Parter

Anklagemyndigheden

mod

T (advokat VL)

Byrets dom

afsagt den 20. april 2021

Rettens nr. 7-3720/2020

Politiets nr. (red.fjernet.politi.nr.)

Anklagemyndigheden mod

T

Født den (red.fjernet.fødselsdag)

Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2021. T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven lov nr. 1535 af 19. december 2017 § 90, stk. 5, jf. tidligere skattekontrolloven lov nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 13, stk. 2, jf. stk. 1, ved i sin selvangivelse for 2013 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet tiltalte undlod at oplyse om, at hun havde solgt 51 stk. G1-virksomhed aktier til en værdi af 209.236 kr., hvorved der blev realiseret en gevinst på 63.342 kr., og det offentlige blev unddraget 19.358 kr. i skat, og ved i sin selvangivelse for 2014 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet tiltalt undlod at oplyse om, at hun havde solgt 12 stk. G2-virksomhed aktier til en værdi af 776.100 kr., hvorved der blev realiseret en gevinst på 351.378 kr., og det offentlige blev unddraget 140.198 kr. i skat, subsidiært skattekontrolloven lov nr. 1535 af 19. december 2017 § 90, stk. 5, jf. tidligere skattekontrolloven lov nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 13, stk. 2, jf. stk. 1, ved i sin selvangivelse for 2013 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet tiltalte undlod at oplyse om, at hun havde solgt 51 stk. G1-virksomhed aktier til en værdi af 209.236 kr., hvorved der blev realiseret en gevinst på 63.342 kr., hvorved "tab på aktier i reguleret marked, tidl. år til videre fremførsel" blev for højt med dette beløb, hvorved statskassen i 2014 blev unddraget 26.604 kr. i skat,

og

ved i sin selvangivelse for 2014 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet tiltalte undlod at oplyse om, at hun havde solgt 12 stk. G2-virksomhed aktier til en værdi af 776.100 kr., hvorved der blev realiseret en gevinst på 351.378 kr., og det offentlige blev unddraget 121.768 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at hun i 2013 passede og stadig passer virksomheden G3-virksomhed, hvis hovedområde er av, træning og salg af (red.fjernet.dyr). Firmaet har en underafdeling bestående af et (red.fjernet.firmatype), der køber, sælger og udlejer ejendomme.

Foreholdt SKAT´s bilag 3, har tiltalte bekræftet, at hun i 2013 havde en lønindkomst på 147.000 kr.

I 2013 ejede hun aktier. Hun og ægtefællen, V1, havde en fælles opsparing, som V2 placerede i aktier. I 2013 boede hun sammen med V1, men gør det ikke længere på grund af hans sygdom. Hun har aldrig selv lavet sine selvangivelser. I 2013 lavede revisor V3 hendes selvangivelse. V3 driver ikke revisionsfirma, og hun ved ikke, hvornår han gjorde det. V3 er og var firmaets bogholder. Tidligere var det revisionsfirmaet R1-revision. V3 fik løn for de timer, han arbejdede for firmaet, og hun vil kunne finde fakturaerne herfor. V3 udsteder fakturaer til hende på det arbejde han udfører for hende. Hun ved ikke - bortset fra aktierne i 2013 som blev solgt - hvor mange aktier, hun havde i 2013. Hun har aldrig selv købt eller solgt aktier, da V1 stod herfor hele vejen igennem. Det var udelukkende V1, som stod for køb og salg af aktierne i 2013. Hun tror, at gevinsten på (red.fjernet.aktier) blev videreinvesteret. Hun og V1 havde en aktieportefølje, som hun og V1 ejer sammen, og hun har intet haft med det at gøre og ved intet om det. Når de solgte eller købte aktier, var det for at skabe en pensionsopsparing, hvilket var V1s idé. Hun er bekendt med, at man skal betale skat af gevinst af køb og salg af aktier.

Foreholdt SKAT´s bilag 18, har tiltalte forklaret, at hun gav V1 brevet, da hans navn også stod på brevet. De boede stadig sammen på det tidspunkt.

Da hun skulle have lavet sin selvangivelse for 2013, gav hun V3 alle bilag.

Hele porteføljen blev solgt i 2019 fordi V2 blev syg. Hun og V1 talte ikke om tingene, og han styrede det hele.

Hun har aldrig har lavet sin selvangivelse - heller ikke i 2013 - og husker ikke, om hun dette år fik et servicebrev fra SKAT.

Foreholdt SKAT´s bilag 5, har tiltalte forklaret, at hun gav servicebrevet til V3 og gik ud fra, at han tog sig af det, fordi han vidste, at hun var ude af stand hertil. Når V3 havde brug for koder til at komme på hendes bank, sad de sammen, og hun oplyste koderne.

Foreholdt SKAT´s bilag 4, side 3 nederst og side 4 øverst, har tiltalte forklaret, at hun aldrig har benyttet sig af tast-selv-systemet, og at V3 stod herfor.

Foreholdt SKAT´s bilag 3, har tiltalte forklaret, at hun, da hun fik årsopgørelsen for 2013, ikke gjorde sig tanker om de solgte aktier. V3, som fik alle papirerne, har nok en forklaring på, hvad der foregik. Hun har hverken købt eller solgt aktier selv. Hun har haft penge stående i depotet, men har ikke selv haft noget med det at gøre. Hun læste ikke, det hun fik tilsendt, men afleverede alt direkte til V3. Hun tænkte ikke over, at det ikke af årsopgørelsen fremgik, at hun havde tjent på aktier, da hun ikke selv havde noget med det at gøre. Man er ikke forpligtet ud over sine evner, og derfor afleverede hun alt direkte til V3. Hun tror, at udbytteskat trækkes automatisk, men ved det ikke.

Foreholdt SKAT´s bilag 3, side 2 og 3, hvoraf fremgår, at tiltalte har haft en personlig indkomst på 147.000 kr. og solgt aktier med en gevinst på 63.000 kr., som blev investeret igen, har tiltalte forklaret, at også disse oplysninger gav hun til V3, som skulle sørge for det.

Fordi hun passer firmaet, skal hun bo på stedet, hvor der er 30-50 (red.fjernet.dyr). Hun har ikke boligudgifter, og firmaet har nogle gange kunder, kursister og trænere boende. Der var derfor en madordning i virksomheden. Hun kan bruge firmaets bil. Hun har derfor ikke udgifter som andre. Hun arbejder fra kl. 07.00-22.00. Hun husker ikke, om der blev solgt aktier i 2014, fordi V1 stod for det.

Foreholdt SKAT´s bilag 18, side 4, har tiltalte forklaret, at beløbet på 776.100 kr. for salg af aktier blev lånt til firmaet til køb af en bestemt (red.fjernet.dyr).

Foreholdt bilag 1/11, har tiltalte forklaret, at hun og V1 var enige om at købe denne (red.fjernet.dyr). Hun vidste, at aktiegevinsten blev anvendt til køb af (red.fjernet.dyr)n, og bilaget blev lagt til V3. På G1-virksomhed kontoen havde hun og V1 sat mange penge ind, og hun havde et privat depot, som V1 administrerede, fordi han "havde fingeren på pulsen på, hvornår ting skulle købes og sælges".

Hun ved ikke, om hun fik et servicebrev vedrørende 2014. Hvis, og når hun fik et servicebrev, gav hun det direkte til V3, fordi det havde med tal at gøre. Hun læste således ikke det pågældende servicebrev.

Foreholdt SKAT´s bilag 9, side 3, har tiltalte forklaret, at hun også i dette tilfælde gav servicebrevet til V3 og ikke læste det. Alt, hvad der foregik, lå hos V3.

Foreholdt SKAT´s bilag 8, side 4, og bilag 10, har tiltalte forklaret, at hun ikke ved, hvorfor beløbet for aktieudbyttet ikke blev indberettet, men det må V3 kunne svare på.

Foreholdt SKAT´s bilag 7, årsopgørelse for 2014, side 3, har tiltalte forklaret, at hun ikke ved, hvorfor gevinsten for aktiesalget på 351.378 kr. ikke fremgår af årsopgørelsen. Da årsopgørelsen kom, fik hun den ikke. Hun var og er ikke i stand til at gå ind på SKAT´s tast-selv. V3 fik alle bilag og lavede alt selv, og hun gik ud fra, at alt var i orden og havde tillid til ham.

Revisionsfirmaet R1-revision lavede på et tidspunkt hendes regnskab, og hun blandede sig ikke og betalte girokort, hvis de bad om det. Hun havde ikke evner til at se, om tingene stemte. Hun har netbank, men kan ikke finde ud af det og har folk til at hjælpe. Hun har ikke bedt V3 om at gennemgå tastselv hos SKAT og havde tillid til, at tingene var i orden. I 2020 fik hun en restskat på 500.000 kr., som hun betalte og ikke tjekkede. Hun gik ud fra, at når hun afleverede alle bilag til V3 og bad ham varetage hendes interesser, kunne hun stole på resultatet. Hun var ikke i stand til at faktatjekke, som hun heller ikke gjorde med restskatten på 500.000 kr. Hun har ikke gemt bilag for V3 og har givet ham alt, hvad hun modtog. Konsekvensen af, at V1 blev syg, var, at de solgte ud af aktierne, fordi hun ikke kunne varetage det, og det eneste, der er tilbage, er pensionsaktier. Hun er talblind og skal derfor have hjælp ved for eksempel (red.fjernet.dyr)salg og har mest med den daglige (red.fjernet.dyr)træning af gøre. Det er kun på den kreative front, at hun har med udlejningsejendommene at gøre. Hun er uddannet dekoratør og indretningsarkitekt.

Når hun fik girokort fra SKAT, betalte hun og lagde bilaget i skuffen til V3.

Hun har bogholder og revisor. For hende personligt og for firmaet har det i en periode været V3 og før det revisionsfirmaet R1-revision. Fordi R1-revision´s honorarer var meget høje, blev hun og V1 enige om, at V3 skulle lave hendes selvangivelse og revisionsfirmaet R2-revision firmaets selvangivelse. V3 er stadig hendes bogholder.

Foreholdt bilag 17, har tiltalte bekræftet, at V3 lavede hendes selvangivelse for 2010 og frem til 2018, og at han i august 2009 startede med at udføre kontorassistance for dem.

V3 har som vidne forklaret, at han i 2000 blev ansat som revisorelev hos R3-revision og derefter som revisorassistent. På det tidspunkt anvendte SKAT ikke Tast-selv. I 2007/08 blev han ansat som finansiel controller hos G4-virksomhed og samtidig underviste han på handelsskolen. I 2004 blev han selvstændig indenfor (red.fjernet.dyr)træning samt køb og salg af (red.fjernet.dyr). Ved siden af bogførte han for andre i (red.fjernet.dyr)branchen, herunder  tiltalte og V1. Selvangivelserne for V1 blev udført af revisionsfirmaet R1-revision. I 2012/13 begyndte han at lave tiltaltes selvangivelser. Tiltalte havde ejendomme, værdipapirer, lønindkomst, renteindtægter med videre. Der var tale om relativt simple årsopgørelser. Tiltalte gav ham servicebrevet fra SKAT og andre relevante papirer. Han bogførte ikke tiltaltes private økonomi og fik ikke hendes kontoudtog.  Han afstemte ikke hendes kontoudtog. Han anvendte Tast-selv og indhentede skattemappen og udarbejdede derefter tiltaltes årsopgørelse. På servicebrevet var der anført salg af aktier.

Foreholdt SKAT´s bilag 5, side 3, har vidnet forklaret, at han gik ind på tiltaltes selvangivelse og kontrollerede, at løn mm. var indtastet korrekt. Tiltalte havde en ejendom på daværende tidspunkt sammen med sin mand, og over- og underskud skulle angives.  Aktieudbytter skulle angives i rubrik 66. Han kunne fra selvangivelsen ikke komme ind i systemet. Udbyttet fremgik af servicebrevet og var således allerede oplyst over for SKAT. Han ved ikke, om der var et symbol med en lommeregner på tast-selv. Da han ville taste i rubrik 66 var feltet låst. Han var i god tro og regnede med, at alle historiske tal var indtastet fra den tidligere revisor, revisionsfirmaet R1-revision.

Foreholdt SKAT´s bilag 4, side 3, har vidnet forklaret, at han ikke på tastselv gik ind på lommeregneren.

Foreholdt SKAT´s bilag 6, har vidnet forklaret, at han ikke anførte udbyttet på 63.342 kr., fordi han ikke kunne komme ind på de bagvedliggende oplysninger. Da han fik årsopgørelsen, så han på den og meddelte tiltalte, om hun fik penge tilbage eller skulle betale restskat. Han stolede på systemet og regnede med, at aktieudbyttet var indberettet af banken. Han må have overset, at de 63.342 kr. ikke fremgik af årsopgørelsen. Da han ikke selv var opmærksom på det orienterede han ikke tiltalte om, at avancen ikke var medtaget.

Han kan ikke huske, hvor mange timer han brugte på tast-selv vedrørende tiltaltes årsopgørelse, og han tror, at han blev lønnet af V1s firma. Fra tiltaltes tidligere revisor overtog han tiltaltes personlige tast-selv kode.

I 2014 var fremgangsmåden den samme som i 2013. Han spurgte måske tiltalte, om hun havde solgt aktier i løbet af året, men tror det ikke og mener, at han blot fik overleveret hendes papirer.

Foreholdt SKAT´s bilag 18, har vidnet forklaret, at brevet umiddelbart må have været i tiltaltes regnskab. Han ved ikke, hvad pengene blev brugt til, men måske blev de investeret i aktier. Han tror, at tiltalte selv købte den omtalte (red.fjernet.dyr), som han tidligere havde ejet og solgt til en anden rytter. Man kan modtage mange formidlingshonorarer, og han kan ikke sige, hvordan tiltalte fik en indkomst på ca. 700.000 kr. Da han lavede tiltaltes årsopgørelse, studsede han måske i den givne situation over købet af (red.fjernet.dyr)n. Han forestiller sig, at brevet i 2014 fra F1-bank må have været i de papirer, tiltalte afleverede til ham. I 2014 var han inde i tast-selv.

Foreholdt SKAT´s bilag 10, side 2, har vidnet forklaret, at feltet test-selv var låst, og han gik ud fra, at banken beregnede avancerne.

Han så årsopgørelsen igennem for 2014 og gav tiltalte besked på, at hun skulle betale eller have penge tilbage fra SKAT. I årsopgørelsen for 2015 vedrørende rubrik 66 må han have overset, at salget på de 700.000 kr. ikke fremgik. Han havde ikke kendskab til, at man skulle ind bag systemet i tastselv. Han får penge for at udarbejde tiltaltes selvangivelse.

Det låste felt vedrørte ældre aktier, som tiltalte havde ejet i en årrække, og i hans verden burde revisionsfirmaet R1-revision have indtastet købspriserne. Hvis de havde gjort dette,  ville det hele være kommet automatisk frem. I 2005 sluttede han som revisor og blev finansiel controller indenfor interne- og eksterne regnskaber men ikke indenfor SKAT og var det indtil 2009. I 2009 blev han bogholder for V1 og i ca. 2011 for tiltalte. I 2010 blev der indført automatisk beregningssystem hos SKAT, og i overgangsfasen skulle man aktivt indtaste historiske kostpriser for aktier, hvorefter det kørte automatisk. Fra 2010 gik han ud fra, at bankerne automatisk indberettede historiske priser. På handelsskolen underviste han i erhvervsøkonomi og afsætning. I 2010 blev han uddannet ((red.fjernet.uddannelse). i regnskab og er bestemt af den opfattelse, at han kan lave en selvangivelse.

Foreholdt SKAT´s bilag 9, har vidnet forklaret, at SKAT´s vejledninger er lange og uoverskuelige. Han bemærkede, at der var en stjerne ud for rubrik 66 på servicebrevet, men gik ud fra, at revisionsfirmaet R1-revision havde indberettet de nødvendige. Da årsopgørelsen kom, bed han ikke mærke i, at der var anført et nul i rubrikken.

Tiltalte blev af SKAT anmodet om at fremsende yderligere oplysninger, fordi SKAT var blevet opmærksom på, at de historiske købspriser ikke fremgik. Han kontaktede den ansatte hos SKAT, V5, og fik oplyst, hvad der manglede, og i fællesskab gik de i gang med at finde de historiske kostpriser. V5 rettede efterfølgende til, og han regnede med, at sagen var ude af verden.

V4, Skatteforvaltningen, har som vidne forklaret, at hun er ansat hos SKAT som konsulent indenfor lønmodtagerdelen af skattekontrollen. Når man skal indgive selvangivelse, er der mulighed for at anvende tast-selv, og SKAT sender servicebrev ud. Når det af servicebrevet fremgår, at man har haft aktieindtjening, er der i rubrik 66 plads til at ændre beløbet. Hvis der er fortrykt et beløb, vil det, så vidt hun ved, fremgå af årsopgørelsen. Hvis man har aktier, og SKAT ikke er i besiddelse af købsprisen, kommer dette hende bekendt ikke med over. Man skal enten udfylde i systemet eller manuelt anføre beløbet på selvangivelsen. De køb, der lå forud for 2010, kendte SKAT ikke, og tiltalte skulle derfor selv oplyse dette.

Foreholdt SKAT´s bilag 6, side 2, har vidnet forklaret, at der ikke er angivet noget beløb. De 63.342 kr., som SKAT havde modtaget, tror hun ikke blev overført, fordi det ikke var indberettet købspriser. Rubrik 66 er ikke låst, hvorfor der er mulighed for at udfylde dette.

Foreholdt SKAT´s bilag 9, har vidnet forklaret, at der kan være tale om bankoplysninger. I rubrik 66, hvor der er angivet en stjerne, betyder, at beløbet ikke angives automatisk, hvorfor man altid skal reagere på stjernen.

Værdipapirsystemet fra før 2010 indberettes ikke automatisk. SKAT får udelukkende kursværdi på papirer pr. 31. december. Salg blev registreret, og via kurstabellen kunne SKAT regne baglæns og finde kursværdien. Tiltaltes aktier fra før 2010 kendte SKAT ikke. I 2014 ved tast-selv skulle borgerne selv via lommeregneren udfylde de ting, som skulle oplyses, og for tiltaltes vedkommende var det købsdato og pris for aktier, hvorefter systemet automatisk regnede beløbet ud. Beregningssystemet var kun et hjælpeværktøj. Hvis en borger oplever, at rubrik 66 er låst, ved hun ikke, om man kun via lommeregneren kan komme ind i denne rubrik. På andre felter skal borgeren ringe til dem og bede om at få rubrikken låst op, men hun ved ikke, om det også gælder rubrik 66. Når man skal beregne avancen og efterfølgende beregne skatten, og der både er gevinst og tab, overføres beløbet automatisk.

Foreholdt SKAT´s bilag 3, har vidnet forklaret, at der var et overført tab. Hvis der var et udbyttetab, blev gevinsten konstateret i 2013 og modregnet det følgende år, og derfor blev der ikke beregnet aktieskat. Hvis man havde selvangivet korrekt, ville tabet blive mindre det følgende år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte var bekendt med, at der blev fortaget køb og salg af de aktier som hun selv ejede eller ejede sammen med sin ægtefælle. Det er ubestridt, at der i 2013 blev solgt G1-virksomhed aktier til en værdi af 209.236 kr. og i 2014 solgt G2-virksomhed Aktier til en værdi af 776.100 kr. Førstnævnte blev antageligt geninvesteret, mens det beløb der fremkom ved salg af G2-virksomhed aktierne blev indbetalt på tiltaltes konto og anvendt til køb af en (red.fjernet.dyr).

Det er ubestridt, at der ved salget af aktierne blev realiserede en gevinst på henholdsvis 63.342 kr. og 351.378 kr. hvilket også fremgår af de to servicebreve som SKAT har fremsendt til tiltalte. Af disse servicebreve fremgår, at SKAT har modtaget oplysninger om gevinsterne, men at disse oplysninger ikke umiddelbart kan overføres til årsopgørelsen, da SKAT mangler oplysninger. Det er ubestridt, at V3, der udfærdigede tiltaltes selvangivelser de to omhandlede år, ikke indberettede aktiegevinsterne.

Tiltalte har i de to indkomstår i øvrigt haft relativt beskedne indkomster, og aktiegevinsterne udgør i forhold hertil ikke ubetydelige beløb. Tiltalte har forklaret, at hun ikke læste eller forstod servicebrevene, og at hun ikke læste sine selvangivelser eller årsopgørelser, idet hun fra 2011 og frem overgav alle oplysninger til V3 og overlod det til ham, at foretage det fornødne i forhold til SKAT.

Vedrørende V3 kan det lægges til grund, at han i 2000 blev ansat som revisorelev, at han blev uddannet og at han også i nogle år har arbejdet som revisorassistent.

Retten finder ikke, at tiltalte, uanset at hun fik assistance fra V3, har udvist den fornødne agtpågivenhed og omhu, og at hun har handlet groft uagtsom ved, under de foreliggende omstændigheder, helt at undlade at beskæftige sig med den skattemæssige del af sin økonomi, herunder de af sagen omhandlede aktieavancer.

Som sagen er forelagt, finder retten, at den samlede unddragelse i overensstemmelse med anklagemyndighedens subsidiære påstand skal opgøres til 148.372 kr. og tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med den subsidiære påstand.

Straffen fastsættes til en bøde på 110.000 kr., jf. skattekontrolloven lov nr. 1535 af 19. december 2017 § 90, stk. 5, jf. tidligere skattekontrolloven lov nr. 1264 af 31. oktober 2013 § 13, stk. 2, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, skal betale en bøde på 110.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.'

Vestre Landsrets dom

afsagt den 24. februar 2022

af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Marie Kathrine Nielsen, Karen Foldager og Chris Olesen) i ankesag

V.L. S 0997 21

Anklagemyndigheden

mod

T født den (red.fjernet.fødselsdag)

(advokat VL)

Retten i Y1-by har den 20. april 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-3720/2020).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten enighed om den talmæssige opgørelse af beløbene.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i

1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at hun aldrig selv har handlet med aktier. Hun og ægtefællen, V1, ejede hver 50 procent af aktierne. Hun beskæftiger sig blandt andet med avl af (red.fjernet.dyr), landbrug og skovbrug og et (red.fjernet.firmatype). V3 har været bogholder for såvel hendes og V1s virksomheder som for dem privat i mange år. V3 gjorde alle papirerne klar med henblik på fremsendelse til revisor. V3 hjalp og hjælper hende fortsat med indlevering af selvangivelsen. V3 får alle bilag både for så vidt angår virksomhederne og for så vidt angår det private regnskab. V3 varetog hendes interesse i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen. Hun overlod hele arbejdet hermed til V3. V3 stod for indberetningen i forhold til Skat. Hun mener, at V3 selv havde hendes tast-selv koder hertil. Hun erindrer ikke, at hun hjalp ham med at logge på Skats hjemmeside. V3 har adgang til hendes NemID. V3 får hendes kodekort, når han har brug for det. De talte ikke om, hvad der skulle indberettes til Skat. V3 forestod indberetningen på baggrund af de oplysninger, som han havde adgang til.

Hun havde tiltro til V3, og revisorerne var altid tilfredse med hans arbejde, og de roste ham for det. Hun kontrollerede ikke V3s arbejde. Det har hun ikke evner til. Hun har nu lært at bruge netbank. Hun vil dog fortsat ikke kunne kontrollere oplysningerne i sin skattemappe hos Skat. Hun har lige skullet skifte fra NemID til MitID; det kunne hun ikke.

Hun har haft ubegrænset tillid til V3 og revisorerne.

Hun husker ikke, at hun i forbindelse med årsopgørelserne for 2013 og 2014 skulle have talt med V3 om aktieavancer. Efterfølgende har V3 oplyst, at der er opstået fejl. Hun ved, at V3, da Skat gjorde ham opmærksom på fejlen, talte med en medarbejder ved Skat, som hjalp ham med at få rettet forholdene til. Det undrede hende ikke, at hun og V3 ikke havde en dialog om, hvad der skulle indberettes til Skat. Det har de aldrig talt om. Hun havde tillid til ham. Desuden kunne hun ikke spørge ind til noget, som hun ikke havde forstand på. Hun spurgte heller ikke, hvis hun fik at vide, at hun skulle betale en restskat. Hun kane ned i tal og  

Hun overdrog ikke breve mv. enkeltvis direkte til V3, men brevene, herunder brevene fra Skat, blev lagt i en skuffe, hvor V3 vidste, at han skulle finde dem. På et tidspunkt gearede hun og V1 deres virksomhed ned, og de syntes, at R1-revision var meget dyre i forhold til den virksomhed, som de drev efter nedgearingen. De indhentede derfor tilbud fra andre revisorer og antog derefter et andet revisionsfirma. Revisorerne reviderede deres regnskaber. Hun mener, at de betalte V3 omkring 10-15.000 kr. om året for hans arbejde for dem.

Hun vidste, at V3 var uddannet revisor, da han blev ansat som bogholder. Hun tror, at V3 oprindeligt blev anbefalet af en kollega fra (red.fjernet.dyr)branchen.

Hun havde ikke noget at gøre med køb og salg af aktier, og hun vidste ikke, at aktierne blev solgt. Hun vidste derfor heller ikke, at avancen ikke blev indberettet til Skat. Hun stolede blindt på V1 og V3. Foreholdt brev af 3. april 2014 fra F1-bank med oplysning om, at der var solgt aktier til en handelskurs på 780.000 kr., byretsekstrakten side 150, har hun forklaret, at hun godt vidste, at hun havde aktierne. Salgssummen blev benyttet til at købe en (red.fjernet.dyr) for. Hun lagde brevet fra banken i kassen til V3. Alt, hvad der havde med aktier og økonomi at gøre, opfattede hun ikke som sit bord, og derfor læste hun det ikke.

Hun stolede på V1s beslutninger om såvel at sælge aktier som at købe (red.fjernet.dyr).

Set fra hendes synsvinkel kan V3 ikke have været i tvivl om, hvor hendes kompetencer og inkompetencer er. Hun gennemgik ikke årsopgørelsen med V3, når den kom. V3 fik den enten fysisk eller via sin adgang til hendes e-Boks. V3 laver stadig selvangivelsen for hendes og V1s virksomheder og for dem privat.

Deres aktieportefølje i 2013 og 2014 lå i et depot, hvorfra aktierne blev solgt, da V1 blev syg.

V3 har supplerende forklaret, at han efter to års elevtid og færdiggørelsen af en HD i regnskab i 2003 eller 2004 blev revisor i 2005. Derefter var han ansat i G4-virksomhed i 3½ år, hvor han arbejdede med controlling. Fra 2009-2010 arbejdede han på timebasis for en statsautoriseret revisor i Y2-by. Han bogførte også for andre og lavede momsopgørelse for andre i den periode. Desuden drev han virksomhed med (red.fjernet.dyr). Fra 2016-2018 færdiggjorde han sin kandidatgrad, ((red.fjernet.uddannelse). Sideløbende har han undervist, blandt andet på Y2-by Universitet.

Han kender T via sin interesse for (red.fjernet.dyr). Han havde reddet hos Ts ægtefælle, V1, og var blevet trænet af ham, inden han begyndte hos V1 og T i 2007 eller 2008. Han havde fortalt dem, at han er revisor. Da han blev hyret af V1, arbejdede han fifty-fifty med (red.fjernet.dyr) og revision.

I løbet af maj kontaktede han T for at få de papirer, der skulle til for at udarbejde hendes selvangivelse. Han havde adgang til bankoplysninger og oplysningerne i skattemappen på Skats hjemmeside, herunder breve og R-75. T gav ham adgang til alle de oplysninger, han skulle bruge. T var ikke bogføringspligtig. V1 og T havde større aktieporteføljer, og der var en del transaktioner med aktier fra individuelle depoter og fælles depoter. Avancerne fra salget af de aktier, der er nævnt i tiltalen, blevet ikke automatisk indberettet, fordi aktierne var købt, inden der i 2010 blev indført et ny system hos Skat. Han tjekkede ikke, at avancerne blev indberettet. Han havde nemlig en forventning om, at R1-revision allerede havde indberettet købsprisen for de aktier, der var købt inden 2010. Han havde en forventning om, at de fortrykte beløb i Skats servicebreve automatisk blev overført til den endelige årsopgørelse.

Foreholdt Servicebrev 2014, byretsekstrakten side 102, har han forklaret, at han nok havde en forventning om, at Skat overførte tallene, når han ikke kunne komme til at taste selv, fordi feltet var spærret for indtastning. Han husker ikke, om han efterfølgende kontrollerede, at det faktisk skete. Hvis han manglede oplysninger, tog han fat i T. Han vidste, at T havde en lønindkomst fra hendes og V1s selskab, og han syntes i øvrigt, at han var veloplyst om deres økonomiske forhold. Når der blev handlet med aktier, kunne han se det, fordi der fremgik avancer på Skats servicebrev. Han tjekkede ikke, om der var avancer, der ikke blev indberettede. Han vidste godt, hvordan reglerne var, men han er først efterfølgende blevet opmærksom på, hvordan man indtaster avancer på salg af aktier, der er købt inden 2010. Han havde indtil da troet, at R1-revision allerede havde registreret købspriser på aktierne, der var købt inden 2010.

Han har en forventning om, at han tjekkede indberetningerne for 2014. Han havde set på tast-selv-feltet for selvangivelsen, at feltet var låst. Han gik derfor ud fra, at Skat selv førte det relevante tal med over på årsopgørelsen.

Han lavede også selvangivelser for sig selv og sin ægtefælle.

Efter hans opfattelse ville det have været god kutyme, at den overdragende revisor havde lagt de historiske kostpriser på aktier købt før 2010 ind på Skats hjemmeside. Det gik han ud fra var sket. Hvis R1-revision havde tastet oplysningerne, var avancerne automatisk blevet beregnet korrekt. Så havde der ikke været nogen sag.

Da årsopgørelserne kom, tjekkede han ikke oplysningerne om aktieudbytte, fordi han ikke havde været inde at rette noget, så han gik ud fra, at alt var, som det skulle være. Han gennemgik ikke årsopgørelsen med T. Han oplyste hende blot om, at hun skulle betale restskat eller have penge tilbage. Han tror ikke, at det ville have gjort en forskel for Ts forståelse, hvis han havde gennemgået årsopgørelsen med hende.

Han bogførte ikke for T, og han opstillede derfor ikke et regnskab for hende, men han fik Ts kontoudtog og havde også derigennem kendskab til hendes økonomi.

Hvis selvangivelsens rubrik 66 ikke havde været låst, havde vi ikke siddet her i dag. Han kunne heller ikke komme ind i feltet, da han i 2016 drøftede sagen med V5 fra Skat. Han husker ikke, at der var nogen advarsel på tast-selv om, at der ikke blev overført tal.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indkomståret 2013

Af Skats servicebrev af 7. marts 2014 vedrørende Ts skat for 2013 fremgår, at Skat var i besiddelse af en række oplysninger. Det fremgår videre, at en stjerne ud for et beløb betød, at Skat havde modtaget oplysningerne til rubrikken, men at oplysningen ikke umiddelbart kunne overføres til selvangivelsen, og at hvis en rubrik ikke var udfyldt, betød det, at Skat ikke havde oplysninger til rubrikken. Af servicebrevets rubrik 66 "Gevinst/tab på aktier" var anført "63.342" svarende til de beløb, som avancen for indkomst året 2013 principalt var opgjort til i anklageskriftet. Der var ikke knyttet en bemærkning til rubrikken, om at der var forhold, som man skulle være særligt opmærksom på, således som det var vedrørende rubrikkerne 37, 61 og 63.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere den uagtsomhed, som T har udvist, som grov uagtsom.

T frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Indkomståret 2014

Skat udsendte den 6. marts 2015 et servicebrev vedrørende Ts skat for

2014. Brevet svarede til servicebrevet af 7. marts 2014 med den forskel, at der ikke var anført et beløb i rubrik 66 "Gevinst/tab på aktier". I stedet var der anført en stjerne ved rubrikken, og under forhold, som man skal være særligt opmærksom på, var der en rubrik 66, hvor fremgik: "Du har solgt værdipapirer i 2014. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/selvangivelsen og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt"

På denne baggrund og af de grunde, der er anført af byretten i øvrigt, tiltræder landsretten, at T er fundet skyldig i denne del af tiltalen som sket.

Den samlede unddragelse udgør herefter 121.768 kr.

Sanktion

Med udgangspunkt i den samlede unddragelse vil en bøde passende kunne fastsættes til

90.000 kr.

Det forhold, som T er fundet skyldig i, blev begået i 2015, og der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger om sagens forløb, herunder hvorfor byretten først modtog anklageskrift i sagen den 30. marts 2021.

Da der er tale om en ukompliceret sag, finder landsretten, at den samlede sagsbehandlingstid  uden at der er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at det beror på Ts forhold  i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at hun bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 83, 3. pkt. Landsretten finder, at kompensationen skal ske på den måde, at den forskyldte bøde skal bortfalde, og at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at bøden bortfalder, og at sagens omkostninger for byretten skal betales af statskassen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.