Parter
A
(v/advokat Peter Christiansen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Søren Norlén)
Afgørelsen er truffet af byretsdommer
Anna Lindgren
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 6. februar 2020, har sagsøgeren, A, fremsat endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af As indkomst i 2013 med 45.000 kr. nedsættes til 0 kr., subsidiært at forhøjelsen fastsættes til et mindre beløb, mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af retsbog fra Østre Landsret af 12. august 2009 fremgår, at en sag mellem A og NA blev forligt således, at NA til A skulle betale bl.a. 25.000 kr. samt sagsomkostninger med 20.000 kr.
NA blev erklæret konkurs ved dekret af 14. januar 2010 og advokat NB blev udpeget som kurator.
Af cirkulæreskrivelse af 12. november 2010 fremgår bl.a., at konkursboet ville blive indstillet til afslutning i henhold til konkurslovens § 143 som værende uden aktiver udover hvad medgår til omkostninger ved konkursboets handling, hvilket skete på en skiftesamling den 23. juni 2011.
Den 5. februar 2013 blev der indledt en gældssaneringssag for NA, hvor advokat NB blev udpeget som skifterettens medhjælper. Ved brev af 19. februar 2013 blev A af advokat NB opfordret til at anmelde sit krav, hvilket A gjorde.
Ved brev af 24. oktober 2013 fra advokat NB til A blev det meddelt, at NA havde tilbagekaldt sin begæring om gældssanering.
Ved afgørelse af 6. november 2019 stadfæstede Skatteankenævn Midt- og Østsjælland en afgørelse fra Skat af 18. oktober 2016, hvorved Skat afviste at godkende fradrag på 45.000 kr. for tab på debitorer i indkomståret 2013.
Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår bl.a.:
"…
Skatteankenævn Midt- og Østsjællands afgørelse
Inkasso-/advokatomkostninger
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM 2004.162 HR.
Klageren har fratrukket inkasso/advokatomkostninger med samlet 50.337 kr., hvoraf SKAT har nægtet fradrag for 29.850 kr. Henset til at der ikke er fremlagt f.eks. udskrift af dombogen, hvor klageren blev dømt til at betale de pågældende beløb, som oprindeligt blev afholdt af den sagsøgende part, men at der alene er fremlagt et internt kontokort over udgifterne finder skatteankenævnet ikke, at de fratrukne udgifter er tilstrækkeligt dokumenterede eller sandsynliggjorte.
Desuden bemærkes, at det som følge heraf ikke kan konstateres, hvornår klageren i givet fald blev forpligtet til at betale disse udgifter, hvorfor fradragstidspunktet ikke uden videre kan henføres til det påklagede indkomstår.
Skatteankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at udgifterne ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatteankenævnet stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.
Tab på debitorer
Tab på debitorer kan skattemæssigt fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6.
Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
I henhold til praksis vil et tab blandt andet anses for konstateret, når det ved afslutningen af et konkursbo dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav, eller når det af fogedbogen fremgår, at indbringelse af fordringen for fogedretten har været forgæves. Dokumentation for, at tabet er konstateret, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.
Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, eksempelvis i kraft af en erklæring fra en bobestyrer, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation grundet insolvens, debitors forsvinden eller lignende.
Klageren har hverken fremlagt kopi af anmeldelsen af sit krav i forbindelse med (IA)s gældssanering, eller fremlagt dokumentation for, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav. På denne baggrund finder skatteankenævnet ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er konstateret et tab på den pågældende debitor, hvorfor der som følge heraf ikke kan godkendes fradrag for tab på debitorer med 45.000 kr. i indkomståret 2013, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Skatteankenævnet stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.
…"
Forklaringer
Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af OF.
A har forklaret, at han har drevet forretning som murermester siden 1973. Han har haft OF som revisor i 37 år.
Han fik tilkendt 45.000 kr. i sagsomkostninger i forbindelse med sagen i Østre Landsret. Han har aldrig modtaget beløbet. Da NA gik konkurs, anmeldte han fordringen i konkursboet, og da han modtog oplysning om, at NA søgte gældssanering, beregnede OF kravet, som blev anmeldt.
Kravet i forbindelse med retssagen er opgjort i brev af 17. august 2009. Han har betalt skønsmanden i byretten. Han medtog de 45.000 kr. i regnskabet for 2012. De øvrige beløb, herunder til syn og skøn, er medtaget i andre regnskabsår. Sagen har kørt siden 2005. Det eneste der resterede var de 45.000 kr. som blev medtaget i 2012 regnskabet. Da han fik oplyst, at gældssaneringssagen ikke blev til noget, søgte han fradrag for de 45.000 kr.
I gældssaneringssagen blev anmeldt et samlet krav på 113.492 kr. Han kan ikke redegøre for den nærmere opgørelse af beløbet, men det kan OF. Det er alene de 45.000 kr. der søges fradrag for, da de øvrige poster er medtaget i andre regnskabsår. Efter afgørelsen af sagen i Østre Landsret sendte han en rykkerskrivelse til NA på beløbet. De anmeldte kravet i konkursboet, hvilket der ikke kom noget ud af. I forbindelse med gældssaneringssagen fik han besked om at indgive en fordring med renter, hvilket han fik OF til at gøre. Det blev gjort rettidigt og efter 2-3 måneder fik han oplysning om, at NA havde opgivet gældssaneringen. Han ved ikke hvorfor NA opgav gældssaneringen.
OF har forklaret, at han har været revisor for A i perioden fra 1993 til 2019. Han var registreret revisor. Han udarbejdede As regnskab i 2012 og 2013.
De 45.000 kr. tilkendt i landsretten blev oprindeligt taget med i årsregnskabet for 2009 som et tilgodehavende. Året efter blev beløbet ført tilbage, da NA gik konkurs. De 45.000 kr. blev medtaget på ny i 2012, da der var en chance for, at A ville få nogle af pengene. Beløbet blev derfor indtægtsført i 2012. Kontospecifikationen [bilag 6] er en underliggende specifikation til opgørelsen af inkassoomkostninger i årsregnskabet for 2012. De 15.200 kr. i kontospecifikationen vedrører en advokatomkostning. I oktober 2013 fik de oplyst, at gældssaneringen ikke blev til noget. Da de havde indtægtsført beløbet, som ikke blev betalt, mente de sig berettiget til at få fradrag for beløbet.
Årsregnskabet for 2013 blev omgjort fordi det tidligere 2013-regnskab var udarbejdet på baggrund af de tal de kendte på det tidspunkt. Men idet A efterfølgende gjorde opmærksom på en del yderligere advokatudgifter, som berettigede til fradrag, blev regnskabet omgjort. Posten "tab på debitorer" på 54.894 kr. fremkommer ved summen af de tilbageførte 45.000 kr. og et tab på en kunde på 9.894 kr.
Han forstår ikke skats afslag på at godkende fradraget på 45.000 kr., da beløbet aldrig er modtaget.
Han havde opgjort kravet og lavet renteberegningen til den advokat, der stod for gældssaneringen. De hørte ikke noget før A rykkede, hvorefter de fik oplyst, at gældssaneringssagen var blevet opgivet. Det var efter cirkulæreskrivelsen om konkursen.
NB opfordrede A til at opgøre det skyldige beløb. De indtægtsførte derfor beløbet i 2012, da de troede, at pengene ville komme til udbetaling.
Han kan ikke huske datoen for omgørelsen af årsregnskabet for 2013. Det har været lige før den første henvendelse til skat, hvor de bad om at tallene blev korrigeret. De fik først oplysning om, at gældssaneringssagen blev opgivet, da årsregnskabet for 2013 var udarbejdet. Han tror det var i 2014. Han var ikke i besiddelse af dokumentet, hvoraf fremgår, at NA opgav gældssaneringen [bilag 21].
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende bl.a.:
"…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:
Vedrørende sagsøgtes forhøjelse af sagsøgers indkomst i 2013 med kr. 45.000,00:
Sagsøgte har ved sin afgørelse særligt lagt vægt på følgende,
Der er fremlagt intern kontooversigt over konto 17900 "incassoomkostninger" hvoraf fremgår, at der er afholdt udgifter til skønsmand og advokat med samlet 28.525 kr. (eksl. Moms) samt gebyr til Teknologisk Institut op 1.325 kr. (ekskl. moms).
Der er ikke fremlagt en intern dokumentation i form af udskrift af dombogen, hvoraf fremgår at klageren blev dømt til at friholde sagsøgeren for de pågældende omkostninger, eller de underliggende fakturaer for hverken honoraret til skønsmanden, salæret til advokaten eller gebyret til Teknologisk Institut, hvilket kunne have været rekvireret i forbindelse med retssagen.
De kr. 45.000,00 er blevet indtægtsført i forbindelse med fordringen blev anmeldt i en sag om gældssanering. Sagsøger har aldrig modtaget beløbet og har først reguleret indtægten for det oprindeligt indtægtsførte beløb i 2013.
Sagsøger har krav på fradrag for beløbet.
Her henvises til bilag 5, 6, 8, 16.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
Denne sag vedrører As fradragsret for
…
tab på debitorer på kr. 45.000,- i indkomståret 2013.
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort at have fradragsberettigede…tab på debitorer i indkomståret 2013.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler A, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.
A har ikke løftet denne bevisbyrde.
…
Tab på debitorer
Det påståede fradrag for tab på debitorer på kr. 45.000,- vedrører ifølge det oplyste en retssag mod A, der blev forligt ved Østre Landsret, idet modparten tog bekræftende til genmæle og derfor til A skulle betale kr. 25.000,- med tillæg af procesrente samt kr. 20.000,- i sagsomkostninger, jf. bilag B.
Efter det oplyste modtog A aldrig det skyldige beløb kr. 45.000,-, da modparten blev erklæret konkurs den 14. januar 2010, og Skifteretten i Roskilde indledte sag om gældssanering den 5. februar 2013, jf. bilag 4.
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det i relation til spørgsmålet om fradrag for tab på debitorer gældende, at A ikke har godtgjort at have konstateret et tab på debitorer i indkomståret 2013.
Tab på fordringer, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori tabet er realiseret (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Fradrag for tab på debitorer forudsætter efter praksis, at det pågældende tab er konstateret i det relevante indkomstår ved forgæves udlæg (insolvenserklæring) eller andre retsskridt, jf. eksempelvis SKM.2002.100.HR, SKM.2004.138.ØLR, SKM.2005.177.ØLR, SKM.2006.527.ØLR og SKM2012.31.ØLR.
Kun under særlige omstændigheder kan et tab anses for godtgjort uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Af Den juridiske vejledning for 2021-1, afsnit C.B.1.7.5., fremgår således følgende:
"[…]
Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.
[…]
En vurdering foretaget af skatteyderen eller af dennes revisor er ikke tilstrækkelig for at anse fordringen for tabt, se LSRM 1974.161. Derimod er en erklæring fra bobestyrelsen om den forventede dividende som regel tilstrækkelig." (mine understregninger)
A har fremlagt en opkrævning på diverse udgifter i forbindelse med retssagen, der blev forligt. Opkrævningen er adresseret til Ladefoged Advokatfirma og dateret den 17. august 2009 (bilag 2).
A har videre fremlagt kontospecifikation for konto 17900 "Incassoomkostninger" for 2012 (bilag 6), hvoraf det fremgår, at der den 31. december 2012 blev krediteret kr. 45.000,- med posteringsteksten tilgodehavende sagsomkostninger.
Af bilag 8 fremgår kontospecifikation for konto 20742 "Tab på debitorer" for 2013, hvor posten på kr. 45.000,- er debiteret den 31. december 2013 med posteringsteksten tbf sagsomkostninger tab NA.
As interne kontospecifikationer dokumenterer ikke, at der er konstateret et tab på debitorer.
A har ikke fremlagt dokumentation for, at kravet er anmeldt i konkursboet og ej heller, at kravet måtte indgå i gældssaneringssagen. Der er ej heller fremlagt erklæring fra kurator eller fra skifterettens medhjælper, om at der ikke er opnået fuld dækning for kravet.
Da A ikke har fremlagt dokumentation for fordringens uerholdelighed, kan der ikke opnås fradrag for det omhandlede beløb.
Grundet den manglende dokumentation, kan det heller ikke konstateres, hvilket indkomstår det eventuelle tab måtte vedrøre.
A har til støtte for sin påstand om, at indkomsten i indkomståret 2013 skal nedsættes, fremlagt redegørelser fra As revisor, OF, dateret henholdsvis 5. februar 2020 (bilag 16) og 6. februar 2020 (bilag 17) adresseret til As advokat i nærværende sag.
Skatteministeriet gør heroverfor gældende, at erklæringerne er indhentet til brug for denne skattesag, herunder særligt henset til tidspunktet for erklæringerne, hvorfor de derfor har ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H.
For så vidt angår As subsidiære påstand 1 og subsidiære påstand 2 om forhøjelse til et mindre beløb fastsat af retten, bemærkes det, at såfremt retten mod forventning måtte finde, at A er berettiget til fradrag, tilkommer det Skattestyrelsen som ligningsmyndighed at fastsætte dette, idet det følger af fast retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H. Sagen skal i så fald i stedet hjemvises i henhold til As mere subsidiære påstande.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen, herunder at A anmeldte sin fordring i
NAs konkursbo, at konkursboet den 23. juni 2011 sluttede i henhold til konkurslovens § 143 som værende uden aktiver udover hvad medgår til omkostninger ved konkursboets handling, og at NA i 2013 tilbagekaldte sin begæring om gældssanering, hvor A havde anmeldt sin fordring, og hvor der ifølge gældsaneringsforslaget var lagt op til en dividende på 1,132234 pct., at A har godtgjort, at fordringen mod NA var konstateret uerholdelig i 2013. Den omstændighed, at NAs betalingsudygtighed ikke blev konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt kan ikke medføre en anden vurdering. A er derfor berettiget til at foretage fradrag for tabet i 2013.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 16.250 kr. og af retsafgift med 500 kr. A er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af As indkomst i 2013 med 45.000 kr. nedsættes til 0 kr.
Skatteministeriet skal til A inden 14 dage betale sagsomkostninger med 16.750 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.