Skattestyrelsen har delvist imødekommet en anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende retssag mod H1 samt dokumenter vedrørende eventuelle krav gjort gældende mod rådgivere mv.

Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Faktiske oplysninger
Den 30. april 2019 anmodede H1s (herefter fonden) repræsentant om aktindsigt. Af aktindsigtsanmodningen fremgår følgende:

“Skattestyrelsen har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at Skattestyrelsen har anlagt retssag i USA mod H1. Anmodningen om aktindsigt omhandler også korrespondance, stævning og øvrige processkrifter, som knytter sig til denne retssag.

Endvidere ønskes der aktindsigt i dokumenter, herunder stævninger og andre processkrifter, som omhandler eventuelle krav, som SKAT/Skattestyrelsen måtte have gjort gældende mod rådgivere, depotbanker og agenter i den udstrækning, SKAT/Skattestyrelsen har gjort krav gældende som følge af den refusion af udbytteskat, der er er sket til H1. 

Vi har fået oplyst, at Skattestyrelsens advokat i USA har fået overdraget en stor mængde filer fra H1’s amerikanske advokater. Vi er i besiddelse af disse filer og er indforstået med, at Skattestyrelsen ikke videresender filerne, men alene sender en oversigt over de filer, Skattestyrelsen har modtaget."

Den 2. maj 2019 sendte Skattestyrelsen et fristbrev til fondens repræsentant, hvor det blev oplyst, at det ikke var muligt at behandle anmodningen om aktindsigt inden for 7 arbejdsdage. Skattestyrelsen angav som begrundelse for forlængelsen, at antallet af dokumenter, der var omfattet af aktindsigtsanmodningen, var omfattende. Skattestyrelsen oplyste, at det forventedes, at aktindsigtsanmodningen kunne færdigbehandles inden 15 arbejdsdage.

I fristbrev af 23. maj 2019 oplyste Skattestyrelsen, at det ikke havde været muligt at færdigbehandle anmodningen om aktindsigt inden for 15 arbejdsdage. Skattestyrelsen angav samme begrundelse som i fristbrev af 2. maj 2019. Skattestyrelsen oplyste, at det forventedes, at aktindsigtsanmodningen kunne behandles inden 15 arbejdsdage.

I fristbrev af 13. juni 2019 oplyste Skattestyrelsen, at det ikke havde været muligt at færdigbehandle aktindsigtsanmodningen inden for 15 arbejdsdage. Skattestyrelsen angav som begrundelse, at anmodningen om aktindsigt gav anledning til nogle juridiske problemstillinger, der skulle undersøges nærmere. Skattestyrelsen forventede, at aktindsigtsanmodningen kunne færdigbehandles inden for 5 arbejdsdage.

I fristbrev af 20. juni 2019 oplyste Skattestyrelsen, at det ikke havde været muligt at færdigbehandle aktindsigtsanmodningen inden for 5 arbejdsdage. Skattestyrelsen angav samme begrundelse som i fristbrev af 13. juni 2019. Skattestyrelsen oplyste, at det forventedes, at aktindsigtsanmodningen kunne færdigbehandles inden for 5 arbejdsdage.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har delvist imødekommet anmodningen om aktindsigt.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"…

Dokumenter vedr. retssag mod H1

Du anmoder om aktindsigt i korrespondance, stævning og øvrige processkrifter, som knytter sig til den retssag, som Skattestyrelsen har anlagt i USA mod H1.

Din anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedslovens regler, idet retssagen ikke er en sag, hvor Skattestyrelsen har eller vil træffe afgørelse om, hvad der er, eller skal være ret i det foreliggende tilfælde.

Skattestyrelsen kan oplyse, at Kammeradvokaten varetager Skattestyrelsens interesser i retssager. Dette er også tilfældet i relation til retssagen mod H1. Kammeradvokaten inddrager andre advokatfirmaer i relation til retssager i det omfang, der er behov herfor, herunder udenlandske advokater.

Skattestyrelsen har identificeret et dokument omhandlende retssagen mod H1:

·         Transfer Order fra United States Judicial Panel on Multidistrict Litigation.

Dokumentet, der er offentligt tilgængeligt, vedlægges.

Dokumenter i forbindelse med krav rejst mod rådgivere, custodians og agenter
Du anmoder om aktindsigt i dokumenter, herunder stævninger og andre processkrifter, som omhandler eventuelle krav, som SKAT/Skattestyrelsen måtte have gjort gældende mod rådgivere, custodians og agenter som følge af den refusion af udbytteskat, der er sket til H1.

Din anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedslovens regler, da H1 ikke er part i eventuelle sager mod rådgivere, custodians og agenter.

Det er som ovenfor nævnt Kammeradvokaten, der varetager Skattestyrelsens interesser i retssager. Dette er også tilfældet i relation til eventuelle krav, som SKAT/Skattestyrelsen måtte have gjort gældende mod rådgivere, custodians og agenter som følge af den refusion af udbytteskat, der er sket til H1.

Custodians
Skattestyrelsen er bekendt med, at H1, har anvendt G1 og G2 som custodians.

Skattestyrelsen har identificeret et dokument, der omhandler krav rettet mod G2:

·         Defence af 13. december 2018 til High Court of Justice, London.

Dokumentet, der er offentligt tilgængeligt, vedlægges.

Skattestyrelsen har ikke identificeret akter omhandlende eventuelle krav, som SKAT/Skattestyrelsen har gjort gældende mod G1, og din anmodning om aktindsigt kan på baggrund heraf ikke imødekommes.

Rådgivere og agenter
Skattestyrelsen har ikke kendskab til, hvilke rådgivere H1 har anvendt. På forespørgsel har du oplyst, at du heller ikke er bekendt med navnet på H1’s rådgivere. Skattestyrelsen har derfor ikke kunnet identificere akter omhandlende krav rejst mod H1’s evt. rådgivere.

Skattestyrelsen er bekendt med, at H1, har anvendt G3 som agent.

Skattestyrelsen har ikke identificeret akter omhandlende eventuelle krav, som SKAT/Skattestyrelsen har gjort gældende mod G3.
På baggrund heraf kan Skattestyrelsen ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt i eventuelle krav rejst mod rådgivere og agenter som følge af den refusion af udbytteskat, der er foretaget til H1.

Oversigt over de filer, som Skattestyrelsens advokat i USA har modtaget
Du oplyser, at Skattestyrelsens advokat i USA har fået overdraget en stor mængde filer fra H1’s amerikanske advokater. Du er i besiddelse af disse filer og er indforstået med, at Skattestyrelsen ikke videresender filerne, men alene sender en oversigt over de filer, Skattestyrelsen har modtaget.

Din anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedslovens regler.

Som ovenfor nævnt varetager Kammeradvokaten Skattestyrelsens interesser i forbindelse med retssager, herunder i retssager vedrørende udbyttesagen.

Skattestyrelsen har ikke identificeret akter omhandlende en oversigt over filer, der af H1’s amerikanske advokater er overdraget til Skattestyrelsens amerikanske advokat, og Skattestyrelsen kan på den baggrund ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt."

Klagerens opfattelse
Fondens repræsentant har fremsat påstand om, at anmodningen om aktindsigt skal imødekommes fuldt ud.

Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:

"Klagen er begrundet i følgende forhold:

·         Skattestyrelsen har brugt urimeligt lang tid til at behandle anmodningen om aktindsigt.
·         Skattestyrelsen har ikke indrømmet aktindsigt i de efterspurgte dokumenter, idet Skattestyrelsen angiver ikke at være i besiddelse heraf.

Sammenhængen med klage i hovedsagen, der verserer ved Skatteankestyrelsen

SKAT har i den 17. maj 2018 truffet afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskatter, og Skatteankestyrelsen har den 27. september 2018 fremsendt indlæg i sagerne på 30 sider (Skatteankestyrelsens j.nr. 18-0005660 - H1, og Skattestyrelsens j.nr. 18-0005629 - G4).

Vi har den 6. maj 2019 fremsendt indlæg til Skatteankestyrelsen i sagerne, som bl.a. opfordrer Skattestyrelsen til at redegøre for og dokumentere de meget alvorlige beskyldninger, Skattestyrelsen har fremført over for pensionskasserne i Skattestyrelsens indlæg af 27. september 2018. Skattestyrelsen har således uden dokumentation gjort gældende, at pensionskasserne har gennemført transaktioner, som svarer til de skattesvindels-transaktioner, der (formentligt) er gennemført af udenlandske finansfolk, herunder den hovedmistænkte X.

Skattestyrelsen har i sit indlæg til Skatteankestyrelsen af 27. september 2018, side 12 f., om retlige skridt i udlandet bl.a. anført:

"Der er foretaget en lang række tiltag i sagskomplekset baseret på særdeles omfattende undersøgelser.

På baggrund heraf har SKAT konstateret, at de af sagen omhandlede 306 anmodende pensionsplaner og selskabers ansøgninger via agenter hviler på et urigtigt grundlag, og SKAT har som konsekvens heraf ved forslag og afgørelser annulleret de af SKAT oprindeligt trufne afgørelser om udbetaling af udbytteskat.

Endvidere har SKAT foretaget en række civilretlige skridt i sagen i flere forskellige jurisdiktioner, herunder i USA, Tyskland og England. Dette sker med henblik på at inddrive statens økonomiske tab på over 12,7 milliarder kroner, der uberettiget er blevet udbetalt til de af agenterne anviste konti. SKAT har således rejst såvel tilbagesøgnings- og erstatningskrav over for en række forskellige aktører i sagen for at få fastslået deres respektive betalingsforpligtigelser.

I den forbindelse er der bl.a. i juni 2018 gennemført civilretlige beslaglæggelser og arrester i forskellige jurisdiktioner, herunder i Tyskland for en anslået værdi af ca. […] kr. I forbindelse med arresterne har SKAT beskrevet og ført bevis for den formodede svindel i sagskomplekset.

For at få medhold i en arrestbegæring i Tyskland skal tre betingelser være opfyldt; (1) der skal være et retligt grundlag for kravet mod ejerne, (2) det skal være overvejende sandsynligt, at de pågældende aktiver reelt tilhører midler udbetalt af SKAT, og (3) der skal være risiko for, at aktiverne flyttes eller taber deres værdi til skade for SKAT, såfremt arrest ikke gennemføres.

I USA har SKAT antaget et amerikansk advokatfirma til at rådgive om muligheden for at forfølge SKATs tilbagesøgnings- og erstatningskrav i USA mod de involverede amerikanske pensionsplaner. Der er ved en række amerikanske domstole, primært i New York, i perioden frem mod den 15. juni 2018 anlagt i alt 155 retssager mod pensionsplaner, ledelsesmedlemmer og trustees for disse pensionsplaner og i enkelte tilfælde tredjeparter med tilknytning til pensionsplanerne og ansøgningerne. Samlet set er der anlagt retssager for ca. 5,4 milliarder kr. Første retsmøde i en række af de anlagte retssager blev gennemført den 26. juni 2018 i New York. Sagerne afventer nu videre forberedelse ved de amerikanske domstole."

Sagerne er efter anmodning fra Skattestyrelsen behandlet efter "fast track"-ordningen i Skatteankestyrelsen, og Skattestyrelsen har over for Skatteankestyrelsen insisteret på en hurtig sagsbehandling.

Anmodning om aktindsigt af den 30. april 2019
I begge sager har vi ved brev af 30. april 2019 anmodet Skattestyrelsen om aktindsigt:

…

Det fremgår udtrykkeligt af forvaltningslovens § 16, stk. 2, 2. pkt., og offentlighedslovens § 36, stk. 2, 2. pkt., at en anmodning om aktindsigt kun undtagelsesvis må behandles længere end 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Folketingets Ombudsmand har gentagne gange understreget, at denne frist skal overholdes, og det bemærkes, at syv arbejdsdage efter den 30. april 2019 er den 7. maj 2019.

Ved brev af 2. maj 2019 (1. fristbrev) skrev Skattestyrelsen imidlertid:

"Din anmodning om aktindsigt behandles efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Skattestyrelsen kan oplyse, at det ikke er muligt for Skattestyrelsen at besvare din anmodning om aktindsigt inden for syv arbejdsdage efter modtagelsen, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2, 2. pkt., og offentlighedslovens § 36, stk. 2, 2.pkt. Det skyldes, at Skattestyrelsens undersøgelse af, om Skattestyrelsen har alle de dokumenter, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt, er omfattende.

Skattestyrelsen forventer at kunne færdigbehandle din aktindsigtsanmodning inden for 15 arbejdsdage fra i dag."

Skattestyrelsen meddelte i brev af 2. maj 2019 (1. fristbrev), at man ikke kunne nå at besvare anmodningen om aktindsigt inden for syv dage efter modtagelsen. I stedet oplyste Skattestyrelsen, at styrelsen forventede at kunne færdigbehandling aktindsigtsanmodningen inden for 15 dage fra den 2. maj 2019.

Som begrundelse herfor blev anført, at Skattestyrelsens arbejde med at undersøge, om styrelsen var i besiddelse af alle de dokumenter, der var omfattet af anmodningen om aktindsigt, var omfattende. Dette kunne i sig selv give anledning til undren, idet der jo alene er anmodet om aktindsigt i dokumenter fra retssager, som Skattestyrelsen selv har anlagt.

Den 23. maj 2019 fremsendte Skattestyrelsen de dokumenter, styrelsen havde liggende på den danske sag, og som - forstår jeg - er identisk med de dokumenter, Skattestyrelsen allerede havde fremsendt til Skatteankestyrelsen. Endvidere fremsendte Skattestyrelsen samme dag et brev (2. fristbrev), i hvilket brev Skattestyrelsen oplyste, at Skattestyrelsen først ville kunne nå at afslutte undersøgelserne inden for 15 arbejdsdage fra den 23. maj 2019. Igen angav Skattestyrelsen som begrundelse, at Skattestyrelsen skulle undersøge, om Skattestyrelsen var i besiddelse af de dokumenter, der var anmodet om anmodningen om aktindsigt.

Det bemærkes, at der i brevet af 23. maj 2019 er henvist til, at vi ved telefonisk samtale den 22. maj 2019 skulle have præciseret min anmodning om aktindsigt. Der var her tale om, at Skattestyrelsen telefonisk spurgte om, hvad der mentes med "depotbanker", hvilket vi så kunne oplyse, er det danske ord for det, der på engelsk hedder custodians.

Den 13. juni 2019 (3. fristbrev) oplyste Skattestyrelsen, at det igen ikke havde været muligt at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist, da anmodningen "rejser nogle juridiske problemstillinger, der skal undersøges nærmere". I stedet er det anført, at Skattestyrelsen forventer at kunne færdigbehandle aktindsigtsanmodningen inden for 5 arbejdsdage fra den 13. juni 2019.

Heller ikke denne frist overholdte Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen den 20. juni 2019 (4. fristbrev) meddelte, at man havde brug for yderligere 5 arbejdsdage, idet "undersøgelsen af de juridiske problemstillinger ikke er afsluttet."

Det er hverken i 3. fristbrev eller i 4. fristbrev anført, hvad der udgjorde de juridiske problemstillinger.

Skattestyrelsens sagsbehandlingstid vedrørende aktindsigtsanmodningen og Skattestyrelsens vekslende begrundelser er ikke udtryk for “fast track". Det er uvist, om denne trænering er bevidst, men den er er under alle omstændigheder fuldstændig uacceptabel, når det er Skattestyrelsen selv, der anmoder om fast track i Skatteankestyrelsen.

Det er vores forventning, at det materiale, der er omfattet af vores aktindsigtsanmodning, har væsentlig betydning for de sager, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal behandle.

Vi forstår, at alle eller i hvert fald de fleste dokumenter fra de anlagte retssager i England og USA florerer blandt danske journalister. Vi har bl.a. herfra modtaget enkelte dokumenter. Vi er imidlertid ikke i besiddelse af alle dokumenterne, hvilket er baggrunden for vores anmodning om aktindsigt.

Det er for det første vores opfattelse, at Skattestyrelsens sagsbehandlingstid for anmodningen om aktindsigt er meget kritisabel. Skattestyrelsen har i sagen fremsendt ikke mindre end 4 fristbreve om udsættelse med vekslende begrundelser og en sagsbehandlingstid på 2 måneder for en aktindsigtsanmodning, som fører til fremsendelse af to dokumenter, der ikke allerede var fremsendt, er under alle omstændigheder helt uacceptabelt.

Det er endvidere vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har fremsendt alle de dokumenter, der er omfattet af anmodningen om aktindsigt, og at Skattestyrelsen heller ikke har oplyst, at de findes. Dette er særdeles kritisabelt.

Som besvarelsen på anmodningen om aktindsigt i korrespondance, stævning og øvrige processkrifter, som knytter sig til de retssager mod pensionskasserne, SKAT har anlagt i USA, har Skattestyrelsen alene oplyst og fremsendt "Transfer Order fra United States Judicial Panel on Multidistrict Litigation".

Skattestyrelsen oplyser således end ikke om eksistensen af fx stævninger og svarskrifter i sagerne eller om øvrige processkrifter og dokumenter.

Skattestyrelsen anfører i afgørelserne, at sagerne varetages af Skattestyrelsens advokater i Danmark og USA. Det forhold, at sagerne varetages af Skattestyrelsens advokater, […] kan selvsagt ikke medføre, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at oplyse om dokumenternes eksistens eller at indrømme aktindsigt heri. For det første må det have formodningen imod sig, at der skulle være relevante dokumenter i advokaternes besiddelse, som advokaterne ikke har fremsendt til deres klient, og for det andet kan Skattestyrelsen som en dansk myndighed under alle omstændigheder ikke unddrage sig sin forpligtelse til at oplyse om dokumenters eksistens og forpligtelse til at indrømme aktindsigt ved blot at lade sine advokater opbevare dokumenterne.

Skattestyrelsen må således selvsagt fx være bekendt med stævninger i sager, som SKAT selv har anlagt.

For så vidt angår dokumenter i forbindelse med krav rejst mod rådgivere, custodians og agenter har Skattestyrelsen indrømmet aktindsigt, men oplyser kun om - og fremsender - et enkelt dokument "Defence af 13. december 2018 til High Court of Justice, London".

Der er tale om et dokument, som vi selv - da vi fra anden side var kommet i besiddelse heraf - har fremsendt til Skatteankestyrelsen med kopi til Skattestyrelsen. Der er tale om et svarskrift, som knytter sig til en stævning i en sag, som SKAT selv har anlagt. Uden at Skattestyrelsen oplyser om stævningens eksistens.

Også her må det anføres, at det forhold, at sagerne varetages af Skattestyrelsens advokater, selvsagt ikke kan medføre, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at oplyse om dokumenternes eksistens eller at indrømme aktindsigt heri."

Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til klagen:

"Sagsfremstilling
Den 30. april 2019 modtog Skattestyrelsen en anmodning om aktindsigt fra Advokatfirmaet R1 på vegne af H1. Anmodningen vedrørte aktindsigt i en konkret afgørelsessag vedrørende H1, samt aktindsigt i den af Skattestyrelsen mod H1 anlagte retssag i USA.

Derudover blev der anmodet om aktindsigt i dokumenter, der omhandler eventuelle krav, som Skattestyrelsen måtte have gjort gældende mod rådgivere, depotbanker og agenter som følge af den refusion af udbytteskat, der er sket til H1. Endelig blev der anmodet om aktindsigt i en oversigt over filer, som Skattestyrelsens advokat i USA har fået overdraget fra H1’s amerikanske advokater.

H1 er en amerikansk pensionsplan, der i årene 2012 - 2015 modtog 43.376.070 kr. i refusion af udbytteskatter. Skattestyrelsen traf den 17. maj 2018 overfor H1 afgørelse om tilbagekaldelse af de tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter. Skattestyrelsens afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Umiddelbart efter, at Skattestyrelsen modtog anmodningen om aktindsigt, blev der iværksat en undersøgelse i Skattestyrelsen med henblik på at identificere dokumenter, der måtte være omfattet af anmodningen, herunder identificering af rådgivere, depotbanker og agenter.

Efter en gennemgang af det omfattende materiale, som er i Skattestyrelsens besiddelse, måtte Skattestyrelsen konstatere, at det ikke var muligt at identificere H1’s rådgivere og depotbanker.

Som det fremgår af vedlagte bilag, som er en ekstrahering fra et internt arbejdsdokument, rettede Skattestyrelsen den 22. maj 2019 henvendelse til advokat SN, der præciserede, at der med depotbanker mentes custodians. Advokaten oplyste endvidere, at han ikke var bekendt med navnene på H1’s rådgivere. Det blev ved samme lejlighed aftalt, at Skattestyrelsen skulle fremsende afgørelser i aktindsigtssagen løbende.

Den 23. maj 2019 traf Skattestyrelsen en delafgørelse, idet der blev truffet afgørelse om delvis aktindsigt i Skattestyrelsens afgørelsessag om tilbagekaldelse af de tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter (Skattestyrelsens j.nr. 18-0651394).

Efter på ny at have gennemgået det omfattende materiale i Skattestyrelsens besiddelse, identificerede Skattestyrelsen et dokument, der omhandler retssagen i USA mod H1, samt et dokument, der omhandler en retssag i England mod H1’s custodian G2. Der er ikke identificeret dokumenter vedrørende krav rettet mod H1’s agent, ligeledes er der heller ikke identificeret en oversigt over filer, som Skattestyrelsen advokat i USA ifølge klager har fået overdraget fra H1’s amerikanske advokater.

Skattestyrelsen har med henblik på at tilbagesøge de i alt 12,7 mia. kr., der er udbetalt i uberettiget udbytterefusion, anlagt et større antal civile søgsmål i bl.a. USA og England. Dette indebærer bl.a. at dokumenter indleveret til domstolene eller udvekslet mellem domstolene og parterne i USA og England kan være undergivet pålæg om tavshedspligt og forbud mod videregivelse, grundet de pågældende civilretlige retsplejeregler i hvert land.

Skattestyrelsen kan oplyse at, Kammeradvokaten varetager Skattestyrelsens interesser i retssager. Dette er også tilfældet i relation til sagen om formodet svindel med udbytteskat. Kammeradvokaten inddrager andre advokatfirmaet i relation til retssagerne i det omfang, der er behov herfor, herunder udenlandske advokater.

Grundet de forskellige civilretlige retsplejeregler i henholdsvis USA og England, har Skattestyrelsen været nødsaget til at sikre sig, at de fremfundne dokumenter kunne udleveres uden at være i strid med reglerne, samt at der ikke i Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt blev videregivet oplysninger, der efter de amerikanske og engelske regler ikke må videregives udenfor retssystemet.

Skattestyrelsen har derfor i forbindelse med behandlingen af aktindsigten foretaget en høring af Kammeradvokaten om dokumenterne kunne udleveres og i givet fald om nogle oplysninger skulle undtages af hensyn til de civilretlige retssager. Kammeradvokaten har i den forbindelse været i kontakt med de amerikanske og engelske advokater, der kunne oplyse, at de fremfundne dokumenter var offentligt tilgængelige via anmodninger ved henholdsvis den engelske og amerikanske domstol og derfor kunne udleveres. Kammeradvokatens endelige svar forelå 12. juni 2019.

Efter endt høring af Kammeradvokaten har Skattestyrelsens udkast til afgørelse været genstand for principielle juridiske overvejelser i Skattestyrelsen. Herunder, om hvorvidt det ville være strid med Skattestyrelsens tavshedspligt at udlevere de pågældende dokumenter i ikke-anonymiseret form.

Den interne dialog og koordinering samt de juridiske overvejelser har således resulteret i en yderligere forlænget sagsbehandlingstid.

Afgørelsen blev således afsendt den 26. juni 2019.

Skattestyrelsen har løbende sendt fristbreve til advokat SN senest den 20. juni 2019, hvori det er oplyst, hvorfor Skattestyrelsen ikke har kunnet overholde fristen.

Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt
Skattestyrelsen skal indledningsvis i det hele henvise til Skattestyrelsens afgørelse af 26. juni 2019. Som anført heri, har Skattestyrelsen meddelt aktindsigt i to dokumenter, som Skattestyrelsen har identificeret som omfattet af anmodningen om aktindsigt. Skattestyrelsen har ikke identificeret yderligere dokumenter omfattet af anmodningen om aktindsigt.

Klager anfører i sin klage:

"Skattestyrelsen anfører i afgørelserne, at sagerne varetages af Skattestyrelsens advokater i Danmark og USA. Det forhold, at sagerne varetages af Skattestyrelsens advokater, […] kan selvsagt ikke medføre, at Skattestyrelsen ikke er forpligtiget til at oplyse om dokumenternes eksistens eller at indrømme aktindsigt heri. For det første må det have formodningen imod sig, at der skulle være relevante dokumenter i advokaternes besiddelse, som advokaterne ikke har fremsendt til deres klient, og for det andet kan Skattestyrelsen som en dansk myndighed under alle omstændigheder ikke unddrage sig sin forpligtelse til at oplyse om dokumenters eksistens og forpligtelse til at indrømme aktindsigt ved blot at lade sine advokater opbevare dokumenterne".

Skattestyrelsen kan oplyse, at det er normal praksis, at Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af alle dokumenter i en retssag, som varetages af Kammeradvokaten. Skattestyrelsens retssager følger sædvanligvis "Retningslinjerne for Skatteministeriets retssagsbehandling" som fastsat i Retssagsvejledningen, SKM2018.517.DEP. Det fremgår heraf i punkt 4, at hovedreglen er, at Kammeradvokaten selvstændigt står for sagens tilrettelæggelse og førelse. Skatteforvaltningen skal kun modtage stævning og dom i sagen, men hverken svarskrift, replik, duplik eller andre processkrifter eller bilag.

Udbyttesagskomplekset har en omfattende og kompliceret karakter, hvor der er anlagt et meget stort antal retssager i udlandet. Disse sager varetages alle af udenlandske advokater i samarbejde med Kammeradvokaten. Skattestyrelsen har i disse sager ikke modtaget kopi af samtlige retsdokumenter fra Kammeradvokaten, da det ikke er alle dokumenter, der har relevans for Skattestyrelsens administrative sagsbehandling.

Skattestyrelsen modtager som udgangspunkt kun vigtige kendelser, processkrifter og domme fra Kammeradvokaten, idet det dog kan variere fra sag til sag. Skattestyrelsen er således i besiddelse af øvrige retsdokumenter fra sagskomplekset, men alene to dokumenter som er omfattet af klagers anmodning om aktindsigt.

Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, gælder alene dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed.

Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der endnu ikke er oprettet eller indgået, jf. Ombudsmandens udtalelse i FOB 1998.299.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 26. juni 2019 givet aktindsigt i to dokumenter, som Skattestyrelsen har identificeret som omfattet af anmodningen om aktindsigt. Skattestyrelsen har ikke identificeret yderligere dokumenter der er indgået til Skattestyrelsen som er omfattet af anmodningen.

Dokumenter indgået til eller oprettet hos Kammeradvokaten er ikke omfattet af aktindsigt efter offentlighedsloven, uanset om dokumenterne er til brug for en offentlig myndigheds retssag, idet Kammeradvokaten ikke er en offentlig myndighed, som er omfattet af offentlighedsloven.

I det omfang Kammeradvokaten har videregivet dokumenter til en myndighed, er dokumenterne indgået hos en offentlig myndighed, og vil som udgangspunkt være omfattet af retten til aktindsigt. Dokumenterne kan dog efter offentlighedslovens § 27, nr. 4, være undtaget fra aktindsigt, hvis der er tale om brevveksling til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Det forhold, at Skattestyrelsens advokat er i besiddelse af yderligere dokumenter fra retssagerne, medfører efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at klager har krav på, at Skattestyrelsen tilvejebringer disse dokumenter.

Retten til aktindsigt omfatter alene eksisterende dokumenter hos en myndighed og dette indebærer, at den aktindsigtssøgende ikke har krav på, at myndighederne udarbejder eller på anden måde tilvejebringer (nye) dokumenter, der ikke allerede foreligger i sagen, jf. Offentlighedsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, side 172.

På baggrund heraf har Skattestyrelsen givet aktindsigt i alle de dokumenter omfattet af anmodningen om aktindsigt, der er indgået til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ikke mulighed for at give yderligere aktindsigt eller oplyse om yderligere dokumenters eksistens uden at skulle tilvejebringe nye dokumenter.

Afsluttende skal Skattestyrelsen bemærke, at klager anfører i sin klage, at flere dokumenter fra de anlagte retssager i England og USA florerer blandt danske journalister. Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at det er muligt både i England og USA at ansøge om aktindsigt ved domstolene, og det formodes, at det er på denne måde at dokumenterne kan være kommet i journalisternes besiddelse."

Klagerens bemærkninger

Fondens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Bemærkninger om sagsbehandlingstiden
Skattestyrelsen anfører side 2:

"Efter en gennemgang af det omfattende materiale, som er i Skattestyrelsens besiddelse, måtte Skattestyrelsen konstatere, at det ikke var muligt at identificere H1’s rådgivere og depotbanker."

Dette giver ganske enkelt ikke mening.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 17. maj 2018 om H1, vedhæftet som bilag 7, side 15 udtalt, at der har været udarbejdet Tax Vouchers/Dividend Credit Advices udarbejdet af pensionskassens "custodians G2 Limited og G1".

I bilag Q, som er vedlagt Skattestyrelsens fremsendt til Skatteankestyrelsen den 27. september 2018 i klagesagen (Skattestyrelsens jr. nr. 18-0005660) er bl.a. vedlagt de pågældende Tax Vouchers. Bilaget er her vedlagt som bilag 8.

Det danske ord for "custodians" er "depotbanker". I en forvaltningsretlig sag, der i øvrigt foregår på dansk, er det mest korrekt at benytte det danske udtryk. I vores indlæg af 6. maj 2019 til Skatteankestyrelsen, som også er fremsendt til Skattestyrelsens advokat, har vi fx side 2 med henvisning til Skattestyrelsens indlæg skrevet: "G2 har været depotbank (custodian) for aktier", jf. bilag 9.

HVIS Skattestyrelsen ikke kendte til det danske ord for "custodians", kunne Skattestyrelsen have undersøgt det ved et almindeligt google-opslag. Et opslag på googles gratis oversættelse af "de-potbank" giver således oversættelsen "custodian banks". Et hurtigt opslag på Google førte end-videre på 2 minutter til Skatterådets bindende svar af 21. april 2009 i sag 09-018222, hvor det er anført " Administrationsselskabet skal udpege en depotbank ("Custodian Bank").

Det må anses at være en skinbegrundelse, når Skattestyrelsen, der - kan man forstå - har inve-steret meget store ressourcer og mange årsværk i sagskomplekset om refusion af udbytteskat, gør gældende, at man ikke var klar over, hvem der var pensionskassernes depotbanker.

Dette bliver yderligere klart, når man læser Skattestyrelsens indlæg af 27. september 2018, som er baggrunden for anmodningen om aktindsigt. Skattestyrelsens indlæg er vedlagt som Bilag 10.

I indlægget har Skattestyrelsen side 3-27 redegjort for, hvilke pensionskasser, agenter, depot-banker (custodians) m.v., der har været involveret i det, som Skattestyrelsen betegner: "Sags-komplekset omhandler systematisk svindel med refusion af indeholdt udbytteskat fra 2012 til 2015".

Det skal understreges, at Skattestyrelsen - trods opfordret hertil - ikke endnu har redegjort for, om vores klienter, eller de depotbanker, investeringsrådgivere m.v., vores klienter har benyttet, efter Skattestyrelsens opfattelse har været involveret i svindel.

I indlægget fra 27. september 2018, side 12-13, anfører Skattestyrelsen:

"Endvidere har SKAT foretaget en række civilretlige skridt i sagen i flere forskellige jurisdiktioner, herunder i USA, Tyskland og England. Dette sker med henblik på at inddrive statens økonomiske tab på over 12,7 milliarder kroner, der uberettiget er blevet udbetalt til de af agenterne anviste konti. SKAT har således rejst såvel tilbagesøgnings- og erstatningskrav over for en række forskellige aktører i sagen for at få fastslået deres respektive betalingsforpligtigelser.

I den forbindelse er der bl.a. i juni 2018 gennemført civilretlige beslaglæggelser og arrester i forskellige jurisdiktioner, herunder i Tyskland for en anslået værdi af ca. […] kr. I forbindelse med arresterne har SKAT beskrevet og ført bevis for den formodede svindel i sagskomplekset.

For at få medhold i en arrestbegæring i Tyskland skal tre betingelser være opfyldt; (1) der skal være et retligt grundlag for kravet mod ejerne, (2) det skal være overvejende sandsynligt, at de pågældende aktiver reelt tilhører midler udbetalt af SKAT, og (3) der skal være risiko for, at aktiverne flyttes eller taber deres værdi til skade for SKAT, såfremt arrest ikke gennemføres.

I USA har SKAT antaget et amerikansk advokatfirma til at rådgive om muligheden for at forfølge SKATs tilbagesøgnings- og erstatningskrav i USA mod de involverede amerikanske pensionsplaner. Der er ved en række amerikanske domstole, primært i New York, i perioden frem mod den 15. juni 2018 anlagt i alt 155 retssager mod pensionsplaner, ledelsesmedlemmer og trustees for disse pensionsplaner og i enkelte tilfælde tredjeparter med tilknytning til pensionsplanerne og ansøgningerne. Samlet set er der anlagt retssager for ca. 5,4 milliarder kr. Første retsmøde i en række af de anlagte retssager blev gennemført den 26. juni 2018 i New York. Sagerne afventer nu videre forberedelse ved de amerikanske domstole."

I Skattestyrelsens indlæg af 27. september 2018, side 21, anføres:

"De vedlagte Credit Advices er udstedt af G2, G1 og G5. Som anført ovenfor i afsnit 3.1.3 og 3.1.3.1 viser de omhandlede Credit Advices ifølge klagerne, hvilke danske aktier den enkelte klager var ejer af, hvilket udbytte der var blevet udloddet til klageren, og hvilken udbytteskat der var blevet indeholdt i forbindelse med udlodningen.

For alle 10 klagere, der er repræsenteret af advokat VE, gør det sig gældende, at G3 har været agent, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2, mens G2 har været custodian, jf. ovenfor i afsnit 3.1.3." (vores fremhævelse)

Skattestyrelsen modtog anmodning om aktindsigt den 30. april 2019 og først den 22. maj 2019 rettede styrelsen henvendelse til mig. Sager om aktindsigt skal behandles hurtigt, og det er på ingen måde undskyldeligt, at Skattestyrelsen skulle bruge så lang tid på at identificere pensionskassernes rådgivere og depotbanker. Der er tale om oplysninger, som Skattestyrelsen - som det fremgår af det ovenfor anførte - allerede var i besiddelse af. Og hvis Skattestyrelsen måtte være i tvivl, kunne Skattestyrelsen uden ugrundet ophold have rettet henvendelse til styrelsens egen advokat, som i hvert fald var i besiddelse af oplysningerne, eller til mig.

Skattestyrelsen anfører yderligere som "undskyldning" for den lange sagsbehandlingstid, at man havde et "omfattende materiale i Skattestyrelsens besiddelse". Dette står i skærende kontrast til, at Skattestyrelsen samtidigt gør gældende, at man kun var i besiddelse af 2 dokumenter, hvoraf det ene endda er et dokument, vi selv tidligere har fremsendt til Skatteankestyrelsen med kopi til Skattestyrelsens advokat i tilknytning til behandlingen af klagesagen om udbytterefusion.

Det er netop i denne sag særligt betænkeligt med den lange sagsbehandlingstid af anmodningen om aktindsigt.

Dette skyldes, at Skattestyrelsen selv har anmodet om, at klagesagerne i Skatteankestyrelsen om afgørelse af refusion hastebehandles, se Bilag 10, side 1.

Skatteankestyrelsen har besluttet ikke at udsætte behandlingen af sagerne, til vi kunne modtage svar på anmodningen om aktindsigt. Vi har dermed ikke endnu haft mulighed for at få verificeret, om den del af Skattestyrelsens indlæg til Skatteankestyrelsen, vedlagt som Bilag 10, som omhandler udbyttekomplekset generelt og sammenkædningen med angivelig svindel - dvs. hovedparten af Skattestyrelsens indlæg - reelt blot er udtryk for "storytelling" uden sammenhæng med vores klienter sager.

Den urimeligt lange sagsbehandlingstid af aktindsigtssagen giver indtryk af, at Skattestyrelsen med den ene hånd ønsker hastebehandling af selve klagesagerne om udbytterefusion, mens Skattestyrelsen med den anden hånd trænerer behandlingen af sagen om aktindsigt, således at vi afskæres fra information, som i lyset af Skattestyrelsens indlæg af 27. september 2018 (Bilag 10) har en høj grad af relevans for vores muligheder for at kunne varetage vores klienters tarv i klagesagerne om udbytterefusion.

Som bilag 11-14 vedlægges bilag svarende til bilag 7-10 fra klagesagen vedrørende G4.

Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt
Skattestyrelsen anfører i sit indlæg af 6. august 2019, at Skattestyrelsen ikke selv er i besiddelse af dokumenterne vedrørende retssagerne i udlandet. Skattestyrelsen henviser til, at disse dokumenter er hos Skattestyrelsens advokat, og Skattestyrelsen henviser i øvrigt til SKM2018.517.DEP "Retningslinjerne for Skatteministeriets retssagsbehandling".

Hertil skal anføres, at en offentlig myndighed ikke kan omgå pligten til at give aktindsigt i dokumenter, ved at lade sin advokat opbevare dokumenterne og instruere advokaten i ikke at oversende dokumenterne til myndigheden. Dette gælder også for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens advokat handler på vegne af Skattestyrelsen, og de dokumenter, som advokaten ligger inde med, tilhører derfor Skattestyrelsen og er omfattet af aktindsigt.

Det ville stride mod grundlæggende principper om retssikkerhed og kontrol med forvaltningen og dermed have vidtrækkende principiel betydning, hvis offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt kunne omgås ved, at en offentlig myndighed blot kunne instruere sin egen advokat om ikke at oversende dokumenter til myndigheden (klienten).

SKM2018.517.DEP om "Retningslinjerne for Skatteministeriets retssagsbehandling" er ikke en lov, men alene - som titlen angiver - retningslinjer, som forvaltningen selv har fastsat. De kan derfor naturligvis ikke danne grundlag for en undtagelse til den lovbestemte adgang til aktindsigt.

Endelig skal der henvises til, at der det under alle omstændigheder fremgår udtrykkeligt af retningslinjernes punkt 4.1, at Skatteforvaltningen skal modtage stævning i sagen (hvis retningslinjerne måtte finde anvendelse her). Skattestyrelsen har end ikke indrømmet aktindsigt i sine egne stævninger."

Skattestyrelsens supplerende udtalelser
Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 10. september 2019 anført:

"Supplerende udtalelse vedrørende H1

Skattestyrelsen fremsendte den 6. august 2019 en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen, i forbindelse med en klage over en aktindsigtsafgørelse truffet af Skattestyrelsen den 26. juni 2019.

I forlængelse heraf har Skatteankestyrelsen den 27. august 2019 anmodet Skattestyrelsen om at oplyse, hvordan der er foretaget journalisering af dokumenter vedrørende H1 samt at oplyse, hvordan Skattestyrelsen har udsøgt sager og dokumenter, der var relevante for klagerens aktindsigtsanmodning.

Skattestyrelsen kan hertil oplyse, at dokumenter som alene relaterer sig til den administrative skattesag vedrørende H1 er journaliseret på to forskellige sager.

På én af disse sager er der foretaget journalisering af dokumenter vedrørende det daværendes SKATs tilbagekaldelse af tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter, mens dokumenter vedrørende klagen fra H1 over tilbagekaldelsen er journaliseret på den anden sag.

Klager har foruden aktindsigtsafgørelsen af 26. juni 2019, ligeledes den 23. maj 2019, fået delvis aktindsigt i overstående journalsag om tilbagekaldelse af tidligere afgørelser om refusion af udbytteskatter. Denne afgørelse er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Efter modtagelsen af anmodningen om aktindsigt gennemgik Skattestyrelsen dokumenterne i de administrative sager for at identificere navnene på H1 depotbank, rådgivere og agenter, således at de for anmodningen relevante dokumenter og sager kunne fremfindes.

Skattestyrelsen kunne imidlertid alene identificere pensionsplanens agent og custodian, men ikke depotbank og rådgivere.

Skattestyrelsen rettede herefter henvendelse til klager for at oplyse, at Skattestyrelsen ikke kunne identificere en depotbank. Efter telefonisk drøftelse blev anmodningen præciseret således, at det ikke var dokumenter om depotbanker, men dokumenter om custodians, klager derfor ønskede aktindsigt i.

Efter præciseringen gennemgik Skattestyrelsen de administrative sager på ny for at sikre, at der ingen relevante dokumenter var journaliseret på de to pågældende sager. Skattestyrelsen identificerede ingen dokumenter omfattet af anmodningen på disse sager.

Udover de administrative skattesager har Skattestyrelsen, som led i tilbagesøgningen af de ca. 12,7 mia. kr., med bistand fra Kammeradvokaten iværksat en række civilretlige tiltag. Alt materiale i Skattestyrelsen vedrørende disse civilretlige tiltag journaliseres på andre sager end de, der vedrører de administrative skattesager.

Skattestyrelsen identificerede herefter i alt ni sager, hvorpå der er journaliseret diverse former for dokumenter med relevans for de civilretlige tiltag i udbyttesagen.

Skattestyrelsen gennemgik herefter disse sager med henblik på at identificere eventuelle dokumenter, der omhandler de civile tiltag mod H1, samt den identificerede custodian.
Skattestyrelsen identificerede ved denne gennemgang alene ét dokument, som var omfattet af anmodningen om aktindsigt.

I overensstemmelse med princippet om god forvaltningskik foretog Skattestyrelsen ligeledes en søgning i mailindbakken hos en sagsbehandler, som yder fagkyndig bistand til Kammeradvokaten i forbindelse med de civilretlige tiltag i udbyttekomplekset for at sikre at alle relevante dokumenter blev identificeret.

Skattestyrelsen identificerede i den forbindelse en ikke-journaliseret mail fra Kammeradvokaten til pågældende sagsbehandler, hvor der bl.a. var vedhæftet svarskrift fra H1s custodian: G2. Dokumentet ansås som omfattet af aktindsigten.

Mailen blev ikke journaliseret på tidspunktet for modtagelsen, da denne ikke blev modtaget som led i Skattestyrelsens administrative sagsbehandling. Mailen blev som led i behandlingen af aktindsigten journaliseret på sagen for aktindsigten.

Skattestyrelsen har derved alene identificeret to dokumenter, som omfattet af aktindsigtsanmodningen. Disse to dokumenter blev fremsendt til klager i forbindelse med afgørelsen om aktindsigt den 26. juni 2019."

I en supplerende udtalelse af 23. september 2019 har Skattestyrelsen anført:

"Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at klager flere gange i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsen påtaler forhold, som omhandler den materielle klagesag, som pågår ved Skatteankestyrelsen vedrørende H1 og G4s klager over Skattestyrelsens tilbagekaldelse af tidligere afgørelser om refusion af udbytteskat.

Disse bemærkninger forholder Skattestyrelsen sig ikke til i denne udtalelse, da denne udtalelse alene omhandler klagen over Skattestyrelsens aktindsigtsafgørelser og sagsbehandlingstiden for disse.

Skattestyrelsen skal i forhold til sidstnævnte sager bemærke følgende:

Klager anfører overfor Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen burde kunne identificere de to pensionsplaners depotbanker. Klager henviser i den forbindelse til, at det danske ord for "custodians" - ifølge klager - er "depotbanker," hvorfor Skattestyrelsen burde vide, hvem der var H1s depotbank.

Denne sproglige forståelse er Skattestyrelsen imidlertid ikke enig i.

Når Skattestyrelsen i udbyttesagskomplekset anvender betegnelsen "custodians", menes der en […] formueforvalter og ikke en depotbank.

Dette fremgår endvidere på side 11 i det af klager vedlagte bilag 10, som er Skattestyrelsens indlæg af 27. september 2018 vedrørende H1.

Heri forklarer Skattestyrelsens repræsentant, Kammeradvokaten, hvad betegnelsen "custodians" dækker over i udbyttesagskomplekset.

Skattestyrelsen finder, at betegnelsen depotbank anvendes om den bank, hvori aktierne er deponeret.

Skattestyrelsen identificerede efter modtagelsen af anmodningen om aktindsigt både H1 og G4s agent og custodian. Skattestyrelsen identificerede således kort tid efter G2, som custodian for pensionsplanerne, men kunne ikke identificere hvem der var pensionsplanernes depotbanker, hvorfor Skattestyrelsen rettede henvendelse til klager.

I forlængelse af telefonsamtalen blev anmodningen præciseret således, at anmodningen omfattede pensionsplanernes custodians.

Det er således ikke korrekt, når klager anfører, at Skattestyrelsen burde vide, hvem der er pensionsplanernes depotbanker, når Skattestyrelsen ikke anser custodians som det samme, som de af klager omtalte "depotbanker".

Skattestyrelsen har ligeledes heller ikke i de af klager omtalte indlæg til Skatteankestyrelsen omtalt custodians som depotbanker.

Det gør sig dermed forsat gældende, at Skattestyrelsen ikke er bekendt, med hvem der er pensionsplanernes depotbanker.

Skattestyrelsen er bekendt med, hvem der er pensionsplanernes custodian, da dette fremgår af sagerne. Det er i begge sager G2.

Klager har fået udleveret det dokument, som var omfattet af klagers anmodning, efter at denne telefonisk blev præciseret.

Klager bemærker ligeledes, at klager er uforstående overfor, hvordan Skattestyrelsen kan anføre at have omfattende materiale i Skattestyrelsens besiddelse, og at dette påvirkede sagsbehandlingstiden, når Skattestyrelsen kun fremsender to dokumenter i forbindelse med aktindsigterne.

Da klagers anmodninger om aktindsigt omfatter dokumenter vedrørende de civilretlige tiltag i udbyttesagskomplekset, skulle Skattestyrelsen gennemgå alle sager med tilknytning til de civilretlige tiltag i udbyttesagen for at sikre, at alle relevante dokumenter blev fremfundet.

Uagtet at det viste sig, at Skattestyrelsen alene var i besiddelse af to dokumenter omfattet af klagers anmodning, er der tale om et stort antal af sager og dokumenter, som skulle gennemgås, inden Skattestyrelsen kunne træffe afgørelse om aktindsigt.

Det er derfor uden relevans for, hvor stor en sagsmængde Skattestyrelsen samlet skulle gennemgå, at der efter en konkret vurdering alene var to dokumenter, der blev udleveret ved Skattestyrelsens afgørelse af 26. juni 2019.

I forhold til klagers bemærkning om hvorvidt dokumenterne er i Skattestyrelsens besiddelse - uagtet at de aldrig er tilgået Skattestyrelsen - skal Skattestyrelsen alene henvise til sin supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen af 6. august 2019. Det forekommer ikke Skattestyrelsen, at der foreligger nye oplysninger som Skattestyrelsen skal afgive bemærkninger til.

Skatteankestyrelsen har ligeledes anmodet Skattestyrelsen om at fremsende materiale eller aktlister på de ni sager, som Skattestyrelsen har gennemgået i forbindelse med identificering af relevante dokumenter for aktindsigten. Efter aftale med kontorchef i Skatteankestyrelsen, [navn udeladt], retter Skattestyrelsen snarest henvendelse til Skatteankestyrelsen med henblik på nærmere aftale om gennemsyn af dokumenter."

I forbindelse med en aftale om, at Skatteankestyrelsen skulle gennemse dokumenterne på de 9 relevante sager, udleverede Skattestyrelsen et notat af 10. februar 2020, hvoraf følgende fremgår:

"Fremsøgning af dokumenter - Captia

På tidspunktet for anmodningen om aktindsigt var der ni relevante sager, hvorpå der kunne ligge retsdokumenter omhandlende klager, klagers agenter og custodians. Skæringsdatoen for fremfindelsen af dokumenter er den 30. maj 2019 da anmodningen er modtaget denne dag (søgningen blev foretaget den 7. juni 2019).

…

For H1:
• Agent er G3
• Custodian er G2 og G1

Skattestyrelsen adspurgte Kammeradvokaten om der var udvekslet dokumenter i sagen mod G3, og i givet fald i hvilket land de var sagsøgt i, for at Skattestyrelsen kunne fremsøge dokumenterne i Skattestyrelsens besiddelse. Kammeradvokaten havde den 22. maj 2019 ikke udvekslet dokumenter i sagen mod G3 i England. Kammeradvokaten oplyste at G2 er sagsøgt som custodians i England. G4 og H1 er begge sagsøgt i USA.

Der er tale om disse 9 sager:
• 15-2350348 - Anmeldelse udbytteskat
• 15-2422787 - Mistanke om økonomisk kriminalitet og uretmæssig refusion af indeholdt dansk udbytteskab til udlandet
• 18-0427752 - Task Force Udbytte - overblik over indsatsspor i relation til udbyttesagen
• 18-0839159 - Retssager udbyttesvig - Kammeradvokaten - Discovery-proceduren
• 18-1887226 - Særlig Kontrol - Civilretlige tiltag i Dubai - Udbytte
• 19-0144556 - Sager vedr. Dubai
• 19-0144563 - Sager vedr. UK
• 19-0144569 - Sager vedr. USA
• 19-0144595 - Sager vedr. De strafferetlige spor

Disse ni sager var blevet udvalgt, da der sker/skete journalisering af dokumenter fra de civile retssager på disse sager. Sagerne er i de civilretlige sager opdelt på lande basis og ikke selskabs basis, da vi adskiller de administrative skattesager fra de civilretlige sager, og der er behov for, at sagerne kan fremfindes på landeniveau og ikke selskabsniveau. Fx er alle Skattestyrelsens civile sager i USA nu blevet samlet til én sag ved domstolen i New York, hvorfor alle dokumenterne nu omhandler alle de sagsøgte i USA.

Særlig Kontrol benyttede følgende søgeord ved sin søgning på de 9 sager i forbindelse med behandlingen af anmodningen om aktindsigt:
• "G3" + "G3"
• “G2" + “G2"
• "G1" + "G1"
• "G4" + "G4" + "G4"
• “Amerikanske retssager" +"Engelske retssager"
• “retsdokumenter" + “civile retssager"
• "retskendelse i USA" + "afgørelse i USA" + "søgsmål USA"

En søgning i CAPTIA på ovenstående medførte alene ét relevant dokument for aktindsigten på sag 18-039159. Således indeholder akt 126 "Forelæggelse for direktøren - orientering om processuel afgørelse i USA" en intern orientering om afgørelsen om at samle søgsmålene i USA i New York. G4 fremstår i akten som en sagsøger, som var imod sammenlægningen af sagerne i USA. G4 står derfor anført flere gange i afgørelsen, hvorfor den blev anset som relevant for aktindsigten og udleveret. Det samme gør sig gældende for H1 som hører ind over "G4 Defendants".

Sagsbehandleren adspurgte herefter for god ordens skyld den ene medarbejder som bistår Kammeradvokaten med den faglige viden inden for udbytte, herunder fremsender transaktion mønstre mm, om denne lå inde med yderligere relevante dokumenter. Den pågældende sagsbehandler havde modtaget svarskriftet fra G2 fra Kammeradvokaten, for at kunne nærlæse om G2s beskrivelser af bl.a. transaktionerne var korrekt gengivet. Denne mail var i midlertidig ikke blevet journaliseret, men er det blevet det efterfølgende."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har i en udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført:

"Indledningsvist bemærkes det, at Skatteankestyrelsen i begge udkast afviser en klage over sagsbehandlingstiden med den begrundelse, at sagsbehandlingen hos styrelsen var afsluttet ved indgivelsen af klagerne til Skatteankestyrelsen. På den baggrund har Skattestyrelsen ikke forholdt sig til denne del af klagen i det følgende.

For så vidt angår Skattestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodningerne anfører Skatteankestyrelsen bl.a., at det følger af officialmaksimen, at offentlige myndigheder er forpligtet til at foranledige en så tilstrækkelig sagsoplysning, at en afgørelse kan træffes på et fyldestgørende og korrekt grundlag.

Skatteankestyrelsen henviser i forlængelse heraf til Skattestyrelsens notat af 10. februar 2020, hvori der er redegjort for, at Skattestyrelsen for at fremfinde dokumenter til brug for besvarelse af anmodningerne har foretaget en fritekstsøgning på relevante søgeord på tværs af ni journalsager.

Skatteankestyrelsen anfører herefter, at der er stor usikkerhed forbundet med en sådan fritekstsøgning, ligesom at en sådan søgning ikke kan anses for at udgøre et tilstrækkeligt oplyst og fuldstændigt grundlag for at træffe afgørelse i en sag.

Slutteligt anfører Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen i stedet burde have foretaget en fuldstændig, manuel gennemgang af dokumenterne på de ni identificerede journalsager.

Skattestyrelsen skal i den anledning udtale følgende:

I de konkrete sager er der søgt aktindsigt i bl.a. korrespondance, stævninger og øvrige processkrifter i relation til to navngivne pensionsplaner og eventuelle krav mod rådgivere, depotbanker og agenter i relation hertil.

Det følger af offentlighedslovens § 9, stk. 1, at en anmodning om aktindsigt skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.

Endvidere følger det af vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 om lov om offentlig i forvaltningen, pkt. 4.3.2, at "[…] I sådanne tilfælde, hvor der anmodes om aktindsigt i et "tværgående spørgsmål", bør myndigheden mv. foretage en søgning i journalsystemet under anvendelse af de oplagte søgeord, ligesom den medarbejder, der behandler aktindsigtsanmodningen, baseret på sit kendskab til myndighedens sager bør foretage en umiddelbar overvejelse med hensyn til, hvilke sager og dokumenter der er omfattet af anmodningen. Myndigheden er således ikke forpligtet til på anden måde, f.eks. ved manuel gennemgang af myndighedens sager, at søge efter dokumenter, der er omfattet af anmodningen".

Som følge af anmodningernes konkrete formulering sammenholdt med styrelsens anvendte journalisering, er der tale om tematisk afgrænsede anmodninger i forhold til sagsdokumenter, der ikke er journaliseret selvstændigt på en sag, men derimod har måtte fremsøges på tværs af flere sager.

Skattestyrelsen har i forbindelse med styrelsens notat af 10. februar 2020, redegjort for den nærmere fremsøgning af dokumenter. Som det fremgår heraf, har styrelsen ved behandlingen af udbyttesagen oprettet en række hovedsager bl.a. på baggrund af de forskellige landespor, som sagen relaterer sig til. Dette betyder, at fx alle dokumenter vedrørende søgsmål anlagt i USA er journaliseret på samme hovedsagsnummer uagtet, at der er flere parter involveret, idet sagerne - i relation til Skattestyrelsens sagsbehandling - behandles samlet.

På tidspunktet for anmodningerne om aktindsigt i retsdokumenterne, var der alene sket journalisering på disse ni hovedsager i forhold til dokumenter fra de civile retssager i relation til udbyttesagen. Det var således alene i disse ni sager, der kunne indeholdes journaliserede dokumenter i relation til ansøger, ansøgers agenter og custodians. Som følge af, at de ni sager tilsammen omfatter mere end 3.000 dokumenter og som følge af, at de "sager", som der var fremsat anmodninger om aktindsigt i, ikke var oprettet som selvstændige journalsager i styrelsens ESDH-system, foretog styrelsen en fritekstsøgning på flere nøgleord i relation til de tematiske anmodning. Denne søgning gav udslag i et dokument, der efterfølgende blev givet fuld aktindsigt i.

For at sikre, at alle relevante dokumenter var udfundet, tog sagsbehandleren på aktindsigten endvidere kontakt til den sagsbehandler, som fagligt bistår Kammeradvokaten, der varetager Skattestyrelsens interesser i forbindelse med udbyttesagen, med henblik på at undersøge om sagsbehandleren lå inde med yderligere relevante dokumenter. Den pågældende sagsbehandler oplyste i den forbindelse, at pågældende, som led i sin bistand af Kammeradvokaten, havde modtaget et relevant svarskrift via Kammeradvokaten. Denne mail var dog ved en beklagelig fejl ikke blevet journaliseret. Der blev tillige givet fuld aktindsigt i dette dokument.

Endvidere bemærkes det, at Skattestyrelsen - foruden en søgning i egne databaser samt høring af en medarbejder - tillige iværksatte en høring af Kammeradvokaten, vedrørende deres udveksling af oplysninger/dokumenter i relation til anmodningerne. Kammeradvokaten oplyste i den forbindelse, at de på daværende tidspunkt ikke havde foretaget en sådan udveksling af dokumenter.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsen - som følge af de forpligtelser der påhviler offentlige myndigheder i forbindelse med fremsøgninger af akter omfattet af tematiske anmodninger om aktindsigt i vejledningen om lov om offentlighed i forvaltningen - ikke er forpligtet til at foretage en manuel gennemgang af de pågældende journalsagers akter, og at styrelsen har foretaget en så tilstrækkelig oplysning og udsøgning af akter, at afgørelserne er truffet på et fyldestgørende og korrekt grundlag.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsen har fulgt de retningslinjer for fremsøgning af dokumenter i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i et tema, som indgår på tværs af myndighedens journaliserede sager, og som er fastsat i vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen."

Klagerens bemærkninger
Fondens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"Bemærkninger vedrørende klagepunktet om lang sagsbehandlingstid
Skatteankestyrelsen indstiller til afvisning af klagen om sagsbehandlingstiden med henvisning til, at klagen er indgivet til Skatteankestyrelsen efter Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om aktindsigt.

I Skattestyrelsens afgørelser var der angivet følgende klagevejledning:

"Denne afgørelse kan uden klagefrist påklages til Skatteankestyrelsen, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1564 af 13. december 2013 om afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser m.v. på Skatteministeriets område, jf. § 1, stk. 1, nr. 97, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Klagen skal dog indsendes til Skattestyrelsen, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup. Att: Ledelsessekretariat, Særlig Kontrol, eller til HovedpostkasseSaerligKon-trol@Sktst.dk. Hvis klagen ikke giver Skattestyrelsen anledning til at ændre afgørelsen, sender Skattestyrelsen din klage samt sagens akter, herunder afgørelsen, til Skatteankestyrelsen. Dette vil som udgangspunkt ske senest syv arbejdsdage efter modtagelsen af klagen hos Skattestyrelsen, jf. offentlighedslovens § 37, stk. 1 og 2.

Klagen skal være skriftlig."

Klage blev i overensstemmelse hermed indgivet direkte til Skattestyrelsen den 12. juli 2019.

Det følger af offentlighedslovens § 37, stk. 1, at afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører.

Denne klageadgang omfatter både klager over formaliteten, herunder sagsbehandlingstiden, og afgørelsens materielle indhold.

I offentlighedslovens § 39 er der givet en supplerende mulighed for at klage særskilt over lang sagsbehandlingstid, inden der er truffet afgørelse. Dette er et supplement, og det har ikke været lovgivers intension med § 39, at man skulle være afskåret fra at klage over lang sagsbehandlingstid, blot fordi klage herom indgives efter det tidspunkt, afgørelsen om aktindsigt er truffet.

Dette fremgår klart af forarbejderne til offentlighedsloven, jf. bl.a. Almindelige bemærkningerne til lovforslag nr. 144 fra 2012:

"4.17.1.6. Desuden foreslår Offentlighedskommissionen med lovudkastets § 39, at der som noget nyt indføres en adgang til særskilt at påklage myndighedens sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt, om sammenstilling af oplysninger og om indsigt i en databeskrivelse. Dette indebærer, at den, der f.eks. har anmodet om aktindsigt, ikke skal afvente myndighedens afgørelse vedrørende anmodningen for at kunne indbringe sagsbehandlingstiden for en eventuel overordnet administrativ myndighed.

Som begrundelse for at indføre en adgang til særskilt at påklage myndighedens sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt m.v. har kommissionen bl.a. peget på de hensyn, der ligger bag offentlighedsordningen, herunder navnlig hensynet til pressens formidling af informationer til offentligheden, jf. lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 4. Den, der f.eks. har anmodet om aktindsigt, bør således ikke være nødt til afvente myndighedens afgørelse af anmodningen for at kunne indbringe sagsbehandlingstiden for en eventuel overordnet administrativ myndighed." (fremhævet her)

"4.17.2.5. Justitsministeriet kan tiltræde bestemmelsen i § 39, stk. 1, i Offentlighedskommissionens lovudkast om, at sagsbehandlingstiden skal kunne påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågældende sag, hvis en anmodning om aktindsigt ikke er færdigbehandlet inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen.

Justitsministeriet er i den forbindelse enig med Offentlighedskommissionen i, at sagsbehandlingstiden i disse tilfælde først skal kunne påklages, når der er gået 14 arbejdsdage efter, at anmodningen er modtaget af den pågældende myndighed, jf. pkt. 4.17.1.6. Dette indebærer efter ministeriets opfattelse, at klageinstansen ikke skal behandle særskilte klager over sagsbehandlingstiden, som indgives før dette tidspunkt."

Se ligeledes bemærkningerne til lovforslag nr. 144 fra 2012, § 39:

"Til § 39

Bestemmelsen, der er ny, indfører en adgang til særskilt at påklage myndighedens sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt, om sammenstilling af oplysninger og om indsigt i en databeskrivelse. Den, der f.eks. har anmodet om aktindsigt, skal således ikke afvente myndighedens afgørelse af anmodningen for at kunne indbringe sagsbehandlingstiden for en eventuel overordnet administrativ myndighed." (fremhævet her)

Det bemærkes, at klagerne ved klagens indgivelse den 12. juli 2019 havde en særlig retlig interesse i, at dette spørgsmål også blev behandlet, idet Skatteankestyrelsen på Skattestyrelsens opfordring havde besluttet at fortsætte sagsbehandlingen af hovedsagerne, inden der var taget stilling til spørgsmålet om aktindsigt.

Der bør derfor ikke ske afvisning, men tages stilling til klagen vedrørende urimelig lang sagsbehandlingstid.

Bemærkninger vedrørende klagepunktet om omfanget af aktindsigt
Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en gennemgang af alle dokumenter på de omhandlede sager, og at det efter Skatteankestyrelsens opfattelse er forbundet med en så stor usikkerhed, at en sådan søgning ikke kan anses for at udgøre et tilstrækkeligt oplyst og fuldstændigt grundlag for at træffe afgørelse. Skatteankestyrelsen indstiller derfor sagen til hjemvisning.

Denne kritik kan tiltrædes.

Det skal herudover bemærkes, at Skatteankestyrelsen i sin indstilling helt undgår at tage stilling til sagens centrale spørgsmål:

Skattestyrelsen har anlagt en lang række sager i udlandet. Skattestyrelsen ved naturligvis selv, hvilke retssager, styrelsen har anlagt, ligesom Skattestyrelsen eller Skattestyrelsens advokat er i besiddelse af alle de dokumenter, der indgår i de pågældende retssager.

Ingen ved bedre end Skattestyrelsen selv, hvilke retssager og hvilke dokumenter, der er tale om.

Skattestyrelsen har tilsyneladende den opfattelse, at Skattestyrelsen kan undslå sig aktindsigt efter offentlighedsloven ved at lade sine dokumenter fra de pågældende retssager opbevare af sin advokat.

Dette giver offentlighedsloven ikke hjemmel til. Det ville være en nyskabelse i dansk ret med endog særdeles vidtrækkende konsekvenser for offentlighed i forvaltningen, hvis en offentlig myndighed kunne omgå offentlighedsloven ved at bede sin advokat om at opbevare dokumenterne.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at sagen ikke omhandler aktindsigt i brevveksling med en Skattestyrelsens advokat som nævnt i offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Jeg henviser i øvrigt til de tidligere indlæg i sagen.

I stedet for at "blot" at hjemvise sagen til Skattestyrelsen med henvisning til tekniske søgefunktioner, bør der derfor træffes afgørelse om, at Skattestyrelsen skal udlevere alle de dokumenter, der er anmodet om aktindsigt i for mere end et år siden, og som Skattestyrelsen og Skattestyrelsens advokat utvivlsomt besidder."

Landsskatteretten afgørelse
Sagsbehandlingstiden
Indsigelser vedrørende Skattestyrelsens sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Der henvises herved til Skatteforvaltningens meddelelse, som er offentliggjort under SKM2018.349.SKTST på www.SKAT.dk. Det fremgår heraf, at indsigelser skal rettes til Administrations- og Servicestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing eller mailboks Klage-sagsbehandling@adst.dk.

Efter offentlighedslovens § 36, stk. 2, skal en anmodning om aktindsigt færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, med mindre dette undtagelsesvis ikke er muligt på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet.

Anmodningen om aktindsigt blev modtaget af Skattestyrelsen den 30. april 2019.

Da Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 26. juni 2019, var fristen i offentlighedslovens § 36, stk. 2, således overskredet.

En overskridelse af fristen for behandling af en anmodning om aktindsigt kan ikke medføre afgørelsens ugyldighed, og Landsskatteretten kan derfor som udgangspunkt ikke tage stilling til indsigelser herom.

Offentlighedslovens § 39, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"§ 39. Hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågældende sag.
   Stk. 2. Klagen fremsendes til den myndighed, hvis sagsbehandlingstid der klages over. Myndigheden skal, hvis den ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest 7 arbejdsdage efter klagens modtagelse, videresende klagen til klageinstansen med en begrundelse for sagsbehandlingstiden. Ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan klageinstansen undtagelsesvis træffe afgørelse om aktindsigt."

Bestemmelsen indeholder en særlig hjemmel, hvorefter sagsbehandlingstiden kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen. Landsskatteretten kan derfor behandle klager over sagsbehandlingstiden, når klagen er omfattet af offentlighedslovens § 39.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:

"Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter - i lighed med en klage over selve afgørelsen om aktindsigt - en remonstrationsordning. Det følger af bestemmelsen, at myndigheden, hvis den ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest syv arbejdsdage efter klagens modtagelse, skal videresende klagen til klageinstansen med en begrundelse for sagsbehandlingstiden."

Klagen over sagsbehandlingstiden er indgivet sammen med klagen over aktindsigten.

Da Skattestyrelsen modtog klagen over sagsbehandlingstiden, havde styrelsen færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen. Klagen skal derfor ikke behandles af Landsskatteretten, jf. offentlighedslovens § 39, stk. 2.

Landsskatteretten afviser derfor denne del af klagen.

Aktindsigt
Det fremgår af offentlighedslovens § 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt begrænses af de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35.

Offentlighedslovens § 9 har følgende ordlyd:

"§ 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal
1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og
2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
   Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang
1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign."
Anmodningen om aktindsigt anses for at opfylde identifikationskravet i § 9, stk. 1.

Det følger af officialmaksimen, at offentlige myndigheder er forpligtede til at foranledige en så tilstrækkelig sagsoplysning, at en afgørelse kan træffes på et fyldestgørende og korrekt grundlag.

Skattestyrelsen har oplyst, at de identificerede 9 sager, hvor der kunne være journaliseret dokumenter, som er omfattet af anmodningen om aktindsigt. Af Skattestyrelsens notat af 10. februar 2020 fremgår det, at der herefter er foretaget en fritekstsøgning på relevante søgeord. Skattestyrelsen har således ikke foretaget en gennemgang af alle dokumenter på de omhandlede sager.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er så stor usikkerhed forbundet med en fritekstsøgning, at sådan en søgning ikke kan anses for at udgøre et tilstrækkeligt oplyst og fuldstændigt grundlag for at træffe afgørelse i sagen. Der er herved henset til, at selv ved en søgning på alle relevante søgeord vil der stadigvæk være risiko for, at relevante dokumenter ikke identificeres, da ord kan staves på forskellige måder og være stavet forkert, lige som der kan være anvendt forkortelser, mangle mellemrum mellem ord m.m.

Skattestyrelsen har i bemærkningerne til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsen - som følge af de forpligtelser der påhviler offentlige myndigheder i forbindelse med fremsøgninger af akter omfattet af tematiske anmodninger om aktindsigt i vejledningen om lov om offentlighed i forvaltningen - ikke er forpligtet til at foretage en manuel gennemgang af de pågældende journalsagers akter, og at styrelsen har foretaget en så tilstrækkelig oplysning og udsøgning af akter, at afgørelserne er truffet på et fyldestgørende og korrekt grundlag. Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 om lov om offentlig i forvaltningen, pkt. 4.3.2.

Vejledningens pkt. 4.3.2 vedrører offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, hvorefter en myndighed, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan afslå at behandle en anmodning om aktindsigt efter § 7, i det omfang behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Den påklagede afgørelse vedrører ikke afslag på aktindsigt grundet uforholdsmæssigt ressourceforbrug, og vejledningens pkt. 4.3.2 kan derfor ikke tillægges betydning ved afgørelsen af nærværende sag. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved vurderingen af, om der kan gives afslag på aktindsigt begrundet med et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, blandt andet skal henses til ansøgerens interesse i at få indsigt, og at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis det uforholdsmæssige ressourceforbrug skyldes, at forvaltningsmyndigheden har undladt f.eks. at journalisere sagens (sagernes) akter behørigt.

Da Skattestyrelsen ikke har afslået anmodningen om aktindsigt med henvisning til ressourceforbruget, burde styrelsen således have foretaget en fuldstændig gennemgang af dokumenterne på de identificerede sager. Landsskatteretten finder, at antallet af sager og dokumenter ikke kan føre til et andet resultat og hjemviser derfor Skattestyrelsens afgørelse til fornyet prøvelse.