Parter

(12. afdeling)

A

(advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)

og

H1,

H2,

H3,

H4

og

H5

(alle advokat Anne Henriksen)

og

Sag BS-31694/2023-VLR

(12. afdeling)

A

(advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

(advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)

Retten i Aalborg har den 27. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS27064/2021-ALB og BS-46990/2021-ALB).

Landsdommerne Linda Hangaard, Jeanette Bro Fejring og Tine Fomsgaard Knudsen (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.

 

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten, idet hun for så vidt angår den principale og den subsidiære påstand under påstand 2 i anden række har tilføjet beløbet 63.801 kr.

De indstævnte, H1, H2, H3, H4, H5, Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

 

Forklaring

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at hun første gang henvendte sig til forsyningsvirksomhederne, da hun havde modtaget den første af de fakturaer, som sagen vedrører. Det var nok i september 2010. Hun kunne ikke forstå, at hun skulle betale for noget, hun ikke måtte og ikke kunne bruge. Det var helt urimeligt. Siden da har hun gentagne gange skrevet og ringet til forsyningsvirksomhederne og Gældsstyrelsen. Hun har talt med mange forskellige medarbejdere og bedt om et møde, men det har man ikke været indstillet på.

 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har præciseret, at hendes påstand 2 er subsidiær i forhold til påstand 1.

 

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at sagen mod H3 er afvist.

Sagen vedrører opkrævninger på kloak, renovation og varme, som er sendt til A vedrørende ejendommen Y1. Nogle af opkrævningerne er blevet betalt, herunder ved lønindeholdelse, og andre er endnu ikke betalt, men overgivet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Landsretten tiltræder med samme begrundelse som byretten, at A´s eventuelle krav på tilbagebetaling er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Allerede af den grund skal der ske frifindelse for så vidt angår den del af A´s påstande, der angår betalte opkrævninger.

Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund som ubestridt, at de ubetalte opkrævninger angår H2 og H4, og at de omfatter vandafledningsafgift for perioden fra den 1. juni 2013 til den 31. august 2013 og effektbetaling og kraftvarmetillæg for perioden fra den 1. marts 2013 til den 31. august 2013. Det kan også lægges til grund, at opkrævningerne er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen henholdsvis den 3. juni 2013 og den 27. september 2013.

 

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, at for fordringer inkl. renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021.

 

Da de opkrævninger, som er ubetalte, ikke var forældede den 19. november 2015, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, er der ikke indtrådt forældelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor, at A´s påstand herom ikke er taget til følge.

 

Spørgsmålet for landsretten er herefter, om der har været hjemmel til at foretage de opkrævninger, der er ubetalte.

 

Særligt for så vidt angår vandafledningsafgift bemærker landsretten, at det af § 2 a, stk. 1, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. fremgår, at der for afledning til et spildevandsforsyningsselskab betales et årligt vandafledningsbidrag. Spildevandsforsyningsselskabet kan vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, jf. bestemmelsens stk. 7.

 

Tilsvarende fremgår det af kapitel 3 i Betalingsvedtægt for Spildevandsanlæg, som trådte i kraft den 1. januar 2011, og som er godkendt af (red.byråd.fjernet), at alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet kloakselskabets spildevandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet kloakselskabet, betaler vandafledningsbidrag. Det fremgår også, at vandafledningsbidraget er delt op i et fast bidrag og et variabelt bidrag pr. m³ målt eller skønnet forbrug, og at afregning sker i henhold til de takster, som er godkendt af byrådet, og som skal overholde det prisloft, der fremgår af vandsektorlovens § 6.

 

Landsretten lægger til grund, at ejendommen er tilsluttet kloakselskabets spildevandsanlæg.

 

Særligt for så vidt angår opkrævningerne vedrørende effektbetaling og kraftvarmetillæg bemærker landsretten, at ejendommen i henhold til deklaration af 7. juli 2009 om tilslutning til kollektivt Varmeforsyningsanlæg er pålagt tilslutningspligt til fjernvarme i medfør af bl.a. varmeforsyningsloven. Pålægget, der er godkendt af (red.byråd.fjernet), er tinglyst på ejendommen. 

 

Det fremgår af punkt 1.1. i Leveringsbestemmelser Fjernvarmeforsyningen, som er vedtaget af (red.byråd.fjernet), og som er trådt i kraft den 1. januar 2008, at bestemmelserne bl.a. gælder for leveringsforholdet mellem Fjernvarmeforsyningen og ejere af ejendomme, der ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Af punkt 2.19 fremgår bl.a., at hvis der er tilslutningspligt på en ejendom, skal denne respekteres, og ejeren skal som minimum betale investerings- og stikledningsbidrag samt abonnement og effektbetaling, inkl. eventuelt kraftvarmetillæg. Taksterne fastsættes under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om takstfastsættelse, og afregning sker efter de til enhver tid gældende, og til Energitilsynet anmeldte, takster, jf. bestemmelsernes punkt 5.1 og bilag 2 til bestemmelserne. Bilag 2 indeholder taksterne for bl.a. effektbetaling og kraftvarmetillæg i forskellige områder, herunder Y1, og principperne for beregningen af disse. Der er hjemmel til en sådan prisdifferentiering i varmeforsyningslovens § 20, stk. 5. 

 

Efter oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund, at beløbene vedrørende vandafledningsafgift, effektbetaling og kraftvarmetillæg, som A er blevet opkrævet, er opgjort i overensstemmelse med forskrifterne i Betalingsvedtægt for Spildevandsanlæg og Leveringsbestemmelser Fjernvarmeforsyningen.

 

Under disse omstændigheder finder landsretten, at der har været det fornødne grundlag for opkrævningerne hos A. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at embedslægen den 12. september 2010 har vurderet, at det på grund af forekomsten af skimmelsvamp i (red.nr.fjernet) værelser i ejendommen rummer nærliggende sundhedsfare fortsat at anvende disse, og at H5 den 9. december 2010 har kondemneret ejendommen med virkning fra den 1. marts 2011. 

 

Grundlovens § 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, kan ligeledes ikke føre til en anden vurdering, idet der på grund af karakteren af de ydelser, som de ubetalte opkrævninger vedrører, ikke er tale om skat i bestemmelsens forstand. Grundlovens § 73 og artikel 1 i Tillægsprotokol nr. 1 af 20. marts 1952 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan heller ikke føre til en anden vurdering.

 

H4 og H2, der begge varetager forsyningsopgaver for H5, er organiseret i selskabsform. Herefter, og da selskaberne ikke kan anses for at udøve virksomhed omfattet af forvaltningslovens § 1, stk. 2, er de ikke omfattet af forvaltningsloven og derfor heller ikke undergivet reglerne om begrundelse og klagevejledning i forvaltningslovens kapitel 6 og 7. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at tage A´s påstand om hjemvisning til følge.

 

Landsretten finder det ikke godtgjort af A, at betingelserne for at gøre et erstatningskrav gældende mod H1, H2, H4, H5, Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en eller flere af disse er opfyldt. A´s påstand om tilbagebetaling på et erstatningsretligt grundlag og om erstatning for advokatudgifter tages derfor heller ikke til følge.

 

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

 

Efter sagernes udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til hver af H1, H2, H4 og H5. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. 

 

A skal desuden i sagsomkostninger for landsretten betale 40.000 kr. til hver af Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

 

Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene til advokat taget hensyn til sagernes omfang og forløb og deres indbyrdes sammenhæng. Der er også taget hensyn til, at H1, H2, H4 og H5 har været repræsenteret af den samme advokat, og at Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet også har været repræsenteret af den samme advokat.

 

THI KENDES FOR RET:

 

Byrettens dom stadfæstes.

 

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 20.000 kr. til H1, 20.000 kr. til H2, 20.000 kr. til H4 og 20.000 kr. til H5. 

 

I sagsomkostninger for landsretten skal A desuden betale 40.000 kr. til Skatteministeriet og 40.000 kr. til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

 

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.