Parter

H1

(advokat LA) og

A

(advokat LA) og

B

(advokat LA) og

C

(advokat LA)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tim Holmager)

Sagsøgerne har i replik af 12. december 2022 blandt andet anført følgende:

"…

I medfør af retsplejelovens §§ 298 og 300 anmodes retten om at pålægge sagsøgte, Skatteministeriet, at fremlægge følgende dokumenter:

i) Referat af SKATs møde den 16. marts 2016 med G1-virksomhed, jf. bilag 11, side 8, 6. afsnit

ii) Kopi af de supplerende oplysninger, man har modtaget fra G1-virksomhed i marts og maj 2016, jf. bilag 11, side 12, 4. afsnit

iii) Kopi af redegørelsen fra G1-virksomhed af 18. maj 2016, jf. bilag 11, side 15, 6. afsnit

iv) Kopi af de omtalte politirapporter og forklaringer afgivet til SKAT af LH og NH, jf. bilag 11, side 16, 5. afsnit 3/5

v) En fuldstændig udskrift af LHs konto X1 fra den 12. december 2011 til den 1. april 2014.

Som det fremgår, er der ad i) - iv) tale om dokumenter, som der henvises til i afgørelserne, og som sagsøgte er i besiddelse af.

Det er ikke hverken sandsynliggjort eller godtgjort, at de pågældende dokumenter indeholder oplysninger, som er underlagt tavshedspligt efter retsplejelovens §§ 169-172.

Tværtimod er situationen, at man flere steder har henvist til dokumenterne som centrale for afgørelserne, herunder for at imødegå sagsøgernes oplysninger. Når der udtrykkeligt henvises til indholdet af specifikke dokumenter i en forvaltningsafgørelse, har afgørelsens adressat selvsagt ret til at se indholdet af disse dokumenter.

I afgørelsen (bilag 11) nævnes det 15 gange, at NH og G1-virksomhed (uden et konkret navn) har oplyst og fremlagt dokumentation for, at nærværende sags fakturaer er fiktive.

Denne dokumentation vil vi meget gerne se. Den er pr. definition ikke uden betydning for sagen, når sagsøgte har så stor fokus på den i afgørelsen, jf. retsplejelovens § 341,

For nuværende er NH den eneste ved navns nævnelse, der i afgørelsen er refereret for at have udtalt, at de pågældende fakturaer ikke dækker over arbejde udført i regi af G1-virksomhed.

Fra sagsøgernes side fastholdes det heroverfor, at fakturaerne dækker over reelt udført arbejde.

Ad v) bemærkes, at det i afgørelsen lægges til grund, at de fakturerede beløb indgik på nævnte private konto tilhørende LH, og at de herfra blev hævet i kontanter for ca. 85 pct. vedkommende, mens resten blev videreført til selskaber i (nu) NHs koncern, jf. bilag 12, side 9.

LH har herom forklaret at have anvendt midlerne som anført i politirapporten, bilag 8, på side 4.

Perioden fremgår af afgørelserne, jf. bilag 11, side 2 - 4.

Det er af hensyn til det subsidiære spørgsmål om udbyttebeskatning af afgørende betydning for sagsøgerne at få dokumentation for, hvad de overførte midler til LH reelt er an vendt til, herunder om de kan siges at ’have passeret sagsøgers økonomi’ eller være ’anvendt i sagsøgernes interesse’. Hvilket for begge tilfælde bestrides.

Sagsøgte er den eneste, der besidder disse oplysninger.

Det bør på kontoudskriften ved overførsler væk fra kontoen igen markeres, om modtagerens konto er en del af den koncern (inkl. Pitstop), der nu ejes af LHs tidligere ægtefælle, NH. I modsat fald vil det blot afføde endnu en editionsbegæring.

Det må stå klart, at der aldrig kan blive tale om udbyttebeskatning for midler, der reelt er tilgået G1-virksomhed, ligesom der heller ikke her kan nægtes H1 moms og skattefradrag for sådanne betalinger.

Viderebetalingerne (mønsteret) må forventes at bekræfte sagsøgerne i, at der reelt gennem hele forløbet er sket betaling til G1-virksomhed (koncernen) for det udførte arbejde.

Sagsøgerne har forgæves søgt at få aktindsigt i ovennævnte i) - v) siden 2016. Det kan derfor ikke tiltrædes, at sagsøgerne henvises til at fremsætte en fornyet anmodning herom som foreslået af sagsøgte på svarskriftets side 14.

En begæring om edition i henhold til retsplejeloven under en verserende sag er ikke subsidiær til- eller skal afvente en anmodning om aktindsigt.

Det bemærkes, at ekstraktuddrag af de pågældende dokumenter ikke vil være tilstrækkeligt, jf. til eksempel bilag P eller det hermed fremlagte bilag 13. Det ligger i editionsreglerne, at det ikke er sagsøgte, som skal bestemme, hvilke uddrag fra tredjemands skrivelser mv., der er relevante for sagsøgerne.

Man kan bare se på bilag 7 versus bilag 8, hvor galt en sådan ekstrahering kan gå.

Hvis sagsøgte mener, at der pga. GDPR er et konkret behov for anonymisering, så må man redegøre herfor og alene overstrege det helt essentielle. Herunder hører ikke de kontonumre, hvortil LH har videreført beløbene. I givet fald kun parringen mod modtagers navn, hvilket standardmæssigt udleveres ved edition over for pågældende bank (retlig interesse)

…."

Sagsøgte har i processkrift af 25. januar 2023 protesteret mod editionsbegæring og anført følgende:

"…

Sagsøgerne har ikke påvist, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for, at retten, ifølge retsplejelovens § 298, pålægger Skatteministeriet at udlevere materiale fra afgørelsessager vedrørende tredjemand, som ikke er undergivet aktindsigt.

For at Skatteministeriet i denne sag kan pålægges at fremlægge dokumenterne nævnt i sagsøgernes editionsbegæring i medfør af retsplejelovens § 298, stk. 1, er det blandt andet en betingelse (i) at der ved fremlæggelsen af de pågældende dokumenter ikke fremkommer oplysninger, som Skatteministeriets medarbejdere ville være udelukket fra at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-172, samt (ii) at de pågældende dokumenter har betydning for sagen, jf. herved også retsplejelovens § 341.

Når der er tale om dokumenter og oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt, er det klare udgangspunkt, at dokumenterne heller ikke kan pålægges udleveret ved edition, jf. UfR 1999.724 H, UfR 2014.899 H og Vestre Landsrets kendelse af 15. marts 2021 (vedlagt, anonymiseret). Hvis offentlige myndigheder skal pålægges at udlevere materiale underlagt tavshedspligt, kræver det ifølge praksis, herunder de nævnte kendelser fra Højesteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning.

Sagsøgerne har ikke påvist, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i denne sag.

Som anført ovenfor har sagsøgerne tidligere anmodet om aktindsigt i de dokumenter og oplysninger, som editionsbegæringen angår, og af afgørelserne (bilag P, Q, S, T, U og V) fremgår, at der er givet aktindsigt i det omfang, som sagsøgerne har ret til. Sagsøgerne har ikke indbragt afgørelserne for domstolene, og afgørelserne er derfor endelige.

Selvom Skatteministeriet først nu har haft lejlighed til at gøre anbringender gældende til støtte for, at editionsbegæringen ikke skal imødekommes, er det således ikke korrekt, når sagsøgerne anfører, at det "hverken [er] sandsynliggjort eller godtgjort, at de pågældende dokumenter indeholder oplysninger, som er underlagt tavshedspligt efter retsplejelovens §§ 169-172" (replikken, side 3, tredje afsnit).

At dokumenterne og oplysningerne er underlagt tavshedspligt, jf. retsplejelovens §§ 169-172, er derimod godtgjort ved, at Skattestyrelsen har truffet flere afgørelser om, at de er undtaget fra aktindsigt (bilag P, Q, S, T, U og V).

Hertil kommer, at såvel dokumenterne og oplysningerne, som sagsøgerne har begæret edition af, som oplysningerne nævnt i sagsøgernes opfordringer (3) og (8), jf. herom nedenfor, har karakter af oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

Oplysningerne er derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, og oplysningerne er endvidere omfattet af både den generelle tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og tilmed af skattemyndighedernes særlige og ubetingede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Oplysninger omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, er efter deres art undtaget fra aktindsigt, jf. FOB 2015-25, og dermed også fra edition.

Allerede af den grund, er der ikke grundlag for at imødekomme sagsøgernes editionsbegæring.

Hertil kommer, at dokumenterne og oplysningerne omfattet af editionsbegæringen ikke har betydning for sagen. Ved vurderingen af, hvorvidt dokumenterne har betydning for sagen, skal det erindres, hvad det er, sagen drejer sig om: Som anført i svarskriftet, angår sagen grundlæggende, om sagsøgerne har godtgjort, at de afviste fakturaer (bilag 5) er udtryk for faktiske leverancer af arbejdsydelser fra G1-virksomhed til brug for driften i H1.

Det er således inden for rammerne af dette spørgsmål, at det skal vurderes, hvorvidt de af editionsbegæringen omfattede dokumenter har en sådan betydning for sagen, at der skal ske edition. Det skal for hvert enkelt dokument vurderes, om det pågældende dokument konkret er relevant for sagen.

Det er ikke retvisende, når det i replikken, side 3, fjerde afsnit, anføres, at Skattestyrelsen "flere steder har henvist til dokumenterne som centrale for afgørelserne". Som anført i svarskriftet, udspringer denne sag af, at SKAT den 1. september 2015 fra Københavns Politi modtog kopi af LHs selv-anmeldelse af 8. juli 2015 (bilag F). På baggrund af oplysningerne heri og yderligere oplysninger modtaget i september 2015 (bilag G) og april 2016 (bilag H) tog SKAT i april 2016 kontakt til H1 med henblik på at foretage et kontrolbesøg hos selskabet (bilag I).

Kontrolbesøget blev gennemført den 26. og 27. april 2016 (bilag 1, side 10, ottende afsnit), og det er navnlig oplysningerne, som SKAT blev bekendt med under kontrolbesøget, herunder konstateringen af at sagsøgerne ikke var i besiddelse af skriftlige aftaler eller korrespondance, der viser, at der mellem H1 og G1-virksomhed faktisk er indgået aftaler om udførelse af det hævdede arbejde, der har dannet grundlag for SKATs afgørelser i sagen (bilag A til D).

Ovennævnte understøttes af SKATs beskrivelse af, hvilke oplysninger "SKAT […] i vurderingen af sagen således særlig [har] lagt vægt på", jf. bilag A, side 16, bilag B, side 15, bilag C, side 15, og bilag D, side 15. I flere af aktindsigtsafgørelserne har Skattestyrelsen efterfølgende gentaget, at "afgørelsen om, at fakturaerne er fiktive i al væsentlighed beror på Skattestyrelsens fysiske kontrol over 2 dage hos virksomheden H1, hvor regnskabsmaterialet i selskabet blev gennemgået", jf. bilag T, side 2, første afsnit.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse af 24. september 2021, at Skatteankestyrelsen er enig i, at Skattestyrelsens afgørelser i sagen er truffet "på baggrund af Skattestyrelsens fysiske kontrol hos H1" (bilag V, side 11, ottende afsnit).

Landsskatteretten har efterfølgende - i januar 2022 - vurderet, at "SKAT har i sin afgørelse i det væsentlige lagt vægt på de konkrete fakturaer udstedt til selskabet og omstændighederne omkring betalingerne heraf. Det kan således heller ikke føre til et andet resultat, at der i SKATs afgørelse også indgår oplysninger fra HLL og om fakturaer fra FF udstedt til andre selskaber", jf. bilag 1, side 20, næstsidste afsnit.

Hertil kommer, at flere af ministeriets anbringender i denne retssag også er støttet på oplysninger fremkommet ved kontrolbesøget, og på at sagsøgerne ikke har fremlagt nogen objektiv dokumentation for, at der er indgået aftaler om det hævdede arbejde, eller at arbejdet faktisk er blevet udført, jf. i det hele svarskriftets afsnit 4.2.

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af maskeret udbytte til A, B og C bemærkes, at det ikke har nogen betydning for afgørelsen af dette spørgsmål, om sagsøgerne får udleveret LHs private kontoudskrifter, jf. editionsbegærin-gens pkt. v (replikken, side 5, øverst).

Sagsøgernes anbringender vedrørende dette spørgsmål synes - som Skatteministeriet forstår sagsøgernes anbringender - at være baseret på den forkerte antagelse, at det er afgørende for, om der kan ske beskatning af maskeret udbytte hos sagsøgerne, hvordan LH har anvendt beløbene, som er overført til ham af H1.

Dette er ikke tilfældet.

Som anført i svarskriftet, afsnit 4.2.4, har sagsøgerne ikke løftet deres bevisbyrde for, at beløbene overført til LHs private konto er medgået til driften af H1. Overførslerne kan derfor ikke anses for at være fradragsberettigede udgifter for selskabet, og allerede derfor må overførslerne anses for at være sket i kraft af og af hensyn til sagsøgernes private interesse. Beløbene har derved passeret aktionærernes økonomi, hvorfor der kan ske beskatning af maskeret udbytte hos aktionærerne - uafhængigt af, hvordan pengene efterfølgende er blevet anvendt.

Da dokumenterne og oplysningerne, som sagsøgerne ønsker udleveret, ikke har afgørende betydning for sagen, afskæres sagsøgerne ikke fra at varetage deres interesser i denne retssag, hvis editionsbegæringen ikke imødekommes. Sagsøgernes interesse i at kende indholdet af dokumenterne, omfattet af editionsbegæringen, kan derfor ikke begrunde, at hensynet til hemmeligholdelse af oplysningerne om LH og G1-virksomhed bør vige for hensynet til sagens oplysning.

…"

Sagsøgerne har i processkrift af 20. marts 2023 fastholdt begæringen om edition.

Sagsøgerne her endvidere ved meddelelse af 2. april 2023 anmodet om, at Skatteministeriet pålægges at udlevere:

vi) og vii) den politianmeldelse og opgørelse af kravet, der ligger til grund for straffesagen og opgørelsen i dommen.

viii) den afgørelse ad moms og skat, der er truffet over for G1-virksomhed i forbindelse med de fakturaer til H1, som også sagen her omhandler.

Sagsøgte har i processkrift af 26. april 2023 fastholdt sin protest mod editionsbegæringen og protesteret mod den yderligere begæring.

Retten afsagde

Kendelse

Retsplejelovens § 298, stk. 1, om edition har følgende ordlyd:

"Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172."

Det er en betingelse efter retsplejelovens § 300, at sagsøgerne kan angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne.

De kendsgerninger, der skal bevises ved de dokumenter, som er omfattet af editionsbegæringen, er efter det af sagsøgerne anførte, om de beløb, som er indbetalt til LHs konto, er videreoverført til G1-virksomhed eller konti tilhørende andre virksomheder i samme koncern. Endvidere er de kendsgerninger, der skal bevises ved de dokumenter, som er omfattet af editionsbegæringen, om G1-virksomhed er blevet tilpligtet at afregne momsen og betale skat af beløbene i de fakturaer, som sagen omhandler.

Efter retsplejelovens § 169 må tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt. Edition er således alene udelukket med henvisning til retsplejelovens § 169, hvis tavshedspligten er begrundet i det offentliges interesse, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Efter retsplejelovens § 170, stk. 3, kan retten bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning.

Efter forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og

2) ekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

Efter skatteforvaltningslovens § 17 skal skattemyndighederne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

De dokumenter, som sagsøgerne anmoder om, at Skatteministeriet pålægges at fremlægge, indeholder oplysninger vedrørende økonomiske og erhvervsmæssige forhold vedrørende tredjemænd, som skattemyndighederne efter loven har tavshedspligt om.

Sagsøgerne har anmodet om editionspålæg vedrørende en række dokumenter, hvoraf kun begæring v) og viii) kan antages at have betydning for de kendsgerninger, som sagsøgerne ønsker at belyse. På denne baggrund tages begæringerne i)-iv) og vi)-vii) ikke til følge, da betingelserne i retsplejelovens § 300 ikke er opfyldt.

Efter en afvejning af sagsøgernes interesse i fremlæggelse af dokumenterne, som er omfattet af begæringerne v) og viii) over for LHs og G1-virksomhed’ samt andre ukendte personers eller virksomheders interesse i hemmeligholdelse af økonomiske og erhvervsmæssige forhold sammenholdt med, at beviset kan søges ført på anden vis, finder retten ikke grundlag for at pålægge sagsøgte at fremlægge de dokumenter, som er omfattet af disse begæringer.

Sagsøgernes editionsbegæring tages herefter ikke til følge.

THI BESTEMMES:

Sagsøgernes editionsbegæring tages ikke til følge.

Retten udsatte sagen.