Formål og baggrund

Skattestyrelsen ønsker i medfør af skattekontrollovens § 62 at indhente oplysninger om unavngivne fysiske og juridiske personers pengeoverførsler til og fra udlandet. Oplysningerne skal indhentes hos de virksomheder, som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til § 9 eller § 51 i lov om betalinger til at udbyde betalingstjenester med pengeoverførselsvirksomhed (herefter pengeoverførselsvirksomheder) og danske agenter af udenlandske virksomheder som er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester med pengeoverførselsvirksomhed (herefter agenter for pengeoverførselsvirksomheder).

Ifølge Finanstilsynets virksomhedsregister findes der i dag ca. 10 danske virksomheder med tilladelse til at drive pengeoverførselsvirksomhed. Derudover findes der ca. 330 agenter i Danmark for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder. Det bemærkes, at flere agenter har samarbejde med flere udenlandske pengeoverførselsvirksomheder, og at en agent også samtidig kan have egen tilladelse til at drive pengeoverførselsvirksomhed.

Virksomhederne er ikke underlagt indberetningspligt uden opfordring, hvilket andre finansielle virksomheder, som fx pengeinstitutter ellers er efter skattekontrollovens bestemmelser. Det er derfor relevant for Skattestyrelsen at få afdækket den nuværende regelefterlevelse, og det er derfor afgørende for kontrollen, at Skattestyrelsen modtager oplysningerne.

En betalingstjeneste er den aktivitet, som en virksomhed udøver, når den formidler en betaling imellem to parter, uden at virksomheden er en del af den aftale, som betalingen beror på. Pengeoverførselsvirksomhed er en betalingstjeneste og defineres i lov om betalinger som "En betalingstjeneste, hvor der modtages midler fra en betaler, uden at der oprettes en betalingskonto i betalerens eller betalingsmodtagerens navn, alene med det formål at overføre et tilsvarende beløb til en betalingsmodtager eller en anden betalingstjenesteudbyder på betalingsmodtagerens vegne, eller hvor sådanne midler modtages på betalingsmodtagerens vegne og stilles til rådighed for denne".

En pengeoverførsel sker typisk ved, at en pengeoverførselsvirksomhed via et netværk af agenter, såsom købmænd og kiosker, modtager midler fra betaler, uden at der oprettes en konto til vedkommende med henblik på, at betalingsmodtageren kan afhente midlerne ved en anden agent i netværket. En anden form for pengeoverførsel kan være via en pengeoverførselsvirksomhed, hvor en betalingsafsender indbetaler et beløb, som overføres enten enkeltvis eller via en samlekonto til en samarbejdspartner i udlandet, som herefter udbetaler beløbet til betalingsmodtageren.

Det er Skattestyrelsens erfaring, at brugerne af pengeoverførselsvirksomheder, agenter og lign. virksomhedstyper, såsom valutavekslingsvirksomhed, ofte benytter flere forskellige udbydere. Et samlet datagrundlag vil give mulighed for at finde brugere, der skifter mellem udbydere. Derudover vil det give mulighed for analyse af blandt andet pengestrømme.

Formålet med oplysningerne fra virksomhederne er at kontrollere regelefterlevelsen hos de brugere, som anvender denne form for pengedistribution, herunder at undersøge om midlerne er legale og stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler. En indhentning af transaktionsoplysninger fra pengeoverførselsvirksomheder og agenter for pengeoverførselsvirksomheder har derfor stor samfundsmæssig betydning både med hensyn til indsatsen mod skatteunddragelse og skatteøkonomisk kriminalitet, men også i relation til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Hvem pålægges oplysningspligt

Skattestyrelsen anmoder om tilladelse til, at der indhentes oplysninger hos de virksomheder, som fremgår af Finanstilsynets virksomhedsregister, som i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 har været registreret som:

• Udbydere af betalingstjenester med tilladelse til pengeoverførselsvirksomhed i medfør af lov om betalinger § 9 eller § 51 med tilladelse til pengeoverførselsvirksomhed
• Agenter af udenlandske udbydere af betalingstjenester med pengeoverførselsvirksomhed.

Der er tale om selvstændig erhvervsdrivende eller selskaber, som kan pålægges oplysningspligt efter skattekontrollovens § 61.

Hvilke oplysninger indhentes

Som det fremgår af ovenstående, anmodes der om en liste over unavngivne fysiske og juridiske personer, der har afsendt og/eller har modtaget pengeoverførsler gennem pengeoverførselsvirksomheder og agenter for pengeoverførselsvirksomheder med angivelse af:

• Identifikationsoplysninger på betalingsafsender og betalingsmodtager, dvs. navn, adresse, cpr.nr./cvr.nr. og evt. telefonnummer
• Transaktionsoplysninger indeholdende dato, beløbsstørrelse, valutatype, kurs og gebyr.

Oplysningerne, som der anmodes om, skal registreres og opbevares af virksomheden i henhold til bestemmelser i bogføringsloven, årsregnskabsloven og lov om betalinger, når der drives virksomhed med pengeoverførsler. Tilsvarende oplysninger skal indhentes af pengeoverførselsvirksomhederne og agenter for pengeoverførselsvirksomheder i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, og Pengeoverførselsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler).

Det følger af bogføringslovens § 10, at den bogføringspligtige skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden gør det muligt selvstændigt og entydigt at finde frem til bogførings- og regnskabsmaterialet.

For hvilken periode indhentes oplysninger

Skattestyrelsen ønsker at indhente oplysninger for perioden den 1. januar 2018 til den 31. december 2020.

Begrundelse for at oplysningerne er nødvendige

Skattestyrelsens henvendelse til Skatterådet sker i medfør af skattekontrollovens § 62. Det er Skattestyrelsens vurdering, at pengestrømsoplysningerne vil være af væsentlig betydning og afgørende for kontrolindsatsen, herunder indsatsen mod skatteunddragelse og skatteøkonomisk kriminalitet, hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er desuden vurderingen, at oplysningerne vil give grundlag for at foretage væsentlige indkomstkorrektioner. Oplysningerne vurderes derfor nødvendige til brug for skattekontrol efter skattekontrollovens § 62, stk. 1-3, jf. skattekontrollovens § 62, stk. 4.

Hvornår vil Skatterådet blive orienteret om resultatet af undersøgelsen

Skattestyrelsen forventer at kunne orientere om resultatet af undersøgelserne ultimo 2. kvartal 2024.

Offentliggørelse af Skatterådets beslutning

Det fremgår af skattekontrollovens § 62, stk. 5, at Skatterådets godkendelse skal offentliggøres, medmindre særlige hensyn taler imod. Der foreligger ikke særlige hensyn, der taler imod en offentliggørelse i denne sag, hvorfor Skattestyrelsen vil offentliggøre Skatterådets eventuelle godkendelse.

Indstilling

Det indstilles, at Skatterådet i medfør af skattekontrollovens § 62, stk. 1, giver Skattestyrelsen tilladelse til at ind at indhente oplysninger om unavngivne fysiske og juridiske personers pengeoverførsler til og fra udlandet hos pengeoverførselsvirksomheder samt hos danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder.

Skatterådets beslutning

Skatterådet har den 22. juni 2021 tiltrådt Skattestyrelsens indstilling i sin helhed og givet tilladelse til, at Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 62, stk. 1, indhenter oplysninger som anført i indstillingen.