Dato for udgivelse
02 dec 2021 10:31
Til
Importører mv.
Sagsnummer
18-1101631
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Suspension af handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater som indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 og (EU) 2020/502.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/2083 offentliggjort i EU-tidende L 426 af 29. november 2021 vedtaget suspension af handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (US) som indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 og (EU) 2020/502.

Den yderligere værditold på importen af de produkter, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2018/886, suspenderes fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2023.

Den yderligere værditold på importen af de produkter, der er opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2018/886, suspenderes fra den 1. december 2021 til den 31. december 2023.

Den yderligere værditold på importen af de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2020/502, suspenderes fra den 1. januar 2022.

Den yderligere værditold på importen af de produkter, der er opført i artikel 1, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2020/502, suspenderes fra den 8. februar 2023.

For så vidt angår suspension af tillægstold henvises til teksten i (EU) 2021/2083.

Forordningen trådte i kraft den 30. november 2021.