Sag BS-48349/2022-KBH
Parter
A
(advokat Andreas Salmony
ved advokatfuldmægtig Pernille Levinsky)
mod
Skatteministeriet
(advokat Anne Larsson
ved advokatfuldmægtig Hossam Farooq Khawaja)
Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Ringsted.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 24. november 2022.
Sagen vedrører spørgsmålet, om A har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og om A som følge heraf var berettiget til at fradrage underskud fra den erhvervsmæssige virksomhed i sin skattemæssige indkomstopgørelse i årene 2015 til 2019.
A har nedlagt følgende påstand:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’ skattepligtige indkomst for indkomstårene for 2015 til 2019 skal være i overensstemmelse med det selvangivne.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at A i 2004 blev uddannet som skuespiller fra Y1-akademi i Y2-by, og at hun i 2012 til 2013 videreuddannede sig som Burlesque Performer ved Y3-akademi.
Virksomheden G1-virksomhed blev oprettet den 1. april 2013 og ophørte den 4. februar 2019.
Af forretningsplan inkl. budgetter for den selvejede virksomhed "G1-virksomhed", udarbejdet af A foråret 2013, fremgår blandt andet følgende:
"Jeg vil gerne starte 'G1-virksomhed', da jeg vil skille mit personlige arbejde som 'skuespiller', med alt det andet kunstneriske jeg foretager mig og lave en forretning ud af det, hvor at jeg kan se projekter gennemført, i stedet for at de forsvinder allerede på ideplanet, eller bliver til 'tjenester' i stedet for 'arbejde'. Jeg har en drøm om at kunne hyre folk på honorar basis til at starte med og så senere på timelønsbasis, delfuldtid alt efter job og produktioner, og få gennemført ordentlige projekter og kunne søge penge til dem, igen i stedet for at det skal gå via min 'private' økonomi. Jeg er overbevist om at jeg vil kunne tjene penge på det og få det til at køre rundt. Det er en forretning jeg vil kunne rejse med, selv om jeg skal besøge en (red.festival.nr.1.fjernet) i Y4-land eller Y5-by kommer fotografi og illustrations siden af firmaet automatisk med og vil derved kunne ekspanderes også. Jeg mener jeg har de personlige- og faglige ressourcer, der gør mig i stand til at drive denne virksomhed, og satser pa at økonomien nok skal komme efter i løbet af de næste par år. Jeg vil starte eget firma fordi jeg virkelig har lyst, og ud af dybdeborende trang til at producere mine egne ting inden for kunst, film og burlesque."
Af A’ mail af 29. januar 2019 til Skattestyrelsen fremgår blandt andet følgende:
"Min selvstændige virksomhed fungerer primært som fondssøger for kunstnere og teaterprojekter, samt teater- og burlesque-performance produktion, kunst formidling, litteratur formidling, film formidling og manuskript udvikling. Her er virksomhedens hjemmeside: (red.hjemmeside.nr.1.fjernet)
Som vi også snakkede om i telefonen har min selvstændige virksomhed givet underskud løbende og derfor vil jeg også gerne lukke virksomheden hurtigst muligt. Grunden til at det ikke er sket endnu, er at man i Danmark skal have et CVR nr. for at søge de fleste fonde og kunststøtte, og da der hele tiden er løbende ansøgnings runder her, er jeg blevet ved med at holde fast i G1-virksomhed I håb om at nu vender lykken og at der endeligt ville komme noget ordentligt støtte til, og gang i, de store projekter, jeg har arbejdet på igennem årene. Men desværre har det godt nok været nogle meget stillestående år, med mange mange mange afslag."
A har selvangivet et overskud fra virksomhed på 8.367 kr. i 2020, på 10.863 kr. i 2021 og på 10.863 kr. i 2022.
Af afgørelse af 16. marts 2022 fra Skatteankenævn København og Bornholm vedrørende skatteårene 2015 til 2017 fremgår blandt andet:
"……………………………………………………………………………………….
Indkomståret 2015
Fradrag for underskud
|
|
|
|
af virksomhed
|
0 kr.
|
67.181 kr.
|
0 kr.
|
Fradrag for rejseudgifter
Indkomståret 2016
Fradrag for underskud
|
0 kr.
|
2.460 kr.
|
0 kr.
|
af virksomhed
|
0 kr.
|
49.620 kr.
|
0 kr.
|
Fradrag for rejseudgifter
Indkomståret 2017
Fradrag for underskud
|
0 kr.
|
12.276 kr.
|
0 kr.
|
af virksomhed
Fradrag for
|
0 kr.
|
90.389 kr.
|
0 kr.
|
rejseudgifter
|
0 kr.
|
26.800 kr.
|
0 kr.
|
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandlere henholdsvis den 3. oktober 2019 og den 19. oktober 2020. Repræsentanten har endvidere udtalt sig ved et møde med ankenævnet.
Faktiske oplysninger
Klagerens enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed med cvr-nr. ...11, har været registreret i Erhvervsstyrelsen i perioden 1. april 2013 til den 4. februar 2019. Virksomheden var registreret med branchekoden 900300 Kunstnerisk skaben.
Ifølge klageren havde det været nødvendigt at lade sig cvr registrere for at kunne søge midler hos fonde. Ifølge klagerens repræsentant blev cvr-nummeret alene opsagt fordi sagsbehandleren ved Skattestyrelsen havde opfordret klageren til det. Det er ifølge repræsentanten planen, at virksomheden skal cvr-registreres igen.
Klageren er uddannet skuespiller på "Y1-akademi i Y2-by". Skolen er ifølge klageren den ældste i Y6-land og en af de absolut mest prestigefyldte skuespillerskoler i verden med adskillelige Oscar, Emmy og Tony nomineringer. Klageren gik på skolen i årene 2002-2004, og blev færdiguddannet som "Conservatory trained actor" i 2004. Ifølge klageren har flere af hendes studiekammerater nu store karrierer inden for filmbranchen. Klageren blev i 2017 tildelt et "Guldkorts medlemskab" af "Y1-akademi i Y2-by - (red.fagforbund.nr.1.fjernet)", hvorefter hun blev "(red.fagforbund.nr.1.fjernet)" på samme niveau som IA, IC, IE m.fl. Klageren har oplyst at uddannelsen kostede 100.000 danske kroner om året, som hun finansierede med lån i hendes daværende andelslejlighed på Y7-by, samt et scholarship på skolen på 3.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) grundet hendes talent. I 2012-2013 har klageren desuden taget videreuddannelsen som "Burlesque Performer" i Y8-by på Y3-akademi, som blev finansieret ved hjælp af et legat fra (red.fagforbund.nr.2.fjernet). Ifølge klagerens oplysninger er hun desuden færdiguddannet Graphic Novelist fra the Y9-skole i Y8-by i 2013. Klageren har endvidere deltaget i flere skuespiller masterclasses samt kurser i tegnefilmsstemmecoaching og podcastkurser omkring lydredigering på Y10-skole i Y11-by, ligesom hun har deltaget i filmskuespillertræning og workshops i (red.fagforbund.nr.2.fjernet). Det fremgår endvidere af klagerens oplysninger, at hun er medlem af de internationale skuespillerdatabaser (red.skuespillerdatabase.nr.1.fjernet) og (red.skuespillerdatabase.nr.2.fjernet) og skuespillerforbundet i Danmark og Y12-land, ligesom hun er medlem af (red.organisation.nr.1.fjernet). Klageren har ligeledes oplyst, at hun er medlem af den europæiske casting website (red.platform.nr.1.fjernet) samt de (red.nationalitet.nr.2.fjernet)e skuespilcastings sites (red.platform.nr.2.fjernet), (red.platform.nr.3.fjernet) og (red.platform.nr.4.fjernet). Ifølge klageren har hun i 2020 løbende deltaget i flere forskellige online skrive- og tegnekurser, idet mange andre aktiviteter har været lukket ned under Covid-19.
Klageren udarbejdede i forbindelse med opstarten af virksomheden i 2013 en forretningsplan, hvoraf det fremgår, at formålet med virksomheden er at sælge underholdning, kunst og kultur, samt PR-materiale for kunstnere, og i fremtiden også musikvideoer, kort- og spillefilm. Ifølge forretningsplanen vil kundeklientellet være privatpersoner og større kulturelle institutioner. Det fremgår også heraf, at Virksomheden er tænkt som værende et Burlesque Agentur og et firma der er "Burlesque specialist" i Danmark, herunder indenfor Burlesque fotografi og illustrationer. En anden nicheaktivitet i virksomheden vil være Graphic Novel produktion, og produktion og salg af specielle bøger, samt teater produktion. Klagerens repræsentant har efterfølgende præciseret, at begge klagerens uddannelser indgår med dets aktiviteter, herunder skuespil, performance, manuskriptudvikling, forfattervirksomhed og oplæsning mv. i den samlede virksomhed.
I 2015 blev teatershowet "(red.titel.nr.1.fjernet)", der er skrevet og instrueret af klageren, opført på (red.teater.nr.3.fjernet) i Y11-by. Klageren stod selv for al PR- og pressehåndtering.
Stykket blev skrevet med økonomisk støtte fra G8-virksomhed, samt 3Fs Medie- og Kulturfond. Klageren deltog i 2015 endvidere i (red.teater.nr.3.fjernet)’s dramatikkonkurrence med voksendukketeatermanuskriptet "(red.titel.nr.2.fjernet)", men vandt ikke. Klageren har endvidere sammen med IG skrevet på TV-serien/ filmprojektet "(red.titel.nr.3.fjernet)" og TV-soap serieidéen "(red.titel.nr.4.fjernet)" siden 2015. I 2018 forsøgte klageren at få en agent i Y13-land til filmprojektet "(red.titel.nr.3.fjernet)" gennem The Agency og Curtis Brown Literary Agency, dog uden held. Klageren fik i 2019 afslag på støtte fra IH på Det Danske Filminstitut til en omskrevet version af TV-serien "(red.titel.nr.3.fjernet)" som spillefilm.
I 2016 påbegyndte klageren projektet "(red.projekt.nr.1.fjernet)" som er et tegneserieunivers, samt udarbejdelsen af spillefilmsmanuskriptet "(red.titel.nr.5.fjernet)". Klageren fik i 2019 afslag fra The Agency i Y13-land på filmmanuskriptet. Samme år registrerede klageren filmmanuskriptet hos Writers Guild of America East, således hun er sikret rettighederne de næste 10 år.
I 2017 opstartede klageren et samarbejde med skuespiller IJ omkring teaterprojektet "(red.titel.nr.6.fjernet)". Projektet blev sat i bero efter afslag på økonomisk støtte fra flere fonde. Klageren illustrerede endvidere en undervisningsbog for 9. klasser skrevet af arkæolog IK. Oplægget med illustrationer fik afslag af flere forskellige forlag.
Klageren har siden 2017 researchet til projektet "(red.titel.nr.7.fjernet)". I 2018 tilbragte klageren således 3 måneder på Det Danske Institut i Y14-by i Y15-land i forbindelse med projektet. Klageren modtog i 2019 afslag fra filmproducer IL fra filmselskabet G2-virksomhed og fra filmproducer IM fra G3-virksomhed på TV-serie oplægget.
I 2018 fik klageren afslag fra Det Kongelige Teaters manuskriptudviklingskonkurrence og fra Teater S/Hs udviklingskonkurrence på hendes teatermanuskript "(red.titel.nr.8.fjernet)". Klageren fik endvidere sammen med danser og performer IN og skuespiller IO afslag fra Bikuben fonden og Statens Kunstfond Scenekunst Råd om udviklingsstøtte til projektet "(red.titel.nr.9.fjernet)".
I 2019 oprettede klageren sammen med IN og IO kunstnerkollektivet (red.titel.nr.10.fjernet). Ifølge klageren vil de sammen bl.a. skabe en opfølger til teaterforestillingen "(red.titel.nr.1.fjernet)". Ifølge klagerens forklaring er (red.titel.nr.10.fjernet) ikke en del af hendes virksomhed, idet den drives under et andet cvr-nummer og er registreret af en anden. En eventuel indtægt herfra vil blive delt mellem deltagerne. Klagerens repræsentant har hertil bemærket, at en eventuel indtægt vil blive faktureret mellem klagerens virksomhed og (red.titel.nr.10.fjernet). I 2019 oprettede klageren hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet), som skal fungere som platform for alt hvad hun laver inden for skuespil, dramatik, Graphic Novel, kunst, foto, film mv. Klageren påbegyndte således at lave skulpturer - kæmpe blomsterformationer i silkepapir, som hun vil sælge gennem webshoppen.
Klageren modtog i 2019 11.000 kr. i rejselegat fra Danske Filminstruktører til projektet "(red.titel.nr.11.fjernet)", samt 1.050 kr. til en videreuddannelses workshop i Y2-by fra Danske Skuespillerforbunds G12-virksomhed fond. Samme år fik klageren afslag på støtte fra IH på Det Danske Filminstitut og fra (red.fagforbund.nr.2.fjernet) samt flere andre fonde, til projektstøtte til spillefilmen "(red.titel.nr.11.fjernet). I 2019 fik klageren endvidere afslag fra det KGL. Teaters dramatik skrivekonkurrence med udviklingsidé- og teatermanuskriptet "(red.titel.nr.12.fjernet)". Klageren fik samme år også afslag på et researchophold i Y16-by fra Wilhelm Hansen Fonden, og afslag på et rejeselegat til Y2-by i 2020 fra Statens Kunstfonds Rejselegat til Scenekunstnere, samt afslag på ansøgningen til Open Call:Nyt udviklingsforløb for tre dramatikere 2019/2020 på Teater GroB.
Klageren har i 2019 og 2020 instrueret en række musikvideoer og været medforfatter på enkelte sangtekster for musikeren IP. Arbejdet har indtil nu været ulønnet, men ifølge klageren ejer hun 50 % af rettighederne til videoerne/ sangteksterne. I 2020 var klageren endvidere korrekturlæser på IP’s nye online engelske musik lærebog "(red.titel.nr.13.fjernet)". Arbejdet er endnu ulønnet, men med 5% af rettighederne til onlinesalget på verdensplan. Klageren har endvidere arbejdet på digtsamlingen "(red.titel.nr.14.fjernet)" i 2019 og 2020, ligesom hun færdigredigerede romanen "(red.titel.nr.15.fjernet)". Klageren er samtidig i gang med overvejelser inden for at starte eget forlag op under navnet (red.titel.nr.16.fjernet). I 2020 fik klageren afslag fra IH på Det Danske Filminstitut på manuskriptudviklingsstøtte til spillefilmsprojektet "(red.titel.nr.17.fjernet)". I 2020 deltog klageren endvidere i fotokonkurrencen"(red.titel.nr.18.fjernet)" med tre fotografier, men kom ikke i betragtning. Klageren fik samme år afslag på et arbejdslegat fra Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg. Klageren påbegyndte endvidere kunstværker til en udstilling i samarbejde med IR, med titlen "(red.titel.nr.19.fjernet)".
Sideløbende med førnævnte projekter, har klageren gennem årene brugt en stor del af sin tid på networking inden for branchen gennem deltagelse i diverse møder, arrangementer, festivaler og præmierer mv. samt andet ulønnet arbejde. Samtidig hermed har klageren løbende søgt diverse stillinger som freelance lydbogsindlæser, projektleder, kunstnerisk leder, fast skuespiller og lignede på forskellige teatre, events og forlag, ligesom hun har gået til casting på roller i forskellige teaterstykker og film gennem årene. I 2015 spillede klageren således en rolle i teatermonologen "(red.titel.nr.20.fjernet)" på (red.teater.nr.5.fjernet) i Y11-by. I 2017 spillede klageren en rolle i teatermonologen "(red.titel.nr.21.fjernet)" på (red.teater.nr.5.fjernet) i Y11-by, hvor hun modtog et honorar på 12.000 kr. I 2018 spillede klageren 7 forskellige roller i kortfilmen "(red.titel.nr.22.fjernet)", der havde premiere i Cinemaxx i Y17-by. Filmen indbragte 4.100 kr. samt royalties. Klageren spillede ligeledes hovedrollen i en reklamefilm for R1-revision, produceret af G4-virksomhed. Filmen indbragte 5.000 kr. samt royalties.
Ifølge klageren skrev hun i 2018 endvidere en 1-årig kontrakt med det (red.nationalitet.nr.2.fjernet)e skuespilleragentur (red.agentur.nr.1.fjernet) i Y18-stat. Klageren har fremlagt en kontrakt mellem klageren personligt og agenturet. Af mailkorrespondance mellem klageren og agenturet fremgår det, at samarbejdet blev indledt i marts 2018. Af mailkorrespondancen fremgår det endvidere at klageren den 30. juni 2018 fik tilbudt en rolle i spillefilmen (red.titel.nr.23.fjernet) produceret af G5-virksomhed. Efter planen skulle filmen få præmiere i julen 2019. Ifølge mailkorrespondancen modtog klageren den 1. august 2018 en "proposed Acting Services Agreement" og et "Letter of intend", hvoraf hun kunne vælge at underskrive den ene af de to kontrakter. Ingen af kontrakterne er fremlagt i sagen, men alene en "Non Disclosure Agreement" underskrevet den 8. august 2018 af IS der er CEO i agenturet. Klageren er ikke nævnt i kontrakten og kontrakten er alene en fortrolighedserklæring der sikrer at agenturet ikke videregiver oplysninger om selve filmen til tredjemand uden filmselskabets tilladelse. Ifølge klageren er visse aftaler blevet arrangeret over Facebook og Messenger og telefonen. Ifølge klageren ville rollen give en indtægt på 75.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) samt royalties. Indspilning af filmen var ligeledes planlagt til 2019, men ifølge klageren var der ret hurtigt problemer med producenten, og projektet gik i stå, da filmselskabet G6-virksomhed gik konkurs. Hverken klageren eller agenturet har forsøgt at inddrive et krav i konkursboet. Ifølge repræsentanten kunne det at foretage retslige skridt i Y6-land, ikke svare sig set i forhold til, hvad man fik ud af det pga. den (red.nationalitet.nr.2.fjernet) lovgivning. Ifølge repræsentanten har klageren brugt meget tid på rollen frem til projektet blev nedlagt, hvilket havde afholdt hende fra andre indtægtsgivende aktiviteter i perioden.
Klageren deltog i 2018 endvidere som ulønnet oplæser i performance- og kulturfestivallen "(red.festival.nr.2.fjernet)". I 2019 var klageren ulønnet korrekturlæser og dramatisk konsulent på teaterstykket "(red.titel.nr.24.fjernet)" på (red.teater.nr.6.fjernet). Klageren spillede endvidere med i kortfilmen "(red.titel.nr.25.fjernet)" der indbragte 10.025 kr. samt royalties, samt i kortfilmen "(red.titel.nr.26.fjernet)", hvor arbejdet var ulønnet. Hun var desuden oplæser på (red.bibliotek.nr.1.fjernet), hvor hun fik 1.000 kr. i løn. I 2020 indtalte klageren et lydspor i lydinstallationen "(red.titel.nr.27.fjernet)" for billedkunstneren IT. Arbejdet indbragte samlet 3.000 kr. I 2020 spillede klageren med i kortfilmen "(red.titel.nr.28.fjernet)". Jobbet var ulønnet, men ifølge klageren vigtig i forhold til networkning. Samme år spillede klageren en rolle i teatermonologen "(red.titel.nr.29.fjernet)" på (red.teater.nr.5.fjernet), hvor hun modtog 22.906 kr. i honorar. Forestillingen blev ikke genopsat på grund af corona situationen. I 2020 var klageren oplæser af digte ved (red.teater.nr.7.fjernet) 50-års jubilæum og modtog et honorar på 1.800 kr. Klageren er endvidere blevet engageret til teaterforestillingen "(red.titel.nr.30.fjernet)" med premiere til efteråret 2021 på (red.teater.nr.5.fjernet). Her vil der ifølge klageren blive lavet en rigtig kontrakt/ Lønaftale, hvor der forventes en løn på ca. 60.000 kr. Klageren er også blevet hyret til at spille hovedrollen i opsætningen af "(red.titel.nr.31.fjernet)" i (red.teater.nr.8.fjernet), der ifølge repræsentanten forventes at bringe en indtægt på 88.000 kr., og mere såfremt corona restriktionerne lempes i oktober 2021. Ifølge repræsentanten er der yderligere opsætninger og biblioteksarrangementer programsat, der forventes at give 66.000 kr. i honorar.
Ifølge klageren blev hun headhuntet til et job i G7-virksomhed i 2016, hvor hun siden har arbejdet skiftende på deltid og fuld tid. Ifølge klageren har arbejdet dels været for at tjene penge, og dels givet hende mulighed for at researche til forskellige teater- og film projekter.
Resultater mv.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har klageren selvangivet følgende skattemæssige resultater i virksomheden for indkomstårene 2013-2019:
Indkomstår Resultat
2013
|
-38.093
|
2014
|
-25.002
|
2015
|
-67.181
|
2016
|
-49.620
|
2017
|
-90.389
|
2018
|
-81.557
|
2019
|
-5.285*
|
*Vedrører perioden frem til virksomheden afmeldes den 4. februar 2019.
Følgende regnskabstal fremgår af klagerens regnskaber for årene 2013-2019:
Ifølge klagerens egne oplysninger har der været indtægter på 12.500 kr. fra G8-virksomhed og på 207 kr. fra G9-virksomhed i 2013. Beløbene er ikke indberettet som en del af virksomhedens resultat.
I 2015 har klageren ikke reguleret for momsen i forbindelse med indberetning af virksomhedens resultat, hvorfor det selvangivne afviger fra regnskabet med 10.367 kr.
Klageren har i 2019 selvangivet 39.775 kr. i feltet "Øvrige fradrag i den personlige indkomst" svarende til udgifterne i perioden februar til december 2019, idet virksomheden blev afmeldt pr. 4. februar 2019.
Ifølge repræsentanten er regnskabet for 2020 endnu ikke udarbejdet, men oplyser at det vil være påvirket af Corona situationen som har været særdeles ubelejligt for klageren.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren haft følgende indtægter i perioden 2015-2019, der ikke er indberettet som en del af virksomhedens resultat:
Ifølge klagerens egne oplysninger, har der været yderligere indtægter fra Det Danske Institut i Y16-by på 6.645 kr. i 2017, samt fra Y17-by Film - G10-virksomhed på 2.415 kr., og fra Det Danske Institut i Y14-by på 22.350 kr. i 2018, ligesom klageren i 2019 har modtaget 2.500 kr. fra (red.fagforbund.nr.2.fjernet) G12-virksomhedfond som støtte til stemmemassage. Disse beløb er ikke selvangivet som virksomhedsindkomst eller indberettet som anden indkomst.
Budgetter
Det fremgår af klagerens forretningsplan for virksomheden, at hun forventede en indtjening i virksomheden i år et på 75.000 kr., og et resultat på 0 kr., mens hun i år tre forventede en indtjening på 320.000 kr. og et overskud på 245.000 kr.
Klageren havde samtidig lagt et etableringsbudget for det første år, hvor hun forventede samlede udgifter på 197.200 kr. og herefter fremadrettet udgifter på 196.000 kr. om året.
Etableringsbudgettet var dog lagt ud fra den forudsætning at hun indrettede sig i lejede lokaler, hvilket hun andetsteds i forretningsplanen havde anført først ville ske på længere sigt.
Klageren har efterfølgende for årene 2018-2021 udarbejdet følgende budgetoversigt over forventede indtægter:
Som det fremgår under faktiske forhold, har klageren kun realiseret en meget begrænset del af de budgetterede indtægter i 2018 og 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 67.181 kr. for indkomståret 2015, 49.620 kr. for indkomståret 2016, og 90.389 kr. for 2017, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på 2.460 kr. for indkomståret 2015, 12.276 kr. for indkomståret 2016, og 26.800 kr. for 2017, idet rejseudgifterne ikke knytter sig til klagerens lønindkomst eller anden skattepligtig indkomst.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
"[…]
1. Vedr. underskud af virksomhed
[…]
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
I henhold til Statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.
Virksomheder kan skattemæssigt deles op i
• Erhvervsmæssige virksomheder
• Ikke erhvervsmæssige virksomheder
I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jfr. Statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.
Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.
Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.
Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til ikkeerhvervsmæssig virksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.
Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangspunkt i følgende problemstillinger:
• Rentabilitet - er der udsigt til overskud eller er underskuddet forbigående.
• Er virksomhedens underskud forbigående, f.eks. indkørings- vanskeligheder, eller forud- sætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud.
• Er der foretaget de nødvendige undersøgelser m.h.t. udsigt til lønsom drift - er der f.eks. lagt budgetter.
• Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet.
• Har ejeren de nødvendige faglige forudsætninger.
• Virksomhedens omfang.
• Er driftsformen sædvanlig for virksomheder indenfor branchen. • Vil virksomheden, trods hidtidige underskud, kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi.
• Ligger der andre formål - mere private formål - bag opstarten.
Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.
Retspraksis
I Østre Landsrets dom af 16. oktober, offentliggjort som SKM 2013.745.ØLR, havde den pågældende de fornødne faglige forudsætninger, og virksomheden blev drevet professionelt med en væsentlig omsætning, men virksomheden havde givet underskud gennem en længere årrække.
På denne baggrund fandt landsretten, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste hverken i forhold til den pågældendes arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital. Virksomheden var derfor ikke erhvervsmæssigt drevet.
Når en virksomheds rentabilitet skal vurderes, skal alle udgifter medregnes. Dette fremgår af Vestre Landsrets dom af 7/3 1996 offentliggjort i TfS 1996, 301.
Af samme fremgår også, at forpagtningsudgifterne skal medregnes, når en virksomheds driftsresultat skal vurderes.
Det regnskab, der skal danne grundlag for vurdering af rentabiliteten skal være et driftsøkonomisk regnskab. Det vil sige, at det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, der skal lægges til grund. Dette fremgår af SKM2005.327.ØL.
De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Østre Landsret har, ligeledes i SKM2005.327.ØL udtalt, at 2 % på bygninger og 10 % på driftsmidler er for lidt.
Rentabilitetskriteriet
Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om
• overskud på den primære drift
• en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder af eventuel fremmedkapital
• en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden.
Intensitetskravet
Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse, det såkaldte intensitetskrav.
Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som fx sygdom hos den skattepligtige kan ifølge praksis ikke give grundlag for at se bort fra kravet om en vis omsætning.
Virksomhed af hobbykarakter - privat benyttelse
Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse (en hobby). En vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig. Hvis virksomheden består i udlejning af aktiver, kan den blotte forekomst af privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, medføre at virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssigt anlagt.
Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse, det såkaldte intensitetskrav.
Der kan desuden henvises til:
Højesteretsdom af 27. oktober 2004 (SKM2004.455.HR), hvor det bemærkes, at en virksomhed ikke kan anses for at være erhvervsmæssig, hvis den har et underordnet omfang (omsætning).
Ud fra ovenstående har Skattestyrelsen ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:
• Virksomheden har de seneste 6 år givet underskud.
• Der har ikke været omsætning i 5 år ud af de seneste 6 år.
• Omsætningen må anses for at være af begrænset omfang.
• Der er ikke plads til en honorering af din egen arbejdsindsats.
• Der er ikke plads til en forrentning af den investerede kapital.
• Virksomheden drives som bibeskæftigelse, idet du har lønindtægt ved siden af.
Der kan således ikke godkendes fradrag for underskud i 2015, 2016 og 2017.
2. Vedr. rejseudgifter:
[…]
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Rejseudgifter i forbindelse med din lønindtægt, kan fratrækkes efter Ligningslovens § 9A og den juridiske vejledning afsnit C.A.7.3.1, såfremt din arbejdsgiver ikke dækker samtlige udgifter i forbindelse med rejsen.
Idet dine rejseudgifter ikke knytter sig til din lønindkomst, eller anden skattepligtig indkomst, kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne i 2015, 2016 og 2017.
[…]"
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 67.181 kr. for indkomståret 2015, og på 49.620 kr. for indkomståret 2016 samt 90.389 kr. for indkomståret 2017.
Der er endvidere fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for rejseudgifter på 2.460 kr. for indkomståret 2015, og på 12.276 kr. for indkomståret 2016, samt på 26.800 kr. for 2017, idet rejseudgifterne skal anses for at være afholdt som led i den erhvervsmæssige virksomhed.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
"[…]
4. Retsregler og praksis
SKAT skriver i sin afgørelse side 2/6 at " I henhold til Statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.
Det anføres videre side 2/6 at" bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages."
Øverst side 3/6 angives en række forhold, der kan være medvirkende til denne konkrete vurdering.
SKAT henviser i sin afgørelse under Retspraksis side 3/6 t il 3 afgørelser.
SKM 2013.745.ØL, der vedrører et rejsebureau
SKM 2005.327.ØL, der vedrører udlejning af lystbåd
TFS 1996,301, som vedrører et deltidslandbrug
Det er ret evident, at alle de refererede afgørelser ligger langt fra nærværende sag. Dette på trods af, at der netop på dette område ligger en lang praksis, som grundlæggende sigter til en konkret vurdering.
Man kunne med rette have henvist til følgende afgørelser
TFS 1991, 409 LSR hvor en kunstmaler fik anerkendt sin virksomhed som erhvervsmæssig på trods af beskeden indtægt.
LSRM 1978, 153 LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at anse en kunstners virksomhed som hobbyvirksomhed.
TFS 1989 ,656 LSR, hvor Landsskatteretten anerkendte en kunstmalers underskud ved selvstændig virksomhed som fradragsberettiget, bl.a med henvisning til at hun var uddannet på kunstakademiet samt at hun var medlem anerkendt kunstnersammenslutning.
SKM2017.353.LSR konkluderer ligeledes, at der er fradrag for en kunstners underskud i en årrække med udsigten til at der vil være overskud fremadrettet.
5. A i forhold til praksis
Juridisk vejledning afsnit C.C.1.3.1 omhandler afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises alene i afgørelsen til SL § 6 og ikke til juridisk vejledning, hvilket naturligvis er en mangel.
Juridisk vejledning omhandler stort set samme vurderingskriterier, som anført i afgørelsens side 3/6.
Med henvisning til såvel side 3/6 som juridisk vejledning samt vedlagte bilag 2-5 kan følgende opsumeres:
Rentabilitet: A har taget en stor uddannelse i Y6-land, og finansieret denne selv, ligesom der er taget supplerende uddannelse i Y8-by. Det har formodningen imod sig, at dette skulle være sket uden udsigt til indtjening.
Forbigående / kapitaltilførsel: Der er ikke behov for kapitaltilførsel og det har formodningen med sig, at der er tale om en forbigående situation, den konkrete situation taget i betragtning.
Nødvendige undersøgelser: Bilag 3 og bilag 5 demonstrerer nødvendige undersøgelser og aktivitet.
Intensitet / Seriøsitet: Bilag 2-5 demonstrerer med hvilken intensitet og seriøsitet virksomheden drives.
Faglige forudsætninger: Det kan der efter bilagene næppe sættes spørgsmålstegn ved
Sædvanlig driftsform indenfor branchen: Ja dette er normalt. Intensiteten og systematikken er over normalen.
Andre formål: Her sigtes til f.eks bådudlejning, deltidslandbrug mv, hvor der kan være private interesser. I nærværende sag er det ikke tilfældet. Det er hovederhverv og har været det siden uddannelse blev taget.
6. Rejseudgifter
Rejseudgifter er behandlet særskilt i afgørelsen, men sidestilles med virksomheden i nærværende klage.
[…]".
Der er afholdt møde mellem klagerens repræsentant, klageren og sagsbehandleren ved Skatteankestyrelsen den 3. oktober 2019. Af mødereferatet fremgår følgende:
"[…]
Klagerens repræsentant redegjorde først for de juridiske problemstillinger i nærværende sag. Herefter berettede klageren om sin uddannelse til, og arbejde som skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter mv. Klageren er uddannet skuespiller på Y1-akademi i Y2-by og har arbejdet som skuespiller og deslige i hele den vestlige verden. Her havde hun lært at udarbejde både budget og business-plan.
Klageren er medlem af flere brancheforbund indenfor skuespil og deslige, heriblandt Equity UK, Danske Skuespillere, G8-virksomhed, (red.fagforbund.nr.1.fjernet) og Danmarks Film Akademi.
Efter de påklagede indkomstår havde klageren været involveret i en række projekter, og det aftaltes, at klageren ville udarbejde en opgørelse over indtægter herfra. Endvidere havde klageren skrevet et spillefilmsmanuskript, og skulle til at indspille en dokumentar i Y6-land, som var støttet af Danske Filminstruktører.
Klageren forklarede også, at hun efter de påklagede indkomstår var blevet tildelt en større rolle i en (red.nationalitet.nr.2.fjernet) film, men at filmprojektet desværre var blevet stoppet, umiddelbart før optagelserne skulle startes.
Repræsentanten understregede, på baggrund af klagerens uddannelse og omfattende virke som skuespiller og deslige, at klageren opfyldte både kravet til faglige forudsætninger, og kravet om driftsmæssig intensitet.
Til illustration af retsstillingen på området fremlagde og gennemgik repræsentanten følgende afgørelser: TfS1991,525; SKM2015.276.LSR; TfS1989,656; SKM2017.353.LSR; LSRM 1978, 153; TfS1991, 409.
Under mødet udtrykte klagerens repræsentant sin frustration over, at Skattestyrelsens sagsbehandler havde rådet klageren til at nedlægge sit CVR-nummer.
[…]".
Klagerens repræsentant har den 18. oktober 2019 fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet:
"[…]
Referatet er meget kort.
Vi har noteret, at der er refereret til de gennemgåede afgørelser, som alle vedrører kunstnere samt en enkelt afgørelse vedrørende en dykker i modsætning til SKAT’s refererede afgørelser, som vedrører udlejning af lystbåd, deltidslandbrug og rejsebureau.
Vedlagt som aftalt oversigt over aktiviteter og indtægter samt forventede indtægter og aktiviteter i de følgende år efter de påklagede indkomstår, bilag 6.
Desuden vedlægges, bilag 7, korrespondance omkring aftalen om en af de bærende hovedroller i " (red.titel.nr.23.fjernet)", med et honorar på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 + royalties.
Med hensyn til redegørelse for virksomheden og forretningsplanen, som blev fremlagt under mødet, vedlægges disse igen som bilag 2 og bilag 3. Disse bilag var vedlagt klagen oprindeligt, men hvis de ikke skulle være modtaget tidligere, vil jeg meget gerne orienteres, da der var vedlagt bilag 1-5.
[…]"
Klagerens repræsentant har den 21. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 25. oktober 2019:
"[…]
Baggrund
Der er til sagsfremstillingen og begrundelserne i sagsfremstillingen væsentlige bemærkninger og betydelige fejl og mangler. Så væsentlige, at vi grundlæggende har det synspunkt, at sagsbehandlingen ikke opfylder det undersøgelsesprincip, som Skatteankestyrelsen er underlagt, og at behandlingen ikke opfylder god skik for behandling.
Faktuelle oplysninger og bemærkninger
Sagsfremstillingen er direkte forkert og fejlagtigt oplyst på en række punkter, hvoraf der her kun skal fremhæves de væsentligste. Efterfølgende dokumenteres for løbet fra kontormødet og de faktiske oplysninger samt dokumentation er.
Skatteankestyrelsen skriver indledningsvist:
Klageren drev virksomheden "G1-virksomhed " med cvr-nr. ...11 i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. april 2013 og blev i perioden frem til den 4. februar 2019 drevet med aktiviteterne fondssøgning for kunstnere og teaterprojekter, samt teater- og burlesque-performance produktion, kunstformidling, litteraturformidling, filmformidling og manuskriptudvikling.
Virksomheden ophørte den 4. februar 2019.
Virksomhedens forretningsplan fra 2013 indeholder følgende beskrivelse af virksomheden:
"'G1-virksomhed ' er en virksomhed der vil sælge underholdning, kunst og kultur, og PR materiale for kunstnere. Kundeklientellet er privatpersoner og større kulturelle institutioner. 'G1-virksomhed' er et Burlesque Agentur og et firma der er 'Burlesque specialist' i Danmark, også indenfor Burlesque fotografi og illustrationer. Derudover specialiserer 'G1-virksomhed' sig også i 'skuespiller headshots' og teater/ performance/musik fotografi til PR og Presse, og i fremtiden film - og musik video produktion. En lille nichesag vil være Graphic Nove/ produktion, og produktion og salg af specielle bøger, samt noget Teater produktion."
Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens aktiviteter som skuespiller, performer og manuskriptudvikler også er tiltænkt at indgå i virksomheden.
Det anførte har ikke været drøftet på kontormødet og er upræcist og fejlagtigt angivet i forhold til de faktiske forhold og det på kontormødet oplyste.
Det blev oplyst, at A har to uddannelser. Dels en skuespilleruddannelse fra en af Y6-land’s og verdens bedste skuespillerskoler og dels en supplerende uddannelse fra Y8-by.
Begge disse uddannelser indgår virksomheden og aktiviteterne fra begge aktiviteter indgår i den personlige virksomhed. Det er herudover oplyst, at det er helt normalt, at skuespillere og performere har en bred vifte af aktiviteter fra blandt andet Skuespil til Film, reklamefilm, oplæsninger, instruktioner, forfattervirksomhed, manuskriptskrivning osv.
Det anføres, at virksomheden ophørte den 4. februar 2019, hvilket isoleret set er taget ud af en sammenhæng. Faktum er, at A ved opstarten i 2013 har udarbejdet et budget og en Businessplan. Hun blev i den forbindelse rådet til at etablere en formel registrering med et cvr.nr. hvilket ville blive krævet ved ansøgning om fondsmidler og hvilket ville blive krævet ved internationale opgaver.
Sidstnævnte som hendes uddannelser lægger op til.
Afmeldelsen af cvr registreringen I februar 2019 skete efter dialog med og anbefaling fra SKAT’s behandler på nærværende sag, [EØ], skattecenter Skive. Det blev på kontormødet oplyst, men fremgår ikke i sagsfremstillingen.
Det blev ligeledes oplyst, at der, igen vil ske en cvr-registrering.
Det fremgår videre I sagsfremstillingen:
I 2015 producerede virksomheden teaterforestillingen "(red.titel.nr.1.fjernet)". Forestillingen blev opført på (red.teater.nr.3.fjernet) I Y11-by i oktober 2015.
I 2016 og 2017 har klageren udarbejdet flere ansøgninger til kunstneriske projekter, samt gået til casting til både film- og teaterroller. Virksomheden har ikke haft nogen aktiviteter, I form af produktion og salg af kunst, kultur og deslige.
Det anførte er mangelfuldt i forhold til både de faktiske oplysninger og I forhold til det på mødet oplyste.
Andet afsnit er direkte forkert. Der er ud arbejdet ansøgninger og der har været Indtægter og det er herudover oplyst, at der er ansøgninger under behandling.
Det anførte er kun et meget lille udsnit af de faktisk oplyste og dokumenterede aktiviteter.
Følgende fremgår ikke af sagsfremstillingen:
Der refereres i sagsfremstillingen fra mødereferatet, bilag 2, men det fremgår Ikke, at mødereferatet er blevet mødt med en bemærkning om, at det var meget kort, bilag 3.
I sagsfremstillingen fremgår heller ikke den meget væsentlige passus, at "Klageren forklarede også, at hun efter de pågældende indkomstår var blevet tildelt en større rolle, men at filmprojektet var blevet stoppet, umiddelbart før optagelserne skulle startes."
Det er ikke helt korrekt citeret, men det er forklaret og dokumenteret, at A havde fået en kontrakt på en filmrolle med et honorar på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 + royalties, men at produktionen var gået konkurs efter (red.nationalitet.nr.2.fjernet) regler. Det er forklaret, at der således er tale om en indtægt, og et tilsvarende "debitortab", som vi havde forståelsen af, at der var en enighed om forståelsen af på kontormødet. Vi havde også forståelsen af, at der ved bedømmelsen af aktivitetsniveau i A’s virksomhed naturligvis skulle tages højde herfor. Det blev i den forbindelse supplerende forklaret, at der var brugt meget tid på denne indtægtsskabende aktivitet, som havde udelukket andre indtægter i den samme periode. Vi havde Indtryk af, at der var enighed og forståelse for dette synspunkt.
Omkring mødereferatet er dette kun kommenteret ganske kort, men udformet præciserende omkring indtægtserhvervelsen på de (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 + royalty og anmodning om bilag, som allerede var fremsendt og ligger i sagen.
Årsagen til de meget korte kommentarer til det meget korte referat skyldes, at vi havde den opfattelse efter mødet, at der var enighed om at man ikke kunne kalde A aktiviteter som en hobbyvirksomhed.
Ifølge skrivelsen fra Skatteankestyrelsen til mødereferatet, bilag 2, anmodes om yderligere oplysninger, og herunder blandt andet den businessplan, der blev fremlagt på mødet. Den blev fremsendt (igen), bilag 4, med en kort kommentar om, at dette materiale rent faktisk var indsendt tidligere i forbindelse med klagen.
Denne ekspedition fremgår ikke af sagsfremstillingen, men kan lede til den konklusion, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler ikke forud for mødet eller efterfølgende har haft styr på sagen og bilagene. Det er naturligvis beklageligt og kritisabelt.
I sagsfremstillingen gengives ikke det rent faktiske på kontormødet passerede og drøftede. Kontormødet varede ca. 1,5 time og blev gennemført ud fra et talepapir, bilag 5. Talepapir var ikke fremsendt forud for mødet, men styrede gennemgangen.
I forhold til de enkelte punkter var der på mødet enighed om, at en sondring mellem hobby og erhverv, må være baseret på en konkret vurdering.
På mødet blev der konkret gennemgået:
- Faglige kvalifikationer
- Uddannelser
- Intensitet
- Skuespilleraktiviteterne
- Tilrettelæggelse med udarbejdelse af budget og businessplan - Cvr-registrering
Der var ikke tvivl og uenighed om, at disse forhold var opfyldt i forhold til en vurdering om erhvervsmæssig aktivitet.
På mødet blev det endvidere drøftet, at der ikke som i Skattestyrelsens sagsfremstilling, var tale om aktiver i virksomheden som skal indgå ved en forrentningsbetragtning. Virksomheden har ikke aktiver.
På mødet blev det endvidere drøftet, at skattestyrelsens sagsreferencer vedrørte Deltidslandbrug, Stutteridrift og Bådudlejning, og at man ikke havde en eneste reference vedrørende kunstnere, på trods af at der ligger flere afgørelser. Relevante afgørelser blev derfor drøftet.
Sammenfatning vedrørende sagsfremstilling
Der er objektive fejl og mangler ved sagsfremstillingen og efter vor opfattelse så væsentlige, at de kan lede til en konklusion om at undersøgelsesprincippet ikke er opfyldt.
Der må være enighed om, at der skal træffes en korrekt afgørelse på et korrekt oplyst grundlag, og der er en ikke uvæsentlig risiko for at det ikke sker i nærværende sag.
Sagen bør derfor af skatteankestyrelsen revurderes og genbehandles. I den forbindelse må det være korrekt med ny sagsbehandler.
[…]"
Klagerens repræsentant har den 6. december 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens fornyede forslag til afgørelse af 2. december 2019:
"[…]
Baggrund
Der er til sagsfremstillingen og begrundelserne i sagsfremstillingen desværre stadig væsentlige bemærkninger og betydelige fejl og mangler. Så væsentlige, at vi grundlæggende har det synspunkt, at sagsbehandlingen ikke opfylder det undersøgelsesprincip, som Skatteankestyrelsen er underlagt, og at behandling en Ikke opfylder god skik for behandling.
Faktuelle oplysninger og bemærkninger
Der henvises overordnet til bemærkninger i vor skrivelse af 21. november, som i en vis udstrækning er indarbejdet i sagsfremstillingen, men alene som vore bemærkninger til sagen. Dette er ikke korrekt, idet alle bemærkninger er indgået på kontormødet forud for referat.
Referat
Kontormødet tog ca. 1,5 time, og var meget komprimeret med oplysninger og tog slavisk udgangspunkt i vort talepapir, som er vedlagt som bilag 5 til vor skrivelse af 21. november 2019.
Det fremsendte referat fra kontormødet, som er fremlagt som bilag 2. til vor skrivelse af 21. november 2019, er samlet på ca. en halv side om mødets faktuelle Indhold.
I følgeskrivelsen til referatet anmoder Skatteankestyrelsen om materiale, som indgår som bilag 3 til vor skrivelse af 21. november 2019. Dette materiale var allerede bilagt den fremsendte klage og må således formodes at være sagsbehandleren bekendt forud for mødet. Alligevel udbeder han sig materialet (igen).
Det kan på denne baggrund med rimelighed og stor sandsynlighed konkluderes, at sagsbehandleren ikke har sat sig tilstrækkeligt grundigt ind i sagen forud for mødet og at sagsbehandleren med samme sandsynlighed ikke efterfølgende har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering og oplæg til skatteankenævnet.
Referatet er ganske enkelt ikke udtryk for det på mødet passerede, og at udbede sig materiale, der allerede findes i sagen, vidner ikke om en iagttagelse af undersøgelsespligten.
Når det derfor anføres i Skatteankestyrelsens skrivelse 3. afsnit side 1, at der er sket en nøje gennemgang af sagens forløb og herunder referat, kan dette næppe være korrekt, idet en sådan nøje gennemgang uomtvisteligt på grundlag af talepapir, bilag 5 og mødets længde på 1,5 time må stille spørgsmål til det udarbejdede referat på ca. en halv side.
Sagsfremstilling - faktuelle fejl - unøjagtigheder
Det er klart, at sagsfremstillingen med det mangelfulde referat og de øvrige kommentarer ovenfor, nødvendigvis må rumme unøjagtigheder, men herudover er der også fortsat direkte faktuelle fejl.
Det anføres i følgeskrivelsen, at der er foretaget enkelte ændringer i gengivelsen under faktuelle forhold, efter vor skrivelse af 21. november 2019. Det betyder helt konkret, at sagsfremstilling en er udvidet fra at omfatte 9 sider til at omfatte 12 sider, hvilket svarer til ændringer på ca 25 % af den oprindelige sagsfremstilling. Dette kan næppe kaldes enkelte ændringer.
Der skal herudover gives følgende kommentarer til den nye og ændrede sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
1. Side 2/12 i indledningen beskrives under faktiske omstændigheder A’s aktivitet, men der savnes det helt centrale, nemlig at A er uddannet skuespiller fra en af de bedste skuespillerskoler i Y6-land og efterfølgende på toppen af denne uddannelse har taget en supplerende overbygning i Y8-by. A er derfor skuespiller og driver sin virksomhed som skuespiller med alle de tilhørende aktiviteter dette fag åbner muligheder for.
Dette blev nøje forklaret på kontormødet og blandt andet eksemplificeret ved at mange skuespillere udover teatret også medvirker I film, reklamefilm, indlæsning af bøger, stemmer til figurer, oplæsninger, bogudgivelser osv osv.
Det anførte er derfor ikke de faktiske forhold, men en gengivelse af den registrering der ligger i cvr registeret og teksten fra den oprindelige businessplan.
Det anføres 3. afsnit at aktiviteterne som skuespiller, performer og manuskriptudvikler er tiltænkt at indgå i virksomheden. Det er ikke korrekt forstået. Det er virksomheden og det er hjørnestenen i virksomheden. Uden A uddannelser og kvalifikationer erhvervet som uddannet skuespiller, var der ingen virksomhed.
2. På side 1 lidt over midten anføres to linjer om aktivitet, nemlig produktion af en teaterforestilling og at der er udarbejdet flere ansøgninger mv, samt at der ikke er nogen aktiviteter i form af produktion og salg af kunst, kultur og deslige.
Disse to afsnit er lang fra fyldestgørende og ikke udtryk for de faktiske aktiviteter, ligesom det ikke er korrekt, at der ikke er indtægter. Der er ganske enkelt ikke skabt en retvisende beskrivelse af aktiviteterne.
3. I andet afsnit på side 2 er der anført indtægter fra lønarbejde. Det er gengivet I strid med det faktisk oplyste. Det blev på kontormødet, at A blev tilknyttet et antikvariat, som beskæftiger sig med skuespilmateriale, manuskripter, drejebøger mv. A blev knyttet hertil på grund af sine faglige kvalifikationer, og blev lønnet for sit arbejde. Der er sket udbetaling som A-indkomst, men der kunne være sendt en regning fra A i stedet. Det blev vurderet af antikvariatet, at udbetaling som A-indkomst var korrekt med henvisning til kildeskattelovens bestemmelser, men i dag ville man efter den seneste ØLD kunne have faktureret ydelserne. Det er således en del af de aktiviteter, der knytter sig til A’s aktiviteter, udsprunget af hendes skuespilleruddannelse og senere supplerende overbygning i Y8-by.
4.
5. Fjerde afsnit på side 2 er direkte upræcist og både i strid med de faktiske forhold og det på kontormødet rent faktisk forklarede. A havde gennem sin (red.nationalitet.nr.2.fjernet) agent fået en kontrakt på deltagelse i en film med et honorar på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000, og med tillæg af royalties. Filmen gik efter (red.nationalitet.nr.2.fjernet) reglers konkurs, og A led derfor et tab på sit opnåede honorar.
Der savnes i sagsfremstillingen fuldstændig skatteretlig stillingtagen til disse væsentlige oplysninger, som indebærer en samlet indtægt på ca. Kr. 487.500, -. Dette forhold er helt centralt i sagen og en indtægt vil efter de fremsatte synspunkter fra SKAT have en helt afgørende indflydelse på forslag til afgørelsen.
6. I skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anføres øverst side 11/12 korrekt, at en vurdering om en virksomhed skal anses for erhvervsmæssig, skal ske ud fra en samlet og konkret vurdering.
Denne samlede vurdering indeholder efter praksis en række forhold, som vi har kommenteret i vor skrivelse af 21. november 2019 og som vi allerede på kontormødet også behandlede.
Denne flerhed af forhold, som uomtvisteligt SKAL indgå i vurderingen, fremgår ikke i nærværende sag, der alene fremhæver overskud og udsigten til en rimelig fortjeneste.
7. Der henvises på side 11/12 til Højesteretsdom af 4.november 1999, Tfs 1999.863 og Højesteretsdom 2. februar 2007, SKM2007.107.HR. Der nævnes ikke noget om præmissen eller indholdet i de to nævnte domme.
Højesteretsdom af 4. november 1999 vedlægges som bilag 6. Det ses, at der er tale om en gallerivirksomhed, som blev drevet fra et privat hjem, og det ses, at der er tale om en afgørelse fra Højesteret med dissens, og at konklusionen om dækning af sagens sagsomkostninger, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller højesteret.
Præjudikats værdien af dommen med dissens er derfor begrænset og omkostningsfordelingen gør den yderligere begrænset.
Herudover vedlægges samme sags afgørelse ved Østre Landsret, OEL 1998.8-2576-95, TfS 1998,50 1, hvor landsretten gav skatteyder medhold i synspunktet om Erhvervsmæssig virksomhed, bilag 7.
I lyset af hovedsynspunktet om en konkret vurdering omkring den erhvervsmæssige virksomhed og herunder at der skal indgå en række faktorer ved vurderingen, er det betænkeligt at lægge afgørende vægt på en dom med dissens og hvor Østre landsret var nået til det modsatte resultat.
Som minimum ville det have været i overensstemmelse med god ligningspraksis at gøre opmærksom på disse forhold, således at Skatteankenævnet kan træffe en afgørelse på et fuldt oplyst grundlag.
8. Der henvises ligeledes side 11/ 12 til Højesteretsdom af 2. februar 2007, SKM 2007.107.HR, bilag 8, men også her uden nærmere forklaring på indholdet og præmissen.
Der er her tale om skatteyder på 65 år, som er pensionist på grund af sygdom og som drev en aktivitet med udarbejdelse af horoskoper og fremtidsforudsigelser. Omsætningen udgjorde kr. 10.000 og det indgår I præmissen, at der næppe er positive fremtidsudsigter for en øget aktivitet.
Sygdomsforløbet er beskrevet i afgørelsen, ligesom det indgår i præmissen, at den pågældende skatteyder af kommunen er vurderet ude af stand til at varetage sin økonomi.
Præmissen i dommen og det faktuelle indhold er ikke beskrevet I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og dommene var ikke fremlagt på kontormødet. Højesteretsdom af 2. februar 2007 ligger lang fra nærværende sag, og det er måske ikke underligt at Højesteret og i øvrigt alle forudgående instanser har vurderet at der ikke er rimelig udsigt til et rimeligt overskud fremadrettet, blandt andet skatteyders alder og sygdom taget i betragtning.
Det anføres endvidere i denne dom, at der behandles et befordringsfradrag, men at der ikke er tale om eksterne udgifter som i nærværende sag, men i stedet tale om kørsel mellem hjem og en såkaldt arbejdsplads.
Vi skal gentage, at det som minimum ville have været i overensstemmelse med god ligningspraksis at gøre opmærksom på disse forhold, således at skatteankenævnet kan træffe en afgørelse på et fuldt oplyst grundlag.
9. Det anføres side 11/12 at:
Der foreligger ikke en tilstrækkelig konkret og direkte sammenhæng imellem virksomhedens aktiviteter i de påklagede indkomstår, og de af klageren forventede indtægter for 2019-2021 til at virksomheden kan anses for at være drevet med tilstrækkelig økonomisk og driftsmæssig intensitet.
Der foreligger heller ikke oplysninger der begrunder, at klageren med rimelighed kan forvente, at de forventede indtægter i de efterfølgende indkomstår faktisk realiseres.
Ovenstående fremstår fuldstændigt ubegrundet, og som minimum vil god praksis fordre en begrundelse af synspunkt og konklussion.
I forhold til de faktiske omstændigheder, hvor det er et oplyst faktum, at der rent faktisk har været indgået en kontrakt om en filmrolle til et honorar på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 + royalties savnes i særdeleshed en begrundelse.
Implicit ligger der i denne tekst fra Skatteankestyrelsen "at vi har vurderet, at der har været en kontrakt med en indtægt på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 + royalties, men at vi vurderer, at dette ikke vil gentage sig og ske for dig. Dette på trods af, at det er oplyst, at flere af dine medstuderende på filmskolen i Y6-land allerede har fået store roller og at netop denne skole er kendt for at fostre skuespillere med gode fremtidsudsigter ".
10. Det anføres videre side 11/12:
Omstændighederne i de af repræsentanten fremlagte afgørelser, er ikke sammenfaldende med omstændighederne i denne sag, i en sådan grad, at disse bør tillægges betydelig vægt. I et flertal af sagerne er der tale om virksomheder, der var overskudsgivende på forskellig vis, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Det er ovennævnte højesteretsdomme, der fastlægger gældende ret for denne sag.
Det anførte om overskudsgivende aktiviteter er ganske enkelt ikke hverken korrekt eller underbygget. Det er derimod direkte ukorrekt.
SKAT har henvist til 3 sager, som vedrører følgende aktiviteter:
− Rejsebureauvirksomhed
− Udlejning af lystbåd
− Deltidslandbrug
− Minkproducent, som efter sygdom ikke havde genopbygget bestand.
Vi har i klagen henvist til 5 afgørelser, som vedrører kunstnerisk virksomhed og virksomhed med personligt engagement uden investeringer i aktiver, som ligger tæt op ad nærværende sag. Alle afgørelser vedlægges som bilag 9.
TFS1991,409.LSR, hvor en kunstmaler, som kun i mindre udstrækning havde solgt sine malerier, efter sin død og i dødsboet blev anset for erhvervsdrivende kunstner.
Det anføres i afgørelsen:
Et dødsbo havde solgt 53 malerier og udlagt 94 malerier efter vurdering. Afdøde, der var uddannet snedker, havde i en årrække malet malerier. Selvom afdøde kun i begrænset omfang havde solgt malerier, fandt Landsskatteretten, at boet var indkomstskattepligtigt af fortjenesten, da han havde deltaget i udstillinger og modtaget legater samt i mindre omfang havde solgt malerier til anerkendte museer. Landsskatteretten lagde til grund, at almindelig indkomstskattepligt efter statsskattelovens§ 4 a omfatter alt, hvad der kan anses som vederlag for kunstnerisk arbejde, og at afdøde efter det oplyste måtte anses for erhvervsdrivende kunstner.
LSRM 1978, 153 LSR. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse en kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning m.v. som udelukkende hobbyvirksomhed. Retten kunne tiltræde, at underskud ved denne virksomhed kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.
En kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning mv. blev anset for at være erhvervsmæssig. Kunstneren var uddannet på Kunstindustriskolen i København, på forskellige kunstskoler i Paris og på en malerskole. Hun havde flere gange udstillet på Charlottenborgudstillingen og Kunstnernes efterårsudstilling og havde haft udstillinger på kendte museer og gallerier i udlandet, herunder en 18 måneder lang udstillingsrække i Y6-land. Hun solgte arbejder til offentlige og private samlinger både i Danmark og i udlandet.
I TfS 1989, 656 LSR anerkendte Landsskatteretten en kunstmalers underskud ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed som fradragsberettiget, bl.a. under hensyn til, at hun var uddannet på Kunstakademiet og var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning samt havde modtaget legater fra Statens Kunstfond flere gange.
Det fremgår i sagen, at der ikke tidligere havde været overskud, hvilket formuleres således:
"Der var herved henset til at, ar der til og med det af klagen omfattede indkomstår ikke var frembragt overskud."
I SKM2017.353.LSR fremgår at Henset til de overskud en kunstner havde realiseret i de efterfølgende år fandt Landsskatteretten, at der var drevet erhvervsmæssig virksomhed i årene 2010-2012.
Der blev indrømmet fra drag for underskud i perioden 2010-2012, hvor underskud udgjorde følgende:
2010 kr. -143.568,
2011 kr. -95.520,
2012 kr. -134.897
mod følgende overskud efterfølgende:
2012 + kr. 1.870,
2014 +kr. 194.373.
Resultatet for den samlede periode udgør et underskud på kr. -177.742
I TfS 1991, 525 ØLD blev en dykkervirksomhed anset for erhvervsmæssigt drevet med den begrundelse, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud, og skatteyderen havde været fagligt velkvalificeret. Skatteyderen var uddannet dykker og havde startet egen dykkervirksomhed, men havde af økonomiske grunde været nødt til at tage andet fuldtidsarbejde. Hans ansættelsesforhold gjorde det muligt for ham at påtage sig dyknings- og bjærgningsopgaver, når sådanne forekom. Skatteyderens materiel var professionelt og havde kun været brugt til erhvervsmæssigt formål. På grund af en særlig opgave gav virksomheden overskud i et efterfølgende år, og dette viste, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud.
Som nævnt indledningsvist anføres det i sagsfremstillingen at "I et flertal af sagerne er der tale om virksomheder, der var overskudsgivende på forskellig vis".
Med henvisning til ovenstående kan det konkluderes, at dette ganske enkelt er ukorrekt og skrevet imod bedrevidende. På kontormødet blev alle de refererede sager udlevet i hard copy, så der ikke skulle være misforståelser. Det har tilsyneladende ikke været nok.
Samtlige de refererede afgørelser har underskud. I TFS1991,409.LSR er der kun nævnt, at der gennem årene har været et beskedent salg og det nævnes ikke direkte om der har været overskud eller underskud.
Sammenfatning vedrørende sagsfremstillingen i den nu ændrede form
Der er stadig objektive fejl og mangler ved sagsfremstillingen og efter vor opfattelse stadigt så væsentlige, at de kan lede til en konklusion om at undersøgelsesprincippet ikke er opfyldt.
At der tilsyneladende har været en nøje gennemgang af sagens forløb og herunder referatet, som anført i skrivelsen af 2. december fra Skatteankestyrelsen, kan ikke føre til nogen ændret opfattelse i forhold til det tidligere fremførte. Snarere tværtimod.
Der må være enighed om, at der skal træffes en korrekt afgørelse på et korrekt oplyst grundlag, og der er en ikke uvæsentlig risiko for at det ikke sker i nærværende sag. Skatteankenævnet kan ikke med rimelighed forventes at træffe en afgørelse på et korrekt oplyst grundlag, når der henvises til de mange og væsentlige fejl og mangler, som anført i både nærværende skrivelse og i vor skrivelse af 21. november 2019.
Sagen bør derfor af skatteankestyrelsen revurderes og genbehandles. I den forbindelse må det være korrekt med ny sagsbehandler.
Subsidiært må sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Vi skal, medmindre sagen hjemvises, insistere på et nyt møde i sagen for at sikre en korrekt oplyst sag forud for en korrekt udført sagsbehandling I Skatteankestyrelsen.
Herudover må der være enighed om at afgørelser skal træffes på et fuldt og korrekt oplyst grundlag og at dette grundlag skal præsenteres fuldt og oplyst overfor Skatteankenævnet.
[…]"
Der er afholdt nyt møde mellem klagerens repræsentant, klageren og en ny sagsbehandler samt sagsbehandlerens kontorchef ved Skatteankestyrelsen den 19. oktober 2020. Af mødereferatet fremgår følgende:
"[…]
Repræsentanten indledte med at sige, at idet de nu var blevet tilbudt et nyt kontormøde, så han ingen grund til at drøfte den tidligere sagsbehandling yderligere.
Kontorchefen bød klageren og repræsentanten velkommen, og oplyste at hun ligeledes var af den opfattelse, at vi med et nyt kontormøde, nu så fremad. Idet der var tale om et sagsoplysende møde, blev ordet derfor overladt til repræsentanten.
Repræsentanten udleverede herefter kopi af sit talepapir på 3 sider, klagerens opdaterede beskrivelse af aktiviteter i virksomheden på 17 sider, kontrakt på 9 sider indgået mellem klageren og G13-virksomhed vedr. filmen (red.titel.nr.23.fjernet), mailkorrespondance på 6 sider mellem klageren og G13-virksomhed vedr. filmen (red.titel.nr.23.fjernet) samt en oversigt over domssamling på 7 domme indeholdende dommene TfS 1991,409 LSR, TfS 1989, 656 LSR, TfS 2007, 418 LSR, LSR 1991, 525 ØLD, SKM 2007.107 HR, TfS 1998, 501 ØL og SKM 2004.244 LSR.
Repræsentanten startede med at forklare, at han havde undervist adskillelige kunstnere i de skattemæssige regler omkring det at drive virksomhed, og at det var derigennem at han og klageren havde lært hinanden at kende. Han forklarede at klageren var skuespiller som sit hovedhverv, og at dette var som freelancer/ på konsulentbasis. Repræsentanten var af den opfattelse, at man inden for skatteretten har blødt op på sondringen mellem selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, særligt efter den seneste byretsdom. Dommens identifikationsnummer blev ikke oplyst af repræsentanten.
Repræsentanten pegede på, at klagesagen er startet ved Skattestyrelsen som et spørgsmål om erhvervsmæssig virksomhed contra hobbyvirksomhed. Der er ifølge repræsentanten ikke tale om en hobbyvirksomhed i nærværende sag, og han var af den opfattelse, at det her var en dårlig ramme man havde fat i. Han fandt endvidere, at de af Skattestyrelsen anvendte domme, ikke relaterede sig til den konkrete sag det drejer sig om. Repræsentanten anførte således, at det skal være en konkret vurdering, og i denne sag handlede det om, at klageren er skuespiller.
Ifølge repræsentanten er hobbyvirksomheder kendetegnet ved, at det er andre formål, der er det primære formål. I den forbindelse nævnte repræsentanten flere situationer, hvor kendte personer har udøvet en aktivitet der ikke umiddelbart kunne knyttes til deres faglige uddannelse eller primære levevej, fordi det udsprang af en interesse, eller der var mulighed for at trække underskuddet fra i et andet selskab. Repræsentanten understregede, at dette ikke var tilfældet i klagerens sag. Hertil bemærkede repræsentanten, at klageren havde finansieret sin uddannelse ved at optage lån i sin ejerlejlighed.
Repræsentanten henviste herefter til andre virksomheder, hvor det efter hans opfattelse var indlysende, at der var tale om private interesser, hvilket ikke var tilfældet i nærværende sag. Repræsentanten pegede her på, at klageren uden hjælp eller rådgivning fra andre, selv havde udarbejdet en businessplan og budgetter i forbindelse med opstarten af virksomheden, ligesom hun havde ladet sig cvr-registrere. Klageren bemærkede hertil, at det havde været nødvendigt at lade sig cvr registrere for at kunne søge midler hos fonde. Repræsentanten tilføjede her, at cvr-nummeret alene blev opsagt fordi sagsbehandleren ved Skattestyrelsen havde opfordret klageren til det. Det er ifølge repræsentanten planen, at virksomheden skal cvr-registreres igen.
Klageren forklarede at den udleverede beskrivelse af, hvilke aktiviteter der ligger og har ligget i virksomheden i årene 2018-2020, er en slags biografi, der samtidig beskriver arbejdsprocesserne. Klageren beskrev herefter sin uddannelse på Y1-akademi i Y2-by, som er den ældste skuespillerskole i Y6-land. Skuespillerskolen ligger også i Y19-by, men klageren forklarede, at Y2-by havde været et bevidst valg fra hendes side, idet denne skole havde det primære fokus på teater. Ifølge klageren er Y1-akademi i Y2-by en af de allermest prestigefyldte skuespillerskole, hvor bl.a. IA, IE og IU også er uddannet. Hun forklarede endvidere, at hun har bevaret kontakten til skolen, idet hun er medlem af " Y1-akademi - (red.fagforbund.nr.1.fjernet)". Derudover oplyste klageren, at hun bl.a. er medlem af skuespillerforbundet i Danmark og Y12-land samt en række andre forbund.
Repræsentanten anførte her, at klagerens omfang af deltagelse i de forskellige projekter som fremgår af hendes biografi, viser, at der er og har været en stor intensitet i virksomheden. Repræsentanten bemærkede, at når man "skyder med spredehagl, så rammer man noget", hvilket klageren, ifølge ham, havde bevist ved, at hun blev antaget i hovedrollen i en (red.nationalitet.nr.2.fjernet) horrorfilm i 2018. Ifølge klageren havde hun gennem sit (red.nationalitet.nr.2.fjernet) agentur indgået en aftale med filmproducenten om at spille hovedrollen i filmen (red.titel.nr.23.fjernet), men projektet gik i stå, da filmselskabet gik konkurs. Klageren forklarede, at hun havde fået beskeden om, at filmen ikke blev til noget over telefonen, og havde derfor ikke noget på skrift herom.
Repræsentanten anførte, at der på baggrund af kontrakten (udleveret ved mødets start) måtte være tale om et tab på debitorer i klagerens virksomhed, hvor rets erhvervelsen på henholdsvis indtægten og tabet var sket i samme indkomstår. Klageren kunne ikke fremlægge dokumentation for, at kravet havde været forsøgt inddrevet i konkursboet, idet hverken hun selv eller agenturet på hendes vegne havde forsøgt dette. Ifølge repræsentanten kunne det at foretage retslige skridt i Y6-land, ikke svare sig set i forhold til, hvad man fik ud af det pga. den amerikanske lovgivning.
Repræsentanten forklarede, at man som skuespiller deltog i mange forskellige projekter, som f.eks. reklamefilm, teaterforestillinger, spillefilm, at lægge stemme til tegnefilm og som oplæser.
Klageren oplyste, at hun i 2020 bl.a. er blevet engageret som skuespiller af IV, som er instruktør og teaterleder for (red.teater.nr.5.fjernet) i Y11-by, i to forestillinger. Den ene er teatermonologen (red.titel.nr.29.fjernet), som opføres på en café pga. af COVID-19. Hun oplyste, at der ikke var indgået en fast aftale om betaling for det udførte arbejde, men som det så ud nu, ville hun få udbetalt løn/honorar for hendes arbejde, der var dog ingen garanti for, hvor stort beløbet ville blive. Ifølge klageren er det almindelig kutyme inden for kunstnerverdenen, at man kun har mundtlige aftaler, eller at aftalerne bliver lavet over "Whatsapp" [chatfunktion ligesom Messenger]. Den anden forestilling hun er blevet engageret til hedder "(red.titel.nr.30.fjernet)", som er et musiskdramatisk teaterstykke, hvor IW har komponeret musikken til. Her vil der ifølge klageren blive lavet en rigtig kontrakt/ lønaftale.
Klageren oplyste endvidere, at hun i år bl.a. har deltaget i en åben casting, har været på et skrivekursus for professionelle skuespillere ved IX, indspillet en kortfilm, og arbejdet med at færdiggøre en bog og en illustreret digtsamling. Ifølge klageren har hun ingen aftale med et forlag omkring udgivelse, men ved, hvilke forlag hun vil sende værkerne til.
Repræsentanten gennemgik herefter de medbragte domme. Han påpegede bl.a., at det bør vægte højt at klageren er medlem af diverse forbund/ foreninger, når der henses til TfS 1989, 656 LSR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på, at klageren i denne sag var medlem af en kunstnersammenslutning.
Begrebet intensitet blev drøftet på mødet, idet repræsentanten var af den opfattelse, at det skulle forstås som et udtryk for mængden af den aktivitet, der har været i virksomheden og med den seriøsitet den er blevet drevet. Sagsbehandleren pegede på, at der i en dom fra 2019 er taget stilling til begrebet, som alene tolkes som et økonomisk kriterium. Repræsentanten var ikke enig heri, idet han mente, at der er tidligere domme, der peger i en anden retning.
Repræsentanten havde medbragt en artikel om en skuespiller, der har fået en hovedrolle i en DR-serie, men som stadig var nødt til at søge to jobs om ugen. Efter hans opfattelse er det et meget godt billede af de vilkår skuespillere lever/ arbejder under, hvor de er nødt til at få supplerende dagpenge eller tage andre jobs ved siden af. I den forbindelse bemærkede han, at klageren selv havde suppleret sine indtægter ved også at arbejde i et antikvariat. Arbejdet i antikvariatet var ikke et hovedjob for klageren, men alene et bijob. Den refererede artikel blev udleveret på mødet.
Klageren forklarede desuden, at det hele tiden har været tanken, at hendes skuespillerkarriere skulle indgå i virksomheden, idet denne og alle hendes øvrige projekter efter hendes opfattelse ikke kan adskilles. At det i hendes busninessplan kunne opfattes anderledes måtte bero på en fejl.
Klageren forklarede endvidere, at oprettelsen af kunstnerkollektivet (red.titel.nr.10.fjernet) i 2019 ikke var en del af hendes virksomhed, idet den kører i et særskilt cvr-nummer og er registreret af en anden. En eventuel indtægt herfra ville blive delt mellem deltagerne. Repræsentanten tilføjede herefter, at der ville blive faktureret mellem klagerens virksomhed og (red.titel.nr.10.fjernet) såfremt dette blev aktuelt, og at indtægten ville indgå i klagerens personlige virksomhed på lige fod med de øvrige indtægter som klageren havde.
Begrebet hobbyvirksomhed blev kort drøftet, og i den sammenhæng oplyste sagsbehandleren, at Skatteankestyrelsen ikke anvender begrebet hobby, men derimod betegnelsen ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af om en virksomhed er ikke-erhvervsmæssig, kan der lægges vægt på, om der er en personlig interesse i virksomheden, men dette vil således også fremgå af den konkrete afgørelse, såfremt dette var tilfældet. Sagsbehandleren anførte endvidere, at Skatteankestyrelsen ikke er bundet af den juridiske vejledning på samme måde som Skattestyrelsen, idet det er en uafhængig klagemyndighed.
Det blev ved mødets afslutning aftalt, at sagsbehandleren sender mødereferatet til repræsentanten, som herefter vil have mulighed for at komme med bemærkninger hertil. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en ny sagsfremstilling, der sendes i høring hos repræsentanten. Sagsbehandleren gjorde opmærksom på, at tidligere korrespondance i sagen stadig vil fremgå af sagen under punktet "klagerens opfattelse".
[…]"
Repræsentanten har efterfølgende den 3. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet:
"[…]
Bemærkninger til referat fra møde 19. oktober 2020
Se vedlagte kopi med referencer:
1. Side 2/4, andet afsnit. "Repræsentanten" erstattes af "juridisk vejledning"
2. Side 2/4, andet afsnit indføjes, "f.eks IZ med rejsebureau og golf og Heltemus production indenfor teater og IT virksomhed."
3. Side 2/4, næstsidste afsnit slutningen. "Der blev henvist til den udleverede mailkorrespondance."
4. Side 2/4 sidste afsnit 2. linje indføjes " en ubestridt indtægtserhvervelse i klagers virksomhed på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 svarende til DKK 375.000 med tillæg af rejserforsikringer og royalties, og at indtægter og udgifter opgøres som bruttobeløb."
5. Side 3/5 øverst indsættes " af økonomiske årsager "
6. Side 3/4, 6 afsnit indføjes " blandt andet "
7. Side 3/4, 6 afsnit. "Dommen blev ikke fremlagt",
8. og videre i samme afsnit afslutningsvist " .. og de fremlagte afgørelser understøtter heller ikke synspunktet "
9. Side 4/4, afslutning af andet afsnit, " Repræsentanten oplyste, at Skattestyrelsen havde anvendt hobbybegrebet, og at skattestyrelsens henvisning til afgørelser og hjemmelhenvisning var sket op imod begrebet hobby "
[…]"
Repræsentanten har den 16. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 12. august 2021:
"[…]
Sagsbehandlingsforløb
Der har i sagen været skift af sagsbehandler i Skatteankestyrelsen efter utilstrækkelig sagsbehandling.
Der har derfor været afholdt et yderligere kontormøde i Skatteankestyrelsen, men stadig i Skatteankestyrelsens afdeling i Odense.
Der er flere og væsentlige kommentarer til sagsfremstilling og forslag til afgørelse, som hermed kommenteres i en samlet systematik.
Juridisk vejledning
Skatteankestyrelsen oplyser, at ankestyrelsen ikke er bundet af juridisk vejledning, hvilket er korrekt. Man begrunder dog ikke, hvilket betydning det har for den aktuelle sag, og hvor man i givet fald afviger.
Vi følger derfor i denne opsamlende kommentar strukturen i juridisk vejledning i tillid til, at juridisk vejledning giver en systematik og et grundlag, som der i øvrigt også er refereret fra.
Konkret vurdering
Juridisk vejledning anfører i afsnit C.C.1.3.1, bilag 2 at
Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet.
Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirksomhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål, eller sportsinteresser, som fx ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx heste, kaniner, fjerkræ eller lignende.
Vi skal derfor vurdere A og hendes virke som skuespiller og herudfra bedømme om hun driver og har drevet en erhvervsmæssig aktivitet
Vurdering af Erhvervsmæssig aktivitet
Juridisk vejledning behandler spørgsmålet om Erhvervsmæssig aktivitet i afsnit C.C.1.3.1 Bilag 2 og anfører :
Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed
Indhold
Afsnittet indeholder:
• Afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikkeerhvervsmæssig virksomhed
• Erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby). Kriterier
• Rentabilitetskriteriet
• Intensitetskravet
• Hvis der er manglende intensitet
• Virksomhed af hobbykarakter - privat benyttelse
• Momsregistrering ( ej relevant )
• Vedvarende energi ( ej relevant )
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Ad Afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed
Det anføres at
Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikkeerhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet.
Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirksomhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål, eller sportsinteresser, som fx ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx heste, kaniner, fjerkræ eller lignende.
Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen.
Det er ubestridt, at A har taget en stor skuespilleruddannelse i Y6-land og selv finansieret den og det er ubestridt, at denne uddannelse er suppleret med en yderligere uddannelse i Y8-by. Det har formodningen imod sig, at dette skulle være sket uden et mål om en erhvervsvej. Uden at det har direkte betydning kan det oplyses, at A ikke har en familieformue eller andet at læne sig op af, så indkomsten er nødvendig.
Ad Erhvervsmæssig eller Ikke-erhvervsmæssig aktivitet. Juridisk vejledning anfører:
De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om
• der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
• virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
• virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• Virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.
Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.
I forhold til A, som ubestridt har udarbejdet en forretningsplan og et budget forud for virksomhedens start og foretaget de nødvendige offentlige registreringer i CVR Registeret, og ubestridt har udvist den nødvendige Intensitet og seriøsitet, er der ikke forhold, der ikke er opfyldt i forhold til de opstillede kriterier.
Ad Rentabilitet
Juridisk vejledning henviser til overskud på den primære aktivitet og plads til forrentning af den investerede kapital.
Overskud og omkostninger er sagens stridsspørgsmål, men der er ikke investeret kapital til forrentning, som har været tilfældet i mange lignende sager, jf senere.
Ad Intensitetskravet
Det er ubestridt, at der har været drevet virksomhed med en udstrakt intensitet. Sagsfremstillingen omtaler på flere sider nogle af de faktiske tiltag, der er foretaget for at underbygge virksomheden som skuespiller på kort sigt og på længere sigt.
Skatteankestyrelsen sætter ubetinget lighedstegn mellem omsætning og intensitet.
Dette er ikke korrekt og imødegået og modificeret i flere afgørelser.
Blandt andet udtaler Landsskatteretten i LSR 2020.15-2299446 at Landsskatteretten finder at kravene til faglighed, intensitet og rentabilitet er opfyldt.
Landsskatteretten skelner således mellem intensitet og rentabilitet.
Afgørelsen er vedlagt som bilag 3.
I SKM2008.641.BR finder byretten, at der er udfoldet en stor intensitet på trods af en omsætning på kr. 8.000, og tillægger den traditionelle rentabilitetsbetragtning mindre betydning.
Dette også til trods for, at skatteyder ikke drev virksomheden indenfor sit uddannelsesområde, som var revisor.
Byrettens afgørelse og Skatteministeriets kommentarer vedlægges som bilag 4 og bilag 5.
Skatteministeriet henviser til TFS2000, 875, bilag 5, hvor Vestre Landsret ligeledes indrømmer fradrag for udgifter, uanset underskud og henholdsvis ingen og meget lille omsætning, bilag 6.
I de refererede domme i bilag 4-6 indgår ligeledes forventninger til fremtidige resultater og herunder også budgetforudsætningerne. Det indgår i præmissen om der er udsigt til indtjening.
Skatteankestyrelsen har i sin vurdering også ladet dette synspunkt indgå og konkluderer uden nærmere begrundelse, at der ikke ses at være udsigt til en fremtidig indtjening.
I dette synspunkt indgår også, at man i sagsfremstillingen anfører, at der ikke er indtægter i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Dette er direkte forkert og i øvrigt imod bedrevidende.
Der er indtægter, jf bilag 7, og det ved Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen henser heller ikke til, at der har været en kontraktmæssig indtægt på kr. 75.000 US Dollar med tillæg af royalty i 2018. Der er således en omsætning, som desværre samme år blev imødegået af et tab på debitor ved produktionens konkurs.
Efter helt almindelige bogføringsregler, som forbyder modregning, er der således tale om en omsætning og et tab som 2 bruttobeløb. Det er derfor ikke korrekt at anføre, at der ikke har været omsætning, der indgår som en del af rentabilitets og intensitetsbegrebet.
Som en slutbemærkning skal vi reflektere over Skatteankestyrelsens unuancerede konstatering af, at der ikke er udsigt til en fremtidig indtjening. Denne konstatering skal ses i sammenhæng med at A har taget en selvbetalt skuespilleruddannelse på en af de bedste skoler, måske den bedste og derefter suppleret denne uddannelse i Y8-by.
Det er voldsomt lakonisk og uden begrundelse at konstatere, at der for A ikke er udsigt til en fremtidig indtjening. Hun har uddannelsen. Hun har alderen med sig. Hun har roller som skuespiller. Hun har haft en kontrakt i Y6-land om en hovedrolle. Heri savnes også en hensyntagen til at al teateraktivitet har været lukket ned under i en corona pandemi.
Ad manglende intensitet
Juridisk vejledning anfører
I visse (specielle) tilfælde kan der være tale om erhvervsmæssig virksomhed, selvom virksomheden (endnu) ikke har opnået en vis afsætning af virksomhedens produkt(er).
Hvor det sædvanlige intensitetskrav ikke er opfyldt, er det afgørende, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift, dvs. om rentabilitetskravet er opfyldt. Der skal således være grundlag for at antage, at virksomheden på sigt vil kunne give en rimelig fortjeneste. Konkret kan der være grundlag for en sådan antagelse, selvom virksomheden i det eller de første år har beskeden eller ingen omsætning. Har virksomheden derimod beskeden eller ingen omsætning i en længere periode, vil dette i sig selv føre til, at virksomheden ikke længere kan anses som erhvervsmæssig.
På trods af Skatteankestyrelsens meget konsekvente henvisning til højesterets dom af SKM2007.107.HR vedrørende en 65 årige horoskoplægger og fremtidsforudsiger, der drev sin virksomhed fra privatadressen og samtidigt fik behovsbestemt pension, udbetalt månedsvist, da hun ikke var i stand til at tage vare på sin egen økonomi, som udtryk for fast praksis, giver juridisk vejledning naturligvis en åbning for konkrete situationer, og juridisk vejledning henviser også korrekt til de afgørelser, som er vedlagt som bilag 3-5.
Udover byretten har også Landsskatteretten og Landsretten truffet afgørelser i strid med den refererede højesteretsdom.
Dommen er således ikke udtryk for praksis, som det lakonisk anføres Ad virksomhed af hobbykarakter - privat benyttelse
Juridisk vejledning anfører
Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse (en hobby). En vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.
Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for at være en hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.
Hvis virksomheden består i udlejning af aktiver, kan den blotte forekomst af privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, medføre, at virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssigt anlagt. Se afsnit C.C.1.3.2.4 om sommerhusudlejning og afsnit C.C.1.3.2.5 om bådudlejning, samt afgørelser nedenfor om fx racerbiler og lignende.
I sager vedrørende landbrug og lignende vil det ofte være af afgørende betydning, hvad den primære årsag til anskaffelsen og driften har været, dvs. om boligformålet eller andre private formål overskygger hensigten med at opnå et afkast af bedriften.
Skattestyrelsen og senere Skatteankestyrelsen har i sin begrundelse henvist til 3 afgørelser:
SKM 2013.745.ØL, der vedrører et rejsebureau
SKM 2005.327.ØL, der vedrører udlejning af lystbåd TFS 1996,301, som vedrører et deltidslandbrug
Altså 3 afgørelser, som traditionelt vedrører sondringen mellem erhverv og hobbyaktivitet.
Efterfølgende har skatteankestyrelsen henvist til Højesteretsdom SKM2007.107.HR som udtryk for praksis.
Nedenfor kommenteres denne dom sammen med øvrige domme i en samlet oversigt, men det noteres, at retten i Ålborg også er opmærksom på denne dom, bilag 5 og at skatteministeriet ligeledes er opmærksom på denne dom i sine kommentarer og ligeledes ved sin beslutning om ikke at anke afgørelsen fra Ålborg.
Årsagen læses slet skjult ud fra, at der er tale om en 65 årig modtager af behovsbestemt pension, som drev virksomhed ved udarbejdelse af horoskober og fremtidsforudsigelser. Virksomheden blev drevet fra den private adresse i et almennyttigt boligbyggeri. Det oplyses i dommen, at den varige behovsbestemte pension udbetales på ugentlig basis, da skatteyderen ikke er i stand til at disponere sine midler.
Skatteankestyrelsen henviser med vægt til denne afgørelse, men uden at omtale indholdet af afgørelsen i sin sagsfremstilling.
Højesteret vurderer, at der i den konkrete situation at der ikke i virksomheden vedrørende lægning af horoskoper, var udsigt til en fremtidig rentabel drift med en rimelig fortjeneste.
Afgørelser og domme
Der er fra Skattestyrelsen og fra Skatteankestyrelsen henvist til domme og afgørelser, som vedrører rejsebureau, deltidslandbrug og udlejning af lystbåd, og det er suppleret med ovenfor nævnte højesteretsdom.
Der indgår fra skatteyders side en række afgørelser vedrørende kunstnere og øvrige private erhvervsudøvere, og der er siden fundet flere.
Det vurderes, at der til Ankenævnet er behov for en samlet oversigt over domme og afgørelser med angivelse af væsentlige karakteristika i de enkelte domme og afgørelser i stedet for blot en nummerhenvisning.
Oversigten vedlægges som bilag 10.1 og 10.2 med kopi af de underliggende afgørelser, markeret som bilag 10.1 til 10.14.
Det noteres allerede nu og gentages senere, at der ikke er afgørelser vedrørende uddannede skuespilleres erhvervsaktivitet. Dette og det forhold, at der er tale om en relativt yngre skuespiller burde have indgået i vurderingen og i henvisningen i stedet for brancher, der ligger helt udenfor nærværende og i flere tilfælde skatteydere i pensionsalderen, hvor man vurderer udsigten til en fremtidig indtjening.
Kort kommentar til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, bilag 8
Sagsfremstillingen efterlader ikke tvivl om A uddannelse og intensitet.
Beskrivelsen side 4 om kontrakt og indtægt på (red.valuta.nr.1.fjernet) 75.000 er mangelfuld og savner overensstemmelse med bogføringslov og skattelov i øvrigt.
Side 6 er en sammenfatning over resultatopgørelsen for de enkelte år, men savner indtægter for 2016 - 2019. Det er en udeladelse og hænger muligvis sammen med forholdet om virksomhedsregistrering og selvangivelse. Skattestyrelsen har i sagens start anbefalet sletning af virksomhedsregistreringen, hvilket er et forkert råd, men uden betydning for den skattemæssige behandling. Den personlige virksomhedsregistrering og den personlige indkomst og den personlige fakturering er alle omfattet af den personlige indkomst. CVR-registrering eller ej. Skatteankestyrelsen synes at have misforstået denne sammenhæng, og synes at skelne som om der var tale om forskellige juridiske enheder.
Det er ubestridt, at der har været indtægter, jf. f.eks. bilag 9.
Skatteankestyrelsen synes ikke at skelne mellem virksomhed med investeret kapital og uden investeret kapital. Dette fremgår f.eks. på side 10. Der er i nærværende ikke investeret kapital eller fremmedkapital og derfor ikke afkastkrav, renter, afskrivninger o. lign
Kommentarer til Skatteankestyrelsens sammenfatning:
Sagsbehandler og uafhængighed
Som nævnt er der undervejs i sagen skiftet sagsbehandler efter konstatering af utilstrækkelig sagsbehandling. Sagen er dog stadig kørt fra Skatteankestyrelsen i Odense, og der er i sagsfremstillingen passager forfattet af tidligere sagsbehandler og der lægges vægt på samme afgørelser, hvor ingen vedrører samme erhvervsområde som i nærværende sag, og heller ikke områder, der tilnærmelsesvist ligner.
Dette på trods af, at der er enighed om, at en afgørelse som denne skal ske som en konkret bedømmelse.
Det vurderes, at der ikke er sket en uafhængig sagsbehandling
Praksis
Skatteankestyrelsen henviser flere steder til Højesterets afgørelse i SKM2007.107 HR, som vedrører den 65 årige horoskoplægger og fremtidsforudsiger, som omtalt tidligere. På side 30/31 anføres, at højesteret med denne afgørelse har fastlagt praksis for vurdering af erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig aktivitet.
For det første er det direkte usandt, idet både landsskatteret, landsret og byret har truffet afgørelser i strid med højesterets afgørelse, og begrundet sig ud af Højesterets afgørelse, som i den konkrete sag er rigtig, og formentlig aldrig burde have nået højesteret.
For det andet skelner Skatteankestyrelsen slet ikke til alderskriteriet, hvor højesteret har behandlet en situation for en 65 årig modtager af behovsbestemt pension, der drev sin aktivitet fra det private hjem i en almennyttig boligforening og fik sin pension udbetalt i mindre rater, da hun ikke var i stand til at tage vare på sin egen økonomi.
Dette op imod en yngre skuespiller, uddannet på en af de bedste (red.nationalitet.nr.2.fjernet) skuespillerskoler i Y6-land og derefter suppleret denne uddannelse med en yderligere uddannelse i Y8-by.
Perspektiver om udsigt til en fremtidig indtjening for de to lader sig ikke sammenligne. Specielt ikke i en verden, hvor skatteretten fordrer, at der sker en konkret bedømmelse.
I forlængelse af aldersspørgsmålet lægger Skatteankestyrelsen vægt på SKM2009.24. HR, som er fremlagt af Skatteankestyrelsen, men ikke forklaret. Afgørelsen vedlægges som bilag 7.6, og vedrører en pensionist, som var tidligere murer, der havde solgt sit deltidslandbrug til sin søn og tilbageforpagtet det. Deltidslandbruget var ikke rentabelt og havde ikke udsigt, når der skulle betales forpagtningsafgift.
Det bemærkes, at der her er tale om en pensionist, jf. ovennævnte om den konkrete vurdering op imod en yngre skuespiller med den rette og faglige uddannelse.
Indtægter
Det er allerede kommenteret, at Skattestyrelsen ikke i sin oversigt har medtaget rent faktisk modtagne indtægter, hvilket selvfølgelig er en fejl.
Herudover er der indtægter fra arbejde i G7-virksomhed, som foregår på free lance basis, og med blandt andet oplæsning og kunstnerisk islæt. Der er ikke kontrakt og der er de facto ikke en instruktionsbeføjelse.
Det er behandlet som A-indkomst, men bør og skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Skatteankestyrelsen skriver på det meste af side 28 om sondringen om A-indkomst og selvstændig indkomst, og anfægter, at der er sket en liberalisering. Der er henvist til SKM2019.438.BR, hvor byretten i Esbjerg statuerer, at der ikke er en hæftelse for arbejdsgiver for manglende indeholdelse af A-skat.
Det er udtryk for den liberalisering, der er sket i takt med iværksætterkulturen og et brud med tidligere praksis. Tidligere praksis støttede sig i nogle år på vedlagte artikel om A-og B-indkomst indenfor filmindustrien, bilag 8. Artiklen statuerer, at der er hæftelse for A-skat ved ansættelseslignende forhold.
Det er liberaliseret overårene, og jeg har selv deltaget i denne løbende liberalisering, baseret på den gamle artikel. Byretten er blot et eksempel, der gør op med gammel praksis.
Afgørelser
Som anført, er det vores vurdering, at der er behov for en henvisning til indholdet i de refererede afgørelser, og ikke blot en henvisning til sagsnummeret. Det mindsker risikoen for misforståelser og må konkret vurderes at være nødvendigt for at opfylde god ligningsskik og officialmaksimen.
Det er derfor sket i bilag 7.1 - 7.15, som både overfor Skatteankenævnet giver en oversigt og de konkrete afgørelser, som efter vor mening er nødvendigt for et overblik.
Vi noterer, at Skatteankestyrelsen i relation til de af os fremlagte afgørelser blot anfører at "Det er nævnets opfattelse, at afgørelsen ikke kan sammenlignes med nærværende sag"
Det er ubegrundet, hvilket naturligvis er uacceptabelt, og specielt set i lyset af de af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fremlagte sager om deltidslandbrug, rejsebureau og horoskob og fremtidsudsigtsvirksomheder.
Det gentages, at der i sagen ikke er fremlagt sager vedrørende skuespillere med relevante uddannelser og en lang fremadrettet karrieremulighed.
Afslutning
Det er vor opfattelse, at der kan rejses berettiget kritik af sagsbehandlingen, nu også i andet forsøg fra Skatteankestyrelsens side. Man har erkendt fejlbehandling en gang, men der er stadig kritisable forhold, som anført.
Om der er tale om ugyldighed på grund af manglende opfyldelse af officialmaksimen, skal vi lade være op til skatteankenævnet at bedømme, men der er utvivlsomt basis for en vis kritik.
Faktum er, at vi taler om en yngre veluddannet skuespiller, som er uddannet på en af de bedste (red.nationalitet.nr.2.fjernet) skuespillerskoler i og suppleret denne topuddannelse med en yderligere international uddannelse i Y8-by. Det har resulteret i en hovedrolle i Y2-by, som desværre ikke blev realiseret på trods af et langt forarbejde fra A’s side, men produktionsselskabets konkurs satte en stopper for det.
At konkludere, at der ikke er udsigt til en økonomisk indtjening fremadrettet, er ganske enkelt et argument, der ikke holder og ikke kan holde i en konkret situation.
At foretage de sammenligninger, der er sket til andre afgørelser ud fra de faktiske brancher, alder, uddannelsesmæssige forudsætninger mv. er ganske enkelt ikke hverken rimeligt, fornuftigt eller korrekt.
De faktiske fejl og udeladelser af indtægter bør diskvalificere de fremsatte synspunkter yderligere.
[…]"
Klagerens repræsentant har den 9. marts 2022 udtalt sig på et møde med Skatteankenævn Y11-by og Bornholm. Repræsentanten indledte med at beskrive klagerens virke som skuespiller. Repræsentanten anførte, at han ønskede sagen hjemvist til fornyet behandling, da han var utilfreds med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, idet sagsfremstillingen efter hans opfattelse var fejlbehæftet. Afslutningsvis pegede repræsentanten på at årene 20192021 har været præget af Covid-19. Til mødet medbragte klageren et talepapir samt materiale om klagerens virke som skuespiller, som efterfølgende blev udleveret.
Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse
Erhvervsmæssig virksomhed
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).
Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomst-erhvervelse.
Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.
Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.
Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).
Intensitetskravet indebærer efter retningslinjerne og skatteretlig praksis på området, at virksomheden har haft en omsætning af en vis størrelse. Der er således tale om et økonomisk kriterium. Det følger af Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, offentliggjort i SKM 2019.186.ØLR. Ifølge klagerens regnskaber for perioden 2013 til 2019 har der alene været omsætning i virksomheden i 2014 og 2015, der samlet udgjorde 48.311 kr. Henset hertil finder nævnet ikke intensitetskravet for opfyldt, uanset den betragtelige arbejdsindsats klageren har ydet gennem årene.
I de påklagede år 2015-2017 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis -56.814 kr., -47.757 kr. og 90.389 kr. før driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Det bemærkes, at der ikke er investeret i aktiver hvorpå der skal ske afskrivning. Virksomheden har tillige selvangivet underskud i alle virksomhedens leveår 2013-2019. Nævnet finder derfor, at klagerens virksomhed ikke har været i stand til at opfylde rentabilitetskravet. Der er her lagt vægt på, at virksomheden ikke hverken før, i eller efter de påklagede år, har generet et overskud der har kunnet honorere den betragtelige arbejdsindsats klageren har lagt i virksomheden.
Det ændrer ikke på resultatet at klageren anser sit virke som skuespiller for at være en del af virksomheden, idet denne aktivitet gennem årene ligeledes ikke har indbragt indtægter i en størrelsesorden der står i et rimeligt forhold til de afholdte udgifter og den erlagte arbejdsindsats. Det bemærkes her, at klageren ikke har medtaget indtægter fra sine skuespillerjobs i virksomhedens regnskab i de påklagede og efterfølgende år, men at disse er indberettet som anden indkomst.
Nævnet finder ikke, at klagerens indkomst fra G7-virksomhed kan indgå i virksomhedens resultat i de påklagede år. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kontrakter, aftaler, fakturaer eller andet der kan begrunde denne påstand, ligesom G7-virksomhed har behandlet betalingerne som almindelig A-indkomst hvoraf der skal betales A-skat og AM-bidrag.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.
Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H.
Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven mv.
Klageren ses ikke at have tilvejebragt oplysninger der understøtter påstanden om, at klagerens indtægt fra antikvariatet skulle være andet end A-indkomst som indberettet af antikvariatet.
Repræsentanten har henvist til Byretten i Esbjergs dom af 12. august 2019, offentliggjort i SKM2019.438.BR, som efter hans opfattelse afspejler et skift mod en mere liberal holdning til sondringen mellem A-indkomst og virksomheds-indkomst. Det er nævnets opfattelse, at der er tale om en konkret sag, hvor der ud fra cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, om sondring mellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere er foretaget en afvejning af de forskellige forhold. Nævnet finder ikke, at dommen er et udtryk for brud med hidtidig praksis.
At klageren i 2018 fik tilbudt en rolle i en (red.nationalitet.nr.2.fjernet) film, der senere opgives på grund af filmselskabets konkurs, kan endvidere ikke ændre på, at virksomheden ikke er at anse for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2015-2017. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har udført det forventede arbejde, ligesom hverken klageren eller agenturet har forsøgt at inddrive et krav i konkursboet. Der kan således ikke lægges vægt på denne forventede indtjening. Nævnet finder ikke, at det forhold, at klageren har brugt meget tid på rollen frem til projektet blev nedlagt, og dette har afholdt hende fra andre indtægtsgivende aktiviteter i perioden, kan føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at klageren selv har oplyst, at filmprojektet ret hurtigt blev udskudt og derefter nedlagt, ligesom klageren i perioden dels havde et deltidsarbejde i et antikvariat, samtidig med at hun deltog i reklamecastings og mindre filmroller.
Aftalen med agenturet, er endvidere indgået med klageren personligt, og ikke med hendes virksomhed G1-virksomhed, hvorfor nævnet ikke finder det sandsynliggjort, at en eventuel indtægt ville tilgå virksomheden. Afslutningsvist skal nævnet bemærke, at overskud i et enkelt år ikke kan føre til at en virksomhed er at betragte som erhvervsmæssig drevet. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.
Klagerens repræsentant har anført at det bør vægte højt, at klageren er medlem af flere forskellige forbund/ foreninger, når der henses til TfS 1989, 656 LSR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på, at klageren i denne sag var medlem af en kunstnersammenslutning. Det er nævnets opfattelse, at det afgørende i førnævnte sag ikke alene har været medlemskabet, men en række af forskellige kriterier, herunder også at klagerens virksomhed havde udvist overskud i de senere år. Nævnet finder derfor ikke af klagerens medlemskab af en eller flere anerkendte sammenslutninger, kan ændre på nævnets samlede opfattelse af klagerens virksomhed.
Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af 12. juni 1991, offentliggjort i TfS 1991, 409 LSR, hvor boet efter en afdød kunstner blev anset for indkomstskattepligtig af fortjenesten af salg af malerier. Sagen handler således ikke om hvorvidt kunstneren var erhvervsmæssig eller ej, men om hvorvidt salg af kunstnerens egne kunstværker er skattepligtig indkomst jf. SL § 4a, uanset hvor langt der er gået fra udarbejdelsen af kunstværket til salget. Det er nævnets opfattelse af afgørelsen ikke kan sammenlignes med nærværende sag.
Repræsentanten har henvist til Østre Landsrets dom af 2. december 1991, offentliggjort i TfS 1991, 525, hvor en dykker/bjærgningsvirksomhed blev anset for drevet erhvervsmæssigt. Nævnet finder ikke at afgørelsen er sammenlignelig med nærværende sag, da der i afgørelsen blev lagt vægt på at der opnået overskud i virksomheden i efterfølgende år.
Repræsentanten har tillige henvist til Landsskatterettens afgørelse af 23. marts 2015, offentliggjort i TfS 2015, 395 LSR, hvor en billedkunstner blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed, og derfor kunne foretage fradrag for rejseudgifter efter standardsatserne i LL § 9A. Nævnet finder ligeledes at førnævnte sag ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet der bl.a. var lagt vægt på, at virksomheden havde udvist overskud i 5 ud af 6 år og havde haft en rimelig omsætning.
Repræsentanten har endvidere henvist til Landsskatterettens afgørelse af 22. august 2016, offentliggjort i TfS 2017, 418 LSR, hvor en kunstner blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som det tilsvarende var tilfældet i de føromtalte afgørelser, blev der også i denne afgørelse lagt vægt på at virksomheden i de efterfølgende år havde realiseret overskud. Nævnet anser derfor heller ikke denne sag for at kunne sammenlignes med nærværende sag, hvor der på intet tidspunkt er realiseret et overskud.
Afslutningsvist har repræsentanten henvist til LSRM 1978, 153 hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at anse en kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning for udelukkende hobbyvirksomhed, på trods af underskud. Det er nævnets opfattelse, at der er tale om en afgørelse af ældre dato. Afgørelsen er således truffet mere end 20 år før Højesterets dom i TfS 1999, 863, og Højesterets dom SKM2007.107.HR, hvori praksis for vurderingen af erhvervsmæssige/ ikke erhvervsmæssige virksomheder blev fastlagt. Afgørelsen er ligeledes truffet af en myndighed, som befinder sig under Højesteret i retskildehierarkiet, hvorfor nævnet ikke finder at afgørelsen har en retskildemæssig relevans i nærværende klagesag.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det er således også af betydning, at klageren er uddannet inden for sit virke, og at klageren har opnået en vis status igennem medlemskaber af anerkendte foreninger, men dette er ikke i sig selv afgørende for den samlede vurdering. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Idet hverken intensitetskravet eller rentabilitetskravet ses at være opfyldt i klagerens virksomhed, er det derfor nævnets samlede vurdering, at klageren ikke drev erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår.
Nævnet finder det endvidere betænkeligt alene at lægge vægt på klagerens forventede indtægter fra de anførte skuespillerjobs og øvrige arrangementer i 2021, idet der ikke hidtil er opnået indtægter i denne størrelsesorden. Nævnet skal hertil endvidere bemærke, at der ikke er taget stilling til hvorvidt de anførte jobs er at anse for udøvelse af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 67.181 kr. i indkomståret 2015, på 49.620 kr. i indkomståret 2016 og på 90.389 kr. i indkomståret 2017.
Det bemærkes at nævnet ikke har taget stilling til hvorvidt klagerens indtægter, indberettet som anden indkomst end virksomhedsindkomst og A-indkomst i de påklagede år, er kategoriseret korrekt.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Fradrag for rejseudgifter
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren er berettiget til fradrag for rejseudgifter, idet disse er afholdt i virksomhedsmæssig regi. Da nævnet ikke anser virksomheden for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende, har klageren således ikke ret til fradrag for underskud af virksomhed, herunder heller ikke udgifter til rejser i virksomhedsregi, i den personlige indkomst.
Der kan derfor ikke godkendes fradrag for rejseudgifter på 2.460 kr. for indkomståret 2015, 12.276 kr. for indkomståret 2016, og 26.800 kr. for 2017.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
…"
Af afgørelse af 16. marts 2022 fra Skatteankenævn Y11-by og Bornholm vedrørende skatteårene 2018 og 2019 fremgår blandet andet følgende:
Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).
Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.
Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.
Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).
Intensitetskravet indebærer efter retningslinjerne og skatteretlig praksis på området, at virksomheden har haft en omsætning af en vis størrelse. Der er således tale om et økonomisk kriterium. Det følger af Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, offentliggjort i SKM 2019.186.ØLR.
Ifølge klagerens regnskaber for perioden 2013 til 2019 har der alene været omsætning i virksomheden i 2014 og 2015, der samlet udgjorde 48.311 kr. Henset hertil finder nævnet ikke intensitetskravet for opfyldt, uanset den betragtelige arbejdsindsats klageren har ydet gennem årene.
I de påklagede år 2018-2019 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis -81.557 kr. og -57.770 kr. før driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Det bemærkes, at der ikke er investeret i aktiver hvorpå der skal ske afskrivning. Virksomheden har tillige selvangivet underskud i alle virksomhedens leveår 2013-2019. Nævnet finder derfor, at klagerens virksomhed ikke har været i stand til at opfylde rentabilitetskravet. Der er her lagt vægt på, at virksomheden ikke hverken før, eller i de påklagede år, har generet et overskud der har kunnet honorere den betragtelige arbejdsindsats klageren har lagt i virksomheden.
Det ændrer ikke på resultatet at klageren anser sit virke som skuespiller for at være en del af virksomheden, idet denne aktivitet gennem årene ligeledes ikke har indbragt indtægter i en størrelsesorden der står i et rimeligt forhold til de afholdte udgifter og den erlagte arbejdsindsats. Det bemærkes her, at klageren ikke har medtaget indtægter fra sine skuespillerjobs i virksomhedens resultat i de påklagede og foregående år, men at disse er indberettet som anden indkomst.
Nævnet finder ikke, at klagerens indkomst fra G7-virksomhed kan indgå i virksomhedens resultat i de påklagede år. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kontrakter, aftaler, fakturaer eller andet der kan begrunde denne påstand, ligesom G7-virksomhed har behandlet betalingerne som almindelig A-indkomst hvoraf der skal betales A-skat og AM-bidrag.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.
Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H.
Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.
Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven mv.
Klageren ses ikke at have tilvejebragt oplysninger der understøtter påstanden om, at klagerens indtægt fra antikvariatet skulle være andet end A-indkomst som indberettet af antikvariatet.
Repræsentanten har henvist til Byretten i Esbjergs dom af 12. august 2019, offentliggjort i SKM2019.438.BR, som efter hans opfattelse afspejler et skift mod en mere liberal holdning til sondringen mellem A-indkomst og virksomhedsindkomst. Det er nævnets opfattelse, at der er tale om en konkret sag, hvor der ud fra cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, om sondring mellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere er foretaget en afvejning af de forskellige forhold. Nævnet finder ikke, at dommen er et udtryk for brud med hidtidig praksis.
At en operasanger i Højesterets dom af 16. juni 1998, offentliggjort i TfS 1998, 485 HR blev anset for skattemæssigt berettiget til at drive koncertvirksomhed i selskabsform, ses ligeledes ikke at ændre herpå.
At klageren i 2018 fik tilbudt en rolle i en (red.nationalitet.nr.2.fjernet) film, der senere opgives på grund af filmselskabets konkurs, kan endvidere ikke ændre på, at virksomheden ikke er at anse for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2018-2019. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har udført det forventede arbejde, ligesom hverken klageren eller agenturet har forsøgt at inddrive et krav i konkursboet. Der kan således ikke lægges vægt på denne forventede indtjening. Nævnet finder ikke, at det forhold, at klageren har brugt meget tid på rollen frem til projektet blev nedlagt, og dette har afholdt hende fra andre indtægtsgivende aktiviteter i perioden, kan føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at klageren selv har oplyst, at filmprojektet ret hurtigt blev udskudt og derefter nedlagt, ligesom klageren i perioden dels havde et deltidsarbejde i et antikvariat, samtidig med at hun deltog i reklamecastings og mindre filmroller.
Aftalen med agenturet, er endvidere indgået med klageren personligt, og ikke med hendes virksomhed G1-virksomhed, hvorfor nævnet ikke finder det sandsynliggjort, at en eventuel indtægt ville tilgå virksomheden. Afslutningsvist skal nævnet bemærke, at overskud i et enkelt år ikke kan føre til at en virksomhed er at betragte som erhvervsmæssig drevet. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.
Klagerens repræsentant har henvist til TfS 1989, 656 LSR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på, at klageren i denne sag var medlem af en kunstnersammenslutning. Det er nævnets opfattelse, at det afgørende i førnævnte sag ikke alene har været medlemskabet, men en række af forskellige kriterier, herunder også at klagerens virksomhed havde udvist overskud i de senere år. Nævnet finder derfor ikke af klagerens medlemskab af en eller flere anerkendte sammenslutninger, kan ændre på nævnets samlede opfattelse af klagerens virksomhed.
Repræsentanten har endvidere henvist til Landsskatterettens kendelse af 12. juni 1991, offentliggjort i TfS 1991, 409 LSR, hvor boet efter en afdød kunstner blev anset for indkomstskattepligtig af fortjenesten af salg af malerier. Sagen handler således ikke om hvorvidt kunstneren var erhvervsmæssig eller ej, men om hvorvidt salg af kunstnerens egne kunstværker er skattepligtig indkomst jf. SL § 4a, uanset hvor langt der er gået fra udarbejdelsen af kunstværket til salget. Det er nævnets opfattelse af afgørelsen ikke kan sammenlignes med nærværende sag. Repræsentanten har tillige henvist til Østre Landsrets dom af 2. december 1991, offentliggjort i TfS 1991, 525 ØL hvor en dykker/bjærgningsvirksomhed blev anset for drevet erhvervsmæssigt. Nævnet finder ikke at afgørelsen er sammenlignelig med nærværende sag, da der i afgørelsen blev lagt vægt på at der opnået overskud i virksomheden i efterfølgende år.
Repræsentanten har også henvist til Landsskatterettens afgørelse af 22. august 2016, offentliggjort i TfS 2017, 418 LSR, hvor en kunstner blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som det tilsvarende var tilfældet i de føromtalte afgørelser, blev der også i denne afgørelse lagt vægt på at virksomheden i de efterfølgende år havde realiseret overskud. Nævnet anser derfor heller ikke denne sag for at kunne sammenlignes med nærværende sag, hvor der på intet tidspunkt er realiseret et overskud.
Afslutningsvist har repræsentanten henvist til SKM2004.244.LSR, hvor en virksomhed omfattende virksomhedsrådgivning kunne anses for etableret og drevet erhvervsmæssigt. Retten lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at omsætningen i virksomheden var steget fra 1999 til 2000, samt at klageren var ophørt med virksomheden ved udgangen af 2000 i erkendelse af, at driften af virksomheden ikke har opfyldt forventningerne samt i erkendelse af de generelle vanskelige vilkår for virksomheder inden for den pågældende branche i 1999 og 2000. Nævnet finder ikke sagen sammenlignelig med nærværende sag, idet klageren i de påklagede år ikke var i en opstartsfase, ligesom der ikke har været en omsætning i virksomheden i årene 2016-2019. At klageren lod sig afmelde fra CVR-registret på foranledning af Skattestyrelsen, var ikke som sagen foreligger oplyst, i en erkendelse af at virksomheden ikke havde opfyldt forventningerne.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det er således også af betydning, at klageren er uddannet inden for sit virke, og at klageren har opnået en vis status igennem medlemskaber af anerkendte foreninger, men dette er ikke i sig selv afgørende for den samlede vurdering. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Idet hverken intensitetskravet eller rentabilitetskravet ses at være opfyldt i klagerens virksomhed, er det derfor nævnets samlede vurdering, at klageren ikke drev erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår.
Nævnet finder det endvidere betænkeligt alene at lægge vægt på klagerens forventede indtægter fra de anførte skuespillerjobs og øvrige arrangementer i 2021, idet der ikke hidtil er opnået indtægter i denne størrelsesorden. Nævnet skal hertil endvidere bemærke, at der ikke er taget stilling til hvorvidt de anførte jobs er at anse for udøvelse af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 81.557 kr. i indkomståret 2018 og på 5.285 kr. i indkomståret 2019.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Øvrige fradrag i den personlige indkomst
I forbindelse med sagens oplysning, er det konstateret, at det fremgår af klagerens egne oplysninger, at hun har haft yderligere indtægter i indkomståret 2018 på henholdsvis 22.350 kr. fra Det Danske Institut i Y14-by og på 2.415 kr. fra Y17-by Film - Potekemin. Indtægterne er ikke indberettet til Skattestyrelsen i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har anført, at indtægterne efter deres opfattelse er B-indkomst/ honorarindkomst hvorfor klageren for indkomståret 2018 skal forhøjes med 24.765 kr., ligesom klageren er berettiget til et fradrag på 22.748 kr.
Da 1. instans ikke tidligere har behandlet punktet og truffet afgørelse herom, har nævnet ikke kompetence til at behandle punktet. Punktet hjemvises derfor til Skattestyrelsen til 1. instans behandling.
For indkomståret 2019, har klageren indberettet 39.775 kr. i øvrige fradrag i den personlige indkomst, ligesom klageren har modtaget 785 kr. fra G9-virksomhed, der er indberettet som B-indkomst hvoraf der skal betales AM-bidrag. For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt ligeledes ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR.
Der gælder i et vist omfang ensartede skatteregler for denne type honorarvirksomhed og ikke-erhvervsmæssige virksomheder. Bl.a. er det nettoindkomsten, som bliver beskattet som personlig indkomst efter PSL § 3, stk. 1x, jf. nettoindkomstprincippet i SL § 4. For honorarmodtagerne betyder det, at omkostningerne ved indkomsterhvervelsen kan reducere den personlige indkomst, og at dette kan ske uden bundgrænsen i LL § 9, stk. 1, der gælder for lønmodtagere. Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører honorarvederlaget.
Det er nævnets opfattelse, at der er tale om en passiv indtægt i form af betaling for udnyttelse af immaterielle rettigheder. Nævnet finder ikke, at det er dokumenteret, at klageren har haft udgifter i 2019 der knytter sig til den modtagne betaling, og da fradraget for udgifterne er kildeartsbegrænset, nægtes klageren derfor fradrag for 39.775 kr. Nævnet skærper således Skattestyrelsens afgørelse.
Officialprincippet
For så vidt angår repræsentantens påstand om Skattestyrelsens manglende overholdelse af officialprincippet, bemærker nævnet, at bevisbyrden for fradragets berettigelse påhviler den, der ønsker et fradrag, jf. SKM2004.162.HR. Skattestyrelsen har ved behandlingen af nærværende sag i 1. instans opfyldt officialprincippet ved at anmode klageren om at indsende oplysninger og materiale til støtte for berettigelsen af fradragene. Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen er to uafhængige myndigheder, og klageren kan derfor ikke forvente at materiale tilsendt Skatteankestyrelsen, automatisk er videresendt til Skattestyrelsen. Det skal her bemærkes at Skatteankestyrelsen ikke har været i besiddelse af klagerens regnskaber for 2018 og 2019, før de blev indhentet i forbindelse med nærværende klagesag.
Det er således nævnets opfattelse at Skattestyrelsen har opfyldt officialprincippet."
Forklaringer
A og IY har afgivet forklaring.
A har forklaret, at hun er 46 år, skuespiller, dramatiker og billedkunstner. Hun er vokset op i et kunstnerisk og kulturelt hjem. Hun gik på Y20-skole, hvor hun kunne mærke, at skuespillet trak i hende. Hun søgte ind på de bedste skuespilskoler i Y8-by, Y21-by og i Y2-by og blev i 2004 uddannet som skuespiller fra Y1-akademi i Y2-by.
Hun flyttede til Y22-by og vendte i 2006 retur til Danmark, hvor hun blev tilknyttet (red.teater.nr.4.fjernet) i Y23-by, som arbejder på verdensplan. Hun startede to teaterkompagnier op. Et i Danmark og et i Y24-by. Hun har blandt andet arbejdet på projekter med IV og skriver. Hun er videreuddannet i Burlesque, som stilart med elementer af show, musical og carbaret. Burlesque har rødder i varietéteatret.
I 2012 flyttede hun til Y8-by, fordi hun havde brug for ny inspiration. Hun flyttede tilbage til Danmark i 2013 og vidste, at nu skulle hun lave en virksomhed, hvor hun kunne bruge alle sine forskellige talenter. Forevist hendes forretningsplan, hvor der står, at hun vil skille sit skuespil fra sit øvrige arbejde, har hun forklaret, at hun hverken ville eller kunne skille skuespil fra sit andet arbejde. Hun forsøgte at bruge sit netværk. Det var imidlertid svært at komme hjem. Hun tjente penge ved siden af sin virksomhed ved at arbejde på deltid eller at modtage dagpenge. Hun udførte også konsulentopgaver.
Hun tegnede kontrakt med en international agent. Det var nødvendigt for at få internationalt arbejde. Hun ville gerne tilbage og arbejde i (red.nationalitet.nr.2.fjernet) og europæisk regi. Hun fik efter flere castings tilbudt en hovedrolle i filmen (red.titel.nr.23.fjernet). Der kom problemer med produktionen, og inden de gik i gang, faldt det fra hinanden. Hun var blevet lovet 75.000 (red.valuta.nr.1.fjernet). Det har hun ikke på skrift. Der var rod både med produktionen og agenten. Det havde ikke givet mening at underskrive som firma, da det var hende som skuespiller, der skulle engageres. Indtægten ville være gået til virksomheden, som er både hende og G1-virksomhed
Hun er medlemmer af en række foreninger og forbund i Danmark og Y12-land. Hun er blandt andet medlem af filmakademiet og (red.fagforbund.nr.1.fjernet). Sidstnævnte medlemskab forudsætter, at man har en anerkendt skuespilleruddannelse, eller at man har et vist antal produktioner bag sig.
Det er rigtigt, at hun i 2016 ikke havde en høj indkomst. Hendes mor døde i 2015 og blev begravet i 2016. Hun brugte måneder på at rydde op efter dette. Hendes brors kolonihavehus brændte ned. Det hjalp hun også med.
Hun lukkede G1-virksomhed efter en telefonsamtale og en korrespondance med en medarbejder i Skattestyrelsen, som kaldte hendes virksomhed en hobbyvirksomhed og oplyste, at hun skulle lukke firmaet nu. Hun følte sig tvunget til at lukke firmaet og turde ikke at gøre andet. Det er rigtigt, at hun i korrespondancen med Skattestyrelsen skrev, at grunden til, at hun ikke tidligere havde lukket virksomheden, var, at det var nødvendigt at have virksomheden for at kunne at søge midler hos fonde. Det var ikke det primære formål med virksomheden, men det var et af formålene. Hun prøvede at overbevise medarbejderen i Skattestyrelsen om, at det nærmest er umuligt at opnå indtægter fra fonde uden et CVR-nr.
Hun udarbejdede efterfølgende i 2019 et budget for at få overblik. Flere af de projekter, der er nævnt i budgettet, er fortsat aktuelle. Det gælder blandt andet (red.titel.nr.7.fjernet), som har været igennem gennemlæsning i Y13-land. Hun skal finde den rigtige, der vil antage det. Hun er også ved at omskrive manuskriptet til en historisk roman. Hun har en anden tv-serie, (red.titel.nr.11.fjernet), liggende i Y8-by. Det ligger hos en agent, Curtis Brown Agency, som hun regner med, at projektet bliver antaget hos. Hvis det bliver antaget, vil de lægge et honorar for det, og herefter vil det blive produceret. Et honorar på 350.000 kr. er lavt sat. Curtis Brown Agency er et af de største litterære agenturer i verden. Hun har ikke fået lovning på et honorar i den størrelsesorden, men det er et standardbeløb. Det fremgår ikke af de fremlagte dokumenter i sagen, at det er et standardbeløb. Budgettet er fra 2019, men angår også forhold i 2018, som kan give forventede indtægter. Hun ville kunne have tjent mange penge, hvis hun havde fået rollen i en reklame.
Hun har i 2023 haft et mindre overskud svarende til de foregående år. Det er rigtigt at hun har fået indtægter efterfølgende. Det har primært været fra skuespil. Der har også været indtægter fra fonde. Hun ved ikke, hvorfor indtægterne i virksomheden i 2017 og 2018 er angivet som 0. Hun drømte om, at det skulle blive til et ordentligt firma.
Hun har ikke regnskabsmæssig baggrund. Det er hende, der har udarbejdet årsregnskaberne. Hun har forestået selvangivelsen. Det har ikke været bevidst, at honorar fra skuespilleropgaver blev angivet som lønindkomst i stedet for som indtægter i virksomheden. Hun blev hyret som skuespiller via virksomheden.
IY har forklaret, at hun havde sit første engagement i 1978 og siden da har levet af at være skuespiller. Hun spiller teater, film og radio, underviser og arbejder med teambuilding. Det vigtigste er at have et netværk, da det skaber arbejde. Hun havde egen virksomhed, som producerede turnéer. Hun lukkede firmaet under Corona-epidemien. Hun har netop meldt sig arbejdsløs.
Hun kender A fra kunsthøjskolen i Y25-by. Hun underviste A i 1998. A har et særligt og stort talent og er en flittig og meget pligtopfyldende kunstner. De har arbejdet sammen efterfølgende i et projekt af IV og IW. Det blev spillet to gange, fordi det var en stor succes.
Hun kender til A’s øvrige arbejde og har læst det seneste manuskript, som er på engelsk. Det er professionelt engelsk. En af de dygtigste manuskriptlæsere i Y8-by er interesseret i det. Hun har selv erfaring med manuskripter gennem sit arbejde.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:
Anbringender:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og underskud herfra kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages i den skattepligtige indkomst.
Ved vurderingen af, om der i skattemæssig henseende foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, følger det af Den Juridiske Vejledning 20241 afsnit C.C.1.3.1, at der i praksis lægges vægt på følgende momenter:
Rentabilitet
Hvorvidt virksomhedens underskud er forbigående
Er der foretaget de nødvendige undersøgelser forud for virksomhedens start, herunder udsigt til lønsom drift herunder lagt budgetter mv.
Har virksomhedens den fornødne intensitet og seriøsitet
Har ejeren de nødvendige faglige forudsætninger
Virksomhedens omfang
Er driftsformen sædvanlig for virksomheder indenfor branchen
Lever virksomheden op til den erhvervsmæssige standard Vil virksomheden, trods hidtidige underskud, kunne sælges til tredjemand
Ligger der andre formål - mere private formål bag opstarten
Der er således tale om en samlet vurdering af ovenstående momenter.
Rentabilitet
Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, selvom virksomheden i en periode har givet underskud. Det afgørende er, at virksomheden på sigt kan forventes at være rentable og overskudsgivende.
Virksomheden har været underskudsgivende i en periode, men dette er ikke ensbetydende med, at rentabilitetskravet ikke er opfyldt. A er blevet tildelt legater, honorar samt royalties for sine jobs som skuespiller. Derudover fik A tildelt hovedrollen i filmen "(red.titel.nr.23.fjernet)" med udsigt til et større honorar.
Endvidere gøres det gældende, at virksomheden i indkomstårene 2020 til 2022 er rentabelt, og det er naturligt at en virksomhed i opstartsfasen må påregne et vist underskud. Virksomheden må derfor anses for drevet og tilrettelagt erhvervsmæssigt.
Rentabilitetskravet er ikke det eneste krav der skal være opfyldt før en virksomhed i skattemæssige henseender kan anses for at være drevet erhvervsmæssig.
Dette følger af SKM2008.641.BR, hvor en revisor havde udviklet og opfundet en lampe. Her fandt retten, at den traditionelle rentabilitetsbetragtning måtte tillægges mindre betydning, og at skatteyders udviklingsaktiviteter havde haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at der ikke var blevet opnået overskud i virksomheden.
Forbigående underskud
Det har hele tiden været A's hensigt, at hun skulle leve af sin virksomhed, hvorfor A har arbejdet henimod, at virksomheden på et tidspunkt skulle give et overskud.
Skuespilsbranchen har i en længere årrække siden Coronapandemien udbrud og frem til nu været ramt af en krise, hvor det som skuespiller har været yderst svært at få arbejde.
Dette er gået hårdest ud over de unge skuespillere, som er blevet særligt ramt.
I TfS 1998.501, fandt Landsretten, at Skatteyderen som drev et galleri, hvor virksomheden i en årrække havde underskud på den primære drift, var berettiget til fradrag for underskud i medfør af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet Landsretten lagde vægt på at etableringen af et galleri normalt tager flere år, og at salget af kunst var faldet i den pågældende periode på grund af ugunstige konjekturer.
Sædvanlig indenfor branchen samt virksomhedens omfang
En karriere indenfor skuespil anses at være nært beslægtet med en karriere som kunstner.
Ved kendelse af 7. september 1989 (TFS 1989.656 LSR) fandt Landsskatteretten, at en kunstmaler, som var uddannet på Kunstakademiet og som i de sidste 20 år havde drevet virksomhed som kunstmaler, var at betragte som erhvervsdrivende kunster selvom kunstneren først de seneste par år havde opnået overskud.
Dette underbygger, at Sagsøgers driftsform er sædvanlig for branchen, samt lever op til den erhvervsmæssige standard.
Ligeledes fremgik det af Landsskatterettens præmisser, at der blev lagt vægt på, at kunstmaleren havde modtaget legater fra Statens Kunstfonds samt optagelse i en anerkendt kunstersammenslutning, som tilfældet er for A.
Derudover fandt Landsskatteretten i SKM2017.353.LSR, at der var fradrag for en kunstners underskud i en årrække med udsigten til at der vil være overskud fremadrettet.
Der er således tale om en konkret vurdering fra virksomhed til virksomhed og ikke mindst fra branche til branche, hvorfor man ikke kan sammenligne forskellige brancher med hinanden, når der skal lægges vægt på selve omfanget og varigheden.
Intensitet og seriøsitet
Virksomheden er drevet med intensitet og seriøsitet. A har lagt alt sin energi i for at dygtiggøre sig.
Derudover har A flere relevante medlemskaber. A er "(red.fagforbund.nr.1.fjernet)", idet A i 2017 modtog et Guld-kort medlemskab af "Y1-akademi" (red.fagforbund.nr.1.fjernet)", hvilket fremgår af bilag 15.
Herudover er A medlem af (red.fagforbund.nr.2.fjernet), den europæiske casting web-site (red.platform.nr.1.fjernet), de amerikanske skuespilcastings sites (red.platform.nr.2.fjernet), (red.platform.nr.3.fjernet) og (red.platform.nr.4.fjernet).
Nødvendige undersøgelser forud for virksomhedens start
A har forud for virksomhedens start haft undersøgt udsigterne til rentabel drift, idet A udarbejdede en forretningsplan for virksomheden med indlagte budgetter mv, tilbage i foråret 2013, hvilket er dokumenteret i bilag 6.
Derudover har A efterfølgende den 20. oktober 2019 udarbejdet et budget for perioden 2018 til 2021, hvilket fremgår af bilag 14. Af SKM2004.244.LSR fremgår det, at Landsskatteretten blandt andet lagde vægt på, at klageren havde haft de faglige forudsætninger for at drive virksomheden samt lagde vægt på, at klageren forud for opstarten af virksomheden havde foretaget undersøgelser af markedet og udarbejdet budgetter for virksomhedens drift. Landsskatteretten godkendte således fradrag for virksomhedens afholdte udgifter.
Faglige forudsætninger
Det må lægges til grund, at A har de nødvendige særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden.
Ved dom af 2. december 1991 (TFS 1991.525) fandt Landsretten, at en dykkervirksomhed der blev drevet af en uddannet dykker samtidigt med at dykkeren arbejdede på fuld tid ved siden af sin dykkervirksomhed, ansås for at havde drevet erhvervsmæssig virksomhed. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden ikke var udsigtsløs med hensyn til at opnå et reelt overskud på længere sigt, samt at dykkeren var fagligt velkvalificeret.
A har gennem flere relevante uddannelser, uddannet sig til skuespiller med henblik på en dag at kunne leve af at være skuespiller. Alle Sagsøgers uddannelser og kurser indgår med dets aktiviteter, herunder skuespil, performance, manuskriptudvikling, forfatter-virksomhed og oplæsning mv. i den samlede virksomhed.
Ser man på de andre skuespillere, som er uddannet fra Y1-akademi med samme uddannelse som A, er flere af disse højt profileret skuespillere med anerkendte priser.
Sagsøgers virksomhed anses således for at være en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene for 2015-2019 skal være i overensstemmelse med det selvangivne.
Herudover gøres det gældende, at Sagsøgers virksomhed under ét omfatter kunstnerisk virker, hvorfor alle de af A udøvede kunstformer - herunder skuespil, opførelse af teaterstykker og manuskriptforfatter m.v. - naturligvis er en integreret del af virksomhed og dermed skal medregnes som erhvervsmæssig virksomhed."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:
2. Anbringender
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A's virksomhed, G1-virksomhed med CVR-nr. ...11, ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Skatteankenævn København og Bornholm har derfor med rette nægtet A fradrag for virksomhedens underskud i indkomstårene 2015-2019.
2.1 Det retlige grundlag
Driftsomkostninger er efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsberettigede. Underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan imidlertid ikke fradrages, da det reelt er udtryk for privatforbrug, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 2.
A er derfor kun berettiget til at fradrage virksomhedens underskud i sin øvrige skattepligtige indkomst, hvis virksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.
Det er A, der har bevisbyrden for, at aktiviteterne i hendes virksomhed udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2015-2019, jf. f.eks. U 2007.1905 H.
Ved vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, lægges afgørende vægt på, om virksomheden i de relevante indkomstår havde et vist omfang (intensitetskriteriet), jf. f.eks. U 2005.343 H, og om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet), jf. f.eks. U 2005.3071 H og U 2013.2956 H.
Ved vurderingen af, om en kunstnervirksomhed er erhvervsmæssig, lægges der i praksis på samme vis afgørende vægt på intensitets- og rentabilitetskriteriet er opfyldt, jf. f.eks. U 2013.1767 H og U 2013.2956 H.
A har ikke løftet bevisbyrden for, at hendes virksomhed er erhvervsmæssig, herunder at intensitets- og rentabilitetskriteriet er opfyldt.
2.2 Virksomheden har næsten ikke haft indtægter
Ved vurderingen af intensitetskriteriet lægges der i praksis afgørende vægt på, om omsætningen har en vis minimumsomsætning, jf. f.eks. U 1996.229/2H og U 2005.343 H.
A har i processkrift 1, s. 2, 1. afsnit, bekræftet, at virksomheden i indkomstårene 2016-2019 havde et resultat svarende til det selvangivne. Det har ikke været omtvistet, at virksomhedens resultat i indkomståret 2013-2015 har svaret til det selvangivne. A's indtægter fra sit skuespillerhverv kan derfor ikke indgå i virksomhedens resultat og er derfor uden betydning for, om virksomheden har haft den fornødne intensitet (og om den er erhvervsmæssig), jf. ellers det anførte i stævningen s. 4, sidste afsnit.
På denne baggrund kan Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens indtægter i indkomstårene 2013-2019 - der er udarbejdet på baggrund af de selvangivne underskud - lægges til grund i sagen (bilag 2, s. 7, 1. afsnit):
Indkomstår 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019*
Indtægter (kr.) 0 31.360 16.951 0 0 0 0*
*Vedrører perioden frem til den 4. februar 2019, hvor virksomheden afmeldes.
A's virksomhed har hermed alene haft en beskeden omsætning i indkomstårene 2014 og 2015.
I de øvrige indkomstår har virksomheden slet ikke haft nogen omsætning.
Samlet set har virksomheden alene haft en omsætning på 48.311 kr. i indkomstårene 2014-2019. Dette svarer til en gennemsnitsomsætning på ca. 8.050 kr. pr. år.
Virksomheden har allerede af denne grund ikke haft den fornødne intensitet.
Hertil kommer, at størstedelen af virksomhedens ellers beskedne omsætning i 2014 og 2015 alene stammer fra teaterstykket "(red.titel.nr.1.fjernet)". Det fremgår bl.a. af opgørelsen af virksomhedens indtægter, at der i 2015 er sket billetsalg på 8.737 kr., og at virksomheden i 2014 har modtaget et honorar på 20.000 kr. fra G8-virksomhed (bilag 2, s. 7-8). Honoraret udgjorde økonomisk støtte til teaterstykket (bilag 2, s. 3, sidste afsnit).
Virksomheden har med andre ord stort set ikke haft andre indtægtskilder end fra ét enkelt teaterstykke, der tilsyneladende kun blev opført i 2015.
A har gjort gældende, at A var stillet i udsigt at modtage en indtægt på 75.000 $ + royalties fra et skuespillerhverv i filmen "(red.titel.nr.23.fjernet)" (stævningen s. 3, 1, afsnit, og s. 4, sidste afsnit). A's skuespillerhverv er adskilt fra aktiviteterne i A's virksomhed, og allerede derfor er de "potentielle" indtægter herfra uden betydning for A's virksomhedsomsætning.
At skuespillerhvervet ikke indgår i virksomheden, fremgår af A's forretningsplan for virksomheden (bilag 12). Det fremgår heraf, at formålet med virksomheden har været at adskille A's skuespillerhverv fra hendes øvrige kunstneriske aktiviteter (bilag 12, s. 3, 6. afsnit), og af at virksomheden ifølge forretningsplanen har til hensigt at præstere aktiviteter som Burlesque shows, fotografi, teater, bøger m.v., men ingen skuespilaktiviteter (bilag 12, s. 4, 4. afsnit).
Adskillelsen af skuespillerhvervet tydeliggøres yderligere af, at A ikke har indtægtsført indtægter fra skuespillerhvervet i sin virksomhed. F.eks. er A's indtægter fra G9-virksomhed, G11-virksomhed og G12-virksomhed indtægtsført som personlig indkomst (bilag 2, s. 8).
A har i øvrigt heller ikke dokumenteret de indtægter, som A forventede at oppebære fra filmen "(red.titel.nr.23.fjernet)". A har alene fremlagt en fortrolighedserklæring, der er underskrevet af G13-virksomhed’s CEO, IS, og ikke af virksomheden. Af erklæringen fremgår heller ikke noget om det beløb, A forventede at tjene (bilag 17, s. 1).
A har endvidere gjort gældende, at A's virksomhed i indkomstårene 2019-2022 har været rentabel, og at underskuddet hermed har været af forbigående karakter (replikken, s. 2, 7. afsnit), jf. nærmere om rentabiliteten nedenfor i afsnit 2.3. A har i den forbindelse fremlagt en række "indkomstopgørelser" for 2019-2022 (bilag 24, 25, 27 og 29), hvoraf der fremgår en række indtægter.
A's virksomhed ophørte imidlertid den 4. februar 2019, og allerede derfor er eventuelle indtægter fra perioden efter den 4. februar 2019 uden betydning for, om A's virksomhed opfylder intensitetskravet.
A har herudover ikke dokumenteret, at de nævnte indtægter vedrører A's (ophørte) "virksomhed". Det fremgår af de fakturaer, der relaterer sig til indtægterne for 2020-2021 (bilag 32-35), at fakturaerne er udstedt af A personligt og således ikke A's "virksomhed". Herudover angår fakturaerne skuespillerarbejde, som jo netop aldrig har været en del af A's virksomhed. For indtægterne i 2022 fremgår det ligeledes af fakturaerne (bilag 3642), at disse er udstedt til A personligt.
2.3 Virksomheden har ikke været rentabel
Selv hvis intensitetskriteriet er opfyldt, anses en virksomhed fortsat ikke for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, hvis virksomheden ikke opfylder rentabilitetskriteriet, jf. f.eks. SKM2013.745.ØLR.
Afgørende for vurderingen af en virksomheds erhvervsmæssighed er således, at virksomheden har været rentabel.
For at en virksomhed kan anses for rentabel, stilles der almindeligvis ikke alene krav om overskud, men også, at virksomhedsejeren kan få en rimelig driftsherreløn ud af virksomheden, jf. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.C.1.3.1.
A har ikke godtgjort, at A's virksomhed har været rentabel, herunder at virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital, jf. f.eks. U 2005.3071 H og U 2013.2956 H.
Højesteret har i U 2013.2956 H udtalt, at selvom kunstnervirksomheder vurderes på samme måde som andre virksomheder, må der ved kunstnervirksomheder tages i betragtning, at indtægterne kan være stærkt svingende fra år til år.
I denne sag er sådanne betragtninger dog uden betydning, idet virksomheden jo næsten ingen indtægter har haft og desuden har været underskudsgivende i samtlige år.
Som nævnt i afsnit 2.2, har A i processkrift 1, s. 2, 1. afsnit, bekræftet, at virksomheden i indkomstårene 2016-2019 havde et resultat svarende til det, der var selvangivet. Og der har som nævnt ovenfor ikke været tvivl om, at virksomhedens resultater i 2014 og 2015 også svarede til det selvangivne.
Virksomhedens resultater for indkomstårene 2013-2019 kan derfor opgøres således (bilag 2, s. 6, 6. afsnit):
Indkomstår 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019*
Indtægter (kr.)-38.093 -25.002 -67.181 -49.620 -90.389 -81.557 -5.285*
*Vedrører perioden frem til den 4. februar 2019, hvor virksomheden afmeldes.
Virksomheden har altså haft femcifrede underskud i næsten samtlige indkomstår, indtil virksomheden lukkede. Det eneste år, hvor virksomhedens underskud har været "lavt", er 2019, hvor virksomheden jo lukkede allerede den 4. februar 2019.
A's virksomhed har således ikke på noget tidspunkt oppebåret et overskud og dermed heller ikke givet A mulighed for at leve af virksomhedens aktiviteter. Dette er selvsagt ikke overraskende, henset til at virksomheden som nævnt i afsnit 2.2 alene har haft indtægter i to af årene.
Virksomheden har med andre ord end ikke været tæt på at give A en rimelig driftsherreløn, og virksomheden opfylder allerede derfor ikke kravet om rentabilitet.
At virksomheden ikke har været rentabel bestyrkes af, at A har haft en række yderligere indkomstkilder. Dette ville ikke have været nødvendigt, hvis A's virksomhed var rentabel. A har f.eks. modtaget indkomst fra sin A-kasse i årene 2015 og 2016-2019 på i alt 313.268 kr. og lønindkomst fra Vangsgård Antikvariat i årene 2016-2019 på i alt 481.679 kr. (bilag 2, s. 7-8).
Det har ikke nogen betydning for vurderingen af virksomhedens rentabilitet, at A angiveligt havde udsigter til et større honorar for en rolle i filmen "(red.titel.nr.23.fjernet)". Det er heller ikke dokumenteret, at der var udsigt til sådan et honorar. Der henvises til afsnit 2.2 for nærmere herom.
A har heller ikke påvist, at virksomheden havde udsigt til at give overskud på sigt. Som nævnt i afsnit 2.2, ophørte virksomheden den 4. februar 2019 (bilag A), hvorfor virksomheden reelt aldrig kan blive overskudsgivende. Allerede derfor er A's indkomstopgørelser for 2019-2022 uden betydning.
Hertil kommer, at A's angivne indtægter for 2019-2022 ikke dokumenterbart vedrører virksomheden, jf. nærmere herom afsnit 2.2. A's indkomstopgørelser (bilag 24, 25, 27 og 29) er desuden udarbejdet af A selv, og er ikke blevet revideret af en godkendt revisor. Indkomstopgørelserne kan derfor på ingen måde lægges til grund som værende udtryk for "virksomhedens" resultater i 2019- 2022.
Det bemærkes endelig, at selv hvis det lægges til grund, at resultaterne i 2019-2022 - som det fremgår af bilag 24, 25, 27 og 29 - skal henføres til "virksomheden" og spille en rolle for vurderingen af, om A's virksomhed pga. senere indkomstår er erhvervsmæssig, viser resultaterne ikke, at "virksomheden" er blevet rentabel. A's "overskud" er beskedne, og der er stadig ikke udsigt til at kunne leve af "virksomheden":
Indkomstår 2019 2020 2021 2022
Resultat -42.760 8.367 10.863 17.792
At "overskuddene" ikke er rentable, viser sig også ved, at A har måttet supplere med betydelige indkomster fra andre kilder. Det fremgår af A's årsopgørelser for 2020-2022, at A i hvert enkelt indkomstår har modtaget over 200.000 kr. i indtægter i form af lønindkomst, honorarer og dagpenge (bilag 26, s. 1, bilag 28, s. 1 og bilag B, s. 2).
I forbindelse med rentabilitetsvurderingen kan det tillægges betydning, at der ved etableringen er udarbejdet en realistisk plan for virksomhedens fremtidige resultater, jf. f.eks. U 1996.288 H.
A's budgetter har dog på ingen måde været realistiske.
A har i stævningen gjort gældende, at A har undersøgt udsigterne til rentabel drift og udarbejdet en forretningsplan i foråret 2013 (bilag 12). A har endvidere udarbejdet et budget for indkomstårene 2018-2021 (bilag 14).
Det fremgår af forretningsplanen (bilag 12, side 7, 6. afsnit), at virksomheden efter henholdsvis et år og tre år, dvs. 2014 og 2016, forventede en omsætning på henholdsvis 75.000 kr. og 320.000 kr. Virksomheden forventede et overskud på 0 kr. i 2014 og 245.000 kr. i 2016 (bilag 12, side 7, 7. afsnit).
Som det fremgår ovenfor, har virksomheden ikke været tæt på disse indtægter og resultater.
Det fremgår af budgettet (bilag 14, side 1-3, 1. afsnit), at virksomheden i 2018 forventede at oppebære en indtægt svarende til ca. over 2,5 mio. kr. + royalties og en ca. tilsvarende indtægt i 2019-2021.
Budgettet (bilag 14) er efter A's oplysninger udarbejdet den 20. oktober 2019 (replik, s. 2, 2. afsnit), og allerede derfor er budgettet ikke et "budget" for 2018 (og det meste af 2019), da et budget i sagens natur udarbejdes fremadrettet og ikke bagudrettet. Allerede af denne grund er det uden betydning for afgørelsen af nærværende sag. Budgettet er endvidere uden betydning for 2020-2022, da virksomheden som bekendt er ophørt.
Under alle omstændigheder kan det dog konstateres, at A's indtægter - der efter egne oplysninger ikke har udgjort mere end 50.000 kr. i årene 2020-2022 - slet ikke har været tæt på den budgetterede omsætning. Det samme er tilfældet for 2018, hvor virksomheden jo slet ikke havde nogen indtægter.
Budgettet fremstår derfor som værende særdeles urealistisk.
Skatteministeriet skal derfor frifindes."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund, at A er en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt skuespiller, dramatiker og billedkunstner, der på dette grundlag blandt andet har haft en række hoved- og biroller og er blevet optaget som guldkortmedlem i (red.fagforbund.nr.1.fjernet) ved Y1-akademi.
Sagen angår den skattemæssige behandling af underskud i hendes kunstneriske virksomhed i årene 2015 til 2019.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
For at en virksomhed i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssig, skal den efter fast praksis have et vist omfang (intensitet) og være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet). Disse kriterier finder også anvendelse på spørgsmålet om, hvorvidt en kunstnerisk virksomhed må anses for erhvervsmæssig, idet der dog på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende ved kunstnerisk virksomhed, oftere end ellers kan opstå tvivl om, hvorvidt der ved virksomheden opnås eller er udsigt til at opnå et rimeligt vederlag for arbejdsindsatsen i virksomheden.
Det lægges til grund, at A har haft forskellige ansættelser ved siden af, at hun var skuespiller, dramatiker og billedkunstner. Det lægges desuden til grund, at hun ved siden af virksomheden har haft indtægter i form af honorarer og legater, som vedrører hendes virke som både skuespiller, dramatiker og billedkunstner.
Retten lægger vægt på oplysningerne om indtægter og udgifter i den kunstneriske virksomhed og lægger herunder til grund, at hendes kunstneriske virksomhed i skatteårene 2015 til 2019 ikke havde et overskud. Dertil kommer, at virksomheden i de pågældende skatteår alene havde indtægter i 2015, som udgjorde 16.951 kr. I de forudgående skatteår, 2013 og 2014, havde virksomheden heller ikke overskud. I 2014 var der i virksomheden indtægter på 31.360 kr.
Retten lægger til grund, at A havde fået hovedrollen i filmen (red.titel.nr.23.fjernet), men at projektet dog ikke blev til noget. Efter forklaringerne fra A og IY lægges det desuden til grund, at A har projektet (red.titel.nr.11.fjernet) liggende hos en agent i Y12-land, og at hun regner med, at agenten vil tage projektet, hvilket A forventer vil kunne udløse et honorar på 350.000 kr. Endvidere lægger retten til grund, at A søger den rigtige agent til projektet (red.titel.nr.7.fjernet). Endelig har A selvangivet et overskud fra virksomhed på 8.367 kr. i 2020, på 10.863 kr. i 2021 og på 10.863 kr. i 2022. Retten finder, at A ikke herved med tilstrækkelig sikkerhed har godtgjort, at der var udsigt til, at driften af virksomheden ville blive rentabel.
Retten finder herefter, at virksomheden ikke opfylder rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke kan anses for at være blevet drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til A’s arbejdsindsats.
Det forhold, at blandt andet skuespilbranchen har været økonomisk ramt i flere år, og at hun lukkede sin virksomhed efter en telefonsamtale og korrespondance med en medarbejder i Skattestyrelsen, kan ikke føre til et andet resultat.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.