H1
(advokat Othman El-Khadri ved advokatfuldmægtig Camilla Fie Petersen)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Asger Hinsch ved advokatfuldmægtig Melanie Holt Jellesen)
Denne afgørelse er truffet af dommer (undladt navn byretsdommer af anonymiseringshensyn).
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er modtaget den 17. august 2021, drejer sig om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, for ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering er opfyldt, samt spørgsmål om H1 har retlig interesse i sagens påkendelse.
H1 har principalt påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, for ekstraordinær genoptagelse af vurderingsåret pr. 1. oktober 2006, vedrørende ejendommen beliggende Y1-adresse, ejendomsnummer (red. …41), ikke er opfyldt.
H1 har subsidiært påstået hjemvisning.
Skatteministeriet Departementet har principalt påstået afvisning subsidiært frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 2. september 2019 traf Vurderingsstyrelsen afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 vedrørende ejendommen Y1-adresse, tilhørende H1. Vurderingsstyrelsen ændrede ejendomsværdien og grundværdien for den dengang ubebyggede grund fra 192.600 kr. til 1.840.500 kr. og ansatte en omberegnet grundværdi på 2.867.400 kr.
Afgørelsen blev den 2. december 2019 påklaget til Landsskatteretten, der har truffet afgørelse den 19. maj 2021. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:
"…
Landsskatterettens afgørelse
Grundværdi
Landsskatteretten finder, at Vurderingsstyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, har hjemmel til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen for ejendommen pr. 1. oktober 2006.
Omberegnet grundværdi
Landsskatteretten finder, at Vurderingsstyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, havde hjemmel til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi for ejendommen pr. 1. oktober 2006.
…
Faktiske oplysninger
Grundværdi
Ejendommen er pr. 1. oktober 2006 vurderet som et ubebygget areal (ikke landbrug), som er beliggende i byzone i Y2-kommune. Ejendommen er beliggende i Y3-by, som er en mindre by, som ligger øst for Y4-by. Fra den påklagede ejendom er der under 100 meter til nærmeste indkøb.
Påklagede ejendom omfatter et grundareal på 5.205 m2, med matrikelnummer (red. …h).
Klager har erhvervet den påklagede ejendom ved endeligt skøde den (red. …dato 1 udeladt), som en ubebygget grund til en købesum på (red. …beløb 1 udeladt) kr. Ifølge skødet fremgår der ikke oplysninger om omkostninger til byggemodning. Ifølge luftfoto fra arealinfo.dk fra 2006 var ejendommen ikke byggemodnet.
Den påklagede ejendom var på vurderingstidspunktet omfattet af lokalplan (red. …3), bekendtgjort i (red. …avis udeladt) den (red. …dato 2 udeladt). Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen skal bestå af tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for lokalplansområdet som helhed, hvilket svarer til en maksimal byggeret på cirka 2.075 m2.
Ejendommen var tidligere omfattet af byplanvedtægt (red. …6) vedtaget den (red. …dato 3 udeladt). Ejendommen var beliggende i delområde IV2, som var udlagt til vuggestue, børnehave, ungdomsklub, fritidshjem, boldbane, friluftsbad, legepladser og andre institutioner.
…
Omberegnet grundværdi
Vurderingsstyrelsen har ved vurderingen pr. 1. oktober 2006 foretaget en omberegning af grundværdien som følge af ændret planmæssige forhold for ejendommen. Det seneste år, hvor den faktiske grundværdi for den påklagede ejendom udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, er i 2005.
…
De ændrede planmæssige forhold er udtryk for, at ejendommen indtil lokalplan (red. …3), bekendtgjort i (red. …avis udeladt) den (red. …dato 2 udeladt), var omfattet af byplanvedtægt (red. …6) vedtaget den (red. …dato 3 udeladt). Ejendommen var beliggende i delområde IV2, som var udlagt til vuggestue, børnehave, ungdomsklub, fritidshjem, boldbane, friluftsbad, legepladser og andre institutioner.
Påklagede ejendom er beliggende i (red. …vurderingskreds udeladt) og grundværdiområde (red. …51). I 2005 blev grundværdiområdet for den påklagede ejendom betegnet som et boligområde med blandet bebyggelse i byzone.
Grundværdiområdet, hvori den påklagede ejendom er beliggende, eksisterede i 2005. Kvadratmeterprisen er i dette område ansat til 37 kr. i 2005.
Grundværdiområde (red. …52) i (red. …vurderingskreds udeladt) er beliggende cirka 100 meter fra den påklagede ejendom og er ifølge lokalplan (red. …1) offentliggjort den (red. …dato 4 udeladt) udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten må for området som helhed ikke overstige 40. Områdeprisen er i dette grundværdiområde i 2005 ansat til 240 kr.
…
Vurderingsstyrelsens afgørelse
…
Faktiske forhold
Y1-adresse har eksisteret i mange år som en ubebygget grund på 5.205 m2 ejet af Y2-kommune. Ubebygget grunde vurderes almindeligt i lige år.
Ejendommen har tidligere været omfattet af byplanvedtægt (red. …6) og beliggende i delområde IV2 der udlagde området til institutioner m.v.
Den (red. …dato 2 udeladt) trådte lokalplan (red. …3) i kraft. Området udlægges nu til tæt-lav boligbebyggelse i max 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25% for området som helhed, hvilket svarer til en maksimal byggeret på ca. 2.075 m2.
Den (red. …dato 5 udeladt) ændres arealet fra 5.205 m2 til 8.317 m2 og omfatter herefter hele lokalplan (red. …3).
Ejendommen er solgt ved endelig skøde den (red. …dato 6 udeladt) (overtagelse den (red. …dato 7 udeladt)). Grunden er ikke byggemodnet og køber skal selv afholder udgifter til tilslutningsbidrag m.v. Arealerne der tilsammen udgør (red. …areal 1 udeladt) m2 er solgt for 653 kr. pr. kvadratmeter i alt (red. …beløb 2 udeladt).
Ejendommen sælges igen den (red. …dato 8 udeladt) for (red. …beløb 3 udeladt) og igen den (red. …dato 1 udeladt) for (red. …beløb 1 udeladt).
Ejendommen har været vurderet til en pris på mellem 30 kr. og 37. kr. pr. m2 i årene 1996 til 2008 og placeret i grundværdiområde (red. …51).
Ved vurdering pr. 1. oktober 2006 ansatte Vurderingsstyrelsen en grundværdi og ejendomsværdi:
Ejendomsværdi 192.600 kr.
Grundværdi, afrundet 5.205 m2 a 37 kr. 192.600 kr.
Ejendommen er senest beskattet af den aktuelle grundværdi for 2005 og har dermed basisår 2005:
(billede udeladt)
I 2010 placeres ejendommen i grundværdiområde (red. …22), der er vurderet som et boligområde med tæt/lavt byggeri i byzone, svarende til bestemmelserne i lokalplanen. Grundværdiområdet er dog først oprettet i 2010 med en områdepris på 520 kr. Områdeprisen i 2012 er ligeledes 520 kr.
…
Alle ejendomme er placeret i et grundværdiområde, som styrer prisen for ejendommene i området. Y1-adresse var før vedtagelsen af den nye lokalplan placeret i grundværdiområde (red. …51), som havde en kvadratmeterpris på 37 kr., hvilket ikke svare til handelsprisen for grunde udlagt til tæt-lav boligbebyggelse (herunder ejendommen egen handelspris). Vi har derfor ikke kunnet hente prisen fra grundværdiområdet.
Vi har i stedet henset til omkringliggende beboelsesejendommes grundværdiområder, som alle havde en områdepris i 2006 på 460 kr.
…
Yderligere ansættelse i grundværdien (omberegnet grundværdi)
Der skal ansættes en omberegnet grundværdi ved nyopståede ejendomme og når der sker ændringer i arealet eller plangrundlaget/anvendelsen, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-18.
Ejendommen bliver i 2006 omfattet af en ny lokalplan, der udlægger området til tæt-lave boliger og der skal derfor ansættes en omberegnet grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 17, der alene omfatter den ændrede anvendelse. Der skal ikke medtages forhold som manglende byggemodning, da disse forhold ikke anses for omfattet af den ændrede anvendelse, der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2016 offentliggjort i SKM2016.458.LSR.
…
Vurderingsstyrelsen har udtalt følgende den 9. januar 2020 i forbindelse med klagesagen:
"Vi har set på sagen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 af ejendommen på Y1-adresse, ejendomsnummer (red. …41).
Vi mener ikke, at der er grundlag for at genoptage og ændre vurderingen.
Derfor mener vi, at der ikke er grund til at ændre afgørelsen
Vi mener, at betingelserne er opfyldt for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 jf. skatteforvaltningslovens § 33, 3, da der er fejl i faktiske forhold, idet der ikke er taget højde for, at ejendommen bliver omfattet af lokalplan (red. …3) i 2006.
Ejendommen har tidligere været omfattet af byplanvedtægt (red. …6) og beliggende i delområde IV2 der udlagde området til institutioner m.v.
Ejendommen har været vurderet til en pris på mellem 30 kr. og 37. kr. pr. m2 i årene 1996 til 2008 og placeret i grundværdiområde (red. …51).
Den (red. …dato 2 udeladt) trådte lokalplan (red. …3) i kraft. Området udlægges nu til tæt-lav boligbebyggelse i max 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25% for området som helhed, hvilket svarer til en maksimal byggeret på ca. 2.075 m2.
Da ejendommen både før og efter vedtagelsen af den nye lokalplan er beliggende i samme grundværdiområde og ansat med samme lave kvadratmeterpris, er det vores opfattelse, at der ikke er taget højde for den nye lokalplan, som giver væsentlig mere byggemulighed end den tidligere lokalplan.
At vedtagelsen af den ny lokalplan har medført en væsentlig værdiforøgning, ses også i ejendommens egne handelspriser.
Det skal bemærkes, at vi kun har taget stilling til vurderingsåret 2006 og at den ekstraordinære genoptagelse først har virkning for vurderingen pr. 1. oktober 2019."
Skatteankestyrelsen har bedt Vurderingsstyrelsen uddybe på hvilket grundlag, der er sket genoptagelse af egen drift. Hertil har Vurderingsstyrelsen ved skrivelse af 16. september 2020 præciseret:
"Du har forespurgt på, om vi kan dokumentere, at lokalplanen ikke var registreret på vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2006.
Y1-adresse har eksisteret i mange år som en ubebygget grund på oprindelig 5.205 m2 ejet af Y2-kommune.
Ejendommen har tidligere været omfattet af byplanvedtægt (red. …6) og beliggende i delområde IV2 der udlagde området til institutioner m.v. Den (red. …dato 2 udeladt) trådte lokalplan (red. …3) i kraft. Området udlægges nu til tæt-lav boligbebyggelse i max 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25% for området som helhed, hvilket svarer til en maksimal byggeret på ca. 2.075 m2.
Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 17, at der skal foretages en yderligere ansættelse af grundværdien, når der sker ændret anvendelse eller planforhold. Der er ikke foretaget en sådan ansættelse, da vi ikke havde registreret de nye planforhold internt i vores systemer. Det fremgår af SKATs styresignal SKM2016.228.SKAT at muligheden for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 også omfatter vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering, hvis denne fejl er opstået i SKATs egne registreringer/interne systemer. Når der vedtages/offentliggøres nye lokalplaner modtager vi ikke varslinger/besked fra kommunen om dette.
Hvis vi havde registreret, at ejendommen var omfattet af lokalplan (red. …3) ville vi have ansat grundværdien ud fra de nye anvendelsesmuligheder som boliger i stedet for institution og vi ville have foretaget en omberegnet grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 17. Der er ikke ansat en omberegnet grundværdi ligesom grundværdien er uændret. Det er derfor vores opfattelse, at vi ikke i vores interne systemer har registreret, at ejendommen har ændret planforhold i 2006."
…
Landsskatterettens afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 med senere ændringer. Ligeledes gælder det, at når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er det en henvisning til dagældende skatteforvaltningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 med senere ændringer.
Ekstraordinær genoptagelse
…
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, kan Vurderingsstyrelsen af egen drift genoptage en vurdering ekstraordinært, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, jf. § 33, stk. 1.
Derudover kan Vurderingsstyrelsen af egen drift genoptage og foretage en vurdering, hvis det konstateres at vurderingen eller en del af vurderingen ved en fejl ikke er foretaget.
Det er en endvidere betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.
Vurderingsstyrelsen har ved afgørelse af 2. september 2019 af egen drift genoptaget og ændret grundværdien pr. 1. oktober 2006 og ansat en omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2006 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Som begrundelse har Vurderingsstyrelsen anført, at vurderingen er sket på et forkert grundlag, da ejendommen fejlagtigt ikke var blevet omvurderet og omberegnet i 2006 som følge af det ændrede plangrundlag. Vurderingsstyrelsen har præciseret, at der ved en fejl ikke er foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2006, ligesom der som følge af en manglende registrering af lokalplanen ved en fejl ikke er taget højde for lokalplanændringen ved grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2006.
Ekstraordinær genoptagelse af grundværdi
…
Vurderingsstyrelsen har anført, at der som følge af en manglende registrering af lokalplanen ved en fejl ikke var taget højde for lokalplanændringen ved grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2006.
Retten finder, at Vurderingsstyrelsen ved vurderingen pr. 1. oktober 2006 fejlagtigt ikke har taget højde for det ændrede plangrundlag, da den ikke var registreret på ejendommen. Det er således rettens vurdering, at der ikke er tale om et beløbsmæssigt skøn, foretaget på et korrekt grundlag, men en fejlagtig registrering, der resulterer i en ændring af grundværdien med mere end 20 pct.
…
Landsskatteretten finder, at Vurderingsstyrelsen ved afgørelsen 2. september 2019 havde hjemmel til af egen drift ekstraordinært at genoptage grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2006.
Ekstraordinær genoptagelse af omberegnet grundværdi
…
Det fremgår, som nævnt, af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, at vurderinger, der ved en fejl ikke er foretaget, kan genoptages.
Vurderingsstyrelsen har udtalt, at Vurderingsstyrelsen ville have foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2006, hvis den nye lokalplan var blevet registreret på ejendommen. Derudover ville Vurderingsstyrelsen også have ændret grundværdien i forhold til de foregående vurderinger af ejendommen, hvis lokalplanen var blevet registreret på ejendommen.
Retten bemærker, at vurderingen af grundværdien før og efter lokalplansændringen er identisk, samt at der ikke er foretaget en omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 17, pr. 1. oktober 2006.
Retten finder, at der i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 17, burde være blevet ansat en omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2006, idet der blev vedtaget ny lokalplan den (red. …dato 2). Det må således være en fejl, at denne ikke er foretaget, som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 stk. 3.
Klagers repræsentant har i bemærkninger til sagsfremstilling henvist til dagældende Vurderingsvejledning 2006-1, afsnit F.2, hvor der står anført, at når Told og skatteforvaltningen bliver opmærksom på planændringer og ændret benyttelse, vil dette ikke nødvendigvis udløse en omberegning af grundværdien.
Det er ud fra ovenstående rettens vurdering, at det af klagers repræsentant anførte ikke kan føre til et andet resultat, da planændringen er betydelig, så det klart ville medføre en ændret vurdering, da ejendommen går fra område til offentlige formål som fx børnehave til boligområde.
…
Landsskatteretten finder, at Vurderingsstyrelsen ved afgørelsen 2. september 2019 havde hjemmel til af egen drift ekstraordinært at ansætte en omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2006 i medfør af vurderingslovens § 17, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, samt at genoptage grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2006.
…"
Landsskatteretten nedsatte ved afgørelsen den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016 fra 2.867.400 kr. til 1.638.500 kr.
Af Vurderingsstyrelsens afgørelse af 2. september 2019 fremgår bl.a.:
"…
Vi skrev den 8. august 2019 til jer, at vi ville ændre ejendomsvurderingen for ejendommen Y1-adresse, ejendomsnummer (red. …41) pr. 1. oktober 2006, fordi vi mente, at den var lavet på et forkert grundlag, da der ikke var taget højde for, at ejendommen er omfattet af lokalplan (red. …3).
Vi har ikke modtaget nogle bemærkninger fra jer.
Vi har ændret vurderingen efter reglerne i skatteforvaltningsloven om ekstraordinær genoptagelse (skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3).
Ændringer i ejendomsvurderingen
I tabellen nedenfor kan I se, hvad vi har ændret:
|
Fra |
Til |
| Ejendomsværdien |
192.600 kr. |
1.840.500 kr. |
| Grundværdien |
192.600 kr. |
1.840.500 kr. |
| Yderligere ansættelse i grundværdien (omberegnet grundværdi) |
Ingen omberegning |
2.867.400 kr. |
Hvad vil ændringerne betyde for beskatningen af ejendommen?
Ændringerne af vurderingen pr. 1. oktober 2006 vil have virkning for vurderinger, der foretages efter tidspunktet for denne afgørelse, det vil sige fra vurderingen pr. 1. oktober 2019. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7. Der vil endvidere blive taget højde for, at arealet er ændret.
Faktiske forhold
Y1-adresse har eksisteret i mange år som en ubebygget grund på 5.205 m2 ejet af Y2-kommune. Ubebygget grunde vurderes almindeligt i lige år.
…
Ejendommen er solgt ved endelig skøde den (red. …dato 6 udeladt) (overtagelse den (red. …dato 7 udeladt)). Grunden er ikke byggemodnet og køber skal selv afholder udgifter til tilslutningsbidrag m.v. Arealerne der tilsammen udgør (red. …areal 1 udeladt) m2 er solgt for 653 kr. pr. kvadratmeter i alt (red. …beløb 2 udeladt).
Ejendommen sælges igen den (red. …dato 8 udeladt) for (red. …beløb 3 udeladt) og igen den (red. …dato 1 udeladt) for (red. …beløb 1 udeladt).
Ejendommen har været vurderet til en pris på mellem 30 kr. og 37. kr. pr. m2 i årene 1996 til 2008 og placeret i grundværdiområde (red. …51).
…
Derfor foreslår vi at ændre vurderingen
…
Vi mener, at kriterierne for en ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.
Vi mener, at vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2006 er sket på et forkert grundlag, fordi der ikke er taget højde for den nye lokalplan (red. …3) der udlægger området til beboelse.
Vi vil derfor ændre vurderingen for så vidt angår:
Grundværdien
Ejendommens grundværdi skal ansættes til handelsværdien i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Ved ansættelsen skal der tages hensyn til de rettigheder og byrder af offentligretlig karakter der er på grunden. Dette følger af bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13 stk. 1 og § 13, stk. 2.
Det følger endvidere af lovens § 16, at grundværdien skal ansættes til det beløb, som det må antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand. Bestemmende for denne handelsværdi er bl.a. den retlige udnyttelsesmulighed, som følger af kommunens planlægning, samt prisudviklingen på ejendomsmarkedet på vurderingstidspunktet.
…
Alle ejendomme er placeret i et grundværdiområde, som styrer prisen for ejendommene i området. Y1-adresse var før vedtagelsen af den nye lokalplan placeret i grundværdiområde (red. …51), som havde en kvadratmeterpris på 37 kr., hvilket ikke svare til handelsprisen for grunde udlagt til tæt-lav boligbebyggelse (herunder ejendommen egen handelspris). Vi har derfor ikke kunnet hente prisen fra grundværdiområdet.
Vi har i stedet henset til omkringliggende beboelsesejendommes grundværdiområder, som alle havde en områdepris i 2006 på 460 kr.
Da ejendommen i 2006 ikke var byggemodnet, forslås det at give et nedslag for manglende byggemodning på 100.000 kr. pr. ansat byggeret.
Vi har ændret grundværdien sådan:
| Tidligere ansat grundværdi: |
| 5.205 |
á 37 kr. |
192.585 kr. |
| Grundværdi i alt, afrundet |
192.600 kr. |
| Ny grundværdi - efter planforholdene: |
| 13 byggeretter |
á 184.000 kr. |
2.392.000 kr. |
| 5.205 m2 |
á 230 kr. |
1.197.150 kr. |
| Nedslag for mgl. udstyk. og stor grund. |
-448.644 kr. |
| Nedslag for manglende byggemodning |
-1.300.000 kr. |
| Grundværdi i alt, afrundet: |
1.840.500 kr. |
…
Yderligere ansættelse i grundværdien (omberegnet grundværdi)
Der skal ansættes en omberegnet grundværdi ved nyopståede ejendomme og når der sker ændringer i arealet eller plangrundlaget/anvendelsen, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1618.
Ejendommen bliver i 2006 omfattet af en ny lokalplan, der udlægger området til tæt-lave boliger og der skal derfor ansættes en omberegnet grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 17, der alene omfatter den ændrede anvendelse. Der skal ikke medtages forhold som manglende byggemodning, da disse forhold ikke anses for omfattet af den ændrede anvendelse, der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2016 offentliggjort i SKM2016.458.LSR.
Basisåret
Når vi skal bestemme, hvilket år der skal være basisår, for ejendomme hvor der er sket ændringer i planforholdene, skal vi se på, hvilket år ejendommen senest blev beskattet af den aktuelle grundværdi. For Y1-adresse var det 1. oktober 2005. Basisåret er derfor 2005.
Områdeprisen
Ved omberegningen af grundværdien skal der tages hensyn til grundens anvendelsesmuligheder og beliggenhed.
Y1-adresse var før vedtagelsen af den nye lokalplan placeret i grundværdiområde (red. …51), som havde en kvadratmeterpris på 37 kr., hvilket ikke svare til handelsprisen for grunde udlagt til tæt-lav boligbebyggelse (herunder ejendommen egen handelspris). Vi har i stedet set på de omkringliggende beboelsesejendommes grundværdiområder (se afsnittet om grundværdien), som alle havde en områdepris i 2005 på 420 kr.
Vi har derfor ansat en omberegnet grundværdi sådan:
| Omberegnet grundværdi med basisår 2005 - efter planforholdene: |
| 13 byggeretter |
á 168.000 kr. |
2.184.000 kr. |
| 5.205 m2 |
á 210 kr. |
1.093.050 kr. |
| Nedslag for mgl. udstyk. og stor grund. |
-409.631 kr. |
| Omberegnet grundværdi i alt, afrundet: |
2.867.400 kr. |
Hvad vil ændringerne betyde for beskatningen af ejendommen?
Den skattemæssige virkning af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
I bestemmelsen står der, at genoptagelse efter stk. 3 tillægges skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted. Det betyder, at genoptagelsen af vurderingen for 2006 tillægges skattemæssig virkning fra 1. oktober 2019, hvilket er den førstkommende vurdering efter genoptagelsestidspunktet.
Der vil i grundværdiansættelsen blive taget højde for, at ejendommens areal efterfølgende er ændret fra 5.205 til 8.317 m2 og at en normal gennemsnitsboligstørrelse er ændret fra 95 til 105. Antallet af byggeretter vil herefter indgå med 8.317 *25% = 2.079/105 = 19 i førstkommende grundværdiansættelse efter genoptagelsestidspunktet.
Ejendommen er efterfølgende byggemodnet, hvorfor der ikke vil blive givet nedslag for manglende byggemodning i førstkommende grundværdiansættelse efter genoptagelsestidspunktet.
Ejendommen er ved 2010 vurderingen placeret i grundværdiområde (red. …22). Boligejendomme med mere end 3 lejligheder vurderes i 2019 i 2012-niveau (vurderingslovens § 43). 2012-områdeprisen er 520 kr. i grundværdiområdet.
| Grundværdi pr. 1. oktober 2019: |
| 19 byggeretter |
á 208.000 kr. |
3.952.000 kr. |
| 8.317 m2 |
á 260 kr. |
2.162.420 kr. |
| Nedslag for mgl. udstyk. og stor grund. |
-764.303 kr. |
| Grundværdi i alt, afrundet: |
5.350.100 kr. |
Den omberegnede grundværdi med basisår 2005 vil til vurderingen pr. 1. oktober 2019 indgå med følgende og tillagt reguleringsprocenterne:
| 19 byggeretter |
á 168.000 kr. |
3.192.000 kr. |
| 8.317 m2 |
á 210 kr. |
1.746.570 kr. |
| Nedslag for mgl. udstyk. og stor grund. |
-617.321 kr. |
| Grundværdi i alt, afrundet: |
4.321.200 kr. |
Da ejendommen i 2019 ikke længere er en ubebygget grund, vil ejendomsværdien ligeledes omfatte bygningsværdien.
…"
Retlig interesse
Af et notat af 27. september 2022 fra Vurderingsstyrelsen fremgår:
"Verserende retssag vedr. ejendommen på Y1-adresse med ejendomsnummer (red. …41), som også er omfattet af USK-projektet
Landsskatteretten har den 19. maj 2021 truffet en afgørelse vedrørende Vurderingsstyrelsens genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 for ejendommen Y1-adresse. I afgørelsen nedsættes den omberegnede grundværdi med basisår 2005 fra 2.867.400 kr. til 1.638.500 kr. Da afgørelsen skulle tillægges skattemæssig virkning fra 2019, har Vurderingsstyrelsen ved indberetningen i vores vurderingssystem anvendt en særlig systemkode (USK-Kode: "udskudt skattemæssig konsekvens") for at styre den skattemæssige virkning.
Anvendelsen af den særlige systemkode medfører imidlertid, at senere omberegninger af grundværdien "tilsidesættes", selvom det juridisk set er den seneste omberegning, som skal indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden. Denne tilsidesættelse blev efter dagældende praksis håndteret ved, at den trufne afgørelse, indberettet med den særlige systemkode, blev korrigeret for eventuelle senere omberegninger af grundværdien. I den konkrete sag er der sket en omberegning af grundværdien i 2009, da der er sket en areal ændring af ejendommen fra 5.205 m2 til 8.317 m2. Denne arealændring er der korrigeret for ved indberetningen af landsskatterettens afgørelse vedr. 2006-vurderigen, hvorfor den omberegnede grundværdi i 2006-vurderingen med basisår 2005 er indberettet med 2.469.300 kr., som ville være det beløb, som landsskatterettens afgørelse burde have medført af korrektion i 2009-vurderingen.
Der er således ikke sket selvstændig genoptagelse af den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009, som er ansat til 307.700 kr. med basisår 2008. Dette er derfor den seneste omberegning af grundværdien for ejendommen, hvorfor det er denne omberegning, som skal indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. KESL § 1, stk. 2. Brugen af den særlige systemkode medfører dog, som nævnt, at det er den indberettede omberegning i vurderingen pr. 1. oktober 2006 på 2.469.300 kr., der indgår i beregningsgrundlaget.
Vurderingsstyrelsen er i et oprydningsprojekt, som ejendommen på Y1-adresse er omfattet af, ved at rette op på den nævnte fejl. Vurderingsstyrelsen har således til hensigt at fjerne den særlige systemkode i vurderingen for 2006, hvilket vil medføre, at det igen vil være den juridisk set gældende omberegning af grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009, som vil indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden.
Helt konkret betyder det, at der for skatteåret 2021 er beregnet grundskyld på baggrund af den aktuelle grundværdi i vurderingen for 2019 på 5.216.300 kr. inkl. reduktioner, da grundskatteloftet med loftsreguleringer udgør et højere beløb end den aktuelle grundværdi pr. 1. oktober 2019:
|
År |
Afgiftspligtig grundværdi |
| Basisår |
2005 |
2.469.300 kr. |
| Loftsregulering + 4,9 procent |
2006 |
2.590.296 kr. |
| Loftsregulering + 4,7 procent |
2007 |
2.712.040 kr. |
| Loftsregulering + 7,0 procent |
2008 |
2.901.883 kr. |
| Loftsregulering + 7,0 procent |
2009 |
3.105.015 kr. |
| Loftsregulering + 4,3 procent |
2010 |
3.238.531 kr. |
| Loftsregulering + 7,0 procent |
2011 |
3.465.228 kr. |
| Loftsregulering + 6,3 procent |
2012 |
3.638.537 kr. |
| Loftsregulering + 6,4 procent |
2013 |
3.919.283 kr. |
| Loftsregulering + 6,6 procent |
2014 |
4.177.956 kr. |
| Loftsregulering + 0,0 procent |
2015 |
4.177.956 kr. |
| Loftsregulering + 6,5 procent |
2016 |
4.449.523 kr. |
| Loftsregulering + 5,5 procent |
2017 |
4.694.247 kr. |
| Loftsregulering + 5,8 procent |
2018 |
4.966.513 kr. |
| Loftsregulering + 6,4 procent |
2019 |
5.284.370 kr. |
| Loftsværdi afrundet |
2019 |
5.284.370 kr. |
| Aktuel grundværdi m. reduktion |
2019 |
5.216.300 kr. |
Det samme gør sig gældende for skatteåret 2022. Dette betyder, at der opkræves ca. 107.000 kr. i 2022 som følge af Y2-kommunes grundskyldspromille på 20,53.
Når Vurderingsstyrelsen fjerner den omtalte systemkode, vil det medføre, at det gældende grundlag oversendes korrekt til beskatning, hvorfor grundlaget for opkrævning af grundskyld ændres til følgende:
|
År |
Afgiftspligtig grundværdi |
| Basisår |
2008 |
307.700 kr. |
| Loftsregulering + 7,0 procent |
2009 |
329.239 kr. |
| Loftsregulering + 4,3 procent |
2010 |
343.396 kr. |
| Loftsregulering + 7,0 procent |
2011 |
367.343 kr. |
| Loftsregulering + 6,3 procent |
2012 |
390.582 kr. |
| Loftsregulering + 6,4 procent |
2013 |
415.580 kr. |
| Loftsregulering + 6,6 procent |
2014 |
443.008 kr. |
| Loftsregulering + 0,0 procent |
2015 |
443.800 kr. |
| Loftsregulering + 6,5 procent |
2016 |
471.803 kr. |
| Loftsregulering + 5,5 procent |
2017 |
497.753 kr. |
| Loftsregulering + 5,8 procent |
2018 |
526.622 kr. |
| Loftsregulering + 6,4 procent |
2019 |
560.326 kr. |
| Loftsværdi afrundet |
2019 |
560.326 kr. |
| Aktuel grundværdi m. reduktion |
2019 |
5.216.300 kr. |
(Det manuelle estimat kan afvige minimalt grundet afrundinger)
Herefter vil grundskylden korrekt blive opkrævet på baggrund af det gældende grundlag, hvilket betyder, at der alene kan opkræves ca. 11.500 kr.
Udfaldet af den verserende retssag vedrørende vurderingen pr. 1. oktober 2006 er således uden betydning for, at det er den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009, der er den juridisk gældende omberegning af grundværdien, og dermed skal indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden, hvorefter beregningsgrundlaget vil blive nedsat betydeligt."
Af Vurderingsstyrelsens "Sagsnotat - til behandling af sager om genoptagelse og revision efter SFL §§ 33 og 33a" med visiteringsdato den 2. august 2022 fremgår bl.a. følgende vedrørende situationen, hvor systemkoden fjernes:
"…
Overvejelser ift. EVL § 43
Efter genindberetningen af vores og Landsskatterettens afgørelse vedr. vurderingen for 2006, er det den omberegnede grundværdi på 307.700 kr. i vurderingen for 2009, der indgår i beregningsgrundlaget for ejendomsskatten. Den lave værdi skyldes, at vurderingen fejlagtigt ikke er blevet genoptaget, da vi genoptog 2006, idet den dagældende USK-proces var, at senere ændringer blev indarbejdet i USK-vurderingen.
Det vurderes derfor, at ejendommen er omfattet af EVL § 43, stk. 2, efter genindberetning, idet grundværdien, som danner grundlag for beregningen af ejendomsskat, som følge af særlige omstændigheder er væsentligt for lav. Det må stå ejer klart, at den grundværdi, som danner grundlaget for beregningen af ejendomsskatten er væsentlig for lav efter indberetningen af USK-afgørelsen.
Der er derfor oprettet en § 43-sag: (red. …j. nr. udeladt).
…"
Den 11. januar 2023 skrev Vurderingsstyrelsen sådan til H1:
"Orientering vedrørende vurderingerne for 2006 og 2009
Vi skriver til jer vedrørende ejendommen på Y1-adresse med ejendomsnummer (red. …41).
Vi har den 2. september 2019 genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, hvor vi ændrede ejendoms og grundværdien fra 192.600 kr. til 1.840.500 kr., samt ansatte den omberegnede grundværdi med basisår 2005 til 2.867.400 kr. Afgørelsen blev påklaget, hvorefter Landsskatteretten i afgørelse af den 19. maj 2021 nedsatte den omberegnede grundværdi med basisår 2005 til 1.638.500 kr.
I forbindelse med genoptagelsen af vurderingen for 2006, burde vi ligeledes have genoptaget den omberegnede grundværdi med basisår 2008 på 307.700 kr. i vurderingen for 2009. Det har vi ved en fejl ikke gjort.
Ændringerne af vurderingen pr. 1. oktober 2006 blev tillagt skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen fandt sted, det vil sige fremadrettet skattemæssig virkning fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2019.
For at sikre det skattemæssige virkningstidspunkt for afgørelserne har Vurderingsstyrelsen ved indberetningen i vores vurderingssystem anvendt en særlig systemkode. Systemkoden har imidlertid medført, at den seneste omberegning af grundværdien i vurderingen for 2009 blev "tilsidesat", selvom det efter ejendomsbeskatningslovens regler er denne omberegning, der skal indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden.
Vi har nu rettet fejlen, hvilket medfører, at den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009 igen indgår i beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2.
Vi har også orienteret Y2-kommune om, at vi har rettet fejlen i vores system, da rettelsen kan have betydning for grundlaget for beregningen af ejendomsskat. Det er således dem, I skal kontakte, hvis I har spørgsmål til, hvad effektueringen kan betyde for ejendomsskatten."
…"
Ved en mail af 20. februar 2024 fra ML, Y2-kommune, Teknik og Miljø til LJ, Vurderingsstyrelsen, har Y2-kommune oplyst følgende beregningsgrundlag og grundskyld for årene 2019-2023 for ejendommen Y1-adresse:
| Beregningsgrundlag |
Grundskyld |
|
| 2019 |
Kr. 497.800,- |
Kr. 10.219,83 |
| 2020 |
Kr. 526.600,- |
Kr. 10.811,10 |
| 2021 |
Kr. 560.300,- |
Kr. 11.502,96 |
| 2022 |
Kr. 585.300,- |
Kr. 12.010,05 |
| 2023 |
Kr. 601.400,- |
Kr. 12.346,74 |
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer.
Parternes synspunkter H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
HOVEDANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, for ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 for sagsøgers ejendom ikke er opfyldt.
Det gøres ligeledes gældende, at sagsøger uændret har bevaret sin retlige interesse i sagen.
1. Sagsøgers retlige interesse
Sagsøgte har nedlagt en afvisningspåstand, hvorved det overordnet gøres gældende, at sagsøger ikke har retlig interesse i at få prøvet, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, for ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006, for ejendommen, er opfyldt.
1.1. Sagen vedrører myndighedsudøvelse og spørgsmål om lovfortolkning
Nærværende sag handler om myndighedsudøvelse.
Sagsøger gør i den forbindelse opmærksom på, at Vurderingsstyrelsen den 2. september 2019 af egen drift har foretaget ekstraordinær genoptagelse af vurderingsåret 2006. Det fremgår af afgørelsen, at baggrunden for denne afgørelse var, at vurderingen 2006 var lavet på et forkert grundlag, fordi der ikke var taget højde for lokalplan (red. …3). Afgørelsen var skærpende, idet Vurderingsstyrelsen både forhøjede grundværdien og ejendomsværdien fra 192.600 kr. til 1.840.500 kr., ligesom Vurderingsstyrelsen ansatte en omberegnet grundværdi på 2.867.400 kr. Vurderingsstyrelsen anførte i afgørelsen, at denne først ville få skattemæssig virkning fra og med vurderingsåret pr. 1. oktober 2019.
Sagen har efterfølgende været behandlet i det administrative klagesystem, idet sagsøger var uenig i, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.
Temaet for nærværende sag er dermed fortolkningen af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Sagsøger har en direkte, retlig interesse i at få efterprøvet lovligheden og rigtigheden af vurderingsmyndighedens afgørelse.
1.2. Det retlige grundlag
Den relevante bestemmelse for bedømmelsen af retlig interesse, skal efter sagsøgers opfattelse findes i retsplejelovens § 255. Det følger af bestemmelsen, at det skal afgøres efter lovgivningens almindelige regler, hvem der skal regnes for rette sagsøger.
Af note 1446 til bestemmelsen fremgår:
"En sagsøger skal for at kunne anlægge en retssag have retlig interesse i pådømmelse af den nedlagte påstand. Bedømmelsen heraf beror på en helhedsvurdering, men i hovedtræk kræves følgende betingelser opfyldt: (a) sagsøgerens påstand skal være lovlig og egnet til retlig pådømmelse, (b) sagsøgerens påstand skal være aktuel, (c) sagsøgeren skal have en konkret interesse i sagen (dvs. påstanden skal have betydning for sagsøgerens - og ikke tredjemands - retsstilling). § 255 regulerer kun direkte sidstnævnte betingelse, men i praksis er grænserne flydende."
Der kan i medfør af ovenstående dermed opstilles tre overordnede betingelser for, at en sagsøger kan anses for at have retlig interesse i pådømmelsen af en sag:
-
- Sagsøgers påstand skal være lovlig og egnet til retlig pådømmelse
- Sagsøgers påstand skal være aktuel
- Sagsøger skal have en konkret interesse i sagen, dvs. påstanden skal have betydning for sagsøgers retsstilling
Efter sagsøgers opfattelse kan retten lægge til grund, at den første betingelse er opfyldt, idet sagsøgers påstand både er lovlig og egnet til retlig pådømmelse.
Betingelsen om aktualitet ses i praksis at være svækket i sager, der angår rigtigheden af offentlige myndigheders afgørelser. Dette kan udledes af Højesterets dom gengivet i U.2008.118/2H.
I den konkrete sag fastslog Højesteret, at sagsøger havde retlig interesse i at få prøvet, om Ankenævnets fortolkning af lovgivningen var korrekt. Selvom sagsøger i den konkrete sag ubestridt ikke havde en økonomisk interesse i sagen, blev Ankenævnets afvisningspåstand dermed ikke taget til følge.
Det følger af Højesterets præmisser, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem økonomisk interesse og retlig interesse; sagsøger har med andre ord retlig interesse i at få prøvet rigtigheden af en afgørelse, som er truffet af en offentlig myndighed, selvom der ikke er en økonomisk interesse i sagen, eller hvis den økonomiske interesse bortfalder under sagens behandling.
I nærværende sag har Vurderingsstyrelsen i 2019 truffet en afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af egen drift - 13 år efter vurderingstidspunktet. Der er tilmed tale om en skærpende afgørelse, idet vurderingen er sat væsentligt op. Det har således ingen betydning for sagsøgers retlige interesse i nærværende sag, om Vurderingsstyrelsens afgørelse har fået eller vil få økonomisk betydning for sagsøger, idet sagsøger i henhold til Højesterets praksis har direkte, retlig interesse i at få efterprøvet den afgørelse, der er truffet, og som vedrører sagsøgers ejendom.
Betingelsen om konkret interesse indebærer, at en dom i overensstemmelse med den nedlagte påstand, får betydning for parternes retsstilling. Fra retspraksis kan der henvises til U.2004.1464H, hvor sagsøger af Den Sociale Ankestyrelse havde fået fuldt medhold i sin ansøgning om førtidspension. Højesteret fandt derfor, at sagsøger ikke havde retlig interesse i at få prøvet styrelsens begrundelse for afgørelsen. Højesteret har dermed fastslået, at i tilfælde, hvor sagsøger allerede har fået medhold i sin påstand ved myndigheden, har sagsøger ikke en konkret retlig interesse i at få prøvet rigtigheden af myndighedens afgørelse.
Det er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, hvor sagsøgte har fastholdt rigtigheden af den trufne afgørelse.
Sagsøger gør gældende, at Højesterets praksis entydigt underbygger sagsøgers anbringende om, at sagsøger har retlig interesse i nærværende sag.
1.3. Sagens økonomiske betydning for sagsøger
Sagsøgte gør til støtte for sin afvisningspåstand gældende, at udfaldet af nærværende retssag ikke får økonomisk betydning for sagsøger.
Det bestrider sagsøger.
Det skal bemærkes, at Vurderingsstyrelsens formål med at foretage ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 ubestridt var at forhøje opkrævningsgrundlaget for grundskyld.
Sagsøgte har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort sit anbringende om, at udfaldet af nærværende sag ikke har eller vil få økonomisk betydning for sagsøger.
Tværtimod fremgår det af Vurderingsstyrelsens sagsnotat, at Vurderingsstyrelsen vil igangsætte en sag i medfør af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, som har til formål at sætte ejendommens beskatningsgrundlag op, idet sagsøger - efter Vurderingsstyrelsens opfattelse - må antages at vide, at grundlaget for beregningen af ejendomsskatten er væsentligt for lav. I den forbindelse er sagsøgtes betragtninger om det nye ejendomsskattesystem irrelevant for rettens bedømmelse i nærværende sag.
Herudover har Vurderingsstyrelsen i samråd med sagsøgtes advokat foretaget en ændring af ejendommens beskatningsgrundlag, til trods for, at der var tale om et forhold, som Landsskatteretten har taget stilling til, og til trods for, at sagen var indbragt for retten. Det er i strid med kompetencereglerne i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Det fremgår da også af sagens dokumenter, at Vurderingsstyrelsen har været i tvivl om, hvorvidt den påståede fejl kunne rettes, idet sagen var indbragt for retten.
Dertil kommer, at Vurderingsstyrelsen ikke har foretaget partshøring i forbindelse med den påståede systemretning. Vurderingsstyrelsen har blot gennemført ændringerne, som Vurderingsstyrelsen mente, at der var anledning til. Der er ikke truffet en afgørelse, men i stedet fremsendt en orienteringsskrivelse til sagsøger, som ikke anfører, hvad der nærmere er ændret. Der er ikke henvist til en hjemmel til de foretagne ændringer.
Det er sagsøgers opfattelse, at Vurderingsstyrelsen ikke har hjemmel til de foretagne ændringer, og at ændringerne er i direkte modstrid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.
1.4. Retlig interesse forudsætter ikke økonomisk interesse
Sagsøger gør gældende, at det ikke er relevant for vurderingen af sagsøgers retlige interesse, om sagsøger også har en økonomisk interesse i sagen. Det fremgår bl.a. af U.2008.1464H.
Der skal henvises til, at der er tale om en sag, som omhandler myndighedsudøvelse, og hvor sagsøger har nedlagt en anerkendelsespåstand i forhold til, om Vurderingsstyrelsen har foretaget en ekstraordinær genoptagelse i strid med betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Der er således ikke nedlagt en beløbsmæssig påstand, og også af den grund er sagsøgtes betragtninger om økonomisk interesse irrelevant for rettens bedømmelse af nærværende sag.
Det vil således være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis nærværende sag afvises som følge af, at sagsøgte for 1,5 år siden har besluttet at korrigere for eventuelle skattemæssige konsekvenser af nærværende sag, uden partshøring og i strid med skatteforvaltningslovens § 14.
En afvisning af nærværende sag vil de facto medføre, at der ikke vil være adgang til at efterprøve lovligheden af en myndigheds afgørelse, så længe den pågældende afgørelse ikke har en økonomisk værdi for sagsøger. Det ville være yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Sagsøger har i forbindelse med processkrift 2 fremlagt dokumentation for, at sagsøgte og sagsøgtes advokat sammen har drøftet og aftalt, hvordan beskatningen af sagsøgers ejendom skal foregå, og at dette bl.a. skete med henblik på at få sagsøger til at hæve nærværende sag. Hvis sagsøgte får medhold i den nedlagte afvisningspåstand, vil det være udtryk for en ganske betænkelig retstilstand, hvor sagsøgte og sagsøgtes advokat kan tilrettelægge sagerne udenom forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens regler og kompetenceregler. Det vil være udtryk for, at borgere ikke kan have tillid til den behandling, som det administrative system tilbyder.
2. Betingelser for ekstraordinær genoptagelse
Sagsøger gør gældende, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 ikke er opfyldt i nærværende sag.
2.1. Det retlige grundlag
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 13, har følgende ordlyd:
"Stk. 1. En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år, dog det sjette år for vurderinger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 2, nr. 13, og § 88 a, stk. 2, nr. 13, efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.
Stk. 2. Told og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.
Stk. 3. Told og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."
Det er således en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan derimod ikke genoptages, jf. § 33, stk. 3, sidste pkt.
Sagsøgte gør gældende, at der er hjemmel til at foretage ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006, idet der ikke er taget højde for lokalplanens vedtagelse i Vurderingsstyrelsens interne systemer.
2.2. Manglende registrering
Det er sagsøgte, der påstår, at Vurderingsstyrelsen ikke har registreret lokalplanen.
Det er derfor sagsøgte, der skal bære bevisbyrden for, at lokalplanen ikke var registreret på vurderingstidspunktet, og at dette har resulteret i en fejlagtig vurdering.
Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet i nærværende sag.
Sagsøgtes henvisning til, at der ikke var foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2006 dokumenterer således ikke, at lokalplanen ikke var registreret korrekt for ejendommen.
Det er således ikke en betingelse, at der skal ansættes en omberegnet grundværdi i medfør af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 17.
I den forbindelse skal sagsøger henvise til Vurderingsvejledning 2006-1, som var gældende på vurderingstidspunktet i 2006. Det fremgår af afsnit F.2 "Omberegnet grundværdi":
"Planmæssige ændringer
Efter VUL § 33, stk. 17, skal ejendomme, der har undergået planmæssige ændringer eller har ændret anvendelse, have omberegnet grundværdien.
Samtidig skal disse ændringer dog medføre stigning eller fald i prisniveauerne for de pågældende ejendomme.
Told og skatteforvaltningen bliver opmærksom på planændringer via kommune og lokalplaner. Told og skatteforvaltningen skal i forvejen i forbindelse med alle planændringer tage stilling til, om der skal ske vurderingsmæssige ændringer som følge af planen. Konkluderes det, at vurderingen som følge af planen skal ændres, skal der samtidig ske en omberegning af den seneste som beregningsgrundlag anvendte grundværdi/omberegnede grundværdi.
Ændret anvendelse er på samme måde en udløsende faktor for omberegning af grundværdien. Der vil her oftest være tale om tilfælde, hvor en ejendom ændrer benyttelseskode fra 05-landbrug til 01-beboelse. Ved dette skift ændres nemlig princippet for fastsættelse af grundværdien uden at der er sket planmæssige ændringer i det område ejendommen ligger i. Et andet tilfælde vil være, hvis der gives tilladelse til at grave grus på en ejendom. Her ændres anvendelsen ikke af hele ejendommen, det er fortsat en landbrugsejendom, men benyttelsen af et delareal ændres fra at være landbrug til at være grusgrav, og der gives et tillæg i grundværdien som følge af gravetilladelsen.
I mange tilfælde vil en ændret lokalplan eller en ændret benyttelse ikke udløse en omberegning af grundværdien, fordi grundværdien ikke ændres som følge af plan/benyttelseskodeændringen.
På samme måde som vedrørende stk. 16-omberegninger er der ikke skønsmæssige overvejelser involveret i disse omberegninger. Når told og skatteforvaltningen har besluttet, at vurderingen skal ændres ved den forestående vurdering eller årsomvurdering, skal omberegningen ansættes i det tidligere anvendte niveau." (mine understregninger)
Sagsøgte gør gældende, at den manglende omberegning af grundværdien i 2006 dokumenterer, at der ikke er sket registrering af ejendommens lokalplan.
Det fremgår imidlertid af Vurderingsvejledningen, som var gældende på vurderingstidspunktet, at en ændret lokalplan i mange tilfælde ikke vil udløse en omberegning af grundværdien.
Det forhold, at der ikke er ansat en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2006, dokumenterer således ikke, at der er foretaget en fejl i vurderingen i 2006 som følge af fejlagtig eller manglende registrering af lokalplanen. Tværtimod fremgår det af Vurderingsvejledningen, at det er helt sædvanligt, at der ikke foretages en sådan omberegning af grundværdien.
Sagsøger gør derfor gældende, at der påhviler sagsøgte en skærpet bevisbyrde for, at der rent faktisk er tale om en fejlagtig registrering.
Da sagsøgte ikke har været i stand til at løfte denne bevisbyrde, må det lægges til grund, at Vurderingsstyrelsen har foretaget en genoptagelse af det beløbsmæssige skøn i strid med skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Lokalplan (red. …3) trådte i kraft den (red. …dato 2 udeladt). Lokalplanen er tinglyst på ejendommen den (red. …dato 10 udeladt) og dermed inden vurderingsterminen pr. 1. oktober 2006.
Tinglysning er en offentlig registrering og en sædvanlig sikringsakt, og det kan derfor lægges til grund, at lokalplanen har været korrekt registreret på ejendommen på vurderingstidspunktet.
Sagsøger gør derfor gældende, at lokalplanen har været tilgængelig for Vurderingsstyrelsen siden dette tidspunkt.
Dette er understøttet af ejendommens vurderingsmeddelelser for såvel 2006 og 2008, hvoraf fremgår, at grundværdien er fastsat på grundlag af oplysninger i kommunens register om ejendommens areal og dettes planlagte anvendelse i henhold til kommune og lokalplaner. Vurderingsmeddelelser at sidestille med afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvorfor det må lægges til grund, at lokalplanen både har været registreret korrekt, og at Vurderingsstyrelsen har været bekendt hermed, idet lokalplanen er indgået i vurderingen 2006 og senere vurderingsår.
Vurderingsstyrelsen er underlagt officialprincippet, og Vurderingsstyrelsen har derfor pligt til at sørge for sagens oplysning, herunder at inddrage alle relevante oplysninger af betydning for grundværdiansættelsen, herunder i sagens natur tinglyste forhold. Dette er underbygget af det ovenfor refererede afsnit i Vurderingsvejledningen fra 2006, hvoraf det fremgår, at vurderingsmyndigheden skal tage stilling til, om der er sket ændringer i planforholdene, og om det giver anledning til ændring i vurderingen.
Skatteministeriet har i svarskriftet anført, at det først er i 2017, at lokalplaner løbende er blevet registreret til brug for ejendomsvurderinger, hvorfor der ikke tidligere er sket en registrering af lokalplaner. Dette underbygger netop sagsøgers opfattelse af, at der ikke er tale om en fejlagtig registrering, idet der i 2006 ikke fandtes et register, hvori lokalplaner kunne registreres. Vurderingsstyrelsen har derimod ubestridt altid haft adgang til Tinglysningsregistreret og Plandata.dk, hvor lokalplanen har været behørigt registreret, hvilket ses at være ubestridt i sagen.
2.3.Vurderingsstyrelsens praksis er underkendt af Vestre Landsret
Sagsøger skal henvise til SKM2023.465.VLR, som vedrørte en tilsvarende problemstilling.
I den pågældende sag havde Vurderingsstyrelsen foretaget en ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Genoptagelsen var begrundet med, at vurderingen var foretaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden.
Byrettens afgørelse i sagen er gengivet i SKM2022.442.BR. Byretten lagde på baggrund af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen til grund, at Vurderingsstyrelsen ikke var bekendt med den pågældende deklaration på vurderingstidspunktet, da deklarationen ikke var registreret internt i vurderingsmyndighedens system.
Under sagens behandling hos Vestre Landsret blev vurderingsmeddelelsen for 2008 fremlagt, og i den forbindelse blev der henvist til, at det fremgik heraf:
“Grundværdien er fastsat på grundlag af oplysninger i kommunens register om ejendommens areal og dettes planlagte anvendelse i henhold til kommune og lokalplaner mv. Ejendomsværdien er bl.a. fastsat på grundlag af oplysninger i kommunens Bygnings og Boligregister (BBR). Det er ejerens ansvar, at oplysningerne er korrekte. Er der fejl i bygningsoplysningerne, skal du kontakte kommunens BBR myndighed." (mine under stregninger)
Landsretten anførte følgende i sin begrundelse:
"Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at skattemyndighederne i vurderingsårene forud for 2008 havde adgang til de anførte oplysninger fra BBR og kommuneplanerne, og at oplysningerne indgik i grundlaget for ejendomsvurderingen af den omhandlede ejendom matrikel nr. (red. …T).
Deklarationen, der danner grundlag for den ekstraordinære genoptagelse af ejendomsvurderingen, blev tinglyst den 30. november 2007. Efter indholdet af deklarationens pkt. 1 sammenholdt med sagens øvrige oplysninger lægges det til grund, at formålet med deklarationen i det væsentlige var at fastsætte rammerne for udstykning og bebyggelse af det samlede område, herunder sikre en attraktiv bebyggelsesprocent på matrikel nr. (red. …L) i forbindelse med et salg, og at deklarationen ikke berettiger til en fravigelse af plangrundlaget, herunder bebyggelsesprocenten, for området.
På den anførte baggrund og efter en samlet og konkret vurdering af sagens øvrige oplysninger finder landsretten, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at en manglende registrering af deklarationen har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejendommens værdi. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, er derfor ikke opfyldt." (mine understregninger)
Landsretten tog på ovenstående baggrund appellantens påstand til følge, idet Landsretten fastslog, at Skatteministeriet skulle anerkende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Vestre Landsrets dom fra 2023 er direkte sammenlignelig med nærværende sag.
I begge sager er der således foretaget ekstraordinær genoptagelse med henvisning til manglende registrering i Vurderingsstyrelsens interne systemer.
I begge sager er der sket behørig registrering af ejendommens planforhold i de korrekte registre.
I begge sager er der fremlagt vurderingsmeddelelser, hvorpå det er anført, at vurderingen er foretaget under hensyn til bl.a. ejendommens planforhold.
Vestre Landsret fastslog imidlertid, at det kunne lægges til grund, at vurderingsmyndigheden havde adgang til de anførte oplysninger om planforholdene, og at disse oplysninger indgik i grundlaget for ejendomsvurderingen af den omhandlede ejendom.
Vestre Landsret fastslog tilsvarende, at det var Skatteministeriet, der skulle bære bevisbyrden for, at en manglende registrering af deklarationen havde givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejendommens værdi. Denne bevisbyrde var ikke løftet ved at henvise til Vurderingsstyrelsens udtalelse om, at deklarationen ikke var registreret i vurderingsmyndighedens interne systemer eller med henvisning til vurderingsniveauet.
Sagsøger gør gældende, at samme betragtninger som anført af Vestre Landsret finder anvendelse i nærværende sag, og at dette skal føre til, at der i nærværende sag træffes afgørelse i overensstemmelse med sagsøgers principale påstand.
Subsidiært påstår sagsøger sagen hjemvist til fornyet behandling.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. ANBRINGENDER
3.1 Til støtte for afvisningspåstanden
Skatteministeriet gør til støtte for ministeriets afvisningspåstand overordnet gældende, at H1 ikke har retlig interesse i at få prøvet, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 for ejendommen er opfyldt.
Vurderingsstyrelsen foretog i januar 2023 en systemmæssig ændring, der har medført, at vurderingen pr. 1. oktober 2006 ikke har nogen betydning for beregningen af grundskyld for ejendommen. Rettelsen har betydet, at vurderingen pr. 1. oktober 2006 ikke længere vil indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden, og at H1 er blevet opkrævet grundskyld af en meget lav afgiftspligtig grundværdi. H1 vil ikke opnå en lavere afgiftspligtig værdi ved at gennemføre nærværende retssag, uanset om H1 måtte få medhold i selskabets påstande.
Ved Lov nr. 1047 af 17. december 2002 indførtes med virkning fra og med vurderingsåret 2003 bestemmelser i ejendomsskattelovens (ESL) § 1, som havde til hensigt at fastsætte et loft over de årlige stigninger i den kommunale grundskyld.
Grundskatteloftet går overordnet ud på, at den afgiftspligtige grundværdi fastsættes til det laveste af 1) grundværdien efter grundforbedringsfradrag og fritagelser for grundskyld og 2) den afgiftspligtige grundværdi af ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent, jf. ESL § 1, stk. 2, nr. 1 og 2. Det er således disse værdier, der har betydning for beregningen af grundskyld.
Formålet med grundskatteloftet er at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejere ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldpromille kan stige i det enkelte år, jf. eksempelvis de almindelige bemærkninger, afsnit 1, i lovforslag nr. 39 som fremsat den 23. oktober 2002.
H1 blev ved brev af 11. januar 2023 (bilag E) fra Vurderingsstyrelsen orienteret om ændringen i styrelsens system, som efter Vurderingsstyrelsens opfattelse ville have betydning for grundlaget for beregningen af grundskyld for ejendommen. Det fremgår af brevet, at:
"Vi [Vurderingsstyrelsen] har den 2. september 2019 genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, hvor vi ændrede ejendoms og grundværdien fra 192.600 kr. til 1.840.500 kr., samt ansatte den omberegnede grundværdi med basisår 2005 til 2.867.400 kr. Afgørelsen blev påklaget, hvorefter Landsskatteretten i afgørelse af den 19. maj 2021 nedsatte den omberegnede grundværdi med basisår 2005 til 1.638.500 kr.
I forbindelse med genoptagelsen af vurderingen for 2006, burde vi ligeledes have genoptaget den omberegnede grundværdi med basisår 2008 på 307.700 kr. i vurderingen for 2009. Det har vi ved en fejl ikke gjort.
Ændringerne af vurderingen pr. 1. oktober 2006 blev tillagt skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen fandt sted, det vil sige fremadrettet skattemæssig virkning fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2019.
For at sikre det skattemæssige virkningstidspunkt for afgørelserne har Vurderingsstyrelsen ved indberetningen i vores vurderingssystem anvendt en særlig systemkode. Systemkoden har imidlertid medført, at den seneste omberegning af grundværdien i vurderingen for 2009 blev "tilsidesat", selvom det efter ejendomsbeskatningslovens regler er denne omberegning, der skal indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden.
Vi har nu rettet fejlen, hvilket medfører, at den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009 igen indgår i beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2.
Vi har også orienteret Y2-kommune om, at vi har rettet fejlen i vores system, da rettelsen kan have betydning for grundlaget for beregningen af ejendomsskat. Det er således dem, I skal kontakte, hvis I har spørgsmål til, hvad effektueringen kan betyde for ejendomsskatten."
Det fremgår således af brevet fra Vurderingsstyrelsen, at fejlrettelsen efter styrelsens vurdering ville have den betydning, at det er den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009, som skal indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden - og altså ikke vurderingen pr. 1. oktober 2006, som nærværende retssag omhandler.
I et internt notat af 27. september 2022 har Vurderingsstyrelsen nærmere beskrevet, at Vurderingsstyrelsen anvendte en såkaldt "USK-Kode" (udskudt skattemæssig konsekvens) ved indberetningen af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2021 i Vurderingsstyrelsens system for at styre den skattemæssige virkning af afgørelsen, da afgørelsen skulle tillægges skattemæssig virkning fra 2019.
Anvendelsen af USK-Koden medførte, at den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009 blev "tilsidesat" i forbindelse med beregningen af grundskyld, selv om det juridisk set var denne seneste omberegnede grundværdi, der skulle indgå i grundlaget for beregningen af grundskyld, jf. ESL, § 1, stk. 2.
Vurderingsstyrelsen fjernede i januar 2023 den anvendte USK-Kode, således at den omberegnede grundværdi ansat til 307.700 kr. i vurderingen pr. 1. oktober 2009 ikke længere blev "tilsidesat", men blev igen den værdi, der dannede grundlag for beregningen af grundskyld - i stedet for den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2006, der blev nedsat fra 2.867.400 kr. til 1.638.500 kr. af Landsskatteretten.
Det bemærkes, at Landsskatteretten i sin afgørelse af 19. maj 2021 ansatte den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2006 med basisår 2005 til 1.638.500 kr., men at den indberettede omberegnede grundværdi blev indberettet med værdien 2.469.300 kr. som følge af en arealændring af ejendommen i 2009 fra 5.205 m2 til 8.317 m2. Ved indberetningen af den omberegnede grundværdi, var der således korrigeret for denne arealændring.
I notatet af 27. september 2022 fremgår det, at det var Vurderingsstyrelsens opfattelse, at systemændringen ville medføre, at grundlaget for opkrævningen af grundskyld ville blive væsentlig lavere, end hvis det var den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2006, som var ansat til 2.469.300 kr. med basisår 2005, der indgik i beregningsgrundlaget. Den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009 er således ansat til 307.700 kr. med basisår 2008.
I samme notat har Vurderingsstyrelsen desuden udarbejdet to tabeller, hvoraf det fremgår, hvilken afgiftspligtig grundværdi der ville blive beregnet grundskyld på baggrund af, såfremt det var den omberegnede grundværdi i henholdsvis vurderingen pr. 1. oktober 2006 (som ansat efter Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2021 og vurderingen pr. 1. oktober 2009, der indgik i beregningsgrundlaget.
Tabellerne viser, at såfremt grundskylden for ejendommen blev beregnet på grundlag af den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2006 med basisår 2005, ville den afgiftspligtige grundværdi i vurderingsåret 2019 efter Vurderingsstyrelsens opfattelse være 5.284.370 kr.
Såfremt grundskylden for ejendommen blev beregnet på grundlag af den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009 med basisår 2008, ville den afgiftspligtige grundværdi i vurderingsåret 2019 være 560.326 kr. Altså en markant lavere afgiftspligtig grundværdi.
At Y2-kommune - der er den kompetente myndighed til at beregne grundskylden - også har beregnet grundskylden for ejendommen på baggrund af en markant lavere afgiftspligtig grundværdi i 2021-2023 for vurderingsårene 2019, 2021 og 2022 fremgår af ejendomsskattebilletterne fra Y2-kommune. Desuden fremgår det, at H1 både før genoptagelsen af vurderingen pr. 1. oktober 2006 og efter Vurderingsstyrelsens systemrettelse er blevet opkrævet grundskyld på grundlag af en værdi, der svarer til den omberegnede grundværdi - som reguleret ved reguleringsprocenter - med udgangspunkt i vurderingen pr. 1. oktober 2009.
Y2-kommune har således beregnet følgende grundskyld på baggrund af følgende beregningsgrundlag:
| År |
Beregningsgrundlag |
Grundskyld |
| 2019 (vurderingsår 2017) |
Kr. 497.000,- |
Kr. 10.219,83 |
| 2020 (vurderingsår 2018) |
Kr. 526.600,- |
Kr. 10.811,10 |
| 2021 (vurderingsår 2019) |
Kr. 560.300,- |
Kr. 11.502,96 |
| 2022 (vurderingsår 2021) |
Kr. 585.000,- |
Kr. 12.010,05 |
| 2023 (vurderingsår 2022) |
Kr. 601.400,- |
Kr. 12.346,74 |
Vurderingsstyrelsens rettelse af fejlen i styrelsens system har altså medført, at H1 er blevet opkrævet grundskyld på grundlag af en langt mindre værdi end det, som Landsskatteretten traf afgørelse om for vurderingen pr. 1. oktober 2006.
Den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2006 vil heller ikke fremadrettet indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden for Y1-adresse.
Beregningen af grundskyld vil således fremadrettet ske efter de nye vurderinger efter ejendomsvurderingsloven og de nye skatteregler, der trådte i kraft den 1. januar 2024. I 2024 gælder det i øvrigt, at grundskylden ikke kan stige mere, end den ville efter de tidligere regler.
Vurderingen pr. 1. oktober 2006 har derfor ikke længere betydning for den afgiftspligtige værdi for ejendommen på grund af den rettelse i Vurderingsstyrelsens system, som styrelsen har foretaget. Vurderingen pr. 1. oktober 2006 vil således ikke længere indgå i beregningsgrundlaget for grundskylden. H1 vil derfor ikke opnå en lavere afgiftspligtig værdi ved at gennemføre nærværende retssag, uanset om H1 måtte få medhold i selskabets påstande.
Det bemærkes, at vurderingen pr. 1. oktober 2009 ikke kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 33 b. Beregningsgrundlaget for grundskylden for Y1-adresse kan således ikke blive ændret som følge af genoptagelse af vurderingen.
At Vurderingsstyrelsen har oprettet en sag i medfør af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, betyder ikke, at nærværende retssag får betydning for H1. Det følger således af § 43, stk. 2, at:
"Er grundværdien, der danner grundlag for beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, som følge af særlige omstændigheder ansat væsentligt for lavt, foretages ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en tilbageregning efter § 40, stk. 1."
Bestemmelsen vedrører altså den grundværdi, der danner grundlag for beregningen af grundskyld, hvilket Y1-adresse er den omberegnede grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009, jf. Vurderingsstyrelsens notat af 27. september 2022 og Vurderingsstyrelsens orienteringsbrev af 11. januar 2023 sammenholdt med oplysningerne om beregningsgrundlaget fra Y2-kommune.
En tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, vil ske ved vurderingen pr. 1. marts 2021. Tilbageregningen vil ske til basisåret, hvilket fastsættes til året før vurderingsåret - altså 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 2. En tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, har således intet med vurderingen pr. 1. oktober 2006 at gøre.
Den manglende retlige interesse medfører, at sagen må afvises i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstand. Subsidiært må den manglende retlige interesse føre til frifindelse.
3.2 Til støtte for frifindelsespåstanden
Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, for ekstraordinært at genoptage vurderingen pr. 1. oktober 2006 af ejendommen er opfyldt, og at den af Vurderingsstyrelsen foretagne ændring derfor har været berettiget.
Vurderingen pr. 1. oktober 2006 blev foretaget uden, at der blev taget hensyn til en på ejendommen tinglyst lokalplan, som ikke var registreret hos SKAT (nu Vurderingsstyrelsen), og vurderingen blev derfor foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold.
3.2.1 Retsgrundlaget
Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 13, at:
"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.
Stk. 2. Told og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.
Stk. 3. Told og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, kan der således ske genoptagelse, såfremt vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af bl.a. ejendommens planforhold.
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, blev nyaffattet ved Lov nr. 925 af 18. september 2012. Af forarbejderne til loven fremgår det af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforslag nr. 198 som fremsat den 14. august 2012, at:
"Det foreslås, at genoptagelse kan finde sted, når ejeren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, Lovforslaget op regner forskellige eksempler på, hvad der kan være tale om, nemlig fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Andre eksempler kunne være, at ejendommen fejlagtigt er registreret som beliggende i byzone i stedet for i landzone, eller at ejendommen er henført til et forkert planområde.
Denne liste er ikke udtømmende og tjener alene som eksempler. Det afgørende er, at der skal være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.
[…]
Efter stk. 3 kan SKAT genoptage en vurdering efter udløbet af den almindelige genoptagelsesfrist, hvis det konstateres, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som defineret i stk. 1, dvs. på grundlag af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, eller hvis vurdering ved en fejl slet ikke er foretaget. SKAT kan foretage en sådan genoptagelse såvel efter anmodning som af egen drift." (mine fremhævninger)
Det fremgår således af forarbejderne, at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, finder anvendelse, når der er tale om fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og når denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.
Ved § 1, nr. 25, i Lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændredes ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., idet der efter "eller lignende" indsattes "objektivt konstaterbare". I 2. pkt. indsattes efter "fejlagtigt grundlag" "som følge af fejlagtig eller manglende registrering". Derudover blev "mindst 15 pct." ændret til "mere end 20 pct." Af denne lovs forarbejder, jf. lovforslag nr. 212 som fremsat den 3. maj 2017, fremgår følgende af de almindelige bemærkninger:
"2.10.2.1. Karakteren af de fejl, der kan begrunde genoptagelse
[…]
Vurderingssystemet vil også i fremtiden være opbygget med det udgangspunkt, at ejendomsvurderinger foretages på grundlag af oplysninger, der indhentes fra forskellige registre.
Det foreslås derfor, at det præciseres, at med »lignende faktiske forhold« forstås lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, det vil sige situationer, hvor det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsoplysninger eller andet objektivt grundlag kan konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurdering.
Vurderingsmyndighedens adgang til af egen drift at genoptage en given vurdering skal under henvisning til de beskrevne overordnede hensyn som udgangspunkt også fremover i det hele afgrænses på samme vis som vurderingsmyndighedens adgang til at imødekomme anmodninger om genoptagelse." (mine fremhævninger)
Det bemærkes, at H1 i sine bemærkninger af 12. juli 2022 til sagens behandling har anført, at der er enighed om, at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, også omfatter fejl, der er opstået i SKATs (nu Vurderingsstyrelsens) egne registreringer/interne systemer.
Der er således enighed om, at såfremt der har været fejl i SKATs egne registreringer eller interne systemer, som har betydet, at den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 i nærværende sag er foretaget på et fejlagtigt grundlag, kan der ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 - forudsat, at genoptagelsen også resulterer i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien på mere end 20 %.
3.2.2 Ansættelse af grundværdi og omberegnet grundværdi
Det følger af lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 (vurderingsloven), § 6, at vurderingen foretages på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant.
Om grundværdien følger det af vurderingslovens § 13, stk. 1, at:
"Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse."
Videre følger det af vurderingslovens § 16, at:
"Ved andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes, ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings og omlægningsmuligheder."
Om ansættelse af en omberegnet grundværdi følger det af vurderingslovens § 33, stk. 17, at:
"Stk. 17. Hvis en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. reglerne i kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, har ændret anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fra drag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi."
3.2.3 Den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 var foretaget på et fejlagtigt grundlag
Den oprindelige vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2006 var foretaget på et forkert grundlag, idet der fejlagtigt ikke var taget hensyn til de planforhold, der følger af lokalplan (red. …3) (bilag 3).
SKAT (nu Vurderingsstyrelsen) havde oprindeligt foretaget en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2006. Ved vurderingen blev grundværdien ansat til 192.600 kr. Grundværdien blev beregnet ud fra en kvadratmeterpris på 37 kr. Ejendommen var vurderet med benyttelseskode "09 - Ubebygget areal (ikke landbrug)" og placeret i grundværdiområde (red. …51). Der blev ikke ansat en omberegnet grundværdi.
På vurderingstidspunktet for den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 var ejendommen en ubebygget grund med et grundareal på 5.205 m2.
Den (red. …dato 9 udeladt) - forud for vurderingsterminen den 1. oktober 2006, jf. vurderingslovens § 2 - blev lokalplan (red. …3), tinglyst på ejendommen. Ved lokalplan (red. …3) blev ejendommen udlagt til boliger. Området måtte efter lokalplanen således alene benyttes til boligformål. Samtidig skulle bebyggelsen bestå af tæt-lav boligbebyggelse.
Før lokalplan (red. …3) var ejendommen omfattet af lokalplanen, byvedtægt (red. …6). Ved denne lokalplan var ejendommen udlagt til offentlige formål. Ejendommen var således beliggende i delområde IV2, som var udlagt til "vuggestue, børnehave, ungdomsklub, fritidshjem, boldbane, friluftsbad, legepladser og andre institutioner og friluftsaktiviteter m.m.".
Denne væsentlige ændring i planforholdene tog SKAT ikke højde for, da SKAT foretog den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006.
Vurderingsstyrelsen har således den 9. januar 2020 udtalt følgende til Landsskatteretten:
"Vi mener, at betingelserne er opfyldt for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 jf. skatteforvaltningslovens § 33, 3, da der er fejl i faktiske forhold, idet der ikke er taget højde for, at ejendommen bliver omfattet af lokalplan (red. …3).
Ejendommen har tidligere været omfattet af Byplanvedtægt (red. …6) og beliggende i delområde IV2 der udlagde området til institutioner m.v.
Ejendommen har været vurderet til en pris på mellem 30 kr. og 37. kr. pr. m2 i årene 1996 til 2008 og placeret i grundværdiområde (red. …51).
Den (red. …dato 2 udeladt) trådte lokalplan (red. …3) i kraft. Området udlægges nu til tæt-lav boligbebyggelse i max 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke over stige 25% for området som helhed, hvilket svarer til en maksimal byggeret på ca. 2.075 m2.
Da ejendommen både før og efter vedtagelsen af den nye lokalplan er beliggende i samme grundværdiområde og ansat med samme lave kvadratmeterpris, er det vores opfattelse, at der ikke er taget højde for den nye lokalplan, som giver væsentlig mere byggemulighed end den tidligere lokalplan.
At vedtagelsen af den ny lokalplan har medført en væsentlig værdiforøgning, ses også i ejendommens egne handelspriser. Det skal bemærkes, at vi kun har taget stilling til vurderingsåret 2006 og at den ekstraordinære genoptagelse først har virkning for vurderingen pr. 1. oktober 2019."
Vurderingsstyrelsen har den 16. september 2020 yderligere udtalt følgende til Landsskatteretten:
"Du har forespurgt på, om vi kan dokumentere, at lokalplanen ikke var registreret på vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2006.
[…]
Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 17, at der skal foretages en yderligere ansættelse af grundværdien, når der sker ændret anvendelse eller planforhold. Der er ikke foretaget en sådan ansættelse, da vi ikke havde registreret de nye planforhold internt i vores systemer. Det fremgår af SKATs styresignal SKM2016.228.SKAT at muligheden for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 også omfatter vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering, hvis denne fejl er opstået i SKATs egne registreringer/interne systemer. Når der vedtages/offentliggøres nye lokalplaner modtager vi ikke varslinger/besked fra kommunen om dette.
Hvis vi havde registreret, at ejendommen var omfattet af lokalplan (red. …3) ville vi have ansat grundværdien ud fra de nye anvendelsesmuligheder som boliger i stedet for institution og vi ville have foretaget en omberegnet grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 17. Der er ikke ansat en omberegnet grundværdi ligesom grundværdien er uændret. Det er derfor vores opfattelse, at vi ikke i vores interne systemer har registreret, at ejendommen har ændret planforhold i 2006."
Det fremgår således af Vurderingsstyrelsen udtalelse af 9. januar 2020, at ejendommen både før og efter, at lokalplan (red. …3) trådte i kraft, var beliggende i det samme grundværdiområde og ansat med den samme lave kvadratmeterpris, selv om lokalplan (red. …3) medførte væsentlig flere byggemuligheder og en væsentlig værdiforøgning.
Derudover fremgår det af Vurderingsstyrelsens udtalelse af 16. september 2020, at der skal foretages en yderligere ansættelse af grundværdien (en omberegnet grundværdi), når en ejendom ændrer anvendelse eller planforhold, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17. Sådan en yderligere ansættelse blev ikke foretaget for ejendommen i den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006, selv om ejendommens anvendelse og planforhold var blevet ændret forud for vurderingsterminen ved lokalplan (red. …3).
Ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 var ejendommen registreret som beliggende i grundværdiområde (red. …51). Kvadratmeterprisen i dette område var ansat til 37 kr. i 2005. Grundværdiområder er et redskab, der bruges til at sikre ensartede grundværdiansættelser, jf. lovforslag nr. 211 som fremsat den 3. maj 2017, de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.
I 2010 blev grundværdiområdet grundværdiområde (red. …22) oprettet, og ejendommen blev placeret i dette grundværdiområde. Områdeprisen i dette grundværdiområde var 520 kr.
Landsskatteretten fandt desuden, henset til den retlige anvendelsesmulighed og beliggenheden, at grundværdiområde (red. …52), var direkte sammenligneligt med ejendommen. Dette grundværdiområde havde en områdepris på 240 kr. i 2005 og var udlagt til tæt-lav boligbebyggelse.
Det bemærkes, at H1 under klagesagsbehandlingen ved Landsskatteretten selv henviste til ejendommen beliggende Y6-adresse som værende en sammenlignelig ejendom i henhold til områdepris.
Ved genoptagelsen af vurderingen pr. 1. oktober 2006 ændrede Vurderingsstyrelsen grundværdien for ejendommen fra 192.600 kr. til 1.840.500 kr. Denne værdi blev ikke ændret eller prøvet af Landsskatteretten.
Grundværdien blev ved genoptagelsen ansat efter byggeretsprincippet, da dette princip som udgangspunkt finder anvendelse for områder, der er udlagt til parcel, rækkehus eller sommerhusbebyggelse. Dette princip indebærer, at grundværdien beregnes som summen af en byggeretsværdi og en arealværdi.
Ved genoptagelsen af vurderingen pr. 1. oktober 2006 ansatte Vurderingsstyrelsen arealværdien med en kvadratmeterpris på 230 kr. Vurderingsstyrelsen havde henset til grundværdiområdet for omkringliggende beboelsesejendomme, som alle havde en områdepris på 460 kr.
Ejendommen blev desuden solgt den (red. …dato 6 udeladt) for i alt (red. …beløb 2 udeladt), hvilket svarer til 653 kr. pr. kvadratmeter.
Ejendommen blev igen solgt den (red. …dato 8 udeladt) for (red. …beløb 3 udeladt), hvilket svarer til 240 kr. pr. kvadratmeter. Ejendommen blev solgt - som en ubebygget grund - til H1 den (red. …dato 1a udeladt) for (red. …beløb udeladt), hvilket svarer til 308 kr. pr. kvadratmeter. Altså en væsentlig højere handelsværdi pr. kvadratmeter end det, som grundværdien var vurderet til i den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006.
At der ikke var taget højde for de ændrede planforhold efter lokalplan (red. …3), fremgår også tydeligt af vurderingerne pr. 1. oktober 2009 og 2010, der blev genoptaget i 2012 som følge af manglende byggemodning. Ved genoptagelsen af vurderingerne for 2009 og 2010 blev grundværdien vurderet med en kvadratmeterpris på 300 kr. og blev dermed ansat til 2.495.100 kr. Altså en væsentlig højere kvadratmeterpris end ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006.
I øvrigt blev der ansat en omberegnet grundværdi i 2009 som følge af arealændring den (red. …dato 5 udeladt), hvor ejendommens areal blev ændret fra 5.205 m2 til 8.317 m2. Den omberegnede grundværdi blev ansat til 307.700 kr. med en kvadratmeterpris på 37 kr. Det fremgår imidlertid af emailen vedrørende genoptagelsen af vurderingerne pr. 1. oktober 2009 og 2010, at omberegningen for 2009 også var ændret, "da vurderingsniveauet i basisåret 2008 var 37 kr. pr. kvm." Sådan en ændring blev dog ikke faktisk foretaget.
Det kan altså konstateres - på objektivt grundlag - at den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 var foretaget på et fejlagtigt grundlag. Derudover var der ved en fejl ikke foretaget en omberegnet grundværdi.
Der er således tale om en situation, hvor det på grundlag af objektive forhold kan konstateres, at der har været en fejl i de registrerede oplysninger, som er lagt til grund for den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006.
3.2.4 Fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold
Der var ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 ikke taget hensyn til lokalplan (red. …3), da lokalplanen ikke var registreret i vurderingsmyndighedens interne system. Det fremgår således af Vurderingsstyrelsens udtalelse af 16. september 2020 til Landsskatteretten - som er citeret i sin helhed ovenfor i afsnit 3.2.3 - at der ikke var foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17, "[…] da vi ikke havde registreret de nye planforhold internt i vores systemer.". Derudover fremgår det, at "[n]år der vedtages/offentliggøres nye lokalplaner modtager vi ikke varslinger/besked fra kommunen om dette.".
Der er således ingen tvivl om, at lokalplan (red. …3) ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 for ejendommen, og at dette gav udslag i dels en fejlagtig vurdering, dels en manglende omberegnet grundværdi.
Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, hvorefter vurderingen skal være foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, eksempelvis ejendommens planforhold, er derfor opfyldt.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, er genoptagelse betinget af, at der er tale om et fejlagtigt grundlag "som følge af en fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens" planforhold m.v.
Bestemmelsen, der generelt angiver "registrering" uden nogen nærmere krav til registreringens form, omfatter enhver fejlagtig eller manglende registrering. Bestemmelsen omfatter derfor også tilfælde, hvor en fejlagtig eller manglende registrering er opstået i vurderingsmyndighedens egne registreringer/interne systemer, jf. herved også Den juridiske vejledning, 2024-1, afsnit A.A.8.4.1.5.1, og SKAT’s styresignal SKM2016.228.SKAT.
Ifølge Vurderingsstyrelsens oplysninger er det desuden først med indførelsen af det nye ejendomsvurderingssystem (E&G), som understøtter ejendomsvurderingsloven vedtaget ved Lov nr. 654 af 8. juni 2017 at lokalplaner løbende bliver registreret til brug for ejendomsvurderinger. Tidligere blev lokalplanerne udsøgt manuelt ved den enkelte kommune, hvorefter de blev behandlet manuelt på de enkelte ejendomme, og eventuelt med oprettelse af nye grundværdiområder.
Lokalplan (red. …3) har således ikke været registreret hos vurderingsmyndigheden, da den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 blev foretaget, hvilket har givet udslag i en fejlagtig vurdering.
Grundværdien er ved genoptagelsen blevet ændret fra 192.600 kr. til 1.840.500 kr. Genoptagelsen af vurderingen pr. 1. oktober 2006 har derfor medført en ændring af grundværdien på mere end 20 %.
Den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 blev således foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af en fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold, og genoptagelsen af vurderingen har resulteret i en ændring af grundværdien med mere end 20 %. Alle betingelser for ekstraordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 er således opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1.
3.2.5 Manglende omberegnet grundværdi
Betingelserne for ansættelse af en omberegnet grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2006 er ligeledes opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17.
Det følger således af vurderingslovens § 33, stk. 17, at hvis en ejendom ændrer anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, skal der foretages en yderligere ansættelse af grundværdien (en omberegnet grundværdi).
Som anført ovenfor, havde SKAT (nu Vurderingsstyrelsen) ikke taget højde for de ændrede planforhold for ejendommen ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006. Dette resulterede ligeledes i, at SKAT ikke havde ansat en omberegnet grundværdi.
Idet ejendommens planforhold ændrede sig med lokalplan (red. …3), burde SKAT have ansat en omberegnet grundværdi ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006. Denne blev altså ved en fejl ikke foretaget, og Vurderingsstyrelsen har derfor været berettiget til at ansætte en omberegnet grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retlig interesse
Sagen drejer sig om prøvelse af Vurderingsstyrelsens afgørelse af 2. september 2019 om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 vedrørende H1’s ejendom beliggende Y1-adresse. Vurderingsstyrelsen har efter sagens indbringelse for retten ifølge oplysningerne i notat af 27. september 2022 fjernet en USK-Kode i vurderingssystemet, hvilket ifølge notatet medfører, at det vil være den gældende omberegning af grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2009, som vil indgå i beregningen af grundskyld.
Det fremgår af Vurderingsstyrelsens brev af 11. januar 2023 til H1 med begrundelse for fjernelse af USK-Koden, at styrelsen i forbindelse med genoptagelse af vurderingen for 2006 ligeledes burde have genoptaget den omberegnede grundværdi med basisår 2008 på 307.700 kr. i vurderingen for 2009, hvilket ved en fejl ikke var sket.
Det fremgår endvidere af Vurderingsstyrelsens "Sagsnotat - til behandling af sager om genoptagelse og revision efter SFL §§ 33 og 33a", at styrelsen vurderer, at ejendommen efter genindberetning uden USK-Kode er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, hvoraf fremgår, at hvis grundværdien, der danner grundlag for beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, som følge af særlige omstændigheder er ansat væsentligt for lavt, foretages ved næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering en tilbageregning efter § 40, stk. 1. Ifølge sagsnotatet er der oprettet en "EVL § 43-sag".
Efter en samlet vurdering finder retten det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at H1 ikke har retlig interesse i at få prøvet, om betingelserne i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 3, jf. stk. 1, for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 er opfyldt, og sagen afvises derfor ikke.
Ekstraordinær genoptagelse pr. 1. oktober 2006
Ejendommen var den 1. oktober 2006 omfattet af lokalplan (red. …3), bekendtgjort i (red. …avis udeladt) den (red. …dato 2 udeladt), hvorefter området kun må benyttes til boligformål med tæt/lav boligbebyggelse og hvor bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Lokalplanen er tinglyst på ejendommen den (red. …dato 9 udeladt).
Ejendommen var tidligere omfattet af byplanvedtægt (red. …6), og beliggende i delområde IV2, der var udlagt til offentlige formål til vuggestue, børnehave, ungdomsklub, fritidshjem, boldbane, friluftsbad, legepladser og andre institutioner.
Ifølge dagældende vurderingslov § 6 foretages ejendomsvurderingen på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen erlægges kontant. Efter lovens § 13, stk. 1, forstås ved grundværdien værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Endelig følger det af lovens § 16, at grundværdien ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Vurderingsstyrelsen i en udtalelse af 9. januar 2020 har oplyst, at ejendommen i årene 1996-2008 var vurderet til en pris på mellem 30 kr. og 37 kr. pr. m2 og placeret i grundværdiområde (red. …51). Det fremgår videre af afgørelsen, at et andet grundværdiområde grundværdiområde (red. …52), i (red. …vurderingskreds udeladt), beliggende ca. 100 meter fra den påklagede ejendom og omfattet af lokalplan (red. …1), samt udlagt til tæt/lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent, der ikke må overstige 40, var vurderet til 240 kr. pr. m2.
Ifølge vurderingsmeddelelsen var ejendommen ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 vurderet som ubebygget areal (ikke landbrug) på 5.205 m2 til en kvadratmeterpris på 37 kr., hvilket betød, at ejendomsværdien og grundværdien var fastsat til 192.600 kr.
Ifølge Vurderingsstyrelsens oplysninger er ejendommen solgt i marts 2009 som ikke byggemodnet grund med areal på (red. …areal 1 udeladt) m2 for i alt (red. …beløb 2 udeladt) Ejendommen er i august 2009 solgt for (red. …beløb 3 udeladt) og i oktober 2012 for (red. …beløb 1 udeladt)
Det fremgår af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 17, at hvis en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld har ændret anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurdering en yderligere ansættelse af grundværdien. Vurderingsstyrelsen har den 16. september 2020 efter anmodning fra Skatteankestyrelsen oplyst, at en sådan yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnet grundværdi) ikke blev foretaget ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006, da man ikke havde registreret de nye planforhold internt i styrelsens systemer.
Efter det anførte finder retten det godtgjort, at lokalplan (red. …3) ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden eller i øvrigt har indgået ved den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006. Retten finder endvidere, at dette har medført en fejlagtig vurdering, da ejendommen efter lokalplan (red. …3) må benyttes til boligformål, hvilket den tidligere gældende byplanvedtægt (red. …6) ikke gav mulighed for. Den oprindelige vurdering pr. 1. oktober 2006 er således foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af en fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold. Da grundværdien ved genoptagelsen er ændret med mere end 20%, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 3, jf. stk. 1, opfyldt, ligesom betingelserne for at fastsætte en omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2006, jf. dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 3, jf. dagældende vurderingslov § 33, stk. 17, tillige er opfyldt.
Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Skatteministeriet Departementet frifindes.