lang tid med henblik på, at han ville levere dem tilbage til JD. Han glemte imidlertid at levere dem tilbage. De havde ligget der i hvert fald i 2 år. Han havde glemt alt om dem. Han havde med vilje lagt dem i soveværelset, for at de ikke skulle blive blandet med de papirer, som han havde på sit kontor. Han har aldrig brugt dem.

Han har ikke gennemlæst eller underskrevet ransagningsrapporten. Han husker ikke at have oplyst det tal på 200-600.000 kr. vedrørende omfanget af samhandlen med JD, som fremgår af ransagningsrapporten. Måske er det et beløb pr. år, han har oplyst, men han husker det ikke nærmere. JD har en enkelt gang fået betaling med en check, som tiltalte havde liggende, fordi han havde fået den fra en kunde, som han havde solgt noget skrot til.

Han købte bl.a. et vindmølletårn af JD, som JD havde fundet på en gård ved Y6-by. Der var tale om 50-60 tons jern, og det blev skåret i stykker på stedet og hentet af en af G10s biler. Gamle lastbiler, som han har købt af JD, er på samme måde skåret op på stedet og kørt væk. Han har også ofte aftalt med G14, at de for billige penge kunne tage en af JDs skrotbiler med på tilbagevejen fra en opgave, fx på Sjælland.

YE fra G4 var en god kammerat. YE spillede alle sine penge op, og derfor havde han tit svært ved at betale for det, som han købte af tiltalte. YE udskød derfor ofte betalingerne, og derfor fik tiltalte ikke alt, hvad YE skyldte ham. Han krediterede ofte nogle af de beløb, som YE skyldte. Det gjorde han for at undgå at skulle betale moms af beløb, som han ikke havde fået betalt. Det var store beløb, han på den måde ikke fik. Han kunne godt lide YE som person, og derfor lod han YE gøre det. Han har aldrig pudset en advokat på YE, fordi YF ikke skulle vide, hvad hans far gik og lavede. YF og YE spillede begge, og derfor snød de også hinanden. YE havde kredit i næsten samtlige kiosker i området, og det lagde han ikke skjul på. YE hentede ofte skrot for tiltalte på den måde, at han afleverede det direkte til aftageren. I de tilfælde skete det ofte, at tiltalte ikke fik de penge, som YE fik for skrottet. Han har handlet med YE og YF i mange år. Han har kendt YE i ca. 45 år. Han har selv været skrothandler i ca. 40 år, og i næsten al den tid har han handlet med YE. Han har nok handlet med YF i 20 år. YE har altid snydt ham, men han fortsatte samhandlen, fordi han godt kunne lide YE. Når han handlede med G4, var det altid ham selv, der udfyldte fakturaerne.

Han gav kreditnotaerne til YE. YE fik dem i hånden, men han ved ikke, hvad YE gjorde af dem. Han gjorde det for at hjælpe YE, der ikke havde fortalt YF om, at han havde brugt pengene. YEs kone, YI, har fortalt ham, at kreditnotaerne blev fundet i deres hus efter YEs død. YF snød også YE ved at undlade at fortælle ham om penge, som han havde tjent ved samhandel med tiltalte.

Tiltalte sad i fængsel på det tidspunkt i marts 2015, hvor ransagningen blev foretaget. Han blev nok løsladt i sommeren 2015. Under afsoningen havde han besøg af YF 3 gange. Han havde selv bedt YF om at komme, idet han ville have YF til at betale nogle af de penge, som han og YE havde snydt og bedraget ham for. Han var nødt til at have pengene, fordi hans kone havde brug for dem, mens han afsonede. YF betalte ham i alt 35.000 kr., mens han afsonede. Han fik efter løsladelsen yderligere 3.500 kr. fra YF.

Når han handlede med G6, blev tingene afleveret hos auktionsfirmaet. Det skete også, at tingene blev hos ham, indtil de var solgt. I de tilfælde var de blevet fotograferet til brug for auktionen. I sidstnævnte tilfælde hentede køberen det købte hos ham. Afregningen fandt automatisk sted til hans konto 15-20 dage efter salget. Han fik desuden en faktura. Der fungerede fint, og han har kun en enkelt gang oplevet en fejl. Han har købt og solgt gennem G6 i ca. 12 år. Det, han solgte på auktion, kom fx fra dødsboer og fabrikker, som han tømte. Han fik ofte tingene gratis mod at rydde arealerne. Han havde nok en fortjeneste på 30-50 % på det, som han solgte. Tiltalte gav ikke JM udskrifter af sine bankkonti, men direktøren for F2-bank i Y16-by havde fortalt JM, at der gik mange penge ind og ud af tiltaltes konto vedrørende G6 og G10. Når JM lavede regnskaberne, tog han stikprøver af bogføringen, og tiltalte var helt sikker på, at afregningerne fra G6 kom med i regnskabet. Han har et kontor i stalden, hvor papirerne vedrørende G6 kan have ligget. Politiet ønskede ikke at ransage dette kontor, idet de sagde, at det ville tage 3 uger, hvis de skulle igennem alt det, der var på det kontor.

Han husker fortsat ikke, hvem NH er. Måske er indbetalingerne fra hende betaling af acontobeløb for noget arbejde, der skulle udføres. Det kan også tænkes, at NH kan havde betalt for en anden, fx en søn, der har købt 1-2 biler.

Han gav ca. 2.300 kr. pr. ophugningsbil. Han tjente dels på skrottet, dels på reservedele fra bilerne. Den skønnede udgift på ca. 2,7 mio. kr., som han medtog i bogføringen, svarer til køb af 1.173 biler. JM foreslog ham at medtage en skønnet udgift til indkøb af bilerne, og derfor medtog han beløbet i sin bogføring. JM sagde ikke noget til beløbet, da han efterfølgende lavede regnskabet, men tog bare beløbet med. Fremover sikrede tiltalte sig, at han havde dokumentation for sin udgift til indkøb. Forsvareren har skaffet de fremlagte registreringsattester fra politiet, som havde taget dem med under ransagningen.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat bor på ejendommen sammen med sin ægtefælle. Han lider fortsat af forhøjet blodtryk, som han får medicin for. Det er rigtig skidt med ryggen. Han har også fortsat psoriasisgigt. Hans ægtefælle har psykiske vanskeligheder.

JF har supplerende forklaret, at han ikke længere er ansat i SKAT. Mens han var ansat i SKAT, arbejdede han i en afdeling for særlig kontrol. Afdelingen havde fokus på sager, der måske skulle til politiet. Man fik sagerne fra andre afdelinger i SKAT med henblik på at vurdere, om politiet skulle involveres i forhold til efterforskning. Når politiet blev involveret, blev han som sagsbehandler på sagen med henblik på at gennemgå det materiale, som politiet fremskaffede, fx ved ransagning. Han var normalt med ved ransagningerne som en slags teknisk bistand for at vurdere, hvad det var relevant at tage med. Han fulgte derefter sagerne til dørs ved at træffe afgørelse om skatteansættelsen. Derefter blev sagerne sendt til en anden afdeling, der skulle vurdere, om sagen skulle til politiet med henblik på tiltalerejsning.

Mistanken i den konkrete sag skyldtes kontantbetalingerne. I første omgange prøvede man at kalde regnskaberne ind fra tiltaltes virksomhed. Når der derefter blev foretaget et uanmeldt besøg, skyldtes det først og fremmest en mistanke om, at der blev anvendt ulovlig arbejdskraft i virksomheden. Baggrunden for beslutningen om en ransagning var, at SKAT ikke fik noget regnskabsmateriale, heller ikke i forbindelse med det uanmeldte besøg. Hvis materialet var blevet udleveret frivilligt, havde der ikke været behov for en ransagning.

Han deltog i ransagningen. Det er helt normalt, at man som i den foreliggende sag samlede et team af medarbejdere fra SKAT, som deltog i ransagningen sammen med politiet. Det var mange lokaler, der skulle ransages hos tiltalte, men han går ud fra, at man i hvert fald ransagede hele stuehuset. Han deltog selv kun i ransagningen af det rum i stuehuset, der blev brugt til kontor, men der blev ransaget af andre i de øvrige rum i stuehuset. Der var ud over stuehuset et andet separat lokale. Det havde nærmest karakter af et lagerrum. Der var også medarbejdere fra SKAT og politiet i dette lagerrum. Politiet starter altid med at spørge den mistænkte om, hvor man kan finde relevant materiale. Han går ud fra, at det også er sket i den foreliggende sag. Han var ikke til stede, da politiet spurgte tiltalte derom. Der var en pengehund med, der kunne snuse sig frem til pengesedler, men den fandt ikke noget. Det er hans opfattelse, at man fik alt relevant materiale med fra stedet, og at der ikke blev efterladt noget. Politiet indhentede efterfølgende yderligere materiale ved edition. Materialet blev af politiet afleveret til SKAT i flere omgange. Alt materiale bliver registreret og bliver opbevaret i rum, der kan aflåses. Det er hans opfattelse, at materialet i den foreliggende sag er blevet opbevaret forsvarligt hos SKAT. Han har i de 43 år, hvor han har arbejdet hos SKAT, ikke oplevet, at materiale er forsvundet. Politiet tog i første omgang materialet med sig, og det blev først efterfølgende udleveret til SKAT. Han går ud fra, at SKAT har fået alt materialet. Det er ikke hans opfattelse, at politiet tog kopi af materialet, inden det blev udleveret til SKAT. Hvis politiet har udleveret materiale til forsvareren, er det formentlig sådan, at politiet har rekvireret kopier af materialet fra SKAT.

Han har sammen med en anden medarbejder udarbejdet SKATs afgørelse af 2. maj 2016. Når det af afgørelsen fremgår, at sagen er omfattet af den ekstraordinære frist i skatteforvaltningslovens § 27, skyldes det, at der var mistanke om et strafbart forhold. Fristen på 6 måneder regnes først fra det tidspunkt, hvor alt relevant materiale, herunder rapport om afhøring af tiltalte, er modtaget fra politiet.

Han overværede politiets afhøring af JD. SKAT lagde JDs forklaring til grund for afgørelsen, idet SKAT var af den opfattelse, at forklaringen var meget troværdig. Det var SKATs opfattelse, at JD var en stråmand. Det er sædvanligt inden for skrotområdet, at man bruger stråmænd, der tager skylden ved at hævde, at de selv har handlet. I den foreliggende sag fortalte JD, at han ikke kendte noget til handlerne. Når SKAT troede på JD, var det, fordi han - i modsætning til det normale - ikke tog skylden. Det samme var tilfældet med LA.

Han vil tro, at datoen i kolonne 3 i oversigten, ekstrakten side 888, der vedrører tiltaltes kontakt med G3, er bogføringsdatoen. Efter at anklageren havde oplyst, at kolonne 3 angiver fakturadatoen, forklarede vidnet, at han er enig heri. Tallet 608 på fakturaen af 31. januar 2011, ekstrakten side 1700, der ifølge oversigten ikke er bogført, er ikke et tal, som SKAT har påført fakturaen.

Når SKAT valgte at tro på LAs forklaring, skyldtes det på samme måde, at han fortalte åbent om, at han ikke havde deltaget i handlerne. Som alkoholiker havde han desuden ikke kompetence til at skabe en omsætning af den størrelse, som tiltalte har forklaret om, og han havde heller ikke et kendskab til skrot, der kunne begrunde en sådan omsætning.

Der var en sagsbehandler mere end vidnet hos SKAT, der behandlede sagen, og derfor har han ikke selv været inde over alle bilag i sagen.

Han ved ikke, hvorfor tiltalte i sin bogføring har tilbageført en del af vareforbruget, men han vil tro, at det er sket efter henstilling fra revisor.

Han har anvendt materiale fra G4 til udarbejdelse af oversigten, ekstrakten side 875, vedrørende samhandlen mellem tiltaltes virksomhed og G4 i 2011. Det er korrekt, som han har forklaret i byretten, at bilagene er sammenholdt med materialet fra tiltaltes virksomhed. Beløbet på 941.000 kr. er det beløb, som G4 har bogført. Kreditnotaerne er ikke fundet i G4, men hos tiltalte. Numrene, der er angivet i yderste venstre kolonne i oversigten, ekstrakten side 875, er nogle interne numre, som er påført af SKAT. Tallet i kolonne 2 viser kontonummeret hos G4. De bilag, der er nævnt i kolonne 13 i oversigten, er de bilag, der fysisk er fundet i G4. Bogføringsnummer 336, der er nævnt i hans forklaring for byretten om oversigten for 2013, er blot et eksempel på et bogføringsnummer.

Han har ikke vedrørende bilag 08.05.07.8 forklaret, at der er en underskrift fra YF eller hans far på dokumentet. Dokumentet fremstår tværtimod som udstedt af tiltaltes virksomhed. Han forstår ikke afsnittet med gengivelsen af hans forklaring om bilag 08.04.06.11. Det samme gælder gengivelsen af forklaringen vedrørende bilag 08.05.07.6.

I langt de fleste tilfælde passede oplysningerne om hævningerne i G4s bank med fakturabeløbene.

Oversigten, ekstrakten side 879, viser en opgørelse af salget i 2012 fra tiltaltes virksomhed via G6. De angivne datoer i kolonne 1 viser sandsynligvis tidspunktet for G6s indbetalinger. Oplysningerne om indbetalingerne stammer fra banken. Der er ikke ham bekendt rekvireret bilag fra G6, der viser, hvad der er solgt, og der er ikke ham bekendt fundet bilagsmateriale eller bogføring hos tiltalte vedrørende disse handler. Der er givet fradrag med 50% vedrørende udgift til indkøb også vedrørende disse handler.

Oversigten, ekstrakten side 878, vedrørende indbetalingerne fra NH er lavet af ham. Oplysningerne om indbetalingerne kommer fra banken. Det samme gælder oplysningerne om fakturanumre. De angivne datoer er datoerne vedrørende indbetalingerne. Han ved ikke, hvem KH, som mailen side 1578 i ekstrakten er sendt til, er.

SKAT har ikke fundet de to fakturaer vedrørende indbetalingerne fra NH i tiltaltes bogføring. Foreholdt kontospecifikationen for tiltaltes virksomhed, ekstrakten side 1172-1173, er han enig i, at fakturaerne er medtaget i bogføringen, idet fakturanumrene med tilhørende indbetalinger fremgår af kontospecifikationerne.

Vedrørende punkt 13 i SKATs opgørelse har vidnet forklaret, at der var registreringsattester i det materiale, som blev fundet under ransagningen, men han husker ikke omfanget.

Fristen for indberetning af moms for 1. kvartal er den 1. juni og ikke den 1. juli som anført i gengivelsen af hans forklaring i byrettens dom.

JM har supplerende forklaret, at han i sin egenskab af revisor har kendt tiltalte siden 1992. Det har udviklet sig til et venskabeligt forhold gennem årene, men hans primære relation til ham er som revisor. Han hjalp tiltalte med moms, interne og eksterne regnskaber og skatteregnskaberne. Momsregnskabet blev lavet en gang i kvartalet og regnskaberne en gang årligt. Regnskaberne blev lavet under et besøg hos tiltalte. Vidnet havde adgang til bogføringen, men han så ikke bilagene, for han skulle ikke bistå med bogføringen eller revisionen. Regnskabet blev lavet på baggrund af balancen. Bogføringens kvalitet afhænger af kontoplanen. En lægmand som tiltalte kan have brug for vejledning om, hvad der konteres på de enkelte konti, og han har derfor vejledt tiltalte om bogføringsprogrammet og opstilling af kontoplan. Nye kunder har brug for megen hjælp i starten, men efterhånden kan kunden selv. Så vidt han husker, varetog vidnet i begyndelsen bogføringen for tiltalte, men det ophørte på et tidspunkt. Han kan ikke huske, hvornår tiltalte selv overtog opgaven med bogføring. Det har nok været omkring årtusindskiftet, hvor man begyndte at få bogføringssystemer. Revision var fravalgt i forhold til selskabet, og derfor var han ikke hyret til at gå tiltaltes bogføring igennem.

Han har ikke set kontoudtog fra F2-bank. Han ved ikke, om han i 2011 havde kendskab til, at tiltaltes selskab handlede via G6. Han ved, at tiltalte handlede noget med antikviteter på et tidspunkt. Tiltaltes forklaring om, at vidnet på et tidspunkt skulle have talt med en direktør fra F2-bank om, at der gik store beløb ind på tiltaltes konto fra et auktionsfirma, siger ham ikke noget. Han husker ikke, at der var beløb, der "stak ud".

Beløbet på 2,7 mio. kr. i kontospecifikationen med teksten "skøn købt uden bilag" står kun som "simuleret", og han ved derfor ikke, om det er overført til regnskabet. Når et beløb fremstår som simuleret, er det udtryk for, at det ikke er godkendt, og at det dermed ikke er overført til bogføringen. Han kan således ikke af det foreviste materiale se, om beløbet er medtaget. Hvis man skal vide det, skal man se regnskaberne. Hvis det ikke er medtaget i skatteregnskabet, er det ikke trukket fra. Der kan være sket korrektioner fra de tal, der er anført i årsregnskabet i forhold til de tal, der er medtaget i skatteregnskabet.

Registreringsattesterne kom på tale, fordi det var klart, at der var noget galt, idet der ikke var et overskud på 3 mio. kr. i virksomheden. Der måtte derfor være nogle omkostninger, der ikke var trukket fra, og derfor var registreringsattesterne interessante som et bud på, hvor der var udgifter, der ikke var trukket fra.

I forhold til de dokumenterede kreditnotaer undrer det ham, at man ikke har udskrevet det underliggende kontoudtog, hvor man kan se, hvilken kunde de vedrører. Han husker ikke at have bedt om at se bilagene. Det må skyldes, at slutsaldoen ikke er faldet i øjnene for ham. Inden for skrothandel er det helt sædvanligt med kreditnotaer.

Han stod for momsindberetningerne. Når der skulle indberettes moms, trykkede man på en knap på computeren, hvorved ind- og udgående moms blev beregnet. Det blev sammenholdt med bogføringen. Derved kunne der komme fejllister ud, der viste uoverensstemmelser. Det kunne skyldes, at der var bogført på forkerte konti. Det var således en kilde til fejl, at køb hos private blev konteret på en konto med moms. Han hjalp derfor tiltalte med at lave en konto til køb uden moms, og han talte med ham om vigtigheden af at bruge den. Han udskrev listerne og indberettede momsen på det grundlag, efter at der var taget højde for fejlmeldingerne. Han husker ikke, at der var noget, der så atypisk eller mærkeligt ud. Han gennemgik ikke i den forbindelse de underliggende bilag eller konteringerne.

YF har supplerende forklaret, at han mindes, at han i byretten fik forevist nogle bankkvitteringer, og at det er rigtigt, at de var underskrevet af henholdsvis hans far og af ham.

G4 var vidnets virksomhed. Hans far, YE, arbejdede sammen med ham i virksomheden. Vidnet kender kun tiltalte som en forretningsforbindelse, og de havde ikke noget venskabeligt forhold. Vidnet og vidnets far har arbejdet sammen i 20-25 år. Han og hans far hentede hver især skrot, der blev købt. Faren afleverede bilagene til vidnet, der derefter hver tredje måned sendte bilagene til revisoren. Samarbejdet med tiltalte gik fint. Han har ikke hørt andet fra sin far eller fra tiltalte. Det var sædvanligt, at der blev afregnet kontant i forhold til private. I forhold til virksomheder blev der lavet bankoverførsler. Tiltaltes virksomhed var den eneste virksomhed, hvor der blev betalt kontant. Det skyldtes, at tiltalte havde bedt om kontant betaling. Det havde vidnet fået at vide fra sin far. Han havde også selv fra start fået det at vide af tiltalte. Det var som regel tiltalte, der henvendte sig til dem, når han havde noget til salg. Vidnet og hans far hentede derefter skrottet, hvorefter der blev betalt. Det var som regel vidnet, der hævede betalingen til tiltalte i banken, hvorefter vidnets far fik pengene og betalte tiltalte. De aftalte ofte prisen på slump. Han har aldrig hørt, at tiltalte ikke fik sine penge.

Han har besøgt tiltalte 1-2 gange, mens tiltalte afsonede i Y17-by. Det var for at besøge ham og for at få at vide, hvor de kunne hente noget skrot. De havde således handlet noget skrot for ham, mens han sad inde, og det var årsagen til, at vidnet besøgte ham. Han husker ikke, hvem der tog initiativ til besøgene. Det kan godt passe, at han besøgte tiltalte den 15. og den 16. april 2015 i fængslet. Begge besøg vedrørte køb af skrot. Han husker ikke, om der skete kontant betaling vedrørende de handler, der fandt sted, mens tiltalte var fængslet. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at vidnet betalte ham kontantbeløb i fængslet, forklarede vidnet, at han ikke har nogen erindring om det. Det kan godt tænkes, at han har betalt kontant i fængslet for det skrot, de havde købt af tiltalte under fængslingen.

Han har ikke set de kreditnotaer, der er fremlagt under sagen. Der blev betalt kontant, og han husker ikke, at han og hans far har skyldt tiltalte penge. Han mindes heller ikke, at der er handler, der er blevet annulleret.

Når vidnets far havde hentet skrot hos tiltalte, bragte han det med hjem til virksomheden. Han havde ikke på det tidspunkt en regning med fra tiltalte, men han havde fået en pris af tiltalte. Vidnet hævede derefter beløbet til tiltalte, og når tiltalte havde fået det, kom hans far hjem med fakturaen.

Han og hans far købte bl.a. skrot af G15, G16, G17 og G18. Til dem blev der altid betalt med bankoverførsel.

JD har supplerende forklaret, at han ikke husker, hvor længe han havde handlet skrot. Han stoppede med det i 2012. Han var meget på narko i den periode, hvor han solgte skrot. Fra han var 16-17 år, til han var 25-26 år, var han på narko. Som følge af sit narkomisbrug husker han ikke meget fra den periode, hvor han solgte skrot. Han startede med at handle skrot med JT i det små, men efterhånden kom der mere og mere af det. Han hentede i begyndelsen skrot hos naboer og venner, men gennem nogle af de kontakter, han havde i kraft af sit misbrug, fik han udvidet sin kreds af leverandører. Han havde ikke svært ved at finde skrot eller ved at få det afsat. Han havde ikke på forhånd kendskab til skrotbranchen, men det fungerede godt for ham, fordi der blev betalt kontant. Han havde ikke tid til at vente på pengene. Han havde adgang til en trailer og tror også, at han havde adgang til en ladvogn. Han husker det ikke, men sådan må det være. Det har nok været en ladvogn på falske plader. Han startede med en trailer, der var spændt bag en personbil, men efterhånden som forretningen voksede, fik han en ladvogn. Han kan huske, at han har kørt i en ladvogn, men han husker ikke, om det var hans. Læsningen på trailerne foregik med håndkraft. Det gav ham ikke problemer. Nogle gange fik han hjælp af en kammerat til at læsse.

Han husker ikke, at tiltalte har fortalt ham, at han havde fundet en regningsblok fra G3, eller at han skulle have den udleveret. Han må have været på tiltaltes bopæl for at aflevere skrot, men han husker det ikke. Der var nogen, der afleverede skrot for ham, mens han var fængslet. Der må være nogen, der er kommet ind i fængslet med en regningsblok, mens han afsonede, men han husker det ikke.

Han kan godt huske, at der var noget med et mølletårn, som han hentede sammen med tiltalte, men han husker det ikke nærmere. Det kan godt passe, at tiltalte hentede skrot, som vidnet havde fundet, men han husker det ikke.

JF, der har afgivet en supplerende forklaring i anledning af revisor JMs forklaring, har yderligere forklaret, at han, da SKATs afgørelse blev truffet, var i besiddelse af kontospecifikationen for 2012 vedrørende konto X2, skøn købt uden bilag (ekstrakten side 891), balancen for 2012 (ekstrakten side 1166) og de øvrige kontospecifikationer (ekstraktens side 1168 ff), som revisor havde udleveret til SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen. Han var desuden i besiddelse af årsregnskabet for 2012 (ekstrakten side 1156), som var trukket fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han har ikke været i besiddelse af et underskrevet regnskab. Han var desuden i besiddelse af selskabets skatteindberetning for 2012 (ekstrakten side 1148), som var trukket fra SKATs system.

For 2011 var han ligeledes fra revisor i besiddelse af balancen (ekstrakten side 1062), og kontospecifikationerne (ekstrakten side 1064 ff). Han havde desuden fra SKATs system trukket skatteindberetningen fra selskabet (ekstrakten side 1044 ff), ligesom han havde trukket årsrapporten for 2011 (ekstrakten side 1052).

For 2013 havde han ligeledes modtaget balancen (ekstrakten side 1279) og kontospecifikationerne (ekstrakten side 1281ff) fra revisor. Han var desuden på samme måde som for de tidligere år i besiddelse af selskabets ligningsindberetning (ekstrakten side 1257) og årsregnskabet (ekstrakten side 1269).

Når der på kontospecifikationen for 2012 vedrørende konto X2 (ekstrakten side 669) står, at der er tilbageført køb for ca. 2,7 mio. kr., er han, uanset at der står, at beløbet er simuleret, sikker på, at dette beløb indgår i årsregnskabet, fordi det ligeledes fremgår af balancen (ekstrakten side 1166). Det indgår således efter hans opfattelse i det selvangivne beløb. Han kan ikke svare på, hvad det betyder, når det nederst på udskriften af balancen (ekstrakten side 1166) fremgår med en stjernemarkering, at "Udskriften indeholder simulerede poster". De tal, som ligningsindberetningen side 1148 i ekstrakten indeholder, er tal, som selskabet selv har indberettet direkte til SKAT.

Selskabet har for 2011, 2012, og 2013 indgivet skatteangivelser til SKAT. Der er kun en manuel, underskrevet selvangivelse for 2013 (ekstrakten side 1251) og ikke for de øvrige år, hvor selvangivelsen alene foreligger ved en elektronisk indberetning. Et selskab logger sig normalt ind og indtaster beløbene elektronisk. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan selskabet sende oplysningerne ind manuelt. Oplysningerne fra selskabets elektroniske indberetninger indgår i sagen.

Han er aldrig tidligere stødt på, at der i kontospecifikationerne har stået "simuleret", og han er ikke faldet over det.

Så vidt han husker, er der ikke fundet bogføring vedrørende G6. De fandt nogle bilag vedrørende G6 ved spejling af selskabets computer. De havde også fået oplysninger fra F2-bank. Han husker ikke de poster, der er medtaget på kontospecifikationerne for 2012 fra den 20. marts 2012, nr. 740 og 773 med teksten "dam" (ekstrakten side 1217).

Vidnet har sammen med skattemedarbejder JA fremlagt skemaet vedrørende den skattepligtige indkomst og den betydning, eventuelle ændringer vil have. Han kan vedstå det, der fremgår af skemaet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Sagen vedrører en tiltale mod T for forsætlig skatteunddragelse ved at have givet urigtige eller vildledende oplysninger i sin egen selvangivelse for 2011, idet udbytte fra hans selskab, G1 ApS, med nærmere angivne beløb ikke blev selvangivet (forhold 1) og ved at have undladt at reagere på, at hans egen skatteansættelse var for lav for 2012 og 2013, idet udbytte fra G1 ApS med nærmere angivne beløb ikke fremgik af hans egne skatteansættelser (forhold 2). Herudover vedrører sagen en tiltale mod T for at være ansvarlig for selskabets forsætlige momsunddragelse med nærmere angivne beløb (forhold 3).

Ved vurderingen af skyldsspørgsmålet skal der således tages stilling til, om anklagemyndigheden uden enhver rimelig tvivl har bevist, at G1 ApS’ omsætning og momstilsvar, som anført af SKAT, er opgjort urigtigt for de år, som tiltalen vedrører, og om det kan tilregnes tiltalte som forsætligt på de gerningstidspunkter, der er beskrevet i de enkelte forhold.

Sagen har for landsretten vedrørt rigtigheden af SKATs opgørelse på følgende punkter:

Pkt. 12 NH (2012)/forhold 2

Af SKAT’s opgørelse fremgår, at selskabets omsætning for 2012 skal forhøjes med 49.125 kr., som angives at vedrøre "Udeholdt indtægt fra NH".

Det er oplyst, at der på selskabets konto i F2-bank er indgået en betaling på 41.000 kr. den 14. august 2012 med teksten "FAKT. 2192", og at F2-bank har oplyst, at betalingen hidrører fra NH. Endvidere er det oplyst, at der den 11. oktober 2012 er indgået en betaling på 8.125 kr. med teksten " FAKT. 2206", og at også denne betaling hidrører fra NH.

Nu forhenværende medarbejder hos SKAT JF har i byretten forklaret, at han ikke har kunnet finde indsætningerne i bogføringen, hverken ud fra navnet, beløbet eller fakturanummeret. På den baggrund er de to beløb medtaget som udeladt indtægt i SKATs opgørelse.

Forsvareren har under hovedforhandlingen i landsretten gjort opmærksom på, at der i selskabets bogføring for 2012 under konto 1100, Varesalg, som må antages at vedrøre varesalg uden moms, pr. den 12. august 2012 er medtaget en indbetaling med teksten "Fakturanr. 2192/61783725" på 32.800 kr. Med tillæg af moms udgør beløbet 41.000 kr. Den bogførte betaling må på den baggrund antages at vedrøre indbetalingen fra NH på 41.000 kr.

Forsvareren har tilsvarende gjort opmærksom på, at der den 1. oktober 2012 er bogført et beløb på 6.500 kr. på samme konto med teksten "Fakturanr. 2206/61783725". Med tillæg af moms udgør beløbet 8.125 kr. Denne bogførte indbetaling må antages at vedrøre indbetalingen fra NH på 8.125 kr.

JF har under sin forklaring for landsretten erklæret sig enig i, at de to fakturaer er bogført i selskabet.

Det kan herefter lægges til grund, at de to indbetalinger fra NH er bogført af selskabet, og at SKATs opgørelse således på dette punkt er urigtig. G1 ApS’ omsætning skal derfor ikke forhøjes med beløbet på 49.125 kr. Som følge heraf frifindes tiltalte for tiltalen i forhold 2 vedrørende denne del af beløbet.

Pkt. 11 G6 ApS (2012 og 2013)/ forhold 2

Af SKATs opgørelse fremgår, at omsætningen i 2012 skal forhøjes med 124.530 kr. vedrørende "Udeholdt omsætning G6 ApS", og at omsætningen for 2013 tilsvarende skal forhøjes med 410.526 kr. Opgørelsen er efter det oplyste udarbejdet på baggrund af oplysninger om indsættelser fra G6 ApS på G1 ApS’ konto i F2-bank.

Forsvareren har under hovedforhandlingen i landsretten gjort opmærksom på, at G1 ApS fx den 20. marts 2012 har bogført beløb på 312,50 kr. og 8.050 kr. med teksten "dam", som må antages at vedrøre G6 ApS. Anklagemyndigheden har ikke redegjort for betydningen heraf, og JF har for landsretten forklaret, at der - så vidt han husker - ikke blev fundet bogføring vedrørende G6 ApS. Han husker således ikke de nævnte posteringer.

Konstateringen af, at indbetalingerne fra NH var bogført trods SKATs udsagn om det modsatte, jf. pkt. 12, har skabt usikkerhed vedrørende grundigheden af SKATs gennemgang af bilag mv. Under hensyn hertil sammenholdt med de nævnte eksempler på posteringer vedrørende G6 ApS finder landsretten ikke, at det kan afvises, at der i yderligere omfang kan være sket bogføring af transaktioner med G6 ApS. Det er derfor ikke bevist, at G1 ApS’ omsætning skal forhøjes med beløbene på henholdsvis 124.530 kr. og 410.526 kr.

Som følge heraf frifindes tiltalte for tiltalen i forhold 2 vedrørende disse dele af beløbene.

Pkt. 2 JD (2011 og 2012)/forhold 1 og 2

Af SKATs opgørelse fremgår, at der ikke gives fradrag for varekøb hos JD. Det anerkendes således ikke, at G1 ApS har købt skrot hos JD for de beløb, der fremgår af selskabets bogføring. For 2011 drejer det sig om et beløb på 2.512.464 kr. og for 2012 om et beløb på 930.800 kr.

Tiltalte har forklaret, at G1 ApS har købt skrot af JD i det omfang, der fremgår af selskabets bogføring. Forklaringen herom støttes af fakturaerne, der er fundet i G1 ApS. Forklaringen støttes desuden af, at der ikke foreligger oplysninger om, hvorfra de betydelige mængder af skrot, som G1 ApS ifølge sine regnskaber har solgt, i øvrigt må antages at være købt. Spørgsmålet er derfor, om der er grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om køb af skrot hos JD.

JD har afgivet skiftende forklaringer om salg af skrot til tiltalte(s virksomhed). Under en afhøring hos politiet den 7. oktober 2015 har han således forklaret, at han ikke har solgt skrot til tiltalte(s virksomhed) udover måske en eller to skrotbiler, mens han under de vidneforklaringer, der er afgivet for by- og landsret har forklaret, at han kan have solgt skrot til tiltalte(s virksomhed), også i større omfang. Under hensyn til det, der er oplyst om, at der også blev begæret ransagning hos JD samtidig med anmodningen om ransagning hos tiltalte, må det antages, at JD har afgivet forklaring til politiet som sigtet, og at det i den situation har været i hans egen interesse at forklare, at han ikke havde solgt skrot til tiltalte. Under disse omstændigheder giver JDs forklaring til politiet ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring.

JD afsonede fra den 25. november 2010 til den 19. maj 2011, men han har forklaret, at han godt kan have handlede skrot, mens han var fængslet. Det er således også kun en mindre del af handlerne i 2011, der ifølge fakturaerne fandt sted, mens han afsonede. Oplysningerne om afsoningen giver derfor heller ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringen fra tiltalte om køb af skrot hos JD.

Under disse omstændigheder giver fundet af regningsblokken i tiltaltes soveværelse og den omstændighed, at fakturaerne ikke blev anvendt i kronologisk rækkefølge, ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der i et vist omfang er bogført beløb med teksten "JD", uden at der er fundet bilag, som svarer hertil.

Som følge heraf frifindes tiltalte for tiltalen i forhold 1 og 2 vedrørende denne del af beløbene.

Pkt. 10 Bogført køb uden dokumentation (2011)/ forhold 1

Af SKATs opgørelse fremgår, at der i 2011 er bogført vareforbrug for 140.098 kr. uden bilag. Beløbet udgøres af 7 posteringer i G1 ApS’ bogføring.

JF har forklaret, at han ikke har kunnet finde bilag vedrørende de 7 posteringer, og at der derfor ikke kan opnås fradrag.

På baggrund af den usikkerhed vedrørende SKATs grundighed, der er skabt ved konstateringen af, at indbetalingerne fra NH var bogført trods SKATs udsagn om det modsatte, kan det ikke afvises, at SKAT også på dette punkt kan have overset et eller flere bilag.

Under hensyn hertil sammenholdt med, at der under alle omstændigheder alene er tale om et mindre antal posteringer fordelt over et år, er der ikke grundlag for at anse det for bevist, at selskabets eventuelle manglende besiddelse af bilag på dette punkt indebærer, at tiltalte ved afgivelse af sin selvangivelse for 2011 havde forsæt til skatteunddragelse for så vidt angår dette beløb.

Som følge heraf frifindes tiltalte for tiltalen i forhold 1 vedrørende denne del af beløbet.

Pkt 14. "Kontoudtog ført med ørebeløb" (2013)/ forhold 2

Af SKATs opgørelse fremgår, at G1 ApS’ skattepligtige indkomst skal forhøjes med et beløb på 773.781,00 kr., hvoraf momsen udgør 154.756 kr. JF har om baggrunden herfor forklaret, at der er tale om en postering på vedligeholdelseskontoen i G1 ApS, og at det underliggende bilag viser, at beløbet, der skulle have været bogført, retteligt udgør 7.737,81 kr.

Det kan lægges til grund, at selskabets overskud som følge af bogføringen uberettiget er blevet reduceret med differencen mellem 773.781 kr. og 7.737,81 kr. svarende til et beløb på 766.043,19 kr. inkl. moms.

Bogføringen af et beløb på 773.781,00 kr. i stedet for et beløb på 7.737,81 kr. må, når henses til sammenhængen mellem de to tal og den omstændighed, at der er tale om et enkeltstående forhold, antages at skyldes en fejlindtastning ved bogføringen. Under hensyn hertil er der - uanset beløbets størrelse - ikke grundlag for at anse det for bevist, at tiltalte var bekendt med denne fejl, og det er derfor ikke bevist, at han har gjort sig skyldig i forsætlig skatteunddragelse i forhold hertil.

Som følge heraf frifindes tiltalte for tiltalen i forhold 2 vedrørende denne del af beløbet.

Pkt 13. "Tbf køb u/ dokumentation iht Årsregnskab" (2012)/forhold 2.

Af SKATs opgørelse fremgår, at G1 ApS’ skattepligtige indkomst for 2012 skal forhøjes med 2.741.616 kr. JF har forklaret, at G1 ApS har medtaget et fradrag på 2.741.616 kr. for varekøb, men at fradraget ikke kan godkendes, fordi varekøbet ikke er dokumenteret.

JF har forklaret, at han er sikker på, at fradraget på 2.741.616 kr. - uanset at det i kontospecifikationen er angivet, at det er simuleret - er medtaget i årsregnskabet for 2012, idet beløbet er medtaget i balancen for 2012. Dette understøttes af, at vareforbruget i resultatopgørelsen i årsregnskabet for 2012 er opgjort til samme beløb som i balancen. Det er på den baggrund bevist, at beløbet på 2.741.616 kr. er medtaget som et fradrag i selskabets regnskab for 2012.

Det er ubestridt, at der ikke foreligger bilag vedrørende det opgjorte vareforbrug, og det er derfor bevist, at selskabet skatteretligt har været uberettiget til at medtage fradraget.

Der skal derfor tages stilling til, om tiltalte forsætligt har undladt at reagere på, at hans egen skatteansættelse som følge heraf blev for lav.

5 voterende udtaler herom:

Tiltalte har forklaret, at han ikke løbende havde bogført sine udgifter til indkøb af skrotbiler, at han således ikke havde fået fradrag for sine udgifter hertil, og at selskabets revisor, JM, havde sagt til ham, at han kunne prøve at bogføre udgiften på konto X2. Tiltalte har endvidere forklaret, at JM, da han lavede regnskabet, ikke sagde noget til posten, men bare tog den med.

JM har under sin forklaring for landsretten gjort opmærksom på, at der i selskabets kontospecifikation ud for beløbet på 2.741.616 kr. er anført "Simuleret", og han har bl.a. forklaret, at det er et udtryk for, at beløbet ikke er godkendt i bogføringen. I den balance, der er dannet på baggrund af bogføringen, er det desuden i en note anført, at udskriften indeholder simulerede poster. Oplysningerne herom støtter tiltaltes forklaring om, at han havde aftalt med revisor, at han kunne prøve at tage udgiften til indkøb af skrotbiler med i bogføringen, således at det var op til revisor at reagere, hvis fradraget ikke kunne medtages.

Vi finder derfor, at det ikke kan afvises, at tiltalte havde en forventning om, at fradraget kun ville blive medtaget i regnskabet, hvis det efter revisors opfattelse var holdbart at medtage det.

Under hensyn hertil sammenholdt med, at det ikke kan afvises, at selskabet rent faktisk havde afholdt udgifter til skrotbiler i en størrelsesorden, der modsvarede fradraget, finder vi det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til unddragelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der hos tiltalte blev fundet et større antal registreringsattester. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tiltalen i forhold 2 vedrørende denne del af beløbet.

En voterende udtaler:

Jeg finder, at tiltalte, der gennem mange år havde drevet virksomhed med køb og salg af skrot, var klar over, at det ikke var muligt at opnå fradrag for en udgift, der ikke kunne dokumenteres med bilag, og at han derfor - uanset at beløbet var markeret som simuleret - var klar over, at fradraget var uberettiget. Jeg finder derfor, at det er bevist, at tiltalte på dette punkt havde forsæt til unddragelse.

Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for tiltalen i forhold 2 vedrørende denne del af beløbet.

Pkt. 9 G4 (2011, 2012 og 2013)/ forhold 1 og 2

SKAT har i sin opgørelse forhøjet den skattepligtige indkomst for G1 ApS for 2011, 2012 og 2013 under henvisning til, at der for disse år er udeladt indtægt ved salg af varer fra G1 ApS til G4 ApS. Opgørelsen bygger på fakturaer udstedt af G1 ApS til G4 ApS og oplysninger om bogføringen heraf i G4 ApS.

Tiltalte har vedrørende 2011 forklaret, at der fandt samhandel sted mellem G1 ApS og G4 ApS, men at G4 ApS ikke betalte fakturaerne, og at G1 ApS derfor udstedte kreditnotaer til G4 ApS vedrørende de ubetalte fakturaer. YF, der har bekræftet, at G4 ApS købte skrot af G1 ApS, har modsat tiltalte forklaret, at alle fakturaer blev betalt, og at det skete kontant, at tiltalte ved sin underskrift på fakturaerne kvitterede for modtagelsen af betalingen, og at vidnet ikke har modtaget de kreditnotaer, som tiltalte har forklaret om.

De kreditnotaer, som tiltalte har forklaret om, blev udstedt, fordi der ikke blev betalt, er dateret henholdsvis den 30. maj 2011 (nr. 2135), den 30 maj 2011 (nr. 2136), den 31. maj 2011(nr. 2134) og den 18. september 2011 (nr. 2137). Ifølge disse kreditnotaer blev køb vedrørende i alt 35 fakturaer annulleret til et samlet beløb på 1.425.972 kr. ekskl. moms. Herved blev samhandlen med G4 ApS for 2011 ifølge G1 ApS’ egen bogføring negativ. Kreditnotaerne er alene fundet hos G1 ApS, og de er ikke medtaget i bogføringen hos G4 ApS. Der er ikke grundlag for at antage, at det, der var købt, blev leveret tilbage, og efter de afgivne forklaringer fortsatte samhandlen. Under hensyn hertil er det helt ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring.

Landsretten tiltræder derfor, at omsætningen for selskabet er forhøjet med 1.082.760 kr. i 2011, og at tiltalte som følge heraf er skyldig i forsætligt at have undladt at selvangive udbyttet fra selskabet korrekt på sin selvangivelse for 2011, jf. forhold 1.

Under hensyn til tiltaltes utroværdige forklaring om samhandlen sammenholdt med oplysningerne om bogføringen i G4 ApS tiltrædes det endvidere, at G1 ApS’ omsætning for 2012 med G4 ApS er forhøjet med 326.300 kr., og at tiltalte som følge heraf er skyldig i forsætligt at have undladt at reagere på, at hans egen skatteansættelse for 2012 var for lav, jf. forhold 2.

Samhandlen mellem G1 ApS og G4 ApS indebar ifølge YFs forklaring alene, at G1 ApS solgte skrot til G4 ApS. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bevist, at de 17 fakturaer, som hos G1 ApS er bogført som køb, reelt er udtryk for salg. Under hensyn til tiltaltes utroværdige forklaring om samhandlen sammenholdt med oplysningerne om bogføringen i G4 ApS tiltrædes det endvidere, at G1 ApS’ omsætning for 2013 med G4 ApS er forhøjet med 1.456.900 kr., og at tiltalte som følge heraf er skyldig i forsætligt at have undladt at reagere på, at hans egen skatteansættelse for 2013 var for lav, jf. forhold 2.

Størrelsen af skatteunddragelserne

Det kan i overensstemmelse med parternes enighed lægges til grund, at midler, der ikke er til stede i selskabet, kan betragtes som udloddet til tiltalte.

Forhold 1

Som følge af det ovenfor anførte finder landsretten således, at tiltalte i forhold 1 er skyldig i forsætlig skatteunddragelse, jf. den dagældende skattekontrollovs § 13, stk.1, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017 § 90, ved i 2011 at have undladt at selvangive udbytte fra G1 ApS vedrørende omsætningen med G4 ApS på 1.082.760 kr.

Ved beregningen af det unddragne skattebeløb har landsretten efter det bevismæssige resultat vedrørende samhandel med JD lagt til grund, at selskabet ved sin egen opgørelse af årets resultat har medtaget udgiften til indkøb af skrot hos JD som en udgift, ligesom det fradrag på 140.098 kr., som SKAT har bestridt rigtigheden af, er medtaget af selskabet ved opgørelsen. Med udgangspunkt i selskabets opgørelse af årets resultat skal der således ved skatteberegningen alene tages højde for, at G1 ApS har haft en yderligere omsætning på 1.082.760 kr., og at selskabet i den forbindelse har haft en udgift til det skrot, der blev solgt til G4 ApS. Udgiften hertil fastsættes skønsmæssigt til 50% af omsætningen. Efter fradrag heraf udgør det skattepligtige beløb således 541.380 kr. Det unddragne beløb udgør herefter 231.852 kr., hvori der ved beregningen er taget højde for et bundfradrag.

I dette omfang er tiltalte således skyldig i forhold 1.

Forhold 2

Som følge af det ovenfor anførte finder landsretten, at tiltalte i forhold 2 er skyldig i forsætlig skatteunddragelse, jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk.1, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2017 § 90, ved i 2012 at have undladt at selvangive udbytte fra G1 ApS vedrørende omsætningen på 326.300 kr. med G4 ApS.

Ved beregningen af det unddragne skattebeløb har landsretten efter det bevismæssige resultat vedrørende samhandel med JD lagt til grund, at selskabet ved sin egen opgørelse af årets resultat har medtaget udgiften til indkøb af skrot hos JD som en udgift. Med udgangspunkt i selskabets opgørelse af årets resultat skal der således ved skatteberegningen alene tages højde for, at G1 ApS har haft en yderligere omsætning på 326.300 kr. Uanset at selskabet i den forbindelse må antages at have haft en udgift til det skrot, der blev solgt til G4 ApS, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at medtage et fradrag til erhvervelsen heraf, idet der herved er taget hensyn til, at G1 ApS som ovenfor anført skatteretligt set uberettiget har fradraget beløbet på 2.741.616 kr. Det unddragne beløb udgør herefter 122.556 kr., hvori der ved beregningen er taget højde for et bundfradrag.

Tiltalte er endvidere i forhold 2 skyldig i forsætlig skatteunddragelse i 2013 ved at have undladt at selvangive udbytte fra G1 ApS vedrørende omsætningen på 1.456.900 kr. med G4 ApS.

Ved beregningen af det unddragne skattebeløb har landsretten lagt til grund, at der med udgangspunkt i selskabets opgørelse af årets resultat alene skal tages højde for, at G1 ApS har haft en yderligere omsætning på 1.456.900 kr. Uanset at selskabet i den forbindelse må antages at have haft en udgift til det skrot, der blev solgt til G4 ApS, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at medtaget et fradrag til erhvervelsen heraf, idet der herved er taget hensyn til, at G1 ApS ved en fejl har fratrukket et beløb på 766.043,19 kr. inkl. moms, lige som selskabet fejlagtigt har bogført et beløb på 241.200 kr. som køb fra G4 ApS, således at selskabet herved uberettiget har opnået et fradrag herfor. Det kan ikke føre til et andet resultat, at SKAT har konstateret, at selskabet har yderligere fradrag vedrørende løn på 46.502 kr. og en udgift på 67.999 kr. til G13. Det unddragne beløb udgør herefter 597.408 kr., hvori der ved beregningen er taget højde for et bundfradrag.

I dette omfang er tiltalte således skyldig i forhold 2.

Under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb tiltrædes det, at forhold 1 og 2 er omfattet af straffelovens § 289.

Momsunddragelse

Forhold 3

Forholdet vedrører 2011 og 2012.

Anklagemyndigheden har ikke redegjort nærmere for dette forhold under hovedforhandlingen. Anklagemyndigheden har således ikke redegjort for, hvori den forsætlige momsunddragelse består.

Herefter, og da de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i i forhold 1 og 2 ikke ses at indebære en væsentlig ændring af momstilsvaret for G1 ApS, jf. herunder også den ændring af momslovens § 46, stk. 1, nr. 7, der blev indført ved lov af 18. juni 2012 og som trådte i kraft den 1. juli 2012, hvorefter afgiften påhviler aftagerne af skottet, frifindes tiltalte i dette forhold.

Sanktionen

Straffen, der til dels er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til dommene af 20. november 2012, 19. september 2013 og 18. december 2013 og en tillægsstraf til dommen af 25. august 2016, fastsættes under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb, tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet og hurtige recidiv til fængsel i 8 måneder. Endvidere skal tiltalte betale en tillægsbøde på 950.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb sammenholdt med, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Under hensyn til den tid, der er forløbet, siden de strafbare forhold blev begået, sammenholdt med, at de foreliggende forhold til dels er omfattet af straffelovens § 89, tages påstanden om rettighedsfrakendelse ikke til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 8 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.