Parter
H1
(v/advokat Peter Stanstrup) og
H2
(v/advokat Peter Stanstrup)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Sune Riisgaard)
Afgørelsen er truffet af byretsdommer:
Jan Strange, Peter Hageman Christensen, og dommerfuldmægtig Pernille Allen Andersen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 8. marts 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 har modtaget et skattepligtigt tilskud ved at have købt aktier i H2 af en interesseforbunden part til en kurs, der var lavere end børskursen.
Sagsøgerne, H1og H2, har fremsat følgende påstand:
Principalt
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 179.400.773 kr.
Skatteministeriet tilpligtes endvidere som konsekvens heraf at anerkende, at sambeskatningsindkomsten for H2 for indkomståret 2007 nedsættes med 179.400.773 kr.
Subsidiært
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at spørgsmål 1 og 2 i H1’ anmodning om bindende svar af 23. januar 2014 skal besvares med "ja", subsidiært at spørgsmål 1 skal besvares med "ja", og at spørgsmål 2 skal hjemvises til fornyet behandling ved skatteforvaltningen.
Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Landsskatteretten afsagde den 10. december 2018 kendelser i tre sammenhængende sager, hvor H1 og H2 havde klaget over SKATs afgørelser af 19. december 2013 angående tilskudsbeskatning på 179.400.773 kr. for indkomståret 2007 ved aktiekøb til underpris og heraf følgende ændring af sambeskatningsindkomsten for moderselskabet, samt SKATs afgørelse af 6. marts 2014 om SKATS bindende svar angående et skatteforbehold i aktieoverdragelsesaftalen, hvorved H1 havde købt aktierne i H2 af KJ.
I afgørelsen af 10. december 2018, overfor H1, angående tilskudsbeskatning er der bl.a. anført følgende:
"…
Faktiske oplysninger
KJ, som på daværende tidspunkt var hjemmehørende i Y1, solgte ved aftale af 2. januar 2007 sin aktiepost i G1 A/S til H1.
H1 (stiftet den 18. december 2006) var ejet af KJ og broderen KA - via hvert deres helejede selskab hhv. H2 og G2 - med en ejerandel på hhv. 66,26 % og 33,74 %. KA var administrerende direktør i G1 A/S. Ved en vedtægtsændring den 2. december 2013 blev selskabet omdannet til et ApS (i det følgende benævnt H1)
G1 A/S havde en aktiekapital på nom. 30.905.484 kr. (5.150.914 stk. á 6 kr.), som var opdelt i unoterede A-aktier og børsnoterede B-aktier, hvor forskellen på de to aktieklasser ifølge det oplyste var stemmeretten (A-aktier/10 stemmer - B-aktier 1 stemme). Fordelingen på A- og B aktier var således:
G1 A/S | A-aktier unoterede | B-aktier noterede | I alt |
Nom. | 10.266.408 kr. | 20.639.076 kr. | 30.905.484 kr. |
Stemmer | 102.664.080 | 20.639.076 | 123.303.156 |
Stk. | 1.711.068 | 3.439.846 | 5.150.914 stk. |
Overdragelsen af aktier i G1 A/S ved aftalen af 2. januar 2007 omfattede nom. 25.032.666 kr. aktier (4.172.111 stk. á 6 kr.) svarende til en ejer- og stemmeandel på hhv. 81 % og 93,2 %, jf. fordelingen på A- og B-aktier nedenfor. Den resterende ejer- og stemmeandel i G1 A/S på hhv. 19 % og 6,8 % var ejet af private og institutionelle aktionærer.
Overdraget aktiepost | A-aktier | B-aktier | I alt |
Nom. | 9.986.418 kr. | 15.046.248 kr. | 25.032.666 kr. |
Stemmer | 99.864.180 | 15.046.248 | 114.910.428 |
Stk. | 1.664.403 stk. | 2.507.708 stk. | 4.172.111 stk. |
Overdragelsesaftale (benævnt "Børsnota") dateret den 2. januar 2007, hvori KJ benævnes "Sælger", og G1 A/S benævnes "Selskabet". Det fremgår, at overdragelsen fra Sælger til et af Sælger kontrolleret dansk aktieselskab kan betegnes som en "intern" overdragelse" (pkt. 1), og at overtagelsesdagen er aftalt til den 1. januar 2007 (pkt. 4). Købesummen, som betales kontant til sælger den 2. januar 2007 (pkt. 6), udgør i alt 542.374.430 kr. fordelt på A-aktierne 216.372.390 kr. og B-aktierne 326.002.040 kr. (i alt 4.172.111 stk. á 6 kr. pr. stk. á 130 kr.) (pkt. 5).
Om kursfastsættelse hedder det under pkt. 3:
3.1 Parterne er blevet enige om, at gennemføre overdragelsen til samme kurs for A- og B-aktier. Baggrunden herfor er, at B-aktierne er børsnoterede - og dermed omsættelige - men at A-aktierne på den anden side giver ret til en stemmeværdi på 10, jfr. Selskabets vedtægter.
3.2 Kursen på Selskabets børsnoterede B-aktier er steget jævnt henover året og kursen har i 2006 været nede på kurs 86 og har som toppunkt haft kurs 188. Kursen på den sidste børsdag (29. december 2006) forud for overdragelsesdagen sluttede på kurs 173.
3.3 På baggrund af at den overdragne B-aktiepost i alt udgør ca. 73 % af den samlede B-kapital er parterne enige om, at såfremt en så stor aktiepost ville skulle sælges via markedet/Børsen, da ville dette forventes at påvirke kursen i negativ retning.
3.4 På den baggrund er parterne blevet enige om, at overdragelsen gennemføres til kurs 130 pr. aktie á 6 kr.
3.5 Kurs 130 ligger indenfor 1 % af den gennemsnitlige kurs - henholdsvis højeste og laveste kurs - som aktierne har været noteret til på F1-børs i november og december måned 2006.
3.6 Under hensyntagen til de selskabsretlige regler, der gælder for det købende selskab, er der blevet udarbejdet en vurderingsberetning af en uafhængig vurderingsmand, jfr. Aktieselskabslovens § 6c, jfr. 6b. Denne vurderingsberetning konkluderer, at værdien af de erhvervede aktier mindst svarer til det aftalte vederlag.
3.7 På baggrund af at handlen således gennemføres til en kurs der afviger fra den kurs B-aktierne er noteret til på F1-børs dagen før overdragelsen er der mellem parterne samtidig aftalt nedennævnte skatteforbehold.
Om skatteforbehold hedder det under pkt. 7:
7.1 Nærværende overdragelse finder sted under forudsætning af, at skattemyndighederne ikke anfægter overdragelsesvilkårene, herunder overdragelsessummen, angivet i afsnit 1. I modsat fald, og såfremt dette lægges til grund ved en endelig upåanket afgørelse fra Skattemyndighedernes side, eller ved en endelig upåanket domstolsafgørelse, betegner det en bristende forudsætning for såvel Køber som Sælger i nærværende handel, således at parterne stilles som om overdragelsen ikke havde fundet sted. Det derved opståede mellemværende forrentes med 5 % p.a. fra overdragelsestidspunktet at regne. Parterne er dog efterfølgende forpligtet til at medvirke i seriøse forhandlinger med henblik på at indgå en ny overdragelsesaftale.
7.2 I stedet for en ophævelse af handlen har Køber dog mulighed for at betale i overensstemmelse med en af skattemyndighederne foretagen korrektion af overdragelsessummen, således at overdragelsessummen i nærværende overdragelsesaftale bliver identisk med den af skattemyndighederne fastsatte skattemæssige værdi. Det opståede mellemværende som følge af korrektion af købesummen forrentes med 5 % p. a. fra overdragelsestidspunktet at regne.
7.3 Hver af parterne er i tilfælde af at skattemyndighederne korrigerer købesummen berettiget til at indbringe værdiansættelsen for de relevante skattemyndigheder, respektive domstolene.
Om betingelser hedder det under pkt. 10:
10.1 Denne overdragelse har været forberedt igennem en periode og der har blandt andet været ført drøftelser med F1-børs ved skrivelse af den 18. juli 2006 har F1-børs meddelt, at da denne overdragelse sker fra Sælger til et af Sælger delejet selskab, hvor Sælger besidder ca. 70 % af aktiekapitalen, at F1-børs under disse omstændigheder ikke mener, at overdragelsen udløser tilbudspligt overfor de øvrige indehavere af B-aktier i Selskabet.
10.2 Det er en betingelse for nærværende handel, at denne ikke udløser tilbudspligt efter Værdipapirhandelslovens § 31.
SKAT har angående skatteforbeholdet, som er indeholdt i aftalens pkt. 7, afgivet et bindende svar af 6. marts 2014, som H1 ligeledes har påklaget til Landsskatteretten (rettens sagsnr. 14- 1266193). Landsskatteretten har - samtidig med afgørelsen i denne sag om tilskudsbeskatning - truffet afgørelses i klagesagen angående bindende svar.
Ved den påklagede regulering er det tiltrådt, at A- og B-aktierne overdrages til samme kurs, men der er ikke godkendt overdragelse af aktierne til en kurs pr. stk. på 130, idet overdragelsen i stedet er anset at skulle ske til kurs 173 svarende til kursen for B-aktierne den sidste børsdag (29. december 2006) forud for overdragelsesdagen. Den påklagede tilskudsbeskatning angår denne regulering.
I Fondsbørsmeddelelse nr. 96 af 3. januar 2007 (underskrevet af bestyrelsesformand den 2. januar 2007) - om hovedaktionærs salg af aktier til nyt holdingselskab - hedder det:
"Bestyrelsen for G1 A/S har på et bestyrelsesmøde tirsdag den 2. januar 2007 behandlet en henvendelse fra selskabets hovedaktionær - KJ - om at han pr. 1. januar 2007 har overdraget hele sin aktiepost i selskabet - såvel a-aktier som b-aktier - i alt ca. 81 % af den samlede aktiekapital til et nystiftet dansk holdingselskab H1.
H1 er ....
Bestyrelsen opfatter derfor overdragelsen som et helt internt forhold for hovedaktionæren KJ, idet denne fortsat ejer og kontrollerer en bestemmende aktiepost i G1 A/S.
Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at denne overdragelse ikke har betydning for kursen på selskabets børsnoterede aktier og at overdragelsen ikke udløser nogen pligt for det købende selskab til at købe andre aktionærers aktieposter i G1 A/S.
KJ har endvidere meddelt, at han efter samråd med sine rådgivere - og i den hensigt ikke at påvirke markedskursen for de børsnoterede aktier i G1 A/S - har valgt at gennemføre overdragelsen til sit nye danske holdingselskab på følgende hovedvilkår:
1. Overdragelsen sker til samme kurs for de stemmetunge a-aktier og de børsnoterede b-aktier.
2. Overdragelseskursen er fastsat til den gennemsnitlige kurs - henholdsvis højeste og laveste kurs på hver børsdag - som aktierne har været noteret til på F2-børs i november og december måned 2006. Denne kurs er opgjort til 130.
Bestyrelsen har således taget hovedaktionærens redegørelse til efterretning"
I et internt arbejdspapir "KJ - VURDERINGSBERETNING - SALG AF G1 A/S aktier til nystiftet selskab", er en overdragelseskurs på 130 anset at kunne forsvares i forhold til afgivelse af vurderingsberetning. I det interne arbejdspapir, hvori der er beregnet en indtjeningsbaseret kurs på 133,4512, jf. nærmere SKATs afgørelse side 10, - hedder det:
"I henhold til køreplan fra G8 skal der 2. januar 2007 ske overdragelse af de af KJ ejede aktier i G1 A/S. Da det selskab der overdrages til ikke har været ejet i 2 år, skal der i forbindelse med overdragelsen afgives en vurderingsberetning.
Der overdrages i alt 4.172.111 aktier ud af det samlede antal aktier på 5.150.914 = 81 % af kapitalen i G1 A/S. Der overdrages 1.664.403 A-aktier og 2.507.708 B-aktier.
KJ og G8 har drøftet overdragelseskursen og ønsker at overdragelsen skal ske til et gennemsnit af børskursen i de seneste 2 måneder - begrundelsen for gennemsnitskursen er at man ikke ønsker at påvirke børskursen yderligere i gunstig retning dette specielt henset til den voldsomme kursudvikling der har været i december.
Gennemsnitskursen for november og december udgør ca. 130. Der lægges op til anvendelse af kurs 130 til overdragelseskurs. Indtjeningsbaseret kurs:
Ovenstående giver en kurs på 133, hvilket kan forsvare kursen på 130 i forhold til afgivelse af vurderingsberetning. Kalkulationsrenten på 10 er forholdvis lav, hvilket kan forsvares, da udviklingen i G1 A/S er stabil og der ikke er tegn på, at udviklingen vender markant. Der kan således afgives en vurderingsberetning uden forbehold eller supplerende oplysninger."
Om de overvejelser, der lå til grund for kursfastsættelsen forud for købet, hedder det i skrivelse af 1. november 2013 fra R1 til SKAT:
"Ved fastsættelse af overdragelseskursen blev det drøftet i ledelsen, hvilken kurs aktierne skulle overdrages til. Det blev drøftet, om børskursen, som lige før jul 2006 lå på 160, var en retvisende kurs for værdien af de aktier der skulle overdrages. Konklusionen på drøftelserne blev, at ledelsen fandt, at kurs 160 ikke kunne forsvares, dette bl.a. begrundet med:
1. Børskursen på G1 A/S aktierne havde i perioden januar - oktober 2006 ligget på omkring 100.
2. Medio december stiger kursen på G1 A/S aktierne (i første omgang uforklarligt) til 175, hvilket der ikke er noget i udviklingen i selskabet og meddelelser fra selskabet, som kan understøtte.
3.Før jul går det op for ledelsen, at den unaturlige kursudvikling er kommet efter en artikel i ..., som anfører, at G1 A/S aktien er stærkt undervurderet og, at aktien inden for et par år bør koste det dobbelte. Ledelsen er uenig i, at aktien bør stige til det dobbelte, hvad den næsten gør i december 2006, efter artiklen er offentliggjort primo december 2006.
4. Ledelsen er enig i, at kurs 100 med den daværende indtjening er i den lave ende, men er samtidig af den klare opfattelse, at kursen 2. januar 2007, 174, er for høj og, at kursen er kunstigt påvirket af artiklen i .... Det besluttes derfor, at kursen fastlægges til gennemsnittet af børskurserne i november og december 2006, hvilket giver kurs 130. Kursen på 130 understøttes af en simpel beregning af værdien baseret på en indtjeningsbaseret model.
5. Ledelsen er endvidere af den opfattelse, at de ikke kan medvirke til at understøtte en kurs, som virker kunstig høj, hvilket de vil kunne ved at overdrage en stor aktiepost til børskursen på transaktionsdagen. Hvis ledelsen havde understøttet en kunstig høj kurs, ville dette have medført en risiko for at ledelsen kunne mistænkes for medvirkede til kursmanipulation.
Til ledelsens vurderinger skal tilføjes, at ledelsen ikke var enig i journalistens betragtning omkring potentialet i virksomheden. Ledelsen var ikke bekymret for indtjeningen i den nære fremtid, men samtidig også realistiske nok til at de ikke troede, at indtjening i et niveau som 2006 kunne fastholdes i en længere årrække, da markedet for transportmateriel er konjunkturfølsomt.
Som revisor skulle vi afgive en vurderingsberetning i henhold til aktieselskabsloven, hvor vi erklærer at værdien af de overdragne aktier mindst svarer til det aftalte vederlag, det ville vi ikke kunne have gjort, hvis kursen havde været omkring 170.
At kursen fastholdes i lang tid efter artiklen virker ikke umiddelbart logisk, men med illikvide aktier som G1 A/S aktien, skal der meget til før der sker væsentlige kursændringer, når kursen først er kommet op eller ned. Endvidere bringes der igen i maj nummeret 2007 af ... i en artikel om, at G1 A/S aktien skulle op og kursen og der er ingen kursstigninger på aktien. Yderligere kan kursen kan også lettere fastholdes, når der stort set ikke er professionelle investorer, som investerer i aktien."
De artikler, som er nævnt i skrivelsen foran, er aktiekommentarer af redaktør R i magasinet A nr. 1, 2007 og nr. 5, 2007 om aktier i G1 A/S. I den første artikel er overskriften (red. overskrift på artikel fjernet) og videre hedder det bl.a (red. citat fra artikel fjernet). I den anden artikel er overskriften (red. overskrift på artikel fjernet)
I artikel i magasinet B af 2. september 2009 under overskriften" (red. overskrift på artikel fjernet) behandles tiltale mod redaktør R på magasinet A angående 13 tilfælde af aktiehandler, som ifølge anklageskriftet omfattede manipulation med kurserne på børsen, herunder 3 tilfælde angående aktier i G1 A/S, jf. herved senere Højesterets dom af 18. oktober 2012.
Ved Højesterets dom af 18. oktober 2012 (tidligere Østre Landsrets dom af 4. maj 2011 og tidligere igen Københavns Byrets dom af 24. juni 2010) er redaktør R blevet dømt for kursmanipulation i forbindelse med investeringsanbefalinger, herunder angående aktier i G1 A/S. I Højesterets dom (som offentliggjort i UfR 2013.196 H), hvori redaktøren er benævnt T, hedder det bl.a.:
"Det fremgår af værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, at kursmanipulation eller forsøg herpå ikke må finde sted. Efter § 38, stk. l, omfatter kursmanipulation bl.a. udbredelse gennem medierne af oplysninger, som er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, og som er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer.
Landsretten har lagt til grund, at T i 13 tilfælde har foretaget opkøb, til dels for lånte midler, af såkaldt illikvide aktier i mindre selskaber i tidsmæssig sammenhæng med, at han som professionel investeringsrådgiver i M utvetydigt anbefalede opkøb af disse aktier med en klar tilkendegivelse om et forventeligt betydeligt kurspotentiale, og at han i tidsmæssig sammenhæng med artiklernes offentliggørelse solgte den overvejende del af de opkøbte aktier med en samlet set betydelig økonomisk gevinst til følge. Landsretten har fundet det bevist, at det allerede på tidspunktet for T's opkøb af aktierne måtte fremstå overvejende sandsynligt for ham, at hans artikler var egnet til at påvirke kursen i opadgående retning, og at et aktiesalg i tilknytning til offentliggørelsen af artiklerne derfor ville give ham en kursgevinst, sådan som det faktisk også helt overvejende skete....
T's systematiske og betydelige køb og salg af illikvide aktier i mindre selskaber er sket med en væsentlig egeninteresse i aktuel kursstigning, og det må efter landsrettens bevisresultat lægges til grund, at hans køb, anbefaling og salg har fulgt et så fast mønster, at anbefalingerne i artiklerne i hvert fald delvis må anses for påvirket af ønsket om kursstigning.
På den baggrund tiltræder Højesteret, at Ts handlemåde udgør kursmanipulation, og at han har overtrådt værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, hvorved bemærkes, at oplysningen om, at han ejer aktier i det pågældende selskab, under de foreliggende omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at oplyse om hans meget betydelige egeninteresse i de anbefalede aktier.
…
T har i en periode på ca. 1 1/2 år systematisk foretaget kursmanipulation. Der har været tale om opkøb og salg af meget betydelige beløb og med en betydelig gevinst. Hertil kommer, at den udviste adfærd i betydeligt omfang har været egnet til at skade tilliden til markedet for handel med værdipapirer.
Højesteret finder, ... ,og straffen fastsættes herefter til fængsel i 8 måneder.
…
Der er for Højesteret enighed om, at konfiskationsbeløbet i tilfælde af domsfældelse efter landsrettens bevisresultat fastsættes som sket.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 8 måneder ."
Ifølge byrettens dom af 24. juni 2010 (som gengivet i i UfR 2013.196H) angik tiltalen 13 tilfælde (punkt a.-m.) for aktier i 8 børsnoterede selskaber (i perioden fra oktober 2006 til april 2008), herunder for aktier i G1 A/S 3 tilfælde (punkt a., c og l), hvori det hedder:
a.
"T købte i perioden 27. oktober 2006 til 6. december 2006 ... i alt 7.207 stk. børsnoterede aktier i selskabet G1 A/S til en samlet handelsværdi af 819.732,2S kr. med en gennemsnitlig købskurs på 113,74.
T skrev i månedsmagasinet A nr. 1 fra 2007 aktiekommentaren med titlen (red. titel og citat fjernet), der blev udgivet til offentligheden senest fra 11. december 2006. Det var angivet nederst i kommentaren, at (red. kommentar fjernet)
I forlængelse af udgivelse af aktiekommentaren steg omsætningen og kursen på aktien i selskabet G1 A/S.
T solgte i perioden 11. december 2006 til 24. januar 2007 i alt 7.717 stk. børsnoterede aktier i G1 A/S til en samlet handelsværdi af 1.309.408,50 kr. med en gennemsnitlig salgskurs på 169,69, alt hvorved han opnåede en uberettiget fortjeneste på ikke under 431.740,28 kr."
c.
"T købte i perioden 2. marts 2007 til 26. marts 2007 ... i alt 6.000 stk. børsnoterede aktier i G1 A/S til en samlet handelsværdi af 952.400 kr. med en gennemsnitlig købskurs på 158,73.
T skrev i månedsmagasinet A nr. 5 fra 2007 aktiekommentaren med titlen (red. titel fjernet), der blev udgivet til offentligheden senest fra den 23. april 2007. Der var ingen angivelse i aktiekommentaren om, at T havde en interesse i aktien i selskabet G1 A/S.
I forlængelse af udgivelsen af aktiekommentaren steg omsætningen og kursen på aktien i selskabet G1 A/S.
T solgte i perioden 23. april 2007 til 26. april 2007 i alt 6.800 stk. børsnoterede aktier i G1 A/S til en samlet handelsværdi af 1.206.415 kr. med en gennemsnitlig salgskurs på 177,56, alt hvorved han opnåede en uberettiget fortjeneste på ikke under 128.028,33 kr."
l.
T købte i perioden 30. november 2007 til 24. januar 2008 ... i alt 5.950 stk. børsnoterede aktier i selskabet G1 A/S til en samlet handelsværdi af 1.033.100 kr. med en gennemsnitlig købskurs på 173,63.
T skrev i månedsmagasinet A nr. 2 fra 2008 aktiekommentaren med titlen (red. titel fjernet) der blev udgivet til offentligheden senest fra den 28. januar 2008. Det var angivet nederst i kommentaren, at (red. kommentar fjernet).
I forlængelse af udgivelsen af aktiekommentaren steg omsætningen og kursen på aktien i selskabet i G1 A/S.
T solgte i perioden 28. januar 2008 til 12. februar 2008 i alt 3.950 børsnoterede aktier i selskabet G1 A/S."
Der foreligger to oversigter over kursudviklingen og antal handler for de børsnoterede B-aktier i G1 A/S - Børsoversigt 1 og Børsoversigt 2 - hvor sidstnævnte oversigt angår materiale rekvireret hos G3 under behandlingen af klagesagen, jf. nærmere nedenfor under "Klagerens opfattelse".
Børsoversigt 1 viser for perioden 3.11.2006 - 1.5.2007 (udover antal handler) en højeste kurs, laveste kurs og slutkurs. Herunder fremgår for den sidste børsdag i 2006 (29.12.2006) kurs hhv. 175, 161 og 173 (60 handler), og den første børsdag i 2007 (2.1.2007) kurs hhv. 179, 174 og 176 (59 handler). Den 1.5.2007 udgjorde kursen hhv. 192,188,5 og 190 (48 handler).
Børsoversigt 2 viser for perioden 1.1.2005 - 31.12.2008 (udover antal handler) - en kurs (svarende til slutkursen foran). Herunder fremgår for den første og sidste børsdag i året følgende kurser:
Den 3. januar 2005: kurs 55 -1 handel
Den 30. december 2005: kurs 120 - 56 handler
Den 2. januar 2006: kurs 109 - 39 handler
Den 29. december 2006: kurs 173 - 60 handler
Den 2. januar 2007: kurs 176 - 59 handler
Den 28. december 2007: kurs 178 - 9 handler
Den 2. januar 2008: kurs 172,5 - 9 handler
Den 30. december 2008: kurs 20,1- 10 handler
G1 A/S har under note 17 i årsrapporterne for 2006 og 2007 anført en kursværdi for egne aktier (52.375 stk.) pr. 31. december i årene 2006 og 2007 på hhv. 9.061 tkr. og 9.056 tkr. (svarende til kurs hhv. 173 og 172,90).
Aktieposten i G1 A/S (4.172.111 stk.) er i det købende selskabs 1. og 2. regnskabsår med status pr. 31. december i hhv. 2007 og 2008 medtaget til en værdi på hhv. 721.524.876 kr. (kostpris 542.374.430 kr. opskrivning 179.150.446 kr.) og 543.560 tkr. Der er for 1. regnskabsår anvendt dagsværdien opgjort til børskursen, og - efter ændring af regnskabspraksis - for 2. regnskabsår anvendt den indre værdis metode. G1 A/S's årsrapporter for årene 2006 - 2007 viser (i tkr.):
I Fondsbørsmeddelse nr. 95 af 26. oktober 2006 for G1 A/S - efter at bestyrelsen har behandlet selskabets ureviderede regnskab pr. 30. september 2006 (3 kvartaler), hedder det: "Regnskabet pr. 30. september 2006 udviser et resultat før skat på 52,6 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. pr. 30. juni 2006. Resultatet er noget bedre end forventet, og specielt under indtryk af den udvikling, der generelt har præget markedet for vejtransport-materiel, vurderes resultatet som tilfredsstillende. Den positive udvikling fra 1. halvår 2006 er fortsat i tredje kvartal .... Ledelsen for G1 A/S har en forventning om et resultat før skat for hele 2006 på ca. 70 mio. kr., hvilket er en opjustering i forhold til det tidligere forventede resultat før skat på ca. 60 mio. kr. i forbindelse med udsendelsen af halvårsrapporten."
I Fondsbørsmeddelelse nr. 98 af 1. marts 2007 for G1 A/S (årsregnskabsmeddelelse 2006) hedder det bl.a.: "Bestyrelsen for G1 A/S har på et bestyrelsesmøde torsdag den 1. marts 2007 behandlet og godkendt selskabets årsrapport for 2006. .... G1 A/S opnåede i 2006 et resultat før skat på 77,6 mio. kr., hvilket overstiger såvel de udmeldte forventninger til 2006 ved aflæggelsen af årsrapport for 2005, som de senest udmeldte forventninger."
I fondsbørsmeddelelse nr. 101 af 26. april 2007 (ordinære generalforsamling) hedder det bl.a.: "Bestyrelsens formand oplyste under beretningen, at selskabets resultat i 2006 overstiger de tidligere udmeldte forventninger. I år 2006 har man faktisk realiseret det hidtil bedste resultat. Resultatet er nået ved at man har haft fokus på selskabets kerneområder - og fulgt tidligere års målrettet strategi med hensyn til at udvikle disse. Selskabets primære forretningsområde er markedsføring, salg, finansiering og efter- salgsservice af nyt og brugt transportmateriel i Danmark og det øvrige Skandinavien. ... Der forventes i 2007 en fremgang i aktivitetsniveauet i forhold til 2006, idet nyetablerede aktiviteter og produktområder vil bidrage positivt til koncernens omsætning."
I Fondsbørsmeddelelse nr. 104 af 7. februar 2008 (G1 A/S opjusterer resultat for 2007) hedder det bl.a.: "Bestyrelsen for G1 A/S har ... behandlet selskabets ureviderede foreløbige regnskab for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. Bestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at de positive takster fra de første 3 kvartaler er fortsat for den sidste del af året, dog med faldende styrke. Resultatet før skat for 2007 forventes således nu at blive ca. 80 mio. kr., mod tidligere forventet ca. 70 mio. kr. og 78 mio. kr. for 2006. G1 A/S har dermed realiseret sit hidtil bedste resultat. ... I sammenligningstallene for 2006 indgår ekstraordinære indtægter på 8 mio. kr. ved salg af datterselskaberne G4 A/S og G5 ApS, som blev afhændet pr. 15. maj 2006."
Angående aktier i G1 A/S overgik KJ ved aktieoverdragelsen den 2. januar 2007 fra at have en direkte ejerandel på 81 % til at have en indirekte ejerandel på 53,67 % (66,26 % af 81 %), som efter en ændring af ejerstrukturen den 12. oktober 2009 er ændret til en indirekte ejerandel på 80,85 % (99,82 % af 81 %).
Den 12. oktober 2009 konverterede KJ således et tilgodehavende (601.580.000 kr.) i H1 (senere ApS) mod vederlag i form af nom. 601.580.000 kr. aktier i selskabet. De erhvervede aktier blev herefter samme dag indskudt som apportindskud i H2 (nom. 398.606.908 kr.) og G2 (nom. 202.973.092 kr.) mod vederlag i anparter i disse selskaber. KJ havde herefter - udover fortsat at være helejer af H2 - en ejerandel på 99,82 % i G2. Nedenfor under "SKATs udtalelse" er oplyst nærmere om faktisk disponering efter aktieoverdragelsen den 2. januar 2007.
Repræsentanten har under behandlingen af klagesagen oplyst, at man havde ønsket ejerforhold angående G1 A/S-koncernen med begge brødre, men at det ikke var lykkedes, jf. herved den efterfølgende ændring af ejerstruktur i oktober 2009, som var begrundet i udviklingen i koncernen i forbindelse med finanskrisen i 2008. For G1 A/S er afsagt konkursdekret den 8. maj 2013. Koncernen havde, da det gik godt, udvidet aktiviteten angående handel med lastbiler og trailere m.v. med bl.a. lånefinansieret leasingaktivitet, men finanskrisen fra efteråret 2008 medførte, at markedet gik ned med deraf følgende fald i omsætningen, og man havde stået med en ubrugelig vognpark.
SKATs afgørelse
For H1 medregnes for indkomstår 2007 et tilskud på 179.400.773 kr., jf. statsskattelovens § 4 samt tillige ligningslovens § 2.
Tilskuddet angår, at aktieposten på 81 % i G1 A/S er anset for købt af hovedaktionær KJ, Y1 til underpris. Underprisen fremkommer som forskellen mellem ansat værdi pr. 1. januar 2007 på 721.775.203 kr. (kurs 173/børskursen) - aftalt pris 542.374.430 kr. (kurs 130).
Ifølge ligningslovens § 2 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.
Den skattemæssige værdi ansættes som hovedregel til den noterede kurs på sidste noteringsdag inden overgangstidspunktet. Der er opdeling i A- og B- aktier, hvor kun den ene aktieklasse er noteret (her B-aktien). Da der ikke er forskel på udbytteretten på de 2 aktieklasser, anvendes samme kurs for A-aktierne som for B-aktierne (børskursen på 173).
Den officielle børskurs kan kun fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som udgør tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag. Der er henvist til Højesterets dom af 21. december 2010 i SKM 2011.15.HR om værdiansættelse i forbindelse med opgørelse af tynd kapitalisering efter selskabsskattelovens § 11.
Det findes ikke godtgjort, at den omhandlede børsmanipulation har haft afgørende indflydelse på børskursen. Ved fravigelse af børskursen skal der godtgøres en konkret sammenhæng mellem en given opskruet børskurs og den konkrete børsmanipulation. Det forhold, at den nævnte redaktør er dømt for børsmanipulation, er i sig selv ikke tilstrækkeligt for at løfte denne bevisbyrde. I relation til overtrædelse af straffelovgivningen er det tilstrækkeligt, at det er bevist, at børskursen er forsøgt påvirket ved børsmanipulation. Det er således ikke et krav, at der godtgøres en konkret sammenhæng mellem en given børsstigning og den ulovlige handling.
Det anses også for godtgjort, at den aftalte kurs 130 ligger væsentlig under selskabets markedsværdi. Herunder fremgår af fondsbørsmeddelelse nr. 95 af 26. oktober 2006, at resultatet for tredje kvartal er bedre end forventet, hvor denne type meddelelse utvivlsomt anses at have positiv indflydelse for børskursen. Endvidere blev for 2006 realiseret et overskud før skat på 77,6 mio. kr. I øvrigt er indre værdi opgjort til 140, hvor det er lagt til grund, at egenkapitalen pr. 31. december 2006 udgør 721.524.876 kr. (senere korrigeret i SKATs høringsudtalelse nedenfor). Det anses herefter at være åbenbart, at aktiernes kurs væsentlig oversteg den aftalte kurs, og at forskellen i den aftalte kurs og børskursen ikke kan forklares ved børsmanipulation.
I artiklen i magasinet A nr. 1, 2007 er der heller ikke beskrevet noget, der ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold i koncernen.
I perioden fra den 2. januar 2007 til den 1. maj 2007 er børskursen mellem 174 og 192, hvor en medvirkende årsag hertil kan være selskabets oplysninger i Fondsbørsmeddelelse nr. 98 af 1. marts 2007.
Revisors vurderingsberetning - som alene angiver, at de overdragne aktier mindst svarer til det aftalte vederlag - kan ikke tillægges afgørende skattemæssig betydning. Endvidere er beregningsmodellen i vurderingsberetningen en simpel beregning baseret på en indtjeningsbaseret model, som ikke kan anvendes til understøttelse af kursen pr. 1. januar 2007, jf. nærmere SKATs afgørelse side 16.
Selskabet har oplyst, at "Ledelsen er af den opfattelse, at de ikke kan medvirke til at understøtte en kurs, som virker kunstig høj, hvilket de vil kunne ved at overdrage en stor aktiepost til børskursen på transaktionsdagen. Hvis ledelsen havde understøttet en kunstig høj kurs, ville dette have medført en risiko for at ledelsen kunne mistænkes for medvirkende til kursmanipulation." Dette anses ikke at kunne begrunde en fravigelse af børskursen. Således er aktieposten ikke udbudt via børsen, men overdraget i en enkelt- stående handel.
G1 A/S aktien er handlet næsten hver børsdag. På den baggrund er aktien ikke handlet i et så ubetydeligt omfang og dermed så illikvid, at børskursen skal fraviges af denne grund.
SKATs udtalelse
I udtalelse af 23. maj 2014 er der fremkommet bemærkninger til klagen af 13. marts 2014.
Angående korrektion af faktum udgjorde den indre værdi for aktierne i G1 A/S pr. 31. december 2016 ikke 140 pr. aktie. I udtalelsen hedder det: "Der er tale om en fejl fra SKATs side, idet SKAT har lagt til grund, at den regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2006 er opgjort til 721.524.876 kr. Endvidere skulle der have været anført at der er tale om den regnskabsmæssige værdi i selskabet H1 pr. 31.12.2007. SKATs argumentation i kendelsen af d. 19.12.2013 side 15 afsnit 2 og 3 skal således udgå af den samlede argumentation." Dette anses ikke at begrunde en ændret beskatning for selskabet. Forholdet udgør alene et af en række argumenter for, at kursen skal fastsættes til børskursen 173 ved overdragelsen.
Angående beskatningsretten til aktieavancer i Y1 ses klagerens argument - at KJ, som skattemæssigt hjemmehørende i Y1, havde skattemæssig interesse i en så høj overdragelsessum som mulig - ikke at kunne tillægges vægt. Det er således opfattelsen, at der har været andre skattemæssige overvejelser til grund for overdragelsen, herunder hedder det i udtalelsen (KJ og KA benævnt hhv. KJ og KA):
"Det må herefter lægges til grund, at formålet med aktieoverdragelse var iværksættelse af et skattearrangement, der havde følgende indhold:
1. KJ overdrog sine aktier i G1 A/S til H1. Overdragelsessummen blev finansieret ved, at G1 A/S optog et lån i F3-bank i Danmark. Renterne på dette lån er fradragsberettigede for H1.
2. KJ anbragte provenuet for salget af aktierne i F3-bank på Gibraltar. Renteindtægter og andet afkast på dette er givetvis ikke beskattet hos KJ.
3. KJ betalte via F3-banks afdeling på Gibraltar H1's gæld til F3-bank i Danmark. Derved får H1 i stedet en gæld til KJ.
4. Denne indfries imidlertid ved konvertering af gæld til aktier.
Herved har H1 uden indvirkning på sin likviditet eller egenkapital fået rentefradrag for et større beløb uden, at KJ er blevet beskattet af det modsvarende afkast. SKAT finder det sandsynligt, at der er tale om en forud fastsat lukket kredsløb vedrørende pengestrømmene.
Derfor er overdragelsen ikke motiveret i KJ's ønske om at få et (skattefrit) afkast ved salg af aktierne. Størrelsen af overdragelsessummen er formentligt i stedet fastsat ud fra størrelsen af det lån, som F3-bank var villig til at yde."
SKAT havde i første omgang forsøgt at godtgøre, at der var tale om et skattearrangement, der ikke skulle tillægges skattemæssig virkning, men efter korrespondance med F3-bank, jf. nærmere SKATs udtalelse side 2-3 valgte SKAT alene at fokusere på værdiansættelsen. Det materiale, som F3-bank den 4. juli 2013 har fremsendt til SKAT var følgende:
- "Kopi af underskrevet og dateret låneaftale underskrevet d. 28.11.2007 og effektueret
30.11.2007.
- 02.10.08 er en intern forlængelse af trækket i forbindelse med genforhandling, der findes ingen dokumenter.
- Forlængelse af d. 4.11.2008"
SKAT har ikke haft kendskab til KJ's skattemæssige status i Y1 på overdragelsestidspunktet af aktierne i G1 A/S til H1. SKAT har således ikke haft dette forhold med til bedømmelse i forbindelse med overdragelsen pr. 1. januar 2007.
I udtalelsen anføres om faktiske forhold som SKAT blev bekendt med i forbindelse med den gennemførte kontrol af pengetransaktioner m.m. ved KJ's salg af G1 A/S aktier til H1 pr. 1.1.2007:
"Udgangspunktet for kontrollen har været oplysninger fra projekt Money Transfer om
1) overførsel af 542.374.430 kr. til KJs bankkonto i F3-bank, (Gibraltar) d. 30.11.2007 fra lånekonto i F3-bank, Danmark, oprettet af selskabet H1. Beløbet dækker betaling for H1’s køb af G1 A/S aktier pr. 1.1.2007.
2) overførsel til F3-bank, Danmark (H1 låneretskonto), fra KJ ved F4-bank., Gibraltar i perioden 6. juni 2008 til 3. juli 2009 med i alt 38.801.501,67 kr. Beløbene er indsat på H1 låneretskonto i F3-bank, Danmark og dækker tilskrevne renter på H1 lån 542.374.430 kr.
3) overførsel til F3-bank, Danmark, 550.642.491,24 fra KJ ved F4-bank., Gibraltar d. 3. juli 2009 til H1 låneretskonto i F3-bank, Danmark.
samt
4) gældskonvertering d. 12.10.2009 af KJs tilgodehavende hos selskabet H1 opgjort til kr. 601.580.000 kr. Beløbet fremkommer ved overførsel 542.374.430 kr. fra KJ, Gibraltar jf. ovenfor og de af KJ overførte beløb fra Gibraltar 38.801.501,67 kr. til låneretskonto i F3-bank, Danmark, og tilskrevne renter på mellemregning i perioden 1.1.2007 til 30.11.2007 i alt 22.372.945 kr. (forrentning af H1 gæld til KJ i forbindelse med køb af aktierne i G1 A/S til selskabet d. 1.1.2007).
Konsekvenser af ovenstående transaktioner var følgende:
Selskabet H1 har i perioden 1.1.2007 til 12.9.2009 haft et rentefradrag i den skattepligtige indkomst på 22.372.945 kr. og 38.801.501,67 kr. jf. ovenfor i alt 61.174.446,67 kr. Dette beløb er indgået som fradrag i sambeskatningskredsen med H2 som administrationsselskab, hvor koncernen før dette rentefradrag havde positiv indkomst.
Ved gældskonvertering d. 12.10.2009 af tilgodehavende opgjort til kr. 601.580.000 kr. konverterer KJ dette tilgodehavende i H1 til aktier i selskabet. Konverteringen sker til kurs 100, således at KJ modtager H1-aktier nom. 601.580.000 kr.
Samme dag (12.10.2009) foretager KJ ved apportindskud ved overdragelse af aktierne til H2 og G2.
Der henvises til vedlagte bilag 1 for yderligere specifikation af konsekvenserne ved gældskonverteringen d. 12.10.2009.
Herefter ejer KJ ikke nogen aktier i H1(398.606.908 202.973.092) = 601.580.000)
KJ ejer herefter i stedet 99.82 % af aktierne i H1 via 100% ejerskab i H2 og ved ejerskab af 99,82 % i G2. KJ's bror KA ejer herefter kun 0,18 % af aktierne i G2
Selskabet H1 er ved gældskonverteringen blevet frigjort for gæld til KJ på i alt 601.580.000 kr.
Af bestyrelseserklæring, jf. ASL § 33 a fremgår følgende: "I henhold til aktieselskabslovens § 33a, stk. 1, kan bestyrelsen for H1, CVR-nr. …12, oplyse, at den gældspost stor 601.580.000 kr., der ønskes konverteret til aktiekapital, hidrører fra lån fra KJ til selskabet, optaget i efteråret 2009. Årsagen til gældsstiftelsen er, at KJ delvist har finansieret driften af selskabet. Forslaget om gældskonverteringen er begrundet i ønsket om at øge selskabets soliditet og egenfinansiering." "Konsekvenserne for KJ var
at han har fået overført 542.374.430 kr. d. 3.11.2007 fra H1 låneretskonto i F3-bank, Danmark til sin konto i F4-bank. KJ har således i perioden fra d. 30.11.2007 til d. 3.7.2009 har haft 542.374.430 kr stående på sin konto i F4-bank. SKAT har ikke kendskab til hvad eventuelle renteindtægter eller andet afkast har udgjort og hvorledes en evt. beskatning heraf er sket.
at KJ ved overførsel af 542.374.430 kr. samt 38.801.501,67 kr. til H1 låneretskonto i F3-bank, Danmark fra sin konto på Gibraltar og efterfølgende gældskonveretring opnåede 99,82 % ejerandel af G1 A/S (via en ejerandel på 99,82 % i H1) ved et 100% ejerskab i H2 og 99,82 % ejerskab i H1"
Angående det anførte interessemodsætningsforhold mellem KJ og KA er SKAT ikke enig i, at KJ har fået udvandet sin andel (tidligere 81%) af aktierne i G1 A/S. KA får efter de nævnte omstruktureringer og salg alene 0,18 % af G2, der ejer 33,74 % af H1, jf. fremlagt oversigt over ejerforholden (i udtalelsen benævnt bilag 1). Herefter kan dette argument heller ikke tillægges vægt.
Angående bl.a. artikler bragt i magasinet A anses straffesagen ikke at kunne tages som udtryk for, at Højesteret har vurderet, at børskursen var kunstig høj som følge af den begåede børsmanipulation. Det er korrekt, at Højesteret har idømt redaktør R konfiskation af den fortjeneste, som han realiserede på aktierne. I straffesagen var det afgørende, om det kunne bevises, at redaktør R var skyldig i børsmanipulation, hvilket i sig selv er en strafbar handling. Herefter blev det konstateret, at redaktør R havde realiseret avancer, som herefter blev konfiskeret. Højesteret har ved fastsættelsen af konfiskationen ikke vurderet selskabets reelle værdi uden børsmanipulation. Højesteret har blot konfiskeret den faktisk realiserede fortjeneste. Endvidere fastholdes kursen på et højere niveau gennem længere tid, hvilket indikerer at én mands artikel ikke alene kan bibringe en ekstra høj kurs så længe.
SKAT har i udtalelse af 18. maj 2018 fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes.
Det er opfattelsen, at der ikke foreligger "særlige omstændigheder'', der gør, at børskursen er et uegnet udtryk for markedsværdien. Børskursen anses ikke kunstig høj som følge af den begåede kursmanipulation. Der henvises bl.a. til, at kursen fastholdes på et højere niveau gennem længere tid, hvilket indikerer at én mands artikler ikke alene kan bibringe en ekstra høj kurs så længe.
Videre foreligger i denne sag en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2, idet sælger ved disponeringen ifølge aftalen af 2. januar 2007 - via H2 - havde en ejerandel på 66,6 % i det købende selskab.
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at kursen på aktierne fastsættes til 130, således at tilskudsbeskatningen på 179.400.773 kr. bortfalder.
Ved den påklagede afgørelse mangler inddragelse af en række relevante forhold, der understøtter, at den aftalte kurs 130 var udtryk for markedsprisen på overdragelsestidspunktet.
Der er ingen tvivl om, at overdragelsen af ejerandelen i G1 A/S på ca. 81 % fra KJ til H1 formelt set er omfattet af ligningslovens § 2.
For sælgeren havde overdragelsen imidlertid den konsekvens, at han gik fra at have en personlig ejerandel i G1 A/S på ca. 81 % til alene at have en indirekte ejerandel på ca. 53,46 % (66 % af 81 %). Som modstykke hertil voksede broderen, KAs indirekte ejerandel i G1 A/S med de resterende ca. 27,54 % (34 % af 81 %). I realiteten indebar overdragelsen således en indirekte overdragelse af G1 A/S aktier fra KJ til broderen KA.
Brødre anses efter sædvanlig skattepraksis ikke for interesseforbundne parter, jf. bl.a. afgørelsen i TfS 2008,773. Heri anfører SKAT i en indstilling til Skatterådet: "SKAT har lagt vægt på, at aktiverne fordeles imellem de 2 aktionærer, som er brødre. Søskendeforhold og fætter -/kusineforhold anses som udgangs- punkt skattemæssigt som parter med modstridende interesser. Sagens øvrige oplysninger giver ikke SKAT grundlag for at fravige dette udgangspunkt."
KJ, som i 2007 var skattemæssigt hjemmehørende i Y1, havde en åbenbar interesse i at udløse så store personlige aktieavancer som muligt. Efter art. 15, stk. 6 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1 tilkom beskatningsretten til aktier formelt set Y1, men efter intern engelsk ret blev beskatningsretten ikke udnyttet, således at han de facto ikke var skattepligtig af aktieavancer. Omvendt havde broderen; KA (med en indirekte ejerandel af det købende selskab på ca. 34 pct.) en interesse i, at aktierne blev overdraget til så lav en værdi som overhovedet muligt. Dette åbenbare interessemodsætningsforhold mellem de to brødre anses at understøtte, at den aftalte overdragelseskurs 130 var udtryk for markedsprisen.
Til støtte for, at det købende selskab, H1, ikke blev tilført en økonomisk formuefordel ved transaktionen den 2. januar 2007, er det endvidere gjort gældende, at der forelå særlige omstændigheder, der begrundede fravigelsen af børskursen på 173, og at den aftalte overdragelseskurs på 130 var udtryk for markedsværdien på overdragelsestidspunktet.
Markedsværdien af børsnoterede aktier fastsættes med udgangspunkt i børskursen, jf. herved Højesterets dom i SKM 2011.15.HR. I dommens præmisser tages imidlertid forbehold, således at børskursen fraviges, såfremt der foreligger "særlige omstændigheder''. Det præciseres ikke nærmere, hvad der ligger i udtrykket "særlige omstændigheder".
I denne sag anses der utvivlsomt at foreligge særlige omstændigheder, der gør det påkrævet at fravige børskursen på 173, jf. nærmere præmisserne i SKM 2011.15.HR.
Børskursen på B-aktierne i G1 A/S havde i perioden januar - november 2006 ligget nogenlunde stabilt (i niveauet 90 - 100), og selv om aktierne var børsnoterede, var de meget illikvide, herunder blev aktierne i gennemsnit handler mindre end 10 gange dagligt, og det var derfor ikke unormalt, at børskursen lå relativt stabilt i længere perioder. Imidlertid sker der primo december 2006 en - i første omgang - uforklarlig stigning i børskursen (den 30.11.2006/kurs 111,50, den 7.12.2006/kurs 129,5, den 13.12.2006/kurs 177,5). Samtidig med kursstigningen blev der registreret en voldsom stigning i antal daglige handler, hvor aktien på sit højeste den 12. 13. og 14. december 2006 blev handlet hhv. 252, 247 og 226 gange.
Det viste sig, at kursen på aktierne i G1 A/S "blev talt kunstigt op" ved de af redaktør R bragte artikler i magasinet A, jf. herved kopi af eksemplarer af artiklerne nr. 1, 2007 og nr. 5, 2007 (modtaget på (red. fjernet navn på biblioteket) Bibliotekerne hhv. den 13. december 2006 og den 21. april 2007). Herunder har det efterfølgende vist sig, at artikel nr. 1, 2007 i hvert fald var offentligt tilgængelig den 11. december 2006, jf. herved sagsfremstillingen til straffesagen i UfR 2013.196 H, hvori det hedder: "T skrev i månedsmagasinet A nr. 1 fra 2007 aktiekommentaren med titlen ... der blev udgivet til offentligheden senest fra 11. december 2006." Yderligere viste det sig, at G1-aktien havde været udsat for kursmanipulation, jf. artiklen i magasinet N af 2. september 2009 og senere Højesterets dom af 18. oktober 2012 (i UfR 2013.196H), hvor redaktør R blev dømt for kursmanipulation (8 måneders ubetinget fængselsstraf), og desuden stadfæstede Højesteret landsrettens konfiskationsdom.
Konfiskation idømmes alene med henblik for at fjerne en uretmæssig formuefordel, som er opnået ved en strafbar handling. I bl.a. Strafferettens Almindelige del, Sanktionslæren II af Knud Waaben, 3. udgave 1993, side 73 hedder det: "Konfiskation af en forbrydelses udbytte går på at fjerne en uretmæssig formuefordel. Det kan have præventiv betydning at understrege, at forbrydelser ikke betaler sig (når de opdages), men desuden er det rimeligt at hævde, at strafbar virksomhed ikke begrunder en acceptabel adkomst til det, der er indvundet. "
Ved Højesterets dom af 18. oktober 2012 er der fastslået en nøje sammenhæng mellem den af redaktør R begåede kursmanipulation og kursstigningen på G1-aktien. Højesteret var således af den opfattelse, at hans "adfærd i betydeligt omfang havde været egnet til at skade tilliden til markedet for handel med værdipapirer". Højesterets præmisser i straffesagen mod redaktør R - herunder den idømte konfiskationsdorn - kan ikke udlægges anderledes, end at den noterede børskurs på G1-aktien var manipuleret. Det er helt åbenlyst, at en manipuleret børskurs ikke er egnet som grundlag for en værdiansættelse. Der anses således helt utvivlsomt at foreligge særlige omstændigheder, der gør det påkrævet at fravige den manipulerede børskurs på 173, jf. nærmere præmisserne i SKM 2011.15.HR. KJ udviste ved sin fravigelse af børskursen alene "rettidig omhu".
Supplerende børsmateriale angående G1 A/S(B) for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2008, der under behandlingen af klagesagen er rekvireret hos G3, Copenhagen (Børsoversigt 2), ses i relation til udviklingen i børskursen i december 2016 at sandsynliggøre en påfaldende tidsmæssig sammenhæng med særligt med artiklen i magasinet A nr. 1, 2007, medens en sådan sammenhæng ikke kan spores for fondsbørsmeddelelser afgivet omkring transaktionstidspunktet den 2. januar 2007, jf. nærmere repræsentants indlæg af 15. august 2017.
Med udgangspunkt i to udarbejdede diagrammer (bilag A og bilag B) er det opfattelsen, at der er en klar sammenhæng mellem offentliggørelsen af de to artikler i magasinet A (nr. 1, 2007 og nr. 5, 2007) og udviklingen i børskursen.
I forbindelse med offentliggørelsen af den første artikel (red. artikel titel fjernet), der fandt sted senest den 11. december 2006 - steg aktien således samme dag fra kurs 130 til kurs 145, og aktien blev handlet 103 gange, hvilket på daværende tidspunkt var det ubetinget højste antal registrerede handler på en enkelt børsdag. Kursen lander efter at være gået opad de følgende dage pr. 13. december 2006 på 177,5, hvorefter kursen slutter med en ultimo kurs pr. 29. december 2006 på 173. På sit højeste blev aktien den 12., 13 og 14. december 2006 handlet hhv. 252 gange, 247 og 226 gange. I december 2006 blev der ikke afgivet fondsbørsmeddelelser fra selskabet eller andet, der kunne understøtte den voldsomme udvikling i børskursen, og børskursen synes fuldstændig upåvirket af fondsbørsmeddelelse nr. 95 af 26. oktober 2006. Umiddelbart ses det alene at være fondsbørsmeddelelse nr. 87 af 16. december 2005 (om køb af en byggegrund i Oslo), som har haft indflydelse på kursudviklingen (kursen steg fra 95 til et niveau på omkring 105-110), og aktien blev i de efterfølgende dage handlet helt op til 74 gange.
Efter offentliggørelsen omkring den 21. april 2007 af den anden artikel (red. titel på artikel fjernet) - der overordnet set er uden betydning for nærværende sag - blev G1 A/S-aktien handlet mandag den 23. april 2007, hvor børskursen steg fra kurs 159,5 til kurs 175. I den følgende periode på ca. 3 uger steg aktien herefter støt til kurs 245 på sit højeste pr. 15. maj 2007. Antallet af daglige handler lå flere dage på mere end 80 - og med 131 handler som det højeste pr. 7. maj 2007. Artiklen blev offentliggjort nogenlunde samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten for 2006 ved fondsbørsmeddelelse nr. 100 af 18. april 2007 og fondsbørsmeddelelse nr. 101 af 26. april 2007. De to fondsbørsmeddelelser, som overordnet udtrykker sig meget positivt om de realiserede resultater i koncernen og om forventningerne til fremtiden, menes desuagtet ikke at have haft nogen indflydelse på kursudviklingen. Overordnet set er disse blot en gentagelse af den økonomiske redegørelse, som selskabet afgav ved fondsbørsmeddelelse nr. 98 af 1. marts 2007.
Specielt i relation til fondsbørsmeddelelser forekommer analysen i de to diagrammer (bilag A og bilag B) overraskende. G1 A/S var inde i en positiv udvikling, da aktierne blev overdraget i januar 2007, og gennem 2006 var forventningerne til årsresultatet blevet opjusteret flere gange, herunder med 10 mio. kr. før skat ved Fondsbørsmeddelelse nr. 95 af 26. oktober 2006, uden at denne medførte en stigning i børskursen. Noget kunne tyde på, at opjusteringen var forventet af fondsbørsen og dermed allerede indregnet i børskursen. I hvert fald anses det at måtte konstateres, at fondsbørsmeddelelser, der er afgivet op til transaktionstidspunktet den 2. januar 2007, har haft en overraskende lille - eller slet ingen - indvirkning på børskursen.
Omvendt kan der spores en meget klar sammenhæng mellem offentliggørelsen af de to artikler i magasinet A.
Der er intet overraskende i, at aktiekursen efterfølgende holder sig på det høje niveau. I begge artikler bragt i magasinet A nr. 1, 2007 og nr. 5, 2007 anførte redaktør R, at en investering i G1 A/S-aktien var en langsigtet investering - på et til to år. Investeringen henvendte sig således ikke til den kortsigtede daytrader. Investorerne blev stillet i udsigt, at aktien skulle tage et "kvantespring" på længere sigt. Den eneste, der med sikkerhed ikke fulgte anvisningen i artiklerne, var forfatteren selv, der i straffesagen (UfR 2013.196.H) blev dømt for kursmanipulation i alle tre retsinstanser, jf. nærmere repræsentants indlæg af 15.august 2017, herunder med citat af byrettens præmisser, samt indlæg af 12. juni 2018. I den første artikel (red. titel på artikel fjernet) anføres det således: (red. citat fra artikel fjernet) I den anden artikel (red. overskrift på artikel fjernet) anføres det tilsvarende: (red. citat fra artikel fjernet).
Fastsættelsen af overdragelseskursen til 130 var udtryk for en afbalanceret og saglig vurdering af samtlige faktuelle omstændigheder, der gjorde sig gældende pr. 2. januar 2007. Der er til støtte herfor henvist til det interne arbejdspapir (nævnt foran under "Faktiske oplysninger"). Som det fremgår lå der meget grundige overvejelser bag kursfastsættelsen på 130 pr. aktie. Der var overvejelser for og imod, men ledelsen var af den klare opfattelse, at den gunstige kursudvikling, der pludselig blev registreret i december 2006, var helt urealistisk. Man besluttede derfor at fravige børskursen i nedadgående retning for ikke at påvirke børskursen yderligere.
G1 A/S realiserede i 2006 et overskud før skat på 77,6 mio. kr., og som følge af den gode indtjening var det parternes opfattelse, at den noterede børskurs frem til ultimo 2006 i kursspændet 90 - 110 lå i den lave ende. Omvendt var man af den klare opfattelse, at den gunstige kursudvikling, der pludselig blev registreret i december 2006, var urealistisk høj.
Den af parterne aftalte kurs på 130 pr. aktie lå også 78 kurspoint over kurs indre værdi. Den regnskabsmæssige indre værdi pr. aktie for G1 A/S pr. 31. december 2006 var således ikke kurs 140, som beregnet i SKATs afgørelse, men alene kurs 52 (266.212.000 kr./5.150.914 stk.), idet den regnskabsmæssige egenkapital udgjorde 266.212.000 kr. For så vidt SKAT også har erkendt dette i sin høringsudtalelse, men desuagtet har fastholdt kurs 173, anses dette at efterlade det indtryk, at SKAT forfølger en forhøjelse af skatteansættelsen for 2007 - og det for "enhver pris".
Det ses ikke at kunne tillægges betydning for kursfastsættelsen den 2. januar 2007, at H1 for dets 1. regnskabsår med status pr. 31. december 2007 - og dermed ca. 1 år efter transaktionstidspunktet - har medtaget den købte aktiepost i G1 A/S til en værdi på 721.524.876 kr., hvor opgørelsen er sket til dagsværdien opgjort efter børskursen. Der lå overvejende børsetiske overvejelser bag fravigelsen af børskursen i nedadgående retning ved overdragelsen af aktieposten den 2. januar 2007. Med henblik på at sikre fuld transparens i forhold til offentligheden udsendte G1 A/S fondsbørsmeddelelse nr. 96 på transaktionsdagen, hvori selskabet redegør for aktiehandlen - herunder kursfastsættelsen i detaljer. Der gjorde sig ikke samme børsetiske hensyn gældende i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for H1 pr. 31. december 2007, hvor aktieposten som beskrevet er optaget til dagsværdi, idet det nu engang er det gængse regnskabsprincip for indregning af børsnoterede aktier.
Sagen angår alene spørgsmålet om værdiansættelse af G1 A/S-aktier ved overdragelsen ifølge aftalen af 2. januar 2007, og de efterfølgende økonomiske transaktioner, der blev gennemført i 2008 og 2009 - som SKAT indgående redegør for, jf. side 2-5 i udtalelsen af 23. maj 2014 - har ingen relevans i forhold til værdiansættelsen af aktierne i 2007, men for en god ordens skyld bekræftes, at der er gennemført økonomiske transaktioner i overensstemmelse med SKATs beskrivelse.
KJ kom - som anført i SKATs udtalelse af 23. maj 2014 - ultimativ til eje aktieposten i G1 A/S igen. Dels via aktierne i H2 (100 pct.), og dels via aktierne i H1 (99,82 pct.), jf. det af SKAT udarbejdede bilag 1. Det afvises dog på det kraftigste, at dette skete som led i et nøje planlagt "skattearrangement" eller som del af et "lukket kredsløb".
Købesummen for aktierne i G1 A/S på 542.374.430 kr., som blev indsat på KJs konto i F4-bank pr. 30. november 2007, blev finansieret af H1 ved optagelse af lån i F3-bank, Danmark. KJ har - i overensstemmelse med SKATs antagelse herom - ikke betalt skat af de renteindtægter, han oppebar fra den private konto i F4-bank, som salgssummen for aktierne i G1 A/S blev indsat på. Den manglende beskatning, der skete under nøje respekt af det engelske skattesystem, var ikke udtryk for skatteunddragelse fra KJs side.
Finanskrisen kunne ikke forudses, da aktierne blev overdraget i 2007, og da lånet til finansiering af købesummen for aktierne i G1 A/S blev optaget, havde parterne en klar forventning om, at H1 ville være i stand til at afvikle lånet via udbytteudladninger fra G1 A/S.
Parternes forventning om, at H1 ville være i stand til at afvikle lånet i F3-bank, Danmark svigtede imidlertid med finanskrisens indtog i 2008. G1 A/S koncernen omsatte i 2007 for 1.258 mio. kr. Med finanskrisens indtog faldt koncernens omsætning i 2008 til 996 mio. kr., 2009 til 558 mio. kr. og 2010 til 532 mio. kr. Faldet i omsætningen fik tillige indflydelse på driftsresultatet, og overskuddet faldt således markant fra 2007 (81 mio. kr. før skat) til 2008 (15 mio. kr. før skat) - til at blive underskudgivende i 2009 (-69 mio. kr. før skat) og 2010 (-54 mio. kr. før skat).
I 2008 og 2009 havde KJ fortsat tillid til, at de økonomiske problemer i G1 A/S-koncernen var forbigående. Dette var årsagen til, at han personligt understøttede H1 med ydelse af lån, der kunne dække rentebetalingerne til F3-bank - og senere til indfrielse af lånet i F3-bank, Danmark med kr. 550.642.491,24 pr. 3. juni 2009. Den af SKAT i bilag 1 beskrevne ejerstruktur opstod i forbindelse med, at KJ pr. 12. oktober 2009 konverterede sit samlede tilgodehavende i H1 601.580.000 kr. til aktier.
SKAT har henvist til, at der ved de foretagne transaktioner blev opnået et rentefradrag på 61 mio. kr. i koncernen, jf. herved at H1' rentefradrag for perioden 1. januar 2007 til 12. september 2009 indgår som fradrag i sambeskatningskredsen med H2 som administrationsselskab. I tilknytning hertil kan oplyses, at skattereglerne i både Danmark og Y1 blev efterlevet til punkt og prikke. Herunder har koncernen iagttaget gældende regler om tynd kapitalisering, EBIT-regel samt renteloft-regel, jf. nærmere selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C.
Der er på nuværende tidspunkt ingen tvivl om, at aktierne i G1 A/S, der blev erklæret konkurs pr. 8. maj 2013, er værdiløse.
KJ, som fik indsat salgssummen for G1 A/S-aktierne 542.374.430 kr. på sin konto i F4-bank pr. 30. november
2007, havde således på dette tidspunkt en likvid formue i F4-bank på mere end 1/2 mia. kr. Denne personlige formue har han fuldstændig "sat over styr" i det som SKAT benævner et nøje planlagt "skattearrangement". Ingen personer ved deres "fornufts fulde brug" sætter en likvid formue på mere end ½ mia. kr. over styr, med henblik på opnåelse af et rentefradrag i en koncern på 61 mio. kr.
Da KJ overdrog aktierne pr. 2. januar 2007, lå det således på ingen måde i kortene, at han på noget tidspunkt igen skulle være eneejer af aktierne. Dette skete alene som en konsekvens af en række meget uheldige økonomiske omstændigheder - hvor særligt finanskrisen har sin meget store del af ansvaret. Det fastholdes således, at der var et klart interessemodsætningsforhold mellem brødrene KJ og KA, da kursen på G1 A/S-aktierne blev fastsat til 130 ved aftale af 2. januar 2007.
Det åbenbare interessemodsætningsforhold mellem brødrene KJ og KA bevirkede, at der blev gjort meget store overvejelser i relation til at fastsætte afståelsessummen for aktierne korrekt. Det lå således parterne meget på sinde, at afståelsessummen skulle udtrykke den reelle markedsværdi.
Foretages et hypotetisk tankeeksperiment gående på, om en professionel investor for egen regning og risiko kunne finde på, at købe den konkrete aktiepost i G1 A/S til kurs 173 pr. 2. januar 2007 - hvis den pågældende på købstidspunktet, havde fuldt indblik i sagens faktiske forhold - herunder i at redaktør R efterfølgende blev idømt straf for kursmanipulation vedr. aktien, findes svaret på dette hypotetiske spørgsmål at være helt enkelt. Med et sådant kendskab ville kun en "tåbe" kunne finde på at gennemføre et køb til kurs 173.
Den aftalte kurs 130 var således udtryk for markedsværdien pr. 2. januar 2007.
Landsskatterettens afgørelse
Klagen angår, at H1 er anset at have modtaget et skattepligtigt tilskud på 179.400.773 kr. ved køb ifølge aftale af 2. januar 2007 fra som sælger KJ, Y1, af en aktiepost i det børsnoterede selskab, G1 A/S, svarende til en ejer- og stemmeandel i selskabet på hhv. 81 % og 93,2 %.
Det købende selskab (stiftet den 18. december 2006) var ejet af KJ og hans broder (KA) via hvert deres helejede selskab (hhv. H2 og G2).
Et selskab, der køber aktiver af en hovedaktionær eller et moderselskabs hovedaktionær mod et vederlag under markedsprisen, er skattepligtig af underprisen efter statsskattelovens § 4, jf. tillige ligningslovens § 2, stk. 1.
Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter, herunder skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
G1 A/S havde en aktiekapital på nom. 30.905.484 kr. (5.150.914 stk.) opdelt i unoterede A-aktier og børsnoterede B-aktier, hvor forskellen på A- og B-aktierne var stemmeretten (nom. 10.266.408 kr. A-aktier/102.664.080 stemmer og nom. 20.639.076 kr. B-aktier/20.639.076 stemmer). Den købte aktiepost angik nom. 25.032.666 kr. aktier (4.172.111 stk.), heraf nom. 9.986.418 kr. A-aktier og nom. 15.046.248 B-aktier, eller en andel af A- og B-aktierne i selskabet på hhv. 97,3 % og 72,9 %.
Ved tilskudsbeskatningen på 179.400.773 kr. er aktieposten i G1 A/S, som er købt til en aftalt pris på 542.374.430 kr. (kurs 130 pr. stk.), hvor kursen for B-aktierne i G1 A/S på den sidste børsdag (29. december 2006) forud for overdragelsen sluttede på kurs 173, jf. herved overdragelsesaftalens punkt 3, anset at have en værdi på 721.775.203 kr. (kurs 173 pr. stk.).
Ved disponeringen ifølge aftalen af 2. januar 2007, hvor sælger - via H2 - havde en ejerandel på 66,26 % i det købende selskab - foreligger en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens§ 2. Dette ses der heller ikke mellem sagens parter at være uenighed om.
Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter af aktier i et børsnoteret selskab gælder som udgangspunkt, at værdien af aktier i børsnoterede aktieklasser ansættes til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag, jf. herved også Højesterets dom af 21. december 2010 i SKM 2011.15.HR.
Af Ligningsvejledningen januar 2008, S.G. 2.4.6.1 om børsnoterede aktier fremgår videre - udover at børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt - at aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages til samme værdi som kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til den unoterede aktieklasse, på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for aktierne i den børsnoterede aktieklasse.
I relation til værdiansættelsen ved overdragelsen af aktier i G1 A/S ifølge aftalen af 2. januar 2007 - hvor det må lægges til grund, at der såvel ved overdragelsen som ved ansættelsen er anvendt samme kurs for A- og B-aktierne (hhv. kurs 130 og kurs 173) - kan det som udgangspunkt i overensstemmelse hermed tiltrædes, at der anvendes samme kurs for de unoterede A-aktier som for de børsnoterede B-aktier.
Problemstillingen er herefter, om der ved værdiansættelsen af de børsnoterede B-aktier - og dermed også af de unoterede A-aktier - foreligger særlige omstændigheder, som begrunder en fravigelse af den noterede kurs på 173, som er lagt til grund ved ansættelsen.
3 retsmedlemmer - herunder retsformanden - udtaler:
Det er til støtte for bortfald af tilskudsbeskatningen bl.a. gjort gældende, at den noterede kurs for B-aktierne i G1 A/S på 173 var begrundet i, at aktierne blev talt kunstigt op ved børsmanipulation, og at kurs 130 må anses som udtryk for aktiernes handelsværdi. Herunder er der henvist til, at redaktør R i forbindelse med investeringsanbefalinger angående bl.a. G1 A/S aktier er blevet dømt for kursmanipulation, jf. Højesterets dom af 18. oktober 2012 (UfR 2013.196H) og artikler i magasinet A, herunder nr. 1, 2007 og nr. 5, 2007 (ifølge oplysningerne i straffesagen udgivet til offentligheden senest fra hhv. 11. december 2006 og 23. april 2007). Videre er fremlagt børsmateriale rekvireret under behandlingen af klagesagen (Børsoversigt 2), hvor de heri anførte kurser svarer til slutkurser i børsmateriale fremlagt for SKAT (Børsoversigt 1), jf. tillige udarbejdede diagrammer.
Synspunktet, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en fravigelse af børskursen 173, herunder at kurs 130 kan anses som udtryk for den reelle værdi, ses ikke at kunne tiltrædes.
Højesterets dom i straffesagen mod redaktør M - om børsmanipulation angående aktier i bl.a. G1 A/S - kan i overensstemmelse med SKATs opfattelse ikke i sig selv anses som udtryk for en stillingtagen til selskabets reelle værdi uden børsmanipulationen. Hertil kommer, at om end der ud fra de børskurser, som fremgår af Børsoversigt 2, indtil den 11. december 2006 blev handlet B-aktier til kurser, som ikke oversteg overdragelseskursen på 130, blev der ikke alene i den resterende del af år 2006, men fortsat i hele år 2007 handlet B-aktier til kurser, som oversteg denne kurs. For så vidt kursen således sluttede den sidste børsdag forud for overdragelsen (den 29. december 2006) på 173 og den første børsdag i 2007 (den 2. januar 2007) på 176, blev der således tillige i 2007 handlet til handlet til kurser i første halvår på mellem 145 og 245 og i andet halvår på mellem 161 og 209.
Samtidig viser fondsbørsmeddelelser for G1 A/S samt også årsrapporten for 2006, at der var en positiv økonomisk udvikling for dette år, og at der også for koncernen var et resultat før skat, som oversteg tidligere udmeldte forventninger. Herunder viser de regnskabsmæssige oplysninger for G1 A/S, at koncernen for år 2006 (i mio. kr.) havde en omsætning på 1.186 mod 976 i 2005, eller en stigning på 21,5 % og et resultat før skat på 78 (mod 48 i 2005) samt en egenkapital ultimo året på 266 (mod 206 ultimo 2005). For år 2007 havde koncernen (i mio. kr.) en omsætning på 1.264 mio. kr., eller en stigning på 6,6 % i forhold til 2006, et resultat før skat på 80 samt en egenkapital ultimo året på 336.
Det skal herved - for så vidt kursen på den sidste børsdag i år 2005 (den 30. december 2005) sluttede på 120 - også bemærkes, at den anvendte overdragelseskurs på 130 ved overdragelsen den 2. januar 2007, som angik en aktiepost i G1 A/S svarende til en ejer- og stemmeandel på hhv. 81 % og 93,2 %, ikke ses at afspejle den økonomiske udvikling i selskabet.
I H1 er den købte aktiepost i G1 A/S (4.172.111 stk.) også i årsrapporten for dets 1. regnskabsår med status pr. 31. december 2007 medtaget til en værdi på 721.524.876 kr. (kostpris 542.374.430 kr. opskrivning 179.150.446 kr.), hvor det om anvendt regnskabspraksis fremgår, at opgørelse er sket til dagsværdien opgjort til børskursen.
Disse retsmedlemmer anser på det foreliggende, at forholdet omkring børsmanipulation angående B-aktier i G1 A/S således ikke kan begrunde, at der ved aktieoverdragelsen ifølge aftalen af 2. januar 2007 sker en fravigelse af børskursen på 173 som udtryk for aktiernes handelsværdi.
Disse retsmedlemmer anser heller ikke, at der foreligger omstændigheder i forbindelse med overdragelsen ved aftalen af 2. januar 2007, som i øvrigt kan begrunde, at den anvendte overdragelseskurs på 130 må anses som udtryk for den pris, som ville være aftalt mellem uafhængige parter med modstridende interesser.
Ved disponeringen ifølge aftalen af 2. januar 2007, hvorefter ejerandelen på 81 % i G1 A/S blev solgt til det nystiftede selskab, H1, for 542.374.430 kr. (kurs 130), som blev finansieret af det købende selskab ved banklån og overført til sælgeren den 10. november 2007, var der tale om en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2, jf. foran.
Det købende selskab var således - via H2 - ejet af sælger med en ejerandel på 66,26 %, og disse retsmedlemmer finder hverken at det forhold, at sælger på tidspunktet for salget var hjemmehørende i Y1, hvor beskatningsretten ifølge det oplyste ikke blev udnyttet, eller at sælgerens ejerandel i G1 A/S ved salget blev nedbragt med 27,33 % (fra en personlig ejerandel på 81 % til en indirekte ejerandel på 53,67 %) med en tilsvarende forøgelse af hans broders indirekte ejerandel, ses i sig selv at begrunde en ændret bedømmelse. Efter ændringen af ejerstrukturen ved omstruktureringen i oktober 2009 blev sælgerens ejerandel i G1 A/S i øvrigt også på ny forøget til ca. 81 % (som indirekte ejerandel).
1 retsmedlem udtaler:
I den særegne situation, hvor parterne var vidende om, at børskursen har været udsat for manipulation, foreligger særlige omstændigheder, der giver grundlag for ikke at anvende den noterede kurs på 173 kr. Dertil kommer, at selskabets indre værdi svarede til en kurs på 52, og at der ved en aftalt kurs på 130 kr. således er handlet til 2,5 gange den indre værdi. Dette retsmedlem stemmer for at tage repræsentantens påstand til følge. Der er herved også lagt vægt på den sammenhæng mellem den positive kursudvikling og artiklerne i (red. fjern magasin navn), der kan ses i den fremlagte oversigt.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. SKATs afgørelse stadfæstes.
…"
I afgørelsen af 10. december 2018 overfor H2, angående ændring af sambeskatningsindkomsten som konsekvens af en ændring af indkomsten for datterselskabet, er der bl.a. anført følgende:
"…
Landsskatterettens afgørelse
For H1- hvor Landsskatterettens stillingtagen til sagen angår en ansættelse af indkomsten for indkomstår 2007, hvori der er medregnet et tilskud på 179.400.773 kr. ved selskabets køb af aktier i G1 A/S til underpris, er denne regulering stadfæstet ved en afgørelse fra Landsskatteretten af dags dato (sagsnr. 14-1264780).
Som konsekvens heraf stadfæstes denne regulering angående H1 ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for H2 for indkomstår 2007.
…"
I afgørelsen af 10. december 2018 overfor H1, angående bindende svar på spørgsmål om skatteforbehold i aktieoverdragelsesaftale af 2. januar 2007, er der bl.a. anført følgende:
"…
Spørgsmål
1. Kan parterne påberåbe sig skatteforbeholdets punkt 7.2 med den konsekvens, at driftstilskudsbeskatningen kr. 179.400.773 af H1 i 2007 bortfalder?
2. Kan SKAT bekræfte, at der ikke skal ske nogen renteperiodisering i forhold til KJ fra indkomstårene 2007 og frem, under hensyn til, at KJ samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse giver ubetinget afkald på rentebetalingen? SKATS svar
1. Nej.
2. Bortfalder.
Landsskatteretten stadfæster SKATs svar på spørgsmål 1 og 2.
…
Faktiske oplysninger
Ved R1's brev af 23. januar 2014 blev der anmodet om bindende svar angående skatteforbehold i forbindelse med overdragelse af aktier i G1 A/S. Aktierne blev overdraget ved en aftale af 2. januar 2007 med som sælger KJ, som på daværende tidspunkt var hjemmehørende i Y1, og H1 (senere omdannet til et ApS og i det følgende benævnt H1).
I anmodningen af 23. januar 2014 om bindende svar oplyses følgende:
"Den 1. januar 2007 overdrog KJ, […] hele sin aktiepost - bestående af både a- og b-aktier - i det børsnoterede selskab G1 A/S til H1. Overdragelsen omfattede ca. 81 pct. af den samlede aktiekapital i G1 A/S. Kursen blev aftalt til 130, hvorved den samlede købesum for aktierne androg 542.374.430 kr.
På overdragelsestidspunktet pr. 1. januar 2007 ejede KJ personligt 100 pct. af anpartskapitalen i H2. H2 ejede ca. 66,26 pct. af anparterne i H1, mens de resterende anparter i selskabet - ca. 34,74 pct. - var ejet af H1. H1 var på daværende tidspunkt ejet 100 pct. af KA. KA og KJ er brødre.
Ved afgørelse af 19. december 2013 tilsidesætter Skattecenter Aarhus den aftalte købesum for aktieposten kr. 542.374.430. SKAT ansætter kursen for aktierne til 173, hvorved den samlede købesum for aktierne androg kr. 721.775.203. Forskellen mellem den af parterne aftalte købesum kr. 542.374.430 og den af SKAT ved afgørelse af 19. december 2013 fastsatte købesum kr. 721.775.203 - i alt kr. 179.400.773 kvalificeres som et skattepligtigt driftstilskud for H1 i indkomståret 2007.
I overdragelsesaftalen mellem KJ og H1 er optaget et skatteforbehold, jf. nærmere aftalens punkt 7. Skatteforbeholdet er formuleret som følger:
"7. Skatteforbehold
7.1 Nærværende overdragelse finder sted under forudsætning af, at skattemyndighederne ikke anfægter overdragelsesvilkårene, herunder overdragelsessummen, angivet i afsnit 1. I modsat fald, og såfremt dette lægges til grund ved en endelig upåanket afgørelse fra Skattemyndighedernes side, eller ved en endelig upåanket domstolsafgørelse, betegner det en bristende forudsætning for såvel Køber som Sælger i nærværende handel, således at parterne stilles som om overdrage/sen ikke havde fundet sted. Det derved opståede mellemværende forrentes med 5 % p.a. fra overdragelsestidspunktet at regne. Parterne er dog efterfølgende forpligtet til at medvirke i seriøse forhandlinger med henblik på at indgå en ny overdragelsesaftale.
7.2 I stedet for en ophævelse af handlen har Køber dog mulighed for at betale i overensstemmelse med en af skattemyndighederne foretagen korrektion af overdragelsessummen, således at overdragelsessummen i nærværende overdragelsesaftale bliver identisk med den af skattemyndighederne fastsatte skattemæssige værdi (vores fremhævelse). Det opståede mellemværende som følge af korrektion af købesummen forrentes med 5 % p. a. fra overdragelsestidspunktet at regne.
7.3 Hver af parterne er i tilfælde af at skattemyndighederne korrigerer købesummen berettiget til at indbringe værdiansætte/sen for de relevante skattemyndigheder, respektive domstolene."
KJ og H1 ønsker at gøre brug af skatteforbeholdet i aftalens punkt 7.2. Såfremt skatteforbeholdet bringes i anvendelse vil det få den konsekvens, at driftstilskudsbeskatningen for indkomståret 2007 i alt kr. 179.400.773 bortfalder. Modstykket hertil er dog, at H1 får en gæld til KJ på nævnte kr. 179.400.773 - samt at dette gældsforhold skal forrentes med 5 pct. p.a., jf. nærmere punkt 7.2 sidste pkt.
Medio 2013 blev G1 A/S erklæret konkurs - og der er på nuværende tidspunkt ingen tvivl om, at aktierne i selskabet er værdiløse. I årsrapporten for H1 pr. 31. december 2012 er aktieposten optaget til kr. 0. Egenkapitalen i selskabet andrager kr. 2.804.000.
Såfremt skatteforbeholdet bringes i anvendelse vil konsekvensen heraf være, at H1 vil få negativ egenkapital, og der er ikke nogen tvivl om, at selskabet hverken vil være i stand til at indfri gælden til KJ på kr. 179.400.773 samt de til gælden påløbne renter.
Hvorvidt skatteforbeholdet vil blive påberåbt af parterne eller ej - afhænger i meget høj grad af den skattemæssige behandling af rentetilskrivningen på 5 pct. p.a., der er aftalt i skatteforbeholdet."
Af anmodningen fremgår også, at KJ agter at give ubetinget afkald på rentebetalingen fra H1 samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse, ligesom han vil eftergive sit tilgodehavende på 179.400.773 kr. i umiddelbar forlængelse heraf, jf. herved at det i anmodningen hedder: "Som allerede beskrevet vil påberåbelse af skatteforbeholdet i aftalens punkt 7.2 bevirke, at H1 får en betydelig negativ egenkapital, og er ikke nogen tvivl om, at selskabet - i kraft af den åbenbare insolvens - hverken vil være i stand til at indfri gælden på kr. 179 .400.773 samt betale de på gælden påløbne renter. I erkendelse heraf agter KJ således at give ubetinget afkald på rentebeta/ingen fra selskabet samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse - ligesom han vil eftergive sit tilgodehavende på kr. 179.400.773 i umiddelbar forlængelse heraf.
Det er ifølge anmodningen opfattelsen, at begge spørgsmål skal besvares med "Ja".
SKATs afgørelse
Spørgsmål 1
Spørgsmålet besvares med " Nej".
SKAT har ikke fundet grundlag for at anfægte skatteforbeholdets gyldighed, og de formelle betingelser for, at parterne kan påberåbe sig dette, er således anset for opfyldt. Der er henset til, at SKAT får oplysning om forbeholdet i forbindelse med, at de øvrige oplysninger om aktieoverdragelsen indsendes til SKAT på opfordring, at forbeholdet indgår i aftalen om overdragelse af aktierne, samt at de privatretlige virkninger må anses for klare og overskuelige, jf. skatteforvaltningslovens § 28.
Det er dog en yderligere forudsætning for at påberåbe sig et skatteforbehold, at man realiserer forbeholdets indhold. Dette findes ikke at være tilfældet, da der efter SKATs opfattelse ikke foreligger en betaling, som forudsat i skatteforbeholdet.
Skatteforbeholdet forudsætter, at der foretages en betaling fra H1 til KJ til udligning af SKATs forhøjelse. Selskabet er ikke i stand til at foretage betalingen, hvorfor der etableres et gældsforhold, der umiddelbart følges op af en eftergivelse. SKAT finder ikke, at etablering af et gældsforhold med henblik på eftergivelse, kan betragtes som en betaling som nævnt i skatteforbeholdets punkt 7.2.
SKAT kan derfor ikke bekræfte, at selskabet under de beskrevne omstændigheder kan påberåbe sig skatteforbeholdet med skattemæssig virkning.
Det bemærkes, at der ikke spørges til skatteforbeholdets gyldighed, men til, om parterne kan påberåbe sig skatteforbeholdet med den konsekvens, at tilskudsbeskatningen bortfalder.
Spørgsmål 2
Spørgsmålet bortfalder, da der ikke kan svares bekræftende på spørgsmål 1.
SKATs udtalelse
I SKATs høringsudtalelse af 1. april 2014 hedder det:
"Det er fortsat SKATs opfattelse, at der foreligger et gyldigt skatteforbehold, som kan påberåbes af parterne. Skatteforbeholdet kan dog kun påberåbes, hvis parterne faktisk handler i overensstemmelse med skatteforbeholdet.
Skatteforbeholdet realiseres ved, at køber betaler i overensstemmelse med SKATs korrektion af overdragelsessummen, sådan at overdragelsessummen bliver identisk med den af SKAT fastsatte skattemæssige værdi. At det mellem interesseforbundne parter aftales, at der stiftes et gældsforhold, som ved samme aftale eftergives, kan efter SKATs opfattelse ikke anses for at være en betaling. Køber har således ikke betalt i overensstemmelse med SKATs korrektion af overdragelsessummen, som forudsat i skatteforbeholdet. Parterne kan ikke påberåbe sig skatteforbeholdet, uden at realisere forholdets indhold, her betalingen.
Det bemærkes i øvrigt, at det konkrete skatteforbehold har lighedspunkter til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Ifølge § 2, stk. 5 kan følgeændringer undgås hvis den skattepligtige forpligter sig til betaling. Bestemmelsen blev i 2012 præciseret, sådan at det udtrykkeligt fremgår af loven, at betalingsforpligtelsen også skal være på armslængde-vilkår.
Af bemærkningerne til lov nr. 199 af 14. august 2012 fremgår:
"Den omstændighed, at loven anvender udtrykket »at forpligte sig til betaling« og ikke »at betale« kan i situationer, hvor den skattepligtige ganske vist forpligter sig, men aldrig betaler, skabe en vis usikkerhed om, hvorvidt der dermed er foretaget en betalingskorrektion, så en eventuel manglende betaling alene skal behandles efter kursgevinstlovens regler, eller om påtagelsen af betalingsforpligtelsen uden betaling ikke kan anses for en betalingskorrektion.
3.1.3.2. Forslagets indhold
Det forhold, at en insolvent aktionær efter gældende praksis bliver beskattet ved optagelse af lån i selskabet, bør betyde, at en insolvent hovedaktionær ikke kan ophæve beskatningen af det faktisk modtagne maskerede udbytte ved at påtage sig en betalingsforpligtelse over for selskabet, hvis betalingsforpligtelsen som følge af insolvens reelt er værdiløs for selskabet. Det samme kan anføres om den situation, hvor der påtages en betalingsforpligtelse, som der ikke er nogen reel vilje til at gennemføre.
Det ville ikke være i overensstemmelse med formålet bag bestemmelsen, hvis der var mulighed for at ophæve udbyttebeskatningen ved påtagelse af en betalingsforpligtelse, selv om der aldrig betales, og selv om det allerede ved påtagelsen af forpligtelsen står klart, at udlodningen med stor sandsynlighed ikke vil blive tilbagebetalt til selskabet.
Det foreslås at præcisere i ligningslovens § 2, stk. 5, at de nærmere vilkår for effektueringen af betalingsforpligtelsen i sig selv skal være på markedsvilkår, herunder at beløbet skal betales i rimelig tid efter, at der er truffet endelig afgørelse om skatteansættelsen svarende til, hvad uafhængige parter ville have aftalt under tilsvarende omstændigheder."
Man kan ikke påtage sig en betalingsforpligtelse, når det allerede ved påtageisen står klart, at der ikke er mulighed for eller vilje til at betale. Det må så meget desto mere gælde, at man ikke kan anses for at have foretaget en betaling ved at påtage sig en betalingsforpligtelse, når det allerede ved påtageisen står klart, at betalingen aldrig vil blive foretaget, fordi der sker gældseftergivelse."
SKAT har i udtalelse modtaget den 18. maj 2018 bemærket, at SKAT ikke med det bindende svar har afvist et gyldigt skatteforbehold. Der er foretaget en ligningsmæssig vurdering af, om parterne rent faktisk handler i overensstemmelse med det aftalte skatteforbehold, hvilket er en forudsætning for, at skatteforbeholdet kan tillægges virkning. Spørgsmålet er, om stiftelse af en fordring kan anses for at være en betaling i overensstemmelse med skatteforbeholdet.
Det er SKATs opfattelse, at betalingsforpligtelsen, som skatteforbeholdet forudsætter, ikke er iagttaget ved den indrømmede gældseftergivelse.
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at spørgsmål 1 og 2 begge besvares med "Ja".
Angående spørgsmål 1 er det opfattelsen, at parterne kan påberåbe sig skatteforbeholdet med skattemæssig virkning.
I overdragelsesaftalen af 2. januar 2007 mellem KJ og H1 er der optaget et skatteforbehold, jf. aftalens pkt. 7.
Skatteforbeholdets punkt 7.2 forudsætter efter sin formulering, at der foretages en betaling fra H1 til KJ til udligning af SKATs forhøjelse. H1 har ikke likviditet til at foretage denne betaling, hvorfor betalingen gennemføres ved, at der etableres et gældsforhold, der umiddelbart følges op af en gældseftergivelse.
Det gøres gældende principalt, at SKAT efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 28 ikke har hjemmel til at afvise det gyldige skatteforbehold og subsidiært, at betalingsbetingelsen i aftalens punkt 7.2. iagttages ved den indrømmede gældseftergivelse. H1' manglende betalingsevne anses således ikke at være et forhold, der kan bevirke, at skatteforbeholdet ikke kan gøres gældende.
Reglen om skatteforbehold blev oprindeligt indsat i skattestyrelseslovens § 37 B ved lov nr. 381.1999 (L 192 1999). Den bedste beskrivelse af bestemmelsens anvendelsesområde findes under punkt 6 i cirkulære 1999,116 (cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999), jf. nærmere citat af punkt. 6.1, 6.2 og 6.3 i klagen side 13-14.
Som det fremgår af cirkulæret skal flere forhold være opfyldt, før et skatteforbehold kan gøres gældende. Herunder skal skatteforbeholdet være klart, skriftligt og oplyst over for den skatteansættende myndighed, det skal utvetydigt angive, hvilke skatteretlige virkninger, der udløser forbeholdet, og det skal anvise, hvilke privatretlige virkninger, det skal tillægges, hvis den skatteretlige forudsætning brister. Det er opfattelsen, at disse tre betingelser skal forstås som en udtømmende udregning over de betingelser, der er en forudsætning for et gyldigt skatteforbehold. Hvis disse betingelser er opfyldt, er skatteforbeholdet således gyldigt, og det kan påberåbes af parterne.
Af skatteforvaltningslovens § 28, stk. 2 (tidligere skattestyrelseslovs § 37 B, stk. 2) fremgår det: "Told- og skatteforvaltningen kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en ansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige." Bestemmelsen må anses for lex specialis i forhold til SKATs afvisningsadgang. SKAT kan således alene afvise at tillægge et gyldigt skatteforbehold virkning for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.
I den konkrete sag er der mellem SKAT og skatteyder enighed om, at det aftalte skatteforbehold er gyldigt, og der er endvidere enighed om, at de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet er klare og overskuelige.
SKAT har således efter ordlyden af skatteforvaltningslovens§ 28 ikke hjemmel til at afvise det gyldige skatteforbehold, og H1' manglende betalingsevne er ikke et forhold, der kan bevirke, at skatteforbeholdet ikke kan gøres gældende.
Der ses heller ikke at være fortilfælde i retspraksis, hvorefter et gyldigt skatteforbehold ikke kan gøre gældende.
Bemærkningerne til lov nr. 199 af 14. august 2012 om ændring af reglerne i ligningslovens § 2, stk. 5 om betalingskorrektion, som er nævnt i SKATs høringsudtalelse, ses på ingen måde at kunne finde analog anvendelse på reglerne om skatteforbehold efter skatteforvaltningslovens § 28.
SKATs afgørelse ses således at være i strid med både retspraksis, bestemmelsens ordlyd og lovmotiverne. Det er således opfattelsen, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".
Angående spørgsmål 2 anses afkaldet på rentebetalingen at ville fritage KJ for beskatning af rentebeløbet.
En hovedaktionær skal som udgangspunkt periodisere renteindtægter, der oppebæres fra et hovedaktionærselskab, efter ligningslovens § 5, stk. 5, jf. bestemmelsens stk. 4.
Det skatteretlige udgangspunkt med renteperiodisering fraviges i det omfang, kreditor giver afkald eller henstand med rentebetalingen. Af Juridisk Vejledning, C.A.11.1.4 fremgår det således, at hvis en kreditor giver afkald eller henstand på betaling af en rente, afhænger den skattemæssige behandling af kreditor af, om henstanden er givet efter forfaldstids eller før forfaldstid, herunder hedder det: "Afkald efter forfaldstid på betaling af renter for en enkelt betalingstermin eller for en kortere periode fritager ikke kreditor for beskatning af rentebeløbet, medmindre rentekravet godtgøres at være uerholdeligt. Hvis der gives afkald på renter med virkning for samtlige fremtidige ydelser, beskattes rentebeløbene dog ikke hos kreditor. Hvis kreditor yder henstand med betaling af renter før forfald, udskydes beskatningstidspunktet, da forfaldstiden anses for udskudt."
Afkald på renter efter forfaldstid fritager således ikke kreditor for beskatning, medmindre kreditor kan godtgøre, at rentekravet er uerholdeligt.
Påberåbelse af skatteforbeholdet i aftalens punkt 7.2 vil bevirke, at H1 får en betydelig negativ egenkapital, og der er ikke nogen tvivl om, at selskabet - i kraft af den åbenbare insolvens - hverken vil være i stand til at indfri gælden på 179.400.773 kr. eller betale de på gælden påløbne renter. I erkendelse heraf agter KJ således at give ubetinget afkald på rentebetalingen fra selskabet samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse.
Det er opfattelsen, at afkaldet på rentebetalingen vil fritage KJ for beskatning af rentebeløbet, jf. den praksis, der er beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.A. 11.1.4 vedr. afkald på rentebetaling.
Spørgsmål 2 anses således at skulle besvares med "Ja".
Landsskatterettens afgørelse
Klagen angår SKATs svar på spørgsmål 1 og 2.
Spørgsmålene angår et skatteforbehold i aktieoverdragelsesaftale af 2. januar 2007 om aktier i G1 A/S.
Det fremgår af skatteforbeholdet i aftalens punkt 7.2, at køber - i stedet for en ophævelse af handlen - har mulighed for at betale i overensstemmelse med en af skattemyndigheden foretagen korrektion af overdragelsessummen, således at overdragelsessummen i overdragelsesaftalen bliver identisk med den af skattemyndigheden fastsatte skattemæssige værdi. Det opståede mellemværende som følge af korrektion af købesummen forrentes med 5 % p.a. fra overdragelsestidspunktet at regne.
SKAT har for indkomstår 2007 anset H1 for skattepligtig af et tilskud på 179.400.773 ved køb af en aktiepost i G1 A/S til underpris, idet aktieposten, som er købt til en aftalt pris på 542.374.430 kr., er anset at have en værdi på 721.775.203 kr., jf. en afgørelse fra SKAT af 19. december 2013, som er stadfæstet af Landsskatteretten i en dags dato afsagt kendelse (sagsnr. 141264780). I relation til skatteforbeholdet i overdragelsesaftalens punkt 7.2. udgør korrektionsbeløbet til betaling for køber således - udover rentebetalingen - beløbet på 179.400.773 kr.
Det fremgår af anmodningen om bindende svar, at skatteforbeholdet i overdragelsesaftalens punkt 7.2 ønskes påberåbt, således at tilskudsbeskatningen bortfalder, jf. skatteforvaltningslovens § 28, men uden at der sker yderligere betaling fra køber til sælger. Med henvisning til, at betaling vil medføre en betydelig negativ egenkapital i det købende selskab, agter sælger således - udover at give afkald på rentebetalingen samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse - i umiddelbar forlængelse heraf at eftergive beløbet på 179.400.773 kr., som skulle betales af køber.
SKAT har svaret "Nej" på spørgsmål 1, om parterne kan påberåbe sig skatteforbeholdets punkt 7.2 med den konsekvens, at driftstilskudsbeskatningen kr. 179.400.773 af H1 i 2007 bortfalder.
Spørgsmål 2 - om SKAT kan bekræfte, at der ikke skal ske nogen renteperiodisering i forhold til KJ fra indkomstårene 2007 og frem, under hensyn til, at KJ samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse giver ubetinget afkald på rentebetalingen - er som konsekvens af svaret på spørgsmål 1 anset for bortfaldet.
SKATs svar på spørgsmålene 1 og 2 kan tiltrædes, jf. nedenfor.
Spørgsmål 1
I skatteforvaltningslovens § 28 om skatteforbehold hedder det:
"Er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en ansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige."
SKAT har ikke anfægtet skatteforbeholdets gyldighed, men bortfald af tilskudsbeskatningen er anset at forudsætte, at det påberåbte skatteforbehold realiseres efter dets indhold, hvilket ikke findes at være tilfældet.
Det må ved besvarelsen af spørgsmål 1 lægges til grund, at skatteforbeholdet i punkt 7.2 i aftalen af 2. januar 2007 ønskes gjort gældende med den skattemæssig virkning, at købesummen - i stedet for den aftalte pris på 542.374.430 kr. - anses at udgøre den korrigerede værdi for aktieposten på 721.775.203 kr. med bortfald af tilskudsbeskatningen på 179.400.773 kr.
Samtidig må det lægges til grund, at skatteforbeholdet ønskes påberåbt, uden at den civilretlige ændring i form af betalingen fra køber til sælger af beløbet på 179.400.773 kr. rent faktisk skal ske, jf. herved at sælger i umiddelbar forlængelse af påberåbelse af skatteforbeholdet vil eftergive beløbet på 179.400.773 kr., jf. foran.
På denne baggrund kan det i overensstemmelse med SKATs opfattelse tiltrædes, at parterne ikke efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 28 kan påberåbe sig skatteforbeholdet med den konsekvens, at tilskudsbeskatningen bortfalder.
Synspunktet, at betalingsforpligtelsen må anses for iagttaget ved den indrømmede gældseftergivelse, kan således ikke tiltrædes.
Spørgsmål 2
Det kan i overensstemmelse med SKATs opfattelse tiltrædes, at spørgsmål 2 anses for bortfaldet som konsekvens af svaret "Nej" på spørgsmål 1.
SKATs svar på spørgsmål 1 og 2 stadfæstes derfor.
…"
"Værdiansættelsesenheden" hos SKAT har den 20. februar 2020 udarbejdet et notat med følgende indhold:
"…
Indikativ værdiansættelse af kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked - vedrørende G1 A/S (CVR-nr. ...11)
Forord
Store Selskaber 15 - Værdiansættelse ("Værdiansættelsesenheden") er blevet anmodet om at udtale sig om værdien af kapitalandelene i G1 A/S (herefter benævnt som "G1 A/S" eller blot "selskabet"). Sagen vedrører overordnet et koncerninternt forhold, hvor der overdrages kapitalandele fra Sælger til et af Sælger kontrolleret dansk aktieselskab. Kapitalandelene i G1 A/S er optaget til handel på et reguleret marked. Dog har der muligvis været kursmanipulation af aktiekursen, hvorfor det må overvejes om børskursen undtagelsesvis ikke er et egnet udtryk for handelsværdien af aktien på overdragelsestidspunktet.
Det bemærkes indledningsvist, at overdragelsen af kapitalandele gennemføres som følge af en overdragelsesaftale dateret den 2. januar 2007. Hertil kan endvidere konstateres, at selskabet er erklæret konkurs pr. 8. maj 2013. Sidstnævnte omstændighed har ingen effekt på værdiansættelsen, idet værdiansættelsestidspunktet anses at være datoen angivet i overdragelsesaftalen, hvilket er 1. januar 2007 (herefter "overdragelsestidspunktet" eller "værdiansættelsestidspunktet").
Det oplyses, at selskabet havde en aktiekapital på nominelt 30.905.484 kr. (5.150.914 stk. à 6 kr.), som var opdelt i unoterede A-aktier og børsnoterede B-aktier, hvor forskellen på de to aktieklasser ifølge det oplyste var stemmeretten (A-aktierne havde 10 stemmer/nom. aktie, hvorimod Baktierne havde 1 stemme/ nom. aktie). Fordelingen på A- og B-aktier illustreres herunder:
Købesummen aftales jf. overdragelsesaftalen til i alt 542.374.430 kr. fordelt på A-aktierne 216.372.290 kr. og B-aktierne 326.002.040 kr. (svarende til en pris pr. aktie på 130 kr.). Hertil bemærkes, jf. overdragelsesaftalen (under pkt. 3), at:
"Parterne er blevet enige om at gennemføre overdragelsen til samme kurs for A- og B-aktier. Baggrunden herfor er, at B-aktierne er børsnoterede - og dermed omsættelige - men at A-aktierne på den anden side giver ret til en stemmeværdi på 10…"
I forlængelse heraf bemærkes det, at kursen på den sidste børsdag (29. december 2006) forud for overdragelsesdagen sluttede på kurs 173 kr.
---o0o---
Indledning
Værdiansættelsesenheden et blevet anmodet om, at forholde sig til aktiekursen for selskabet. Dette med henblik på at finde en retvisende handelsværdi for overdragelsen af 81% af selskabet (svarende til en aktiepost på 4.172.111 stk. A- og B-aktier1).
I det efterfølgende vil Værdiansættelsesenheden gennemgå følgende delpunkter for at oplyse sagen samt danne et fornødent beslutningsgrundlag:
1. Kort opsummering af Skatteyders syn på værdiansættelsen,
a. Hvordan understøttes denne værdi, og
b. Hvordan den fremfundne værdi ikke kan sidestilles med en handelsværdi.
2. Værdiansættelsesenhedens syn på værdiansættelsen,
a. Hvordan børskursen er bedste indikator for handelsværdien på overdragelsestidspunktet,
b. I tilfælde af, at børskursen anses for ikke at være retvisende, hvordan vil værdien af selskabet kunne beregnes med udgangspunkt i kapitalværdibaserede modeller, og
c. Hvordan sammenlignelige selskaber er værdiansat.
Skatteyders syn på værdiansættelsen
Skatteyder gennemførte overdragelsen af de ovennævnte aktier til en aftalt kurs på 130 kr. pr. aktie. Argumentationen for denne prisfastsættelse beror på ét primært argument og to understøttende subsidiære argumenter:
1. Overdragelseskursen (dvs. prisen på de overdragne aktier) skal fastsættes til et gennemsnit af børskursen i de seneste 2 måneder, hvor begrundelsen er, at man ikke ønsker at påvirke børskursen yderligere i gunstig retning,
a. Gennemsnitskursen aftales til 130 kr. pr. aktie med udgangspunkt i den gennemsnitlige daglige børskurs i november og december måned 2006. Overdragelseskursen ligger indenfor 1% af gennemsnitskursen i perioden.
b. Der skal afgives en vurderingsberetning i forbindelse med overdragelsen, da det selskab aktierne overdrages til ikke har været ejet i mindst 2 år. Denne vurderingsberetning beregner en kurs på 133,45 kr. pr aktie.
Det kan med udgangspunkt i ovenstående bemærkes, at Skatteyder og dennes rådgivere vurderer, at børskursen ikke er udtryk for en retvisende handelsværdi. Derudover bemærkes, at det også menes, at vurderingsberetningen kan anvendes som beregningsgrundlag for en pris, der vil svare til en handelsværdi.
Understøttelse af overdragelseskurs
Skatteyder forsøger således i første instans med et kvalitativt argument at fastsætte overdragelseskursen til 130 kr. pr. aktie. Herefter forsøges det at fremfinde et værdiansættelsesgrundlag med udgangspunkt i kvantitative analyser, der stemmer overens med den aftalte overdragelseskurs.
Første præsenterede argument beror på en gennemsnitsbetragtning af aktiekursen over en periode på to måneder op til overdragelsestidspunktet. Konklusionen af denne analyse præsenteres ikke entydigt, men det bemærkes, at den gennemsnitlige pris svarer nogenlunde til den aftalte overdragelseskurs (med en afvigelse på 1%). Det konstateres endvidere i denne sammenhæng, at Værdiansættelsesenheden ikke har adgang til underliggende børskursdata anvendt i beregningen og således ikke kan verificere nøjagtigheden af beregningerne.
Andet præsenterede argument beror på, at revisor har afgivet vurderingsberetning (jf. hhv. "Bilag 17 - Vurderingsberetning" og "Bilag 10 - Internt notat udarbejdet af R1"). Beregningerne i denne vurderingsberetning skildres herunder:
Ovenstående beregningsgrundlag bygger på en værdiansættelsesmetode med udgangspunkt i historiske resultater uden at inkludere effekten af forventninger til fremtidige præstationer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette ikke vil modsvare en handelsværdi som uafhængige investorer ville beregne den med udgangspunkt i markedskonforme kapitalværdibaserede modeller.
Delkonklusion på skatteyders syn på værdiansættelsen
Det kan med udgangspunkt i ovenstående konkluderes, at Skatteyder mener:
1. at værdien af selskabet ikke retvisende kan opgøres ved anvendelse af børskursen, og
2. at værdien i stedet kan opgøres på baggrund af en værdiansættelse med udgangspunkt i den historiske indtjening uden forventning om fremtidig vækst.
Imidlertid vælger skatteyder alligevel at understøtte den aftalte overdragelseskurs ved at analysere på børskursen fra et historisk perspektiv henset til børskursanalysen over en to måneders periode.
Værdiansættelsesenheden vurderer på baggrund af ovenstående præsenteret information, at der ikke er belæg for at afvige fra børskursen på overdragelsesdagen.
Værdiansættelsesenhedens syn på værdiansættelsen
Det bemærkes indledningsvist, at Værdiansættelsesenheden vurderer den mest retvisende handelspris for aktierne til stadighed er børskursen på overdragelsesdagen.
Børskursen som mest retvisende udtryk for handelsværdien
Værdiansættelsesenheden forstår, at det menes, at der har været kursmanipulation forbundet med G1 A/S-aktien. Imidlertid bemærkes det, at aktien i vid udstrækning har været handlet med daglig frekvens i perioden op til overdragelsestidspunktet.
Værdiansættelsesenheden gør sig således to overordnede betragtninger, der understøtter, at børskursen på overdragelsestidspunktet har været anvendelig - til trods for det forhold, at der potentielt kan have været kursmanipulation:
1. Først er det tydeligt af det fremsendte oplysningsgrundlag, at der løbende er handler med aktien i perioden op til overdragelsestidspunktet (jf. "Bilag 4 - Oplysninger om børskurser for G1 A/S…"). Det må altså formodes, at uafhængige investorer i markedet har vurderet, at børskursen var et retvisende udtryk for selskabets værdi.
2. Dernæst bemærkes, at det ikke alene er publikationer i magasiner, der har været op til børskursens udvikling i markedet. Der har i begge tilfælde også været offentliggjort fondsbørsmeddelelser, og det er således ikke en entydig konklusion, der kan drages af de præsenterede grafer (jf. "Bilag 14 - Graf vedr. udviklingen i børskurs…" og "Bilag 15 - Graf vedr. udviklingen i børskurs…").
Det forekommer således oplagt, at børskursen må være det mest retvisende udtryk for handelsværdien af aktierne, da der også har været uafhængige investorer, der var villige til at investere i selskabet til denne pris.
Værdiansættelsesenhedens indikative værdiansættelse
Værdiansættelsesenheden vil i nedenstående gennemgå, hvordan en markedskonform værdiansættelsesmodel kan anvendes til at beregne en indikativ værdiansættelse af selskabet. I den henseende er det nødvendigt at påbegynde analysen med at danne en grundlæggende forståelse for selskabets formål.
Fra selskabets årsrapport for 2006 (jf. s. 9) oplyses det, at formålet med selskabet er:
"…at styrke vores kunders konkurrenceevne og arbejdsmiljø ved at udvikle, producere og levere transportmateriel og serviceydelser til den skandinaviske transportbranche… G1 A/S opererer inden for køb og salg af vejtransportmateriel - lastbiler og trailere, handel med reservedele og tilbehør, produktion af trailere og udlejning af transportmateriel samt investering."
Grundlaget for forretningen er således umiddelbart først og fremmest aktivitet inden for transportbranchen og hertil tilknyttet service.. Modsat bemærker Værdiansættelsesenheden, at det ikke er et selskab, som er sammenligneligt med eksempelvis G6 A/S. men nærmere kan betegnes som en mulig underleverandør til G6 A/S og lignende selskaber.
Med udgangspunkt i selskabets årsregnskaber for årene 2003-2006 har Værdiansættelsesenheden opbygget en markedskonform kapitalværdibaseret model (DCF-model). Modellen tager ikke alene højde for, hvordan selskabet har præsteret historisk, men tager, til forskel for skatteyders revisors vurdering, også højde for forventningerne til fremtiden.
Det er grundlæggende for, at disse modeller giver en retvisende værdi, at de forudsætninger og input, der lægges til grund, afspejler forventningerne til fremtiden, da modellen ellers vil give et forkert resultat.
Udgangspunktet er dog besværliggjort i nærværende værdiansættelsessubjekt, da værdiansættelsestidspunktet er primo 2007. Værdiansættelsesenheden har således opbygget en DCF-model ved at se bort fra oplysninger, der først var tilgængelige efter overdragelsestidspunktet - herunder, at selskabet er erklæret konkurs.
1. Fastsættelse af value drivers ud fra historiske regnskabstal
G1 A/S har i perioden op til overdragelsestidspunktet præsteret store vækstrater i omsætning, hvilket er en indikation for robust efterspørgsel i markedet for de produkter og ydelser som selskabet udbyder. Store dele af denne vækst oppebæres af investeringer i anlægsaktiver (i form af bl.a. lastbiler, trailere o.l.), hvilket også medfører, at fremtidig vækst sandsynligvis vil kræve tilsvarende investeringer. Forudsætningerne for denne udvikling skildres i tabellen herunder. Her er skildret oplysninger om selskabets historiske præstation i perioden 2014-2016. En gennemsnitsbetragtning af denne periode er benyttet som indikation for det forventede niveau i det efterfølgende år (dvs. første år i beregningen af de frie pengestrømme). Udviklingen mellem det første budgetterede år til terminalperioden er approksimeret ud fra en forholdsvist hurtig tilbagevenden til et forventet langsigtet niveau.
I perioden ultimo 2006 og primo 2007 er der således gode indikationer på, at selskabet er i vækst og forventningerne til fremtiden er også positive om end mere konservative (jf. regnskabet for 2006, s. 10-12):
"… G1 A/S opnåede i 2006 et resultat før skat på 77,6 mio. kr., hvilket overstiger såvel de udmeldte forventninger til 2006 ved aflæggelsen af årsrapport for 2005, som de senest udmeldte forventninger. […] Der forventes i 2007 en fremgang i aktivitetsniveauet i forhold til 2006, idet nyetablerede aktiviteter og produktområder vil bidrage positivt til koncernens omsætning. […] G1 A/S forventer i 2007 et resultat som forholdsmæssigt er lidt mindre end i 2006. For 2007 forventes der således et resultat før skat i niveauet 60-70 mio. kr."
Værdiansættelsesenheden er af ovenstående årsager af den overbevisning, at selskabet på daværende tidspunkt var i en situation, hvor investorer berettiget havde en forventning om positiv vækst i driftsindtjeningen - uden kendskab til de udfordringer en fremtidig finanskrise ville medføre.
Det er således nødvendigt at betragte selskabet fra det perspektiv, at det fortsat er et umodent selskab uden stabile forventninger til fremtidige pengestrømme - men dog stadig med positive forventninger til disse.
2. Beregning af tilbagediskonteringsrente
Værdiansættelsesenheden har med udgangspunkt i tilgængelig information beregnet en tilbagediskonteringsrente (også benævnt WACC2). Her er for både egenkapitalen og fremmedkapitalen taget udgangspunkt i renten på 10-årig dansk statsobligation på d. 2. januar 2007. Opgørelsen af den anvendte WACC skildres herunder:
Omkostninger til fremmedkapitalen er opgjort efter de daværende renteomkostninger forbundet med den rentebærende gæld i selskabet. Der er i denne henseende ikke taget højde for om selskabet ville omlægge lån eller lignende forhold, der kunne medføre ændrede renteomkostninger. Formålet er at beregne, hvilken rente kreditinstitutter vil udlåne kapital til denne type selskab - dette approksimeres ved at anvende forholdet mellem de daværende finansielle omkostninger i selskabet sammenholdt med den daværende størrelsesorden af rentebærende gældsforpligtelser.
Omkostninger til egenkapitalen er opgjort med udgangspunkt i den risikofrie rente, markedspræmien og selskabets risiko, her benævnt beta. Beta er approksimeret ved at fremfinde sammenlignelige selskabers beta og korrigere denne for selskabets egen kapitalstruktur.
3. Opgørelse af prisen pr. aktie på overdragelsestidspunktet
Værdiansættelsesenheden har anvendt de opstillede parametre fra ovenstående afsnit til at beregne værdien af G1 A/S. Konklusionen på DCFmodellen herunder viser, at selskabets værdi opgøres til 1.356 mio. kr., hvor markedsværdien af egenkapitalen således opgøres til 1.013 mio. kr.
Med udgangspunkt i resultaterne fra DCF-modellen vil prisen pr. aktie være 196,86 kr. Værdiansættelsesenheden anerkender dog, at der er betydelig usikkerhed forbundet med den værdi - dette både henset til, at værdiansættelsestidspunktet er forholdsivist lang tid siden, men også, at selskabet er i en vækstfase og således fortsat umodent.
Derfor præsenteres herunder en følsomhedsanalyse, som tydeliggør værdiansættelsens følsomhed overfor henholdsvist WACC’en og den forventede omsætningsvækst i terminalperioden. Opmærksomhed henledes til, at resultaterne fra følsomhedsanalysen viser, at prisen pr. aktie kan spænde bredt. Konklusionen er dog, at det forekommer sandsynligt, at en uafhængig investor ville være villig til at investere i selskabet til en aktiekurs på 173 kr., hvilket også underbygges af den konkrete børskurs på overdragelsestidspunktet.
Værdiansættelsesenhedens undersøgelse af sammenlignelige selskaber
For at understøtte analysen foretaget gennem DCF-modellen har Værdiansættelsesenheden fremfundet børsnoterede selskaber, der opererer i samme industriklassificering som G1 A/S. Disse selskaber bliver således også handlet af uafhængige investorer og indikerer niveauet for værdiansættelsen af G1 A/S.
Der er en vis informationsværdi ved de udvalgte selskaber, da disse afspejler tendenser for industrien som G1 A/S opererede i og indikerer, hvilken værdi uafhængige investorer vurderer der er på tværs af selskaber inden for branchen.
Herunder opstilles centrale kriterier fra gruppen af identificerede sammenlignelige selskaber:
Følgende punkter bemærkes af ovenstående tabel:
- Selskaberne præsterer gennemsnitligt højere profitabilitetsmarginer end det er forudsat i værdiansættelsen af G1 A/S, og
- Selskaberne vurderes gennemsnitligt højere på baggrund af henholdsvist EV/EBITDA og EV/EBIT-multipler end det er forudsat i værdiansættelsen af G1 A/S (sammenligningsgrundlag opsummeres i tabellen herunder).
På baggrund af ovenstående drager Værdiansættelsesenheden ingen entydige konklusioner omkring værdien af selskabet G1 A/S’ aktier. Dog med den undtagelse, at der ikke forekommer nogen tydelige indikationer, der tilsiger, at børskursen på 173 kr. på sidste handelsdag op til overdragelsestidspunktet ikke skulle være retvisende.
Dette understøttes på den ene side af den udregnede DCF-model, hvor selskabsspecifikke faktorer overvejes og på den anden side af, hvordan uafhængige investorer værdiansætter sammenlignelige børsnoterede selskaber.
Delkonklusion på Værdiansættelsesenhedens syn på værdiansættelsen Det er Værdiansættelsesenhedens opfattelse, at handelsværdien for aktierne på overdragelsestidspunktet bedst estimeres ved anvendelse af børskursen på tidspunktet for overdragelsen.
Dette henset til, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fravige denne. Argumenterne for begrundelsen præsenteres i tidligere afsnit, men beror primært på, at den mistænkte kursmanipulation ikke entydigt har haft beviselig effekt på børskursen. I den forbindelse har Værdiansættelsesenheden forsøgt at finde objektive argumenter, der tilsiger at børskursen ikke er retvisende for handelsværdien, uden at dette er lykkes. Helt centralt er derfor, at uafhængige investorer har investeret i aktien til 173 kr. pr. aktie.
Værdiansættelsesenheden kan ikke bevise, at der ikke har været kursmanipulation, men kan heller ikke afvise, at der har været. Værdiansættelsesenheden kan således ikke afvise, at handelsprisen pr. aktie kan afvige fra 173 kr. pr. aktie, men finder ikke indikationer på, at denne pris er for høj.
Konklusion
Med udgangspunkt i ovenstående er det Værdiansættelsesenhedens vurdering, at der ikke forekommer tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at afvige fra børskursen på seneste handelsdag op til overdragelsestidspunktet.
Det vurderes endvidere, at de af Skatteyder udarbejdede værdiansættelser ikke vil resultere i en værdi, der modsvarer en handelsværdi.
Værdiansættelsesenheden har præsenteret en værdiansættelse på baggrund af en markedskonform kapitalværdibaseret model samt dertilhørende følsomhedsanalyse. Konklusionen af denne værdiansættelse viser, at usikkerheden omkring selskabets værdi afhænger betydeligt af forventningerne til fremtiden. Dog bemærkes det, at børskursen på 173 kr. har været anvendelig, om end den kan tolkes som et optimistisk scenarie for selskabet.
Endeligt viser en undersøgelse af sammenlignelige selskaber, at G1 A/S handles til en pris pr. aktie, der ikke afviger signifikant fra branchegennemsnittet og dette er dermed med til at understøtte, at børskursen forekommer rimelig.
…"
Den 13. maj 2020 har "Værdiansættelsesenheden" besvaret en række provokationer i et notat med følgende indhold:
"…
Besvarelse af opfordringer i Processkrift 2 i sagen vedrørende G1 A/S (CVR-nr. ...11)
Forord
Store Selskaber 15 - Værdiansættelse ("Værdiansættelsesenheden") er blevet præsenteret med Processkrift 2 udarbejdet af H1’ og H2’ ("selskaberne") advokat, hvori der opstilles opfordringer med henblik på at få indblik i den tidligere udarbejdet indikative værdiansættelse af G1 A/S.
Det bemærkes imidlertid, at hensigten med den indikative værdiansættelse udelukkende er at vurdere, om børskursen op til transaktionstidspunktet var rimelig. Den indikative værdiansættelse er udtryk for uafhængige investorers vurdering af driftsaktiviteten og dertil knyttet potentiale. Dette bekræftes af, at uafhængige investorer faktisk har købt og solgt aktier til denne pris på børsen. Værdiansættelsen bygger således på nogle antagelser og illustrerer, hvilke antagelser uafhængige investorer formodentlig har anvendt i værdiansættelsen af selskabet med udgangspunkt i den tilgængelige information på værdiansættelsestidspunktet. Resultatet er et mere nuanceret billede end den af revisor udarbejdet værdiberegning (jf. selskabernes indlæg Bilag 10).
Værdiansættelsesenheden har derudover ikke alene forholdt sig til værdien af aktien i forhold til en kapitalbaseret værdiansættelsesmodel (DCFberegningen), hvilket umiddelbart er det eneste selskaberne i processkrift 2 forholder sig til. Udtalelsen (jf. Bilag P) forholder sig primært til, at børskursen ikke uden yderligere dokumentation kan fraviges. I denne argumentation er DCF-beregningen blot et redskab til at illustrere, hvordan børskursen på 173 kr. ville kunne beregnes mellem uafhængige parter, samt understøttes af handelsmultipler for selskaber i samme industri.
I den sammenhæng bemærkes det endvidere, at selskabernes principielle påstand baseres på en subjektiv vurdering af (jf. pkt. 3.3 af overdragelsesaftalen, hvori købesummen aftales):
" […] såfremt en så stor aktiepost ville skulle sælges via markedet/Børsen, da ville dette forventes at påvirke kursen i negativ retning."
Herefter er det således af selskabernes rådgiver vurderet, at en gennemsnitsbetragtning af børskursen i november og december (jf. pkt. 3.5 af overdragelsesaftalen) ville resultere i en handelsværdi. Om end metodikken kan være tiltalende simpel, findes der ikke empirisk evidens for, at det ville modsvare en handelsværdi.
Endvidere understøttes den aftalte købesum af et notat udarbejdet af selskabernes revisor (R1) jf. Bilag 10. Revisor konkluderer i notatet, at der ved anvendelse af kurs 130 kr. kunne afgives en vurderingsberetning uden forbehold eller supplerende oplysninger. I denne sammenhæng bemærkes det, at denne beregning ikke beror på en markedskonform metodik og derfor heller ikke understøttes af empirisk evidens. Selskaberne har således ikke fremlagt dokumentation eller beregninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer, at en kurs på 130 kr./aktie svarer til handelsværdien.
Værdiansættelsesenheden mener altså fortsat, at børskursen resulterer i den bedste indikator for handelsværdien af G1 A/S, da der værdiansættelsesteknisk ikke er tilstrækkelig evidens til at fravige denne.
---o0o---
Værdiansættelsesenheden er blevet præsenteret med nogle opfordringer med henblik på at få yderligere oplyst den tidligere præsenterede indikative værdiansættelse.
Det er tidligere blevet angivet, at Værdiansættelsesenhedens værdiansættelse er udarbejdet med udgangspunkt i tilgængelig information og illustrerer således, hvordan en handelsværdi ville kunne opgøres på baggrund af tilgængelig information på værdiansættelsestidspunktet. Værdiansættelsen indikerer alene, at børskursen på værdiansættelsestidspunktet falder inden et bredt spænd af mulige markedsværdier(børskurser fra ca. 146 kr. til ca. 276 kr., jf. Bilag P, s. 8).
Værdiansættelsesenheden forholder sig i det følgende til de af selskaberne præsenterede opfordringer i kronologisk rækkefølge.
Opfordring (3)
"Sagsøgte opfordres til at fremlægge alle bagvedliggende tal og beregninger […]."
Værdiansættelsen er vedlagt som bilag til denne besvarelse. Skattestyrelsen bemærker, at selskaberne ikke selv har udarbejdet en værdiansættelse, men alene henholder sig til et vilkårligt gennemsnit af børskursen for november og december måned. Der er imidlertid ikke evidens for, at den anvendte metode fører til en markedskonform handelsværdi. Metoden er desuden ikke beskrevet i faglitteraturen om værdiansættelse (til forskel fra de af Skattestyrelsen anvendte metoder).
Opfordring (4)
"Sagsøgte opfordres til at oplyse, om det er korrekt forstået, at den forventede indtjening i budgetperioden i Skattestyrelsens værdiansættelse er baseret på historiske resultater."
Værdiansættelsesenheden har benyttet den offentligt tilgængelige information på værdiansættelsestidspunktet, hvilket primært beror på materialet tilknyttet sagen. Årsagen til, at der primært er taget udgangspunkt i sagens allerede tillagte bilag er, at værdiansættelsestidspunktet ligger forholdvist længe siden (1. januar 2007). Det har således ikke været muligt at finde yderligere materiale, der ville kunne danne grundlag for forventningerne til den fremtidige indtjening.
Som tidligere angivet i Skattestyrelsens indikative værdiansætte er det Værdiansættelsesenhedens opfattelse, at uafhængige investorer vil medtage et selskabs historiske resultater som et moment i vurderingen af den forventede fremtidige indtjening.
Opfordring (5)
"Sagsøgte opfordres i forlængelse heraf til at oplyse, om Skattestyrelsen har udarbejdet eller taget udgangspunkt i nogen form for analyse, herunder en markedsanalyse, for at underbygge de anvendte vækstrater og omkostningsmarginer."
Skattestyrelsen bemærker, at selskaberne ikke har fremlagt dokumentation der viser, at børskursen på værdiansættelsestidspunktet ikke udgør en handelsværdi. Det har ikke været muligt at finde markedsanalyser eller lignende på værdiansættelsestidspunktet.
Værdiansættelsen er således bl.a. udarbejdet med udgangspunkt i de tilgængelige regnskaber, hvori det trods alt bemærkes (jf. Bilag E, s. 9-13), at der fra selskaberne er oplyst om udsigter for markedet og for selskabernes positionering i markedet. Herunder præsenteres nogle uddrag fra årsregnskabet for 2006:
- "Konkurrenceforholdene har i 2006 været udfordrende. En del af aktørerne på G1 A/S hovedmarked samles i større og mere slagkraftige enheder, men denne udvikling giver dog samtidigt nye muligheder for G1 A/S." (jf. s. 11, Bilag E).
- "Der er i 2006 gennemført mange ændringer i produktionsprocesserne, hvilket naturligvis har påvirket resultatet på kort sigt, men som [red. på] lang sigt ventes at styrke konkurrenceevnen." (jf. s. 12, Bilag E).
På baggrund af de historiske offentliggjorte regnskaber forekommer det umiddelbart rimeligt at antage, at G1 A/S har formået at positionere sig strategisk i markedet og lykkedes med denne strategi, hvilket investorerne forventes at have indregnet i forbindelse med aktieinvesteringer.
Det bemærkes her igen, i relation til besvarelsen af selskabernes opfordring (4), at uafhængige investorer i ikke ubetydeligt omfang investerer på baggrund af forventninger. Såfremt et børsnoteret selskab overgår tidligere udmeldte forventninger, påvirkes børskursen således positivt. Børskursen forekommer i relation hertil rimelig, som illustreret ved den indikative værdiansættelse.
Opfordring (6)
"Sagsøgte opfordres til at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen i sin værdiansættelse budgetterer med højere EBIT for 2007 end den angivne forventning i årsrapporten 2006."
Værdiansættelsesenheden har forsøgt at udarbejde en værdiansættelse som den kunne beregnes mellem uafhængige parter. Det er således ikke ualmindeligt, at investorer inkluderer antagelser i deres beregninger, der fraviger udmeldinger offentliggjort af G1 A/S og/eller dets revisor/rådgiver.
Hertil bemærkes, at G1 A/S i dets årsrapport for 2006 udtalte følgende:
- "G1 A/S opnåede i 2006 et resultat før skat på 77,6 mio. kr., hvilket overstiger såvel de udmeldte forventninger til 2006 ved aflæggelsen af årsrapport for 2005, som de senest udmeldte forventninger." (jf. Bilag E, s. 10).
Det kan således ikke udelukkes, at investorernes forventninger til fremtidig ydeevne afviger fra offentliggjorte udtalelser henset til, at selskabet umiddelbart følger et forsigtighedsprincip og ikke udmelder optimistiske forventninger.
I forlængelse heraf er det således ikke et urealistisk scenarie, at investorerne på daværende tidspunkt har haft et mere positivt indtryk af fremtidig ydeevne end de af selskabet offentliggjorte udtalelser.
Opfordring (7)
"[…] i revisors værdiberegning i bilag 10 (jf. bilag P, s.3) er anvendt et estimeret EBIT for 2007 på 75 mio. kr. Det kan vel med nogen ret hævdes, at dette tal var udtryk for G1 A/S’ forventninger til fremtiden på værdiansættelsestidspunktet […] "
Værdiansættelsesenheden henviser til tidligere fremført argumentation. Det gentages i relation til nærværende behandlet opfordring, at det ikke er ualmindeligt for investorer på børsen at investere på baggrund af mere optimistiske forventninger, end de af G1 A/S og/eller revisor udmeldte.
Det er således korrekt, at 75 mio. kr. EBIT i 2007 er udtryk for selskabets forventninger, men det er ikke ensbetydende med, at det er et egnet udtryk for investorernes forventninger.
Det bemærkes endvidere jf. nedenstående opfordring (8), at hovedparten af nutidsværdien skabes i terminalledet. Derfor vil forventningerne til det næstkommende år i værdiansættelsen ikke have betydelig indflydelse på værdiansættelsen.
Opfordring (8)
"Det fremgår af bilag P, s. 8, at 99,9% af EV genereres i terminalperioden. […] ROIC i terminalåret er næsten dobbelt så højt (15%) som afkastkravet (WACC på 8,27%) […] Sagsøgte opfordres på den baggrund til at oplyse, om det er Skattestyrelsens opfattelse, at G1 A/S - baseret på det anvendte budget - er kommet i såkaldt steady state."
G1 A/S fremstår som et vækstselskab. Hvorvidt væksten aftager i 2007 er svært at afgøre. Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at det ville være en mulig forventning for investorerne.
Opfordring (9)
"Sagsøgte opfordres til at oplyse, hvordan Skattestyrelsen har opgjort den anvendte beta-værdi herunder, hvilke selskaber der er inkluderet i peergruppen, og hvilke forudsætninger, der er anvendt ved korrigering for kapitalstrukturen."
Selskaberne i peer-gruppen er udvalgte med udgangspunkt i databasen Capital IQ, hvor udvælgelseskriteriet har være industriklassificeringen "Motor Vehicle Rental and Leasing (Primary)".
Databasen oplyser beta-værdierne for selskaberne, der fremkommer af databaseudsøgningen, og Værdiansættelsesenheden har taget udgangspunkt i disse betaværdier ved at anvende medianen heraf.
Denne median er derefter korrigeret for G1 A/S’ kapitalstruktur med udgangspunkt i bogførte værdier. Der er ikke korrigeret for yderligere forhold såsom forskel i skattesatser på tværs af lande.
Opfordring (10)
"Noget kunne tyde på, at Skattestyrelsen ikke har anvendt selskabets egen kapitalstruktur ved opgørelsen af WACC. Sagsøgte opfordres til at oplyse, hvad baggrunden herfor er."
Selskaberne har udregnet G1 A/S’ afkastkrav med udgangspunkt i markedsværdien af egenkapitalen, hvorimod beregningen præsenteret i den indikative værdiansættelse tager udgangspunkt i de bogførte værdier.
Værdiansættelsesenheden præsenterer nedenfor effekten på den tidligere udarbejdet værdiansættelse, såfremt WACC’en justeres til 8,94% som beregnet af selskaberne i processkrift 2, s. 3, opfordring nr. 10:
Det bemærkes i denne henseende, at en WACC på ca. 8,66% vil resultere i en værdi på 173 kr. pr. aktie ved en vækst i terminalperioden på 2%.
Opfordring (11)
"Sagsøgte opfordres til at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen ved beregningen af WACC ikke har tilføjet en virksomhedsspecifik risikopræmie ved opgørelsen af egenkapitalomkostninger med henblik på bl.a. at afspejle dels en præmie relateret til small size og illikviditet, dels en præmie relateret til budgetrisiko."
Skattestyrelsen har alene udarbejdet både DCF- og multipelværdiansættelse for at vurdere, om børskursen på værdiansættelsestidspunktet er et egnet udtryk for handelsværdien, dvs. om børskursen falder inden for et acceptabelt spænd af markedsværdier, som fremkommer ved udarbejdelse af en følsomhedsanalyse. Som det fremgår af følsomhedsanalysen, tager den højde for usikkerhederne forbundet med WACC’en og vækstraten i terminalperioden, hvilket bl.a. indbefatter evt. risikopræmier. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at uafhængige investorer har købt og solgt aktier til børskursen på eller op til værdiansættelsestidspunktet.
Opfordring (12)
"Sagsøgte opfordres til at specificere, hvordan [red. den nettorentebærende gæld] er opgjort."
Den nettorentebærende gæld er opgjort som følger:
- Leasingforpligtelser prioritetsgæld afsatte forpligtelser anden langfristet gæld, fratrukket likvide beholdninger og værdipapirer
Opfordring (13)
"Sagsøgte opfordres til at oplyse, hvordan selskaberne i peer-gruppen er udvalgt, og hvordan de vurderes at være sammenlignelige med G1 A/S."
Med udgangspunkt i det begrænsede informationsgrundlag samt en generel mangel på selskaber, der har nøjagtigt tilsvarende aktivitet som G1 A/S, har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i selskaber, hvor kerneaktiviteten er klassificeret inden for samme industri.
Selskaberne i peer-gruppen er udvalgt med udgangspunkt i databasen Capital IQ, hvor der udvælgelseskriteriet har være industriklassificeringen "Motor Vehicle Rental and Leasing (Primary)".
Konklusion
Selskaberne har fremhævet nogle relevante punkter angående den indikative værdiansættelse præsenteret i Bilag P. Imidlertid bemærker Skattestyrelsen, at den indikative værdiansættelse er udarbejdet på baggrund af den information, der er til rådighed.
Værdiansættelser udarbejdes mellem uafhængige parter med udgangspunkt i markedskonforme modeller, hvilket Værdiansættelsesenheden illustrerede i Bilag P. Resultatet, der afstedkommer af analyserne, har ikke til hensigt at dokumentere en endegyldig værdi af G1 A/S, men benyttes alene til at illustrere et bredere spænd af værdier end vurderingsberetningen udarbejdet af selskabets revisor.
I relation hertil er det således fortsat Værdiansættelsesenhedens vurdering, at der ikke forekommer tilstrækkelig evidens til at afvige fra børskursen på seneste handelsdag op til overdragelsestidspunktet. Skattestyrelsen bemærker overordnet, at selskaberne både forkaster børskursen og almindeligt anerkendte værdiansættelsesprincipper for derimod at lave sin egen metode til opgørelse af handelsværdien. En metode, som ikke er beskrevet i nogen faglitteratur, som Skattestyrelsen har kendskab til.
…"
Forklaring
KJ har forklaret bl.a., at han er direktør i H1 og H2. Han startede i 1986 med at handle med lastbiler. I 1988 flyttede han til Y1. Han var gift med en canadisk kvinde. Han boede i Y1 til 2009. Han havde en virksomhed i Y1. G1 A/S drev han ved siden af. Hans bror, KA, var direktør. De opkøbte på et tidspunkt et tomt selskab, der var børsnoteret. De solgte G1 A/S’ aktiviteter ind i det tomme selskab. Derved blev virksomheden børsnoteret. Han var aktionær og bestyrelsesmedlem. Hans bror, KA, fortsatte som direktør. SS var bestyrelsesformand. Han var i mellemtiden blevet skilt og havde fået en ny dansk kone. De havde fået en datter. Hans kone ønskede at få datteren i dansk skole. De ville derfor vende hjem til Danmark. Bestyrelsen og revisoren anbefalede, at der skulle laves en omstrukturering, før han vendte tilbage til Danmark. Det ville være skattemæssigt fordelagtigt. Drøftelserne startede i 2006. Det tog en del måneder. Man henvendte sig til F3-bank, som gerne ville finansiere handlen. Han skulle stille den modtagne købesum til sikkerhed for H1’ lån i banken. Han ville ikke være for grådig af hensyn til driften i G1 A/S. Man havde først talt om en kurs, der lå omkring 100. Børskursen lå omkring 100-110 på det tidspunkt. Pludselig steg kursen markant. De blev opmærksomme på artiklen i (red. titel på artikel fjernet) i december 2006. Han mener, at redaktørens konklusioner var totalt forkerte og misvisende. Det var advokatfirmaet KL og R1, som sagde, at man så ikke kunne handle til den oprindeligt drøftede kurs. Han holdt fast i, at han af hensyn til driften ikke ville være for grådig med hensyn til kursen. De drøftede frem og tilbage og blev enige om kurs 130. G1 A/S var en lille illikvid aktie. Den kunne slet ikke sammenlignes med G6 A/S eller andre store aktører. Aktien var slet ikke kurs 170 værd. Han ville ikke være en del af kursmanipulationen. De kørte derfor handlen igennem til kurs 130. Finanskrisen indtraf i 2008. Der var mange af kunderne, som gik konkurs. De fik 2.500 lastbiler tilbage. F3-bank kørte det hele tilbage. Sikkerheden for lånet blev indløst. Han har ikke selv fået en krone ud af handlen. De kæmpede for at undgå konkurs, men det endte desværre med konkurs. Deres formodning om manipulation er efterfølgende bekræftet. Artiklen er helt forkert. Det kan slet ikke sammenlignes med G6 A/S. G7 kan heller ikke sammenlignes med G1 A/S aktien. Det var verdensomspændende virksomheder. G1 A/S beskæftigede sig endvidere kun med lastbiler og hængere.
Adspurgt af LM har han forklaret, at udviklingen i G1 A/S i 2005 og 2006 var OK. De tog imidlertid mange risici med salg og udlejning og belåning. Det er rigtigt, at der var opjusteringer i 2006. Det var selvfølgelig positivt, men det var opjusteringer, som blev foretaget på baggrund af meget store risici. En stigning på 62% i resultatet for 2006 byggede på, at man nok ikke tog reservationer i meddelelser, men det er da rigtigt, at tallene var gode. Handlen skulle gennemføres, før han vendte tilbage til Danmark. Da drøftelserne omkring kurs for salg af aktier gik i gang, lå børskursen omkring 100-110. Det var det, som banken og rådgiverne ville være med på. Han har faktisk aldrig haft meget fokus på børskursen. Han så på driften.
Foreholdt artiklen i (red. navn på magasin fjernet) den 13. december 2006 (ekstrakten side 209) har han forklaret, at det er rigtig nok, at G1 A/S opjusterede overskuddet fra 40 til 70 mio. kr. før skat i 2006. Det er også rigtigt, at de købte en byggegrund i Y2. Tallene i artiklens faktaboks er korrekte. Som han ser det, er artiklen rettet mod private investorer, og de vil efter hans opfattelse blive skuffede. Det er forkert at sammenligne G1 A/S med G6 A/S.
Parternes synspunkter
H1 og H2 har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
Til støtte for de principale påstande gøres følgende gældende:
Overdragelsen af G1 A/S-aktierne fra KJ til H1 er omfattet af ligningslovens § 2 (mat.saml. s. 4), hvilket indebærer, at aktierne skal overdrages til handelsværdien.
Som udgangspunkt må handelsværdien fastsættes til børskursen, der på overdragelsestidspunktet var 173. Børskursen kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag, jf. U.2011.839H (mat.saml. s. 140).
Det fremgår af U.2013.196H (mat.saml. s. 148), at den økonomiske redaktør hos månedsmagasinet C, JC, er dømt for kursmanipulation i forbindelse med, at han i en artikel udgivet til offentligheden senest den 11. december 2006 (bilag 12, ekstrakt s. 208) omtalte G1 A/S i rosende vendinger og spåede en gunstig kursudvikling på G1 A/S-aktien. I forlængelse af udgivelsen af aktiekommentaren blev G1 A/S-aktierne handlet ekstraordinært meget, og børskursen på aktierne steg ganske betragteligt. Der foreligger ikke oplysninger om andre omstændigheder, der kan have været årsag til denne pludselige og markante handelsaktivitet og kursstigning. Det må i den forbindelse navnligt bemærkes, at der ikke er grund til at tro, at de positive fondsbørsmeddelelser nr. 94 af 10. august 2006 (bilag K, ekstrakt s. 202) og nr. 95 af 26. oktober 2006 (bilag 8, ekstrakt s. 206) pludselig har påvirket markedet flere måneder efter, at de blev offentliggjort. Det må derfor lægges til grund, at kursstigningen alene - eller i hvert fald i det væsentlige - var forårsaget af den nævnte artikel. Dette bekræftes også af, (i) at børskursen på G1 A/S aktierne på tilsvarende vis også steg ganske betragteligt i forlængelse af JCs´ efterfølgende artikler om G1 A/S udgivet til offentligheden senest den 21. april 2007 (bilag 13, ekstrakt s. 218) og den 28. januar 2008, og (ii) at mønsteret i øvrigt var det samme i relation til børskursen på de andre aktier, som var omfattet af straffesagen mod JC.
Det forhold, at børskursen på G1 A/S-aktierne forblev på et højt niveau i længere tid efter udgivelserne af de omhandlede artikler, kan ikke føre til et andet resultat. Det må i den forbindelse tages i betragtning, dels at der var tale om en relativ illikvid aktie, dels at der ikke efter udgivelsen af de omhandlede artikler blev offentliggjort oplysninger, som kunne bibringe investorerne en forståelse for, at de havde været udsat for kursmanipulation.
Heller ikke det forhold, at sagsøgte har foretaget en indikativ værdiansættelse (bilag P, ekstrakt s. 458, bilag Q, ekstrakt s. 469 og processkrift C, s. 4, ekstrakt s. 113), der viser, at børskursen på 173 ligger inden for et spænd af mulige, beregnede værdier, kan føre til et andet resultat. For det første er en teoretisk værdiansættelse irrelevant, når sagens omstændigheder som beskrevet ovenfor tages i betragtning. For det andet må sagsøgtes indikative værdiansættelse betragtes som et partsindlæg, og den kan som sådan ikke tillægges nogen særlig vægt. Det må i den forbindelse bemærkes, at sagsøgtes værdiansættelse er baseret på en række forudsætninger og antagelser, og at det derfor har været muligt for sagsøgte at påvirke resultatet i den ønskede retning. Eller sagt med andre ord: Ved anvendelse af DCF-modellen kan man stort set regne sig frem til den værdi, man ønsker. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgtes indikative værdiansættelse ikke kun er farvet af sagsøgtes ønske om at nå et bestemt resultat, men at den også indeholder flere deciderede fejl. Hvis der ændres lidt på nogle få af sagsøgtes forudsætninger og antagelser, vil der kunne udarbejdes en indikativ værdiansættelse, der viser det modsatte af sagsøgtes indikative værdiansættelse, nemlig at børskursen på 173 ikke ligger inden for et spænd af mulige værdier.
Det gøres i tilknytning til ovenstående gældende, at det ikke er afgørende for vurderingen af denne sag, om der ved dommen refereret i U.2013.196H (mat.saml. s. 148) er taget stilling til, om den pådømte kursmanipulation rent faktisk påvirkede kursen på G1 A/S-aktierne. Retten må ved afgørelsen af denne sag foretage en selvstændig vurdering af spørgsmålet. Når det så er sagt, kan der dog ikke være tvivl om, at det i den nævnte dom er lagt til grund, at JCs artikler ikke kun var egnede til at påvirke, men rent faktisk også påvirkede kursen på de omhandlede aktier. Dette fremgår direkte af præmisserne, men kan også udledes af det forhold, at der ved dommen blev foretaget udbyttekonfiskation i henhold til straffelovens § 75, stk. 1.
Henset til ovenstående foreligger der sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige børskursen ved fastsættelsen af handelsværdien af G1 A/S-aktierne.
Den anvendte kurs på 130 må herefter konkret anses for et retvisende udtryk for handelsværdien. Der må i den forbindelse lægges vægt på, at kursen ligger inden for 1% fra den gennemsnitlige kurs, som G1 A/S-aktierne havde været handlet til på børsen i november og december 2006, og at kursen i øvrigt svarer til børskursen umiddelbart inden udgivelsen af den første af JCs artikler om G1 A/S.
Til støtte for den første subsidiære påstand gøres følgende gældende:
Hvis retten måtte komme til den konklusion, at børskursen på 173 ikke er retvisende, men retten samtidig ikke måtte mene at kunne konkludere, at den anvendte kurs på 130 konkret er udtryk for handelsværdien, vil det være relevant at hjemvise sagen til fornyet behandling ved skatteforvaltningen med henblik på at lade skatteforvaltningen tage stilling til handelsværdien.
Til støtte for den anden subsidiære påstand gøres følgende gældende:
Skatteforbeholdet i overdragelsesaftalens punkt 7.2 går efter sin ordlyd ud på, at H1 har "mulighed for at betale i overensstemmelse med en af skattemyndighederne foretagen korrektion af overdragelsessummen". Der er ikke i skatteforbeholdet anført noget om, at der skal være tale om kontant betaling, og der er derfor ikke grundlag for at konkludere, at betalingsbetingelsen ikke kan opfyldes ved at der etableres et gældsforhold med H1 som debitor og KJ som kreditor. Det afgørende er, at der sker en berigtigelse af en yderligere overdragelsessum.
Dispositioner, der træffes efter, at skatteforbeholdet er realiseret, kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om skatteforbeholdet kan påberåbes. Sådanne dispositioner må vurderes og behandles som selvstændige dispositioner. Den efterfølgende omstændighed, at KJ måtte vælge af eftergive gælden, kan derfor ikke føre til, at skatteforbeholdet ikke kan påberåbes med den konsekvens, at tilskudsbeskatningen af H1 bortfalder.
Det bemærkes, at det forhold, at skatteforbeholdet realiseres ved, at der etableres et gældsforhold, ikke stiller parterne anderledes, end hvis overdragelsessummen fra starten havde været 179.400.773 kr. højere, og denne del af overdragelsessummen havde været berigtiget ved et gældsbrev. Også i denne situation kunne KJ efterfølgende have eftergivet gælden, da G1 A/S-aktierne blev værdiløse og H1 dermed var ude af stand til at betale gælden.
Det følger af ovenstående, at spørgsmål 1 i anmodningen om bindende svar skal besvares med "ja".
Som konsekvens heraf er der ikke grundlag for at lade spørgsmål 2 bortfalde, og der skal derfor også tages stilling til dette spørgsmål.
Det er i skatteforbeholdet anført, at det mellemværende, der opstår som følge af en korrektion af købesummen, forrentes med 5% p.a. fra overdragelsestidspunktet at regne. Det gøres gældende, at den rente, der i givet fald skal betales, forfalder til betaling efter påberåbelsen af skatteforbeholdet. Hvis KJ giver afkald på rentebetalingen samtidig med påberåbelsen af skatteforbeholdet, vil der derfor være tale om, at han giver afkald før forfaldstid.
Der er i den juridiske vejledning afsnit C.A.11.1.4 under punktet "Beskatning af renter ved afkald eller henstand" anført følgende (mat.saml. s. 133):
"Hvis en kreditor giver afkald eller henstand på betaling af en rente, afhænger den skattemæssige behandling af kreditor af, om henstanden er givet
Efter forfaldstid Før forfaldstid.
Afkald efter forfaldstid på betaling af renter for en enkelt betalingstermin eller for en kortere periode fritager ikke kreditor for beskatning af rentebeløbet, medmindre rentekravet godtgøres at være uerholdeligt.
Hvis der gives afkald på renter med virkning for samtlige fremtidige ydelser, beskattes rentebeløbene dog ikke hos kreditor."
Det kan på baggrund af ovennævnte konstateres, at der efter praksis ikke er grundlag for at beskatte KJ af en renteindtægt, hvis han giver afkald på rentebetalingen samtidig med skatteforbeholdets påberåbelse.
Spørgsmål 2 skal derfor besvares med "ja".
SAGENS VÆRDI
Sagen drejer sig om, hvorvidt H1’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 skal nedsættes med 179.400.773 kr. Selskabsskatteprocenten i 2007 var 25, og sagens værdi er derfor opgjort som 179.400.773 kr. x 0,25 = 44.850.193 kr.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
2. ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der hverken er grundlag for at fravige børskursen som grundlag for aktieoverdragelsen den 2. januar 2007, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit …, eller at det mellem parterne i overdragelsesaftalen aftalte skatteforbehold kan tillægges skattemæssig virkning, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 2.2.
Skatteministeriets besvarelse af sagsøgernes mange opfordringer er sammenfattet i støttebilag 1. Herudover er sagsøgernes besvarelse af Skatteministeriets opfordringer sammenfattet i støttebilag 2.
2.1 Der er ikke grundlag for at fravige børskursen
Sagsøgerne har hverken dokumenteret, at børskursen på 173 kr. pr. aktie undtagelsesvist ikke kan lægges til grund, eller at den anvendte kurs på 130 kr. pr. aktie, jf. bilag 9, pkt. 5 (E 215) udgør en retvisende markedsværdi.
Da der er tale om en overdragelse af børsnoterede aktier mellem interesseforbundne parter, skal værdiansættelsen af de overdragede aktier ske på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2 (M 4).
Det betyder helt konkret, at G1 A/S-aktiernes markedsværdi som altovervejende hovedregel skal fastsættes til den senest kendte børskurs forud for overdragelsen den 2. januar 2007, dvs. børskursen for B-aktierne i G1 A/S den 29. december 2006, der sluttede på 173 kr. pr. aktie, jf. herved bilag 4, side 4 (E 420) samt overdragelsesaftalens pkt. 3.2 (E 214).
Dette er helt i overensstemmelse med landsrettens præmisser i SKM2011.15.HR (UfR 2011.839 H) (M 140), der blev stadfæstet af Højesteret. Heraf fremgår, at (M 146, højre sp., 5. afsnit, stregmarkeringen):
"Da de omhandlede aktier er børsnoterede, må i overensstemmelse med fast praksis aktiernes børskurs lægges til grund, medmindre der i sagen er oplyst særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag." (understreget her)
Anbringendet er uddybet nærmere nedenfor i afsnit 2.1.1.
Som det fremgår af Højesterets dom, kan børskursen kun undtagelsesvis fraviges. Højesterets dom viser endvidere, at beviskravet er skærpet. Der skal således både foreligge "særlige omstændigheder", og disse skal udgøre en "tilstrækkelig begrundelse" for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag, jf. SKM2011.15.H (M 146, højre sp., 5. afsnit, stregmarkeringen) og stævningen på side 3, 1. afsnit (E 56), hvor dette ikke er bestridt.
Hvis børskursen undtagelsesvist skal fraviges ved værdifastsættelsen af aktierne, skal sagsøgerne således løfte den skærpede bevisbyrde for, at der er en konkret sammenhæng mellem kursstigningen i sagen og den kursmanipulation, som sagsøgerne har henvist til. Sagsøgerne skal altså bevise, at kursstigningen alene - eller i hvert fald i det væsentlige - skyldes den som bilag 12 fremlagte artikel (E 208).
Sagsøgerne har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.
Dette er uddybet nærmere nedenfor i afsnit 2.1.2.
Det bestrides endelig i alle tilfælde som udokumenteret, at den mellem parterne aftalte kurs 130 udgør en retvisende markedspris. Dette er uddybet nærmere nedenfor i afsnit 2.1.3.
2.1.1 Markedsværdien af G1 A/S-aktierne skal fastsættes til børskursen
Det er fast praksis, at børsnoterede aktier skatteretligt ansættes til børskursen på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt, jf. SKM2011.15.HR (M 140).
Når spørgsmålet, som i nærværende sag, drejer sig om at fastsætte markedsværdien af børsnoterede aktier, må der således tages udgangspunkt i markedsværdien, der nødvendigvis er lig med børskursen. Hele pointen med at have et reguleret marked er jo, at børskursen afspejler markedsværdien, og at investorernes tillid hertil sikres. Dette gælder helt generelt.
Den senest kendte børskurs forud for overdragelsen af G1 A/S-aktierne den 2. januar 2007 var på 173 kr. pr. aktie.
Skatteministeriet gør på den baggrund gældende, at kurs 173 med rette af Skattestyrelsen og Landsskatteret er lagt til grund for aktieoverdragelsen den 2. januar 2007.
Det bemærkes, at G1 A/S-aktien i løbet af 2006 steg fra kurs 112 til 173, jf. bilag 14 (E 448), jf. bilag 4 (E 418-420). Stigningen havde en umiddelbar sammenhæng med selskabets resultater i perioden:
Regnskabsåret 2005:
Den økonomiske succes begyndte allerede i regnskabsåret 2005. For det første følger det af delsårsberetningen i selskabets halvårsrapport 2005 afgivet den 11. april 2005, jf. bilag I (E 147), at det på daværende tidspunkt foreløbige resultat viste en fremgang på 31 %. Dette blev beskrevet som "noget bedre end forventet", jf. side 6 (E152). Umiddelbart før afgivelsen af årsrapporten for regnskabsåret 2005 blev det kommunikeret til aktionærer/investorer den 9. februar 2006 i fondsbørsmeddelelse nr. 89, at "det er lykkedes selskabet at forbedre sin position betydeligt", jf. bilag J (E 156). Af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2005 afgivet den 2. marts 2006, jf. bilag H (E 157), følger det, at koncernen omsatte for 998.697.000 kr. i 2005 mod 770.946.000 kr. i 2004, jf. side 24 (E 181), hvilket indebar en stigning på ca. 30 %.
Regnskabsåret 2006:
G1 A/S oplevede endvidere en stor økonomisk fremgang i regnskabsåret 2006. Af fondsbørsmeddelelse nr. 94 (Halvsårsmeddelelse for G1 A/S) offentliggjort den 10. august 2006 følger det således, at regnskabet i 1. halvår 2006 udviste et resultat med en ganske markant fremgang på 46,0% sammenholdt med 1. halvår 2005 - dette blev atter beskrevet som "noget bedre end forventet", jf. bilag K (E 202). I kølvandet af ovennævnte fondsbørsmeddelelse udgav Børsen den 11. august 2006 en artikel, der omtalte G1 A/S økonomiske succes, og hvordan selskabet på tidspunktet "opjusterede forventningerne til hele året [2006]", jf. bilag L (E 205, sidste afsnit). Både fondsbørsmeddelelsen og omtalen i medierne har utvivlsomt styrket investorernes forventninger til selskabet og dets succes fremadrettet. Det fremgår endelig af selskabets årsrapport for 2006 afgivet den 1. marts 2007, at koncernens nettoomsætning steg fra 975.961 i 2005 til 1.186.142 i 2006, dvs. med ca. 22 %, jf. bilag E, side 27 (E 247). Kursudviklingen i aktien i løbet af 2006 skyldes dermed selskabsspecifikke forhold. Der er i hvert fald ikke grundlag for at konkludere, at børskursen ikke reflekterede den udvikling, som selskabet oplevede i perioden. Og herefter savner det belæg at bortse fra børskursen og anvende andre - navnlig helt tilfældige - metoder til værdiansættelsen af selskabets aktier.
Regnskabsåret 2007:
Endvidere havde G1 A/S fortsat stor succes i regnskabsåret 2007. Allerede den 7. februar 2008 offentliggjorde G1 A/S i fondsbørsmeddelelse nr. 104 en opjustering af resultatet for 2007 og atter, at resultatet var "noget bedre end forventet", jf. bilag N (E 275, 4. afsnit). I kølvandet på omtalte fondsbørsmeddelelse udgav Børsen til offentligheden - ligesom i 2006 - den 7. februar 2008, jf. bilag O (E 277), en artikel, der beskrev G1 A/S’ offentliggørelse af en yderligere opjustering af forventningerne til resultatet i 2007, og at 2007 således forventedes at blive et nyt rekordår.
Det blev herefter i årsrapporten for 2007 afgivet den 5. marts 2008 offentliggjort, at koncernen havde realiseret en nettoomsætning i 2007 på 1.263.805.000 kr. mod 1.186.142.000 kr. i 2006, dvs. en stigning på ca. 7 %, jf. bilag F, side 29 (E 309). Det bemærkedes i fondsbørsmeddelelse af 24. april 2008, at selskabet i 2007 således samlet set havde præsteret "sit hidtil bedste resultat", jf. bilag M, side 1 (E 278, 2. afsnit). Regnskabsåret 2006 havde som omtalt ovenfor allerede været hidtidigt rekordår for G1 A/S.
Retten kan således lægge til grund, at udviklingen i selskabet i perioden svarer til udviklingen i børskursen.
Det er i øvrigt det helt samme materiale, som danner grundlag for den artikel (E 208), som sagsøgerne påberåber sig. Artiklen er således netop baseret på de offentliggjorte børsnotaer og årsrapporter. JCs meningstilkendegivelser om selskabets resultater og forventninger til fremtiden er derfor ikke indholdsmæssigt forkerte eller vildledende, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.1.2. Tværtimod er der blot tale om en gengivelse af selskabets egne tilkendegivelser.
Herudover blev selskabets egne forventninger til dets egne resultater rent faktisk indfriet helt frem til i hvert fald april 2008, hvor selskabet havde "sit hidtil bedste resultat", jf. bilag M, side 1 (E 278, 2. afsnit). Det vildledende element ifølge Højesteret ligger således i, at (M 155, venstre sp., 3. sidste afsnit): "oplysningen om, at han ejer aktier i det pågældende selskab, under de foreliggende omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at oplyse om hans meget betydelige egeninteresse i de anbefalede aktier."
JCs artikel (bilag 12) kan derfor højst have medvirket til at udbrede allerede offentliggjorte oplysninger.
Børskursen er tillige underbygget af den af Skattestyrelsen, Store Selskaber 15 - Værdiansættelse ("Værdiansættelsesenheden") udarbejdede indikative værdiansættelse (bilag P) (E 458), hvoraf det fremgår, at børskursen falder inden for følsomhedsanalysens brede spænd af mulige markedsværdier (E 465 - boksen lidt over midten benævnt "Følsomhedsanalyse - Skattestyrelsen"), som igen er yderligere underbygget i bilag Q med underbilag (E 469). Der henvises til Skatteministeriets processkrift A (E 90) for en gennemgang af bilag P. Værdiansættelsen understøtter børskursen som retvisende, og bevirker selvsagt, at det bliver endnu svære for sagsøgerne at godtgøre et grundlag for tilsidesættelse heraf.
Sagsøgerne har undervejs i skriftvekslingen fremsat et stort antal opfordringer så vidt ses med den hensigt at drage konklusionerne og forudsætningerne i Værdiansættelsesenhedens indikative værdiansættelse i tvivl. Som det fremgår af Skatteministeriets besvarelse af opfordringerne, jf. støttebilag 1, og bilag Q, har sagsøgerne imidlertid ikke påvist grundlag for at anvende andre forudsætninger end dem, Værdiansættelsesenheden har anvendt i bilag P (E 458) og bilag Q (E 469).
Dermed har sagsøgerne ikke påvist, at Værdiansættelsesenhedens indikative værdiansættelse indeholder fejl.
Retten kan således lægge til grund, at børskursen på 173 ligger inden for den indikative værdiansættelses mulige spænd af markedsværdier, jf. Værdiansættelsesenhedens symmetriske følsomhedsanalyse i E 113.
Endelig skal det understreges, at børsnotaen fremlagt som bilag 9 (E 213) ikke henviser til kursmanipulation som grundlag fra at fravige børskursen. Det fremgår end ikke, at sælger og bestyrelsesmedlem (næstformand), KJ, eller G1 A/S har anset børskursen for at være for høj.
Tværtimod er argumentet, at (E 214, pkt. 3.3): "såfremt en så stor aktiepost ville skulle sælges via markedet/ Børsen, da ville dette forventes at påvirke kursen i negativ retning."
Dette er bestridt som værende en subjektiv vurdering, jf. bilag Q, side 1, de tre sidste afsnit (E 469). Dermed må KJ jo have været enig i, at børskursen som udgangspunkt var korrekt. Og da sagsøgerne ikke har påvist et grundlag for, at markedsværdien var lavere end børskursen, må børskursen lægges til grund. Sagsøgernes argument om kursmanipulation er således udtryk for en efterrationalisering.
2.1.2 Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag
Skatteministeriet bestrider for det første, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der helt undtagelsesvist kan begrunde en fravigelse af børskursen ved værdiansættelsen af aktierne i G1 A/S, jf. SKM2011.15.HR (M 140). Herudover bestrider Skatteministeriet, at sagsøgerne skulle have dokumenteret, at kurs 130 i stedet for kan lægges til grund, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 2.1.3.
Det bestrides nærmere bestemt, at børskursen for G1 A/S-aktierne ikke skulle afspejle et reelt udbud eller en reel efterspørgsel på værdipapirerne. Tværtimod er børskursen netop udtryk for handler indgået mellem uafhængige parter, der har haft modsatrettede interesserer. Som et eksempel på en situation hvor Højesteret derimod fandt, at der forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at fravige børskursen, henvises til UfR 2003.1561 H (M 134). Sagen drejede sig om, hvorvidt køb af værdipapirer var en utilbørlig og dermed omstødelig disposition efter konkursloven. Højesteret fandt, at dette var tilfældet, da børskursen ikke kunne anses for udtryk for den reelle værdi af værdipapirerne, og da sælger var klar over dette. Begrundelsen for fravigelsen af børskursen var, at likviditetssituationen i selskabet var kritisk, og at selskabet bevisligt ikke var i stand til at fortsætte driften - selskabet var insolvent. I modsætning til nærværende sag havde værdipapirerne altså bevisligt en værdi på 0 kr.
I forlængelse heraf bemærkes, at sagsøgerne på side 9 i stævningen (E 62) anfører, at det må tages i betragtning, at G1 A/S-aktien var "en relativt illikvid aktie". Det bestrides, at der som led i bedømmelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder skal tages hensyn hertil. De i sagen omhandlede aktier er værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, som det er afgørende at sikre investorernes tillid til. Selv såfremt det måtte være rigtigt, hvilket det ikke er, at der er tale om illikvide værdipapirer, indebærer dette som det altovervejende udgangspunkt, at værdifastsættelsen af værdipapirerne sker på baggrund af den senest noterede børskurs.
Det bestrides endvidere, at sagsøgerne skulle have bevist endsige sandsynliggjort, at den i UfR 2013.196 H (M 148) omhandlede kursmanipulation faktisk har været eneste - eller væsentligste - årsag til kursstigningen for G1 A/S aktierne i december 2006, jf. stævningen, side 8-9 (E 61-62).
Sagen handlede om den økonomiske redaktør for månedsmagasinet C, JC, der ved i perioden fra december 2006 til marts 2008 at have foretaget en række handlinger, som var egnet til at påvirke kursen på en række børsnoterede aktier, blev fundet skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelsloven § 39 (M 45).
I sagen var spørgsmålet, hvorvidt JC var skyldig i kursmanipulation i forbindelse med investeringsanbefalinger i relation til - blandt andre aktier - aktierne i G1 A/S i blandt andet en periode umiddelbart forud for overdragelsen den 2. januar 2007. Kopi af den her omtalte investeringsanbefaling angående G1 A/S er fremlagt i sagen som bilag 12 (E 208).
Sammen med børsnoterede aktier i andre selskaber opkøbte redaktøren aktier i G1 A/S først i perioden 27. oktober 2006 til 6. december 2006, dernæst i perioden 2. marts 2007 til 26. marts 2007 og endelig i perioden 30. november 2007 til 24. januar 2008, jf. UfR 2013.196 H (M 148), side 197-200 (M 148-150).
Byretten lagde til grund, at den gennemsnitlige købs- og salgskurs i den første periode, dvs. regnet fra første køb den 27. oktober 2006 til salg af beholdning den 11. december 2006 steg fra 113,74 til 169,69 (hvilket gav JC en gevinst på ikke under 431.740,28 kr.), jf. side 197 (M 148).
Der kan for det første ikke sluttes modsætningsvis sådan, som sagsøgerne gør i stævningen, side 8, sidste afsnit (E 61). Heraf fremgår det, at der - ifølge sagsøgerne - ikke foreligger oplysninger om andre omstændigheder, der kan have været årsag til kursstigningen, og at det derfor må lægges til grund, at investeringsanbefalingen fremlagt som bilag 12 (E 208) var årsag til den ovenfor omtalte kursstigning i slutningen af 2006. Herudover er det ganske enkelt forkert, når sagsøgerne anfører, at der ikke var andre omstændigheder, der kan have været årsag til kursstigningen, jf. nærmere gennemgangen af børsnotaerne og årsrapporterne ovenfor i afsnit 2.1.1.
Sagsøgerne har for det andet ikke bevist endsige sandsynliggjort, at den som bilag 12 fremlagte investeringsanbefaling (E 208) alene eller "i det væsentlige" skulle have været årsag til kursstigningen, ej heller at kursen skulle være steget "ganske betragteligt" som følge heraf, jf. stævningen side 8 (E 61). Hertil kommer, at JC, som anført ovenfor i afsnit 2.1, blot har gentaget selskabets egne offentliggjorte udmeldinger i den som bilag 12 (208) fremlagte artikel.
Derfor kan kursstigningen i det hele henføres til den information, som selskabet selv har offentliggjort. Der må i den forbindelse også lægges vægt på, at selskabet rent faktisk indfriede de løbende opjusterede forventninger. Dermed understøtter de faktiske forhold i allerhøjeste grad børskursen. Omvendt har sagsøgernes høkerberegning i bilag 10 (E 210) ingen støtte i de faktiske forhold eller anerkendte principper for værdiansættelse.
Sagen i UfR 2013.196 H (M 148) kan heller ikke antages som støtte for ovenstående. Tværtimod er dommen udtryk for, at det må have været omstændighederne i øvrigt, der var skyld i kursstigningen, og at kursmanipulationen ikke konstituerer særlige omstændigheder.
I sagen udtalte Højesteret således, at den JCs handlemåde udgjorde kursmanipulation, idet Højesteret bemærkede, jf. side 206 (M 155, venstre sp., 4. afsnit), at "det må efter landsrettens bevisresultat lægges til grund, at hans køb, anbefaling og salg har fulgt et så fast mønster, at anbefalingerne i artiklerne i hvert fald delvis må anses for påvirket af ønsket om kursstigning." (understreget her)
Højesteret bemærkede, jf. side 206 (M 155, venstre sp., 4. sidste afsnit), at: "oplysningen om, at han [JC] ejer aktier i det pågældende selskab, under de foreliggende omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at oplyse om hans meget betydelige egeninteresse i de anbefalede aktier." Højesteret lagde herved til grund, at sagsøgerne udøvede en form for kursmanipulation, der kan betegnes som "scalping", jf. Børsretten, 6. udg. (2019), side 603-605 (M 268-270), hvorved forstås, at (M 268, sidste afsnit og frem):
"Det manipulerende element består i, at den pågældende person fremsætter en meningstilkendegivelse, uden at det samtidig hermed oplyses, at personen gennem sin besiddelse af de relevante værdipapirer har en særlig interesse i kursudviklingen på netop disse værdipapirer. Det vildledende i meningstilkendegivelsen er, at en væsentlig omstændighed af betydning for meningstilkendegivelsen, i dette tilfælde interessekonflikten, forties, således at meningstilkendegivelsen som helhed bliver vildledende. Derimod er det ikke et krav, at meningstilkendegivelsen indholdsmæssigt er forkert eller vildledende. Men er det tilfældet, må det anses for en skærpende omstændighed, og tilsvarende må gælde, såfremt den pågældende kort efter offentliggørelsen af meningstilkendegivelsen sælger de tidligere erhvervede værdipapirer med en betydelig gevinst. Bestemmelsen er særligt relevant for analytikere, aktiekommentatorer mv., der på grund af deres funktion i markedet gennem meningstilkendegivelser har mulighed for at påvirke kursen på analyserede værdipapirer."
Kendetegnende for særligt denne type kursmanipulation er altså, at den pågældende meningstilkendegivelse ikke behøver at være indholdsmæssigt forkert eller vildledende - det vildledende element ligger i fortielsen.
Det kan dermed ikke på baggrund af UfR 2013.196 H (M 148) konkluderes, at de i sagen omhandlede meningstilkendegivelser vedrørende eksempelvis G1 A/S-aktierne også faktisk har været årsag til en kursstigning for disse.
Højesteret har i ovennævnte dom ikke taget stilling til selskabets reelle værdi set bort fra børsmanipulationen, men alene konfiskeret JCs realiserede fortjeneste og forholdt sig til tiltalen i sagen. Sagen kan derfor ikke tages som udtryk for, at Højesteret har vurderet, at børskursen var kunstigt høj som følge af den begåede børsmanipulation.
UR 2013.196 H (M 148) kan dermed alene tages til indtægt for, at JC på baggrund af sin handlemåde gjorde sig skyldig i kursmanipulation, og højst at hans handlinger var egnede til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på G1 A/S-aktierne - ikke at der faktisk skete en påvirkning af kursen på G1 A/S-aktierne som følge heraf.
Sagsøgerne har i replikken gjort gældende på side 2, at (E 80, næstsidste afsnit):
"Der kan ikke være tvivl om, at det har været landsrettens opfattelse, at JCs artikler ikke kun har været egnede til at påvirke, men rent faktisk også har påvirket kursen på G1 A/S-aktierne."
Sagsøgerne understøtter sit anbringende med henvisning til landsrettens præmisser samt til, at der er foretaget konfiskation af udbyttet ved den strafbare handling efter straffelovens § 75, stk. 1 (M 47).
For det første følger det imidlertid ikke af landsrettens præmisser, at de af sagen omhandlede artikler, rent faktisk også har påvirket kursen på G1 A/S aktierne.
Derimod følger det netop af landsrettens præmisser (UfR 2013.196 H, side 202) (M 152, venstre sp., 1. afsnit), at de af sagen omhandlede artikler "var egnet til at påvirke aktiekursen opadgående […]".
Og: " […] at et aktiesalg i tilknytning til udgivelsen af artiklerne derfor ville give ham en kursgevinst, sådan som det faktisk også helt overvejende skete." (understreget og markeret her)
Landsretten kunne altså konstatere dels, at de af sagen omhandlede artikler var egnede til at påvirke kursen, dels at aktiekursen faktisk ændrede sig, men landsretten forholdt sig ikke til, i hvilket omfang det faktisk også var de af sagen omhandlede artikler, der forårsagede kursændringen.
For det andet bestrides det, at det skulle være forudsat i byrettens præmisser, at de af sagen omhandlede artikler var "direkte årsag" til en kursstigning, jf. replikken, side 3 (E 81).
Straffelovens § 75 (M 47) er affattet som følger:
"Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte." (understreget her)
Bestemmelsen er uændret siden dens indførsel, jf. lov nr. 212 af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov (M 126), jf. lovens § 1, nr. 24 (M 127). Ifølge forarbejderne til bestemmelsen svarer reglerne til det udkast, der indeholdes i straffelovrådets betænkning nr. 355/1964, jf. LFF1964-1965.1.70, til nr. 1 og 24 (M 116).
Det følger af betænkningen om lovens § 75 (i betænkningen § 77), side 2, venstre spalte (M 54, 1. stregmarkering), at:
"Konfiskation efter § 77 er fakultativ, d. v. s. at det overlades til domstolene på grundlag af et skøn over den enkelte sags omstændigheder at afgøre, om konfiskation bør ske, og i bekræftende fald - inden for de i bestemmelsen fastsatte grænser - hvilket omfang konfiskationen bør have." (understreget her)
Og (M 54, 2. stregmarkering):
"I hovedsagen gælder det, at konfiskation forudsætter et strafbart forhold, d. v. s. 1) at en handling, der modsvarer den objektive gerningsbeskrivelse i en straffebestemmelse, er begået eller forsøgt begået […] og 2) at der er handlet med den tilregnelse (forsæt eller uagtsomhed), som er en betingelse for strafansvar efter den pågældende bestemmelse (jfr. straffelovens § 19)." (understreget her)
Det følger med andre ord af ovenstående, at der kan ske konfiskation efter straffelovens § 75, når de objektive og subjektive betingelser for straf er opfyldt, og at omfanget af konfiskationen i øvrigt er overladt til domstolenes skøn. Bestemmelsen er således generel og forudsætter ikke tilstedeværelsen af andre faktiske omstændigheder, f.eks. en kursstigning.
I overensstemmelse hermed følger det af byrettens dom (UfR 2013.196 H, side 201, højre sp., 1. stregmarkering) (M 151), at "mange forhold kan have påvirket kursen", og at retten ved fastlæggelsen af beløbets størrelse var opmærksom på, at
"også andre faktorer ud over indholdet af tiltaltes artikler kan have haft
indflydelse på kursudviklingen" og endelig, at beløbets størrelse er fastsat efter et "skøn".
Det fastholdes videre, at aktierne i G1 A/S i 2007 ikke var illikvide værdipapirer, som sagsøgerne gør gældende i replikken på side 2 (E 80, 1. stregmarkering) med henvisning til UfR 2013.196 H (M 148). Sagsøgerne har i den forbindelse citeret følgende fra dommen (M 152, venstre sp. 1. afsnit):
"De aktier, som tiltalte anbefalede, var såkaldte illikvide aktier, hvis mindre omsætning gjorde dem modtagelige for påvirkning i højere grad, end tilfældet ville være for likvide aktier fra store selskaber."
For det første skal det af sagsøgerne i replikken på side 2 (E 80, 1. stregmarkering) citerede læses i sammenhæng med landsrettens forudgående præmisser, hvoraf følger (M 151, 2. stregmarkering):
"Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte som anført af byretten i perioden fra oktober 2006 til april 2008 i 13 tilfælde […] opkøbte aktier i de i tiltalen angivne mindre selskaber […]." (understreget her)
Omtalen af aktier som "såkaldte illikvide aktier", jf. replikken, side 2 (E 80), drejer sig således om aktierne i en række forskellige selskaber (UfR 2013.196 H, side 197-200) (M 148-150), og det kan ikke på den baggrund uden videre konkluderes, at G1 A/S-aktien var illikvid i 2007.
Hertil kommer for det andet, at det af de allerede som bilag 5 (E 431) fremlagte oplysninger om antal handler for G1 A/S i perioden fra 3. januar 2005 til den 31. december 2008, kan udledes, at G1 A/S aktien havde en ikke ubetydelig handelsvolumen i både 2006 og 2007 på henholdsvis ca. 614.560 kr. og 643.846 kr. i gennemsnit, dagligt.
2.1.3 Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at kurs 130 skal lægges til grund ved værdiansættelsen af G1 A/S-aktierne
Selv hvis retten måtte finde, at der er grundlag for at fravige børskursen, jf. ovenfor afsnit 2.1.2, bestrides det som udokumenteret, at den anvendte overdragelseskurs på 130, jf. bilag 9, side 2, pkt. 3 (E 214), skulle være udtryk for markedsprisen, dvs. den pris, som ville være aftalt mellem uafhængige parter med modstridende interesser.
Sagsøgerne har til støtte for en sådan betragtning alene henvist til det i overdragelsesaftalen anførte, jf. stævningen side 5 (E 58), hvorefter den aftalte kurs 130 lå "inden for 1 % fra den gennemsnitlige kurs" på børsen i november og december 2006, jf. bilag 9, pkt. 3.5 (E 214). Det gøres heroverfor gældende, at kursen forud for overdragelsestidspunktet er underordnet for værdifastsættelsen af aktiebeholdningen. Herudover henvises til det ovenfor i afsnit 2.1.1 anførte.
Endelig bemærkes det, at overdragelseskursen på 130 er ganske uden økonomisk belæg.
Det er bl.a. ikke dokumenteret, at den anførte metode i bilag 10 (E 210), hvor kursen beregnes som et gennemsnit af børskurserne for november og december, resulterer i en markedsværdi af en (større) aktiepost, som selskaberne påstår, jf. nærmere bilag Q, side 1, sidste afsnit og frem (E 469). Selskaberne har således ikke fremlagt dokumentation eller beregninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer, at en kurs på 130 kr. pr. aktie svarer til markedsværdien.
Selskaberne har heller ikke dokumenteret, at uafhængige investorer har handlet aktier i selskabet på eller umiddelbart op til værdiansættelsestidspunktet til en kurs på 130 kr. pr. aktie.
Hertil kommer, at ingen investorer - så vidt ses - har rejst erstatningskrav mod G1 A/S, hvor sælgeren af de i sagen omhandlede aktier (E 61, stregmarkeringen), KJ, var næstformand i både 2005, 2006 og 2007 (E 159, 222 og 282), eller JC, jf. sagsøgernes besvarelse af Skatteministeriets opfordring (3) i processkrift 4, side 1, sidste afsnit (E 116). Dette understøtter ligeledes, at sagsøgerne står alene med sin - fejlagtige - opfattelse af markedsværdien af aktierne i G1 A/S den 2. januar 2007.
2.2 Det aftalte skatteforbehold kan ikke tillægges skattemæssig virkning
Det gøres til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gældende, at det mellem parterne aftalte skatteforbehold, ikke kan realiseres efter dets indhold, og at det derfor ikke kan tillægges skattemæssig virkning.
Skatteforbeholdet følger af overdragelsesaftalen pkt. 7.2, jf. bilag 9, side 3 (E 215). Det har følgende ordlyd:
"I stedet for en ophævelse af handlen har Køber dog mulighed for at betale i overensstemmelse med en af skattemyndighederne foretagen korrektion af overdragelsessummen, således at overdragelsessummen i nærværende overdragelsesaftale bliver identisk med den af skattemyndighederne fastsatte skattemæssige værdi. […]." (understreget her)
Skatteforbeholdet giver mulighed for, at H1 betaler i overensstemmelse med den af skattemyndighederne foretagne korrektion.
Betalingsforpligtelsen, der er anført i forbeholdet, kan ganske enkelt ikke opfyldes ved, at der - som anført af sagsøgerne i stævningen på side 9-10 - etableres et gældsforhold mellem parterne, i det omfang KJ umiddelbart herefter eftergiver gælden, dvs. bringer fordringen mod H1 til ophør.
I så fald har H1 ikke betalt i overensstemmelse med SKATs korrektion af overdragelsessummen, da der i denne situation - i skattemæssig henseende - som følge af den indrømmede gældseftergivelse ikke foreligger nogen reel retlig betalingsforpligtelse mellem parterne i overdragelsesaftalen, hvormed det mellem parterne aftalte skatteforbehold heller ikke er realiseret efter dets indhold.
Til støtte for det ovenfor anførte henviser Skatteministeriet til ligningsloven § 2, stk. 5 (M 5) om betalingskorrektion, som også angår muligheden for ved betaling at undgå sekundære justeringer.
Efter ligningsloven § 2, stk. 5 (M 5) kan skatteyder således undgå sekundære korrektioner ved at "forpligte sig til betaling…", hvorved forstås, at forpligtelsen må være reel og på helt almindelige markedsvilkår på tidspunktet, jf. Betalingskorrektion omgørelse skatteforbehold, 2. udg. (2018) side 99 (M 273, stregmarkeringen).
Det følger af bemærkningerne til lov nr. 199 af 14. august 2012, til ligningsloven § 2, stk. 5, jf. pkt. 3.1.3.2 (M 11), at:
"Det forhold, at en insolvent aktionær efter gældende praksis bliver beskattet ved optagelse af lån i selskabet, bør betyde, at en insolvent hovedaktionær ikke kan ophæve beskatningen af det faktisk modtagne maskerede udbytte ved at påtage sig en betalingsforpligtelse over for selskabet, hvis betalingsforpligtelsen som følge af insolvens reelt er værdiløs for selskabet. Det samme kan anføres om den situation, hvor der påtages en betalingsforpligtelse, som der ikke er nogen reel vilje til at gennemføre.
Det ville ikke være i overensstemmelse med formålet bag bestemmelsen, hvis der var mulighed for at ophæve udbyttebeskatningen ved påtagelse af en betalingsforpligtelse, selv om der aldrig betales, og selv om det allerede ved påtagelsen af forpligtelsen står klart, at udlodningen med stor sandsynlighed ikke vil blive tilbagebetalt til selskabet." (understreget her)
Efter ligningsloven § 2, stk. 5 (M 5), er det altså ikke muligt - over for skattemyndighederne - at forpligte sig til at betale for derved at undgå sekundære korrektioner, hvis det allerede ved påtagelsen af forpligtelsen står klart, at der ikke er mulighed for eller vilje til at betale. Dette gør sig utvivlsomt gældende, når det det allerede ved påtagelsen af betalingsforpligtelsen står klart, at betalingen aldrig vil blive foretaget, fordi der sker gældseftergivelse.
Det er ubestridt, at der på tidspunktet for vurdering af skatteforbeholdet ville ske gældseftergivelse. Derfor vil skatteforbeholdet, i det omfang det tillades anvendt - i alle tilfælde og uafhængigt af selskabets solvens - ikke blive realiseret efter dets indhold.
På denne baggrund bestrides også det af sagsøgerne i stævningen på side 9 anførte om, at (E 62, næstsidste afsnit):
"den efterfølgende omstændighed, at KJ måtte vælge af eftergive gælden, kan derfor ikke føre til, at skatteforbeholdet ikke kan påberåbes med den konsekvens, at tilskudsbeskatningen af H1bortfalder".
Gældseftergivelsen medfører netop, at skatteforbeholdet ikke kan tillægges skattemæssig virkning.
Det gøres på ovenstående baggrund sammenfattende gældende, at skatteforbeholdet ikke medfører nogen reel retlig betalingsforpligtelse mellem parterne, hvorved det ikke realiseres efter dets indhold. Det kan derfor ikke tillægges skattemæssig virkning.
Som følge heraf er der ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmål 2.
Hvis Retten måtte komme frem til, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er der ikke af skattemyndighederne taget stilling til spørgsmål 2 om renteperiodisering. Stillingtagen hertil skal ske hos skattemyndighederne, hvorfor sagen i givet fald må hjemvises i overensstemmelse med sagsøgernes subsidiære påstand herom.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at KJ og H1 var interesseforbundne, da handlen vedrørende aktierne i G1 A/S blev indgået. Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.
For børsnoterede aktier er det fast praksis, at aktiernes børskurs lægges til grund for opgørelsen, med mindre der i sagen er oplyst særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag, jf. Højesterets dom af 21. december 2010 (U2011.839H).
Det er H1 og H2, der bærer bevisbyrden for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at dette kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for at fravige udgangspunktet om handel til seneste børskurs.
Efter det oplyste om antallet af handler med G1 A/S-aktier på børsen, og da aktien i al væsentlighed blev handlet på daglig basis, finder retten, at det ikke er godtgjort, at aktien var så illikvid, at dette kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om handel til børskurs.
Børsmanipulation kan efter omstændighederne også begrunde en fravigelse af seneste børskurs, dersom det godtgøres, at der er en konkret sammenhæng mellem den forhøjede børskurs og kursmanipulationen.
Børskursen for G1 A/S aktierne steg fra 147 kr. pr. aktie den 11. december 2006 til 173 kr. pr. aktie den 29. december 2006.
I en artikel i C den 13. december 2006, og i efterfølgende artikler, anpriste redaktøren, JCs, G1 A/S-aktierne. Efter den tidsmæssige sammenhæng mellem udgivelsen af artiklen og udviklingen i børskursen, finder retten, at det ikke kan afvises, at artiklen har haft en indflydelse på børskursen. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at artiklen bygger på urigtige oplysninger om G1 A/S’ økonomi, og da selskabet i flere tilfælde ved fondsbørsmeddelelser i 2006 selv opjusterede forventningerne til resultatet, finder retten, at der, uanset JCs blev dømt for kursmanipulation, ikke er godtgjort sådanne særlige omstændigheder, at dette kan begrunde fravigelse af udgangspunktet om anvendelse af seneste børskurs.
Det er ubestridt, at seneste børskurs forud for aftalens indgåelse, udgjorde 173 kr. pr. B-aktie. Det er ikke anfægtet, at A- og B-aktier blev værdiansat til samme værdi.
Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse for sagsøgernes principale påstand til følge.
H1 har anmodet SKAT om bindende svar på, om man kan benytte skatteforbeholdet i overdragelsesaftalens pkt. 7.2, således tilskudsbeskatningen på 179.400.773 kr. bortfalder.
Skatteforbeholdet, hvis gyldighed ikke er bestridt, giver mulighed for, at H1 betaler i overensstemmelse med skattemyndighedernes korrektion.
H1 er insolvent og er ude af stand til at betale i overensstemmelse med en sådan korrektion, hvorfor der vil opstå et gældsforhold mellem H1 og KJ. KJ har allerede ved anmodningen om bindende svar tilkendegivet, at gælden vil blive eftergivet i umiddelbar forlængelse af etableringen af gældsforholdet, ligesom han vil frafalde renter af sit tilgodehavende.
Retten er enig med Landsskatteretten i, at etablering af et gældsforhold med henblik på eftergivelse ikke kan betragtes som betaling, som nævnt i skatteforbeholdets pkt. 7.2.
Spørgsmål 1 i H1’ anmodning om bindende svar af 23. januar 2014, er derfor med rette besvaret med et "Nej".
Skatteministeriets påstand om frifindelse for sagsøgernes subsidiære påstand tages herefter til følge.
H1 og H2 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 625.000 kr. Beløbet dækker udgifter inkl. moms til advokatbistand. Retten har lagt vægt på sagens værdi og kompleksitet, forberedelsens og hovedforhandlingens varighed, samt på resultatet.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet Departementet frifindes.
H1og H2 skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 625.000 kr.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.