Gældsstyrelsen har nedsat klagerens lønindeholdelsesprocent til 38.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren har gæld til det offentlige vedrørende sagsomkostninger til politiet, restskat, gebyr for lønindeholdelse og inddrivelsesrenter.

Gælden er den 11. januar 2024 opgjort til 39.237,46 kr.

Den 17. oktober 2023 varslede Gældsstyrelsen klageren om lønindeholdelse på 72 %. Af varslingsbre­vet fremgår blandt andet, at klagerens månedlige betalingsevne på baggrund af klagerens indkomst i august på 52.413,25 kr. blev beregnet til 21.861,15 kr.

Det blev endvidere oplyst i varslingsbrevet, at lønindeholdelsesprocenten kunne ændres, hvis klage­rens økonomiske forhold ændrede sig.

Derudover fremgår det af varslingsbrevet, at såfremt klageren havde bemærkninger hertil, skulle disse sendes senest inden for 14 dage fra modtagelsen af brevet, samt at klageren kunne få beregnet sin betalingsevne efter en konkret vurdering, såfremt han indsendte budgetskema, som findes på Gældsstyrelsens hjemmeside, sammen med dokumentation for indtægter og udgifter.

Klageren reagerede ikke på varslingsbrevet, og Gældsstyrelsen traf derfor den 21. november 2023 af­gørelse i overensstemmelse med varslet af 17. oktober 2023.

Den 10. januar 2024 bad klageren om en genberegning på grund af ændring af hans fradrag.

Klageren havde ikke forud for afgørelsen af 11. januar 2024 fremsendt budgetskema eller -oplysnin­ger.

Følgende fremgår af klagerens indkomstoplysninger for oktober og november 2023:

H1 ApS	Oktober	November
A-indkomst med AM-bidrag	50.159,95 kr.	50.159,95 kr.
Indeholdt A-skat	14.071,00 kr.	14.071,00 kr.
-heraf lønindeholdelse	3.095,00 kr.	3.095,00 kr.
-heraf forskudsskat	10.976,00 kr.	10.976,00 kr.
Indeholdt AM-bidrag	4.013,00 kr.	4.013,00 kr.
Værdi af fri bil	10.376,56 kr.	10.376,56 kr.
Værdi af fri telefon	258,33 kr.	258,33 kr.

Klagerens nettoindkomst for november 2023 var på 35.170,95 kr. Nettoindkomsten er opgjort som klagerens A-indkomst med AM-bidrag fratrukket AM-bidrag og den angivne A-skat (forskudsskat).

Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2024, at klagerens månedlige skattefrie fradrag udgjorde 1.795 kr., og at klagerens trækprocent var på 39.

Klageren har ifølge det oplyste ikke forsørgerpligt over for børn.

Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har nedsat klagerens lønindeholdelsesprocent til 38, som svarer til 21.102,57 kr. pr. måned.

Indeholdelsesprocenten er opgjort ud fra klagerens nettoindkomst i november 2023, som Gældssty­relsen har beregnet til 35.170,95 kr.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om ændring af lønindeholdelsesprocenten, dateret 11. ja­nuar 2024.

Hjemmel
Der er hjemmel i § 10, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven til at træffes afgørelse om lønindeholdelse for alle fordringer, der er til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden og dermed omfat­tet af gældsinddrivelseslovens regler, medmindre de er positivt nævnt i lovens bilag 1. Fordrin­gerne, som er omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, er ikke positivt nævnt i bilag 1. Der er derfor hjemmel til at træffe afgørelse om lønindeholdelse. Ved lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige mv. blev reglerne for lønindeholdelse ændret. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 2023 ved be­kendtgørelse nr. 1143 af 25. august 2023 om ikrafttræden af §1 nr. 1 og 11-14, og §§2 og 3 i love om ændring af love om inddrivelse af gæld til det offentlige mv. De nye regler er fastsat i be­kendtgørelsen nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige, herefter inddrivelsesbekendtgørelsen.

Når der træffes afgørelse om lønindeholdelse, skal reglerne i § 14 i inddrivelsesbekendtgørelsen anvendes.

Ændring af lønindeholdelsesprocenten
Jf. bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 9, kan Restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at ændre lønindeholdelsesprocenten.

Idet klagers betalingsevne er mindre i den påklagede afgørelse end betalingsevnen i den tidligere afgørelse, kan der træffes afgørelse uden at varsle på ny. Dette følger ligeledes af inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 14, stk. 9.

Betalingsevne - almindelig A-indkomst
Klagers betalingsevne er beregnet på baggrund af tabellen angivet i inddrivelsesbekendtgørel-sens § 11, stk. 1. Tabellen er reguleret jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 45 og givet i SKM2023.534.GÆLDST.

Betalingsevnen er beregnet på grundlag af klagers indkomst i henholdsvis oktober og november 2023 jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4 jf. § 14, stk. 4, idet omberegningen af løninde­holdelse er foretaget i januar 2024. Indkomsten i både oktober og november 2023 var på kr. 50.159,95.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har anvendt klagers indkomst for november måned 2023, hvor nettoindkomsten er beregnet til kr. 35.170,95. Årlig nettoindkomst udgør herefter kr. 422.051,40. Klager har ikke forsørgerpligt over for børn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 8. Afdragsprocenten udgør 60% jf. SKM2023.534.GÆLDST.

Ifølge forskudsopgørelsen udgør klagers månedlige skattekortsfradrag kr. 1.795,00, omregnet til årligt skattekortsfradrag kr. 21.540,00 Trækprocent udgør 39%.

Lønindeholdelsesprocenten fastsættes herefter således jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14. stk. 3:

Afdragsprocent x årlig nettoindkomst                   X      100 - trækprocent
Årlig nettoindkomst - årligt skattefradrag                                 100

60% x 422.051,40                              100 - 39			= 38,5684%
422.051,40 - 21.540,00           x                                                     100
Nedrundes til 38%.

Betalingsevne - A-indkomst under lavindkomstgrænsen eller ydelser efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at i forhold til skyldnere, der har en år­lig nettoindkomst på eller under lavindkomstgrænsen jf. § 11, stk. 1, 6 pkt. eller har ydelser der er omfattet af § 17, fastsættes afdragsprocenten på 4 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og afdragsprocenten fastsættes til 3 for skyldnere med forsørgerpligt. Klager anses for ikke at have forsørgerpligt over for børn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11 stk. 8, hvorfor afdrags­procenten fastsættes til 4.

Lønindeholdelsesprocenten ved indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsen § 17 fastsæt­tes herefter således jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3:

Afdragsprocent x årlig nettoindkomst                   X      100 - trækprocent
Årlig nettoindkomst - årligt skattefradrag                                 100

4% x 422.051,40                                 100 - 39			= 2,5712%
422.051,40 - 21.540,00          x                                                     100
Nedrundes til 2%.

Afgørelse om lønindeholdelse
Afgørelsen er skriftlig og angives restancens art og størrelse. Afgørelsen er hermed i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5.

(...)"

Gældsstyrelsen har den 3. maj 2024 fremsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling i sa­gen. Af udtalelsen fremgår følgende:

"(...)

Problemstillingen vedrører, om en skyldner kan anses for at have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold, når en del af skyldners A-indkomst består af en fri bil, og dette bevirker, at der alene udbetales et beskedent beløb.

4. Bemærkning
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 6. punktum, at en skyldner skal have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold, når der træffes afgørelse om lønindeholdelse.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens §14, stk. 3 anses dette for at være tilfælde for en skyldner med en indkomst på eller over lavindkomstgrænsen jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 6, og skyldner udelukket har A-indkomst, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 17, når lønindehol-delsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 11, stk. 1, ganget med den årlige nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme nettoindkomst, efter denne er reduceret med det årlige fradrag efter skattekortet, og ganget med den procentsats som trækprocenten på skattekortet ligger under 100% således:

Afdragsprocent x årlig nettoindkomst                  X      100 - trækprocent
Årlig nettoindkomst - årligt skattekortfradrag                                100

Klagers betalingsevne er i den påklagede afgørelse om lønindeholdelse beregnet på baggrund af ta­bellen angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Tabellen er reguleret jf. inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 45 og givet i SKM2023.534.GÆLDST. Afdragsprocent er fastsat til 60%, hvilket med­fører en lønindeholdelsesprocent på 38%. Der henvises til beregningen i den tidligere fremsendte udtalelse af 7. februar 2024.

Klagers A-indkomst består af almindelig løn samt en fri bil. Den frie bil er et formuegode af penge­værdi og skal beskattet som A-indkomst. Dette følger af jf. §18, stk. 1, nr. 26 i BKG 2021-11-23 nr. 2104 om kildeskat, herefter kildeskattebekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til SKM2011.470.LSR.

Ved en lønindeholdelsesprocent på 38% har skyldner følgende nettoindkomst og nettoindkomst ef­ter lønindeholdelse:

Bruttoløn		50.455,62
A-skat	17.404,00
AM-bidrag	4.036,00	21.440,00
Nettoindkomst		29.015,62
Lønindeholdelse		16.957,00
Nettoindkomst efter løninde­holdelse		12.058,62

Der er taget udgangspunkt i klager indkomst i januar 2024, som er vedlagt som bilag 11.

Klager har en årlig nettoindkomst over lavindkomstgrænsen og har udelukkende indkomst, der ikke er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, og anses derfor efter en ordlydsfortolkning af § 14, stk. 3 at have efterladt det nødvendige til eget og familiens underhold.

Der ses ikke at være hjemmel i lovgivningen eller eksempler fra retspraksis, der viser, at der ved vur­dering af, om skyldner har overladt det nødvendige til eget og familiens underhold, skal tages hensyn til, om nettoindkomsten udbetales i form af fri bil eller andre formuegoder af pengeværdi, udbeta­ling i form af likvide midler eller en kombination af disse.

Hvis der ved fastsættelsen af en skyldners betalingsevnen efter tabellen, angivet i inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 11, stk. 1, skal tages hensyn til, hvordan nettoindkomsten udbetales, kan dette be­tyde, at en skyldner med en A-indkomst over lavindkomstgrænsen og A-indkomsten ikke er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, kan undgå inddrivelse i form af lønindeholdelse, hvis A-ind­komsten i et vist omfang udbetales som et formuegode af pengeværdi f.eks. fri bil eller fri bolig i ste­det for udbetaling i form af likvide midler.

Såfremt det skal indfortolkes i inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at der skal laves en vurde­ring af klagers økonomiske forhold efter principperne i retsplejelovens § 509, skal denne vurdering foretages på baggrund af hele klagers husstand.

Klagers husstand består af klager, klagers samlever samt 2 øvrige personer på henholdsvis 20 år og 12 år. Klager har ikke børn under 18 år. Der er vedlagt udskrift fra CPR som bilag 12.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at idet klager ikke har indsendt budgetoplysninger, er det ikke mu­ligt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt klager overlades det nødvendige til opretholdelsen af en beskeden levefod for sin husstand, hvorfor sagen bedes hjemvises til fornyet behandling i Gældsstyrelsen."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen skal ophæves.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:
"(...)

Jeg har netop modtaget en opgørelse og en udregning fra jer hvor i medtager min firmabil. Først bliver min firmabil medtaget som indkomst altså lagt til min løs, så bliver jeg beskattet af bilen helt efter bogen, MEN så får jeg oplyst at Gældsstyrelsen medregner den i mit rådighedsbeløb, hvil­ket jo er helt og aldeles uacceptabelt, jeg betaler jo skat af den og jeg kan ikke betale regninger med den, så hvordan man medregne den må guderne vide, jeres egne ansatte ansatte bekræfte mig jo i at det er håbløst.
Det betyder at jeg får markant mindre udbetalt en det rådighedsbeløb som i selv nævner på borger.dk som er for 2024 som er 7.240.
Jeg har udgifter blandt andet husleje som jeg ikke er i stand til og betale, så jeg kan ende med og gå fra hus og hjem, det kan vel ikke være meningen og det kan ende med at jeg ryger på bistand, hvilket er dårligt for alle partner, så jeg håber virkelig at i forstår dette og det er også blevet nævnt af jeres egne ansatte at det er forkert og helt ude i skoven."

Klageren har endvidere den 31. januar 2024 fremsendt kopi af lønseddel for januar 2024, hvoraf det fremgår, at klageren, efter der er trukket egen andel af pension, ATP-bidrag, AM-bidrag, A-skat og betaling af kantine, fik udbetalt 865,47 kr.

Klageren har den 10. februar 2024 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Af bemærkningerne fremgår følgende:

"Som jeg forstår det, har i udregnet en tilbagebetalings evne uden og kende mine økonomiske forhold, det kan jeg undre mig over, at man bare kan gøre fordi man er skat. Jeg anfægter ikke at skylde penge i skat ej heller og afdrage på min gæld således jeg kan blive helt eller delvist gælds-fri til skat inden jeg går på pension.
Jeg har en firmabil som jeg bilver beskattet af med 10.486 kr. hvilket bliver pålagt min indtægt og jeg betaler af netto kroner ca. 6.000 kr helt normalt. der hvor så filmen knækker totalt er, at de ca.6.000 kr. bliver pålagt det rådighedsbeløb som jeg minimum skal have udbetalt for at kunne leve hvilket gør, at min løn udbetaling nu er på 865 kr. hvilket jo siger sig selv, at det kan jeg ikke leve af, jeg kan jo ikke engang købe mad til en måned for det beløb det er helt vildt, at man kan indføre sådanne regler i dagen Danmark. Alternativt er kontanthjælp hvor i må trække 2% istedet for 77%"

Klageren har den 17. maj 2024 sendt bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 3. maj 2024. Af bemærkningerne fremgår følgende:

"Det er ikke korrekt at jeg ikke har fremsendt budgetskema, det har jeg men efter en telefon samtale med gældsstyrelsen hvor han fortalte mig, at skulle han bruge fremsendte budget skema vil min samleverskes indtægt også blive medregnet og dermed vil min betalingsevne blive over 100% hvordan det så end kan lade sige gøre, så naturligvis sagde jeg at så skulle fremsendte bud­getskema ikke bruges i min sag"

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt afgørelsen om lønindeholdelse af 11. januar 2024 er foretaget med rette, herunder om lønindeholdelsesprocenten ved anvendelse af tabeltræk er opgjort korrekt.

Retsgrundlaget
Reglerne om lønindeholdelse fremgår af gældsinddrivelsesloven og af inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige).

I inddrivelsesbekendtgørelsen findes reglerne i kapitel 6 og 7 (§§ 14-29). Beløb fastsat i inddrivelsesbekendtgørelsen reguleres hvert år. De regulerede beløb for 2024 fremgår af en meddelelse fra Gældsstyrelsen af 10. november 2023. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2023.534.GÆLDST og findes på skat.dk.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 6. pkt., at ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., at der ved lønindeholdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, og at dette anses for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes på den i afsnittet "Generelt om fastsæt­telse af lønindeholdelsesprocenten ved tabeltræk" nævnte måde.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat, og varslet skal blandt andet indeholde oplysning om, at lønindeholdelsesprocenten kan ændres, såfremt skyldnerens økonomiske forhold ændrer sig. Sammen med varslet skal der i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., stilles et budget­skema til rådighed for skyldneren og oplyses om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage en konkret betalingsevnevurdering, såfremt skyldneren udfylder og indsender dette. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4.

Såfremt skyldneren ikke indsender et sådant budgetskema, kan lønindeholdelsen iværksættes i over­ensstemmelse med varslet. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 7, 1. og 2. pkt., at hvis skyldneren indsender budgetskemaet, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om der, hvis lønindeholdelsen iværk­sættes, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, og at vurderingen efter budgetskemaer sker efter reglerne i kapitel 7. Det frem­går af bestemmelsens 3. pkt., at såfremt vurderingen viser, at skyldner ikke overlades det nødven­dige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, kan der bevilges henstand, jf. § 12.

Såfremt en budgetvurdering efter kapitel 7 viser en mindre betalingsevneberegning end efter § 14, jf. § 11, nedsættes lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1.

Generelt om fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten ved tabeltræk
Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes på følgende måde:

afdragsprocent x årlig nettoindkomst                    100 - trækprocent
årlig nettoindkomst - årligt skattefradrag         x                    100

Afdragsprocenten fastsættes efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, hvoraf det blandt andet fremgår, at procenten fastsættes med udgangspunkt i skyldnerens årlige nettoindkomst, og at de i bestemmelsen nævnte nettoindkomstintervaller reguleres årligt.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4, fremgår det, at oplysninger fra indkomstregistret læg­ges til grund ved fastsættelsen af den årlige nettoindkomst, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, og at den seneste måneds indkomst, som er tilgængelig for restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstidspunktet, omregnet til årsindkomst, anvendes som grundlag. Hvis den seneste må­neds indkomst afviger fra den forudgående måneds indkomst, anvendes den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest.

Den årlige nettoindkomst fastsættes herefter som den årlige indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbi­drag, pensionsindbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, ATP-bidrag og skat.

Den beregnede lønindeholdelsesprocent rundes ned til nærmeste hele procent, og den samlede in-deholdelsesprocent kan ikke overstige 100.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, at for ydelser omfattet af inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 17 fastsættes afdragsprocenten til 4 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og til 3 for skyldnere med forsørgerpligt over for børn.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 6. pkt., at såfremt den beregnede løninde-holdelsesprocent må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdelses-procent.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Den påklagede afgørelse er truffet den 11. januar 2024. Det er således klagerens indkomst for oktober

og november 2023, der er relevant for fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten.

Klagerens indkomst for både oktober og november 2023 var på 50.159,95 kr. Ved fastlæggelse af klage­rens årlige nettoindkomst anvendes således indkomsten for november 2023.

Klagerens årlige nettoindkomst kan opgøres således:

A-indkomst med AM-bidrag	50.159,95 kr.
- A-skat	10.976,00 kr.
- AM-bidrag	4.013,00 kr.
Månedlig nettoindkomst	35.170,95 kr.
Årlig nettoindkomst	422.051,40 kr.

En del af klagerens indkomst bestod af værdi af fri bil og fri telefon. Det fremgår af klagerens ind-kom­stoplysninger, at værdi af fri bil udgjorde 10.376,56 kr., og at værdi af fri telefon udgjorde 258,33 kr.

Det er med rette, at Gældsstyrelsen har indregnet værdien af fri bil og fri telefon i opgørelsen af klage­rens nettoindkomst, da disse indgår i hans A-indkomst. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2011, som er offentliggjort i SKM2011.470.LSR.

Klageren har ikke forsørgerpligt over for børn, hvorfor afdragsprocenten fastsættes til 60, jf. SKM2023.534.GÆLDST.

Klagerens månedlige skattefradrag var på 1.795 kr., hvilket svarer til et årligt skattefradrag på 21.540 kr.

Klagerens trækprocent var på 39.