Dato for udgivelse
11 jun 2021 08:32
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
21-0530999
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

3 nye tariferingsforordninger


Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur (KN):

·       Forordning 2021/909 vedrørende en pool-nudel. Varen skal tariferes under KN-kode 3926 90 97.

·       Forordning 2021/910 vedrørende stænger af sintret keramisk metal (cermet). Varen skal tariferes under KN-kode 8113 00 90.

·       Forordning 2021/911 vedrørende en møbelhund. Varen skal tariferes under KN-kode 4421 99 10.

Forordningerne er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 199 af 31. maj 2021 og træder i kraft 20. juni 2021.

 

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.

BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

Venlig hilsen
T22, Tarifering