Sag BS-18464/2022-ARH

Parter 

A

(v/advokat Ann Rask Vang v/ advokatfuldmægtig Rasmus Bejder Jensen)

mod

Skatteministeriet  

(v/advokat Anne Larsson v/ advokatfuldmægtig Mikkel Møller Drud)

Denne afgørelse er truffet af dommer Rasmus Krogh Pedersen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. maj 2022.  

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af. 10. februar 2022 om skønsmæssigt at ansætte A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2014.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der skal ske nedsættelse af hans skattepligtige indkomst for 2012 med 32.503 kr., for 2013 med 301.033 kr. og for 2014 med 777.443 kr.

Han har nedlagt en subsidiær påstand om, at den beløbsmæssige opgørelse af hans skattepligtige indkomst for 2012-2014 hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Oplysningerne i sagen

SKAT traf den 29. februar 2016 afgørelse om bl.a. at ændre A’s skattemæssige indkomst for indkomstårene 2012-2014. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"Det fremgår af kontoudtog fra F1-bank konto … at der er følgende indsætninger:

I 2012, 870.499 kr., bilag 1  

I 2013, 3.278.637 kr., bilag 2

I 2014, 3.105.739 kr., jf. bilag 3

Som det fremgår af bilag 1-3 er der en del af indsætningen, hvor teksten "faktura", "f" eller "fak" indgår, efterfulgt af et nummer.

Bruttoavancen i en tømrervirksomhed udgør ifølge Danmarks Statistik 40,6% i 2007, som er det senest oplyste tal inden for denne specifikke branche. Bruttoavancen inden for Bygge og anlæg er stort set uændret fra 2007 til 2013, hvor den er steget fra 42,7 til 43,8.

Ud fra de foreliggende kontoudtog fremgår det, at der er en del hævninger som ud fra teksten vurderes at været erhvervsmæssige udgifter.

Vi har opgjort følgende:

                                                                       2012              2013              2014

           G1-virksomhed                                116.560         290.346         585.082

          G2-virksomhed                                 26.595           15.390           24.184

            G3-virksomhed                               18.549           8.938             18.898

             G4-virksomhed                                                                           350.232

Vi har ikke modtaget regnskabsmateriale, og har dermed ikke modtaget dokumentation for eventuelle erhvervsmæssige udgifter.

…

Indtægterne som selvstændig erhvervsdrivende opgøres ud fra bankkontoudtog fra din konto i F1-bank …. Der er lavet en oversigt over de indsætninger, der ser ud til at komme fra din virksomhed i 2012, 2013 og 2014. Vi forudsætter at alle indsætningerne vedrører din virksomhed ud fra teksten på kontoudtog.  

Udgifterne opgøres skønsmæssigt. Vi har valgt at godkende udgifternes størrelse, således at der er en bruttoavance på 40,6. Udgifterne dækker vareforbrug, kørsel, administration, salgsomkostninger mv. Skønnet er opgjort ud fra en branchesammenligning. Udgifter til G1-virksomhed, G2-virksomhed m.v., jf. sagens faktiske forhold, ligger langt under det opgjorte vareforbrug opgjort ud fra bruttoavancen.

Virksomhedens resultat for 2012 kan opgøres således:

                                                                           Inkl. moms Moms, 20% Excl. moms

                     Omstætning, jf. bilag 1             870.449         174.089         696.360

Vareforbrug, eksterne

                     udgifter mv.                              -517.047        103.409         -413.638

                     Bruttoresultat 40,6%                 353.402                               282.722

Virksomhedens resultat for 2013 kan opgøres således:

                                                                          Inkl. moms Moms, 20% Excl. moms

Omstætning, jf. bilag 2 3.278.367 655.727 2.622.910 Vareforbrug, eksterne

                     udgifter mv.                              -1.947.510     389.502         -1.558.008

                     Bruttoresultat 40,6%                 1.331.127                            1.064.902

Virksomhedens resultat for 2014 kan opgøres således:

                                                                           Inkl. moms Moms, 20% Excl. moms

Omstætning, jf. bilag 3 3.105.739 621.148 2.484.591 Vareforbrug, eksterne

                     udgifter mv.                              -1.844.809     368.962         -1.475.847

                     Bruttoresultat 40,6%                 1.260.930                            1.008.744

Indkomsten forhøjes med 282.722 kr. i 2012, 1.064.902 kr. i 2013 og 1.008.744 kr. i 2014, jf. statskattelovens §§ 4 og 6."

A påklagede SKAT’s afgørelse til Landsskatteretten, som den 10. februar 2022 traf afgørelse i klagesagen. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:  

"Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31-10-2013).  

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

SKAT har opgjort indsætningerne på klagerens bankkonto til henholdsvis 870.449 kr., 3.278.637 kr. og 3.105.739 kr. i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten finder det derfor berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Endvidere bemærker retten, at det af SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelser fremgår, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 udgjorde henholdsvis -106.400 kr., -254.999 kr. og 67.404 kr. Da klagerens selvangivne privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren kan have haft et rimeligt privatforbrug, er det også af denne grund berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt. Der henvises til SKM2002.70.HR.

Landsskatteretten finder, at klageren har drevet uregistreret selvstændig virksomhed. Retten har herved lagt vægt på, at bankindsætningerne har en hyppighed og en størrelse, der indikerer betaling for ydelser fra klagerens virksomhed samt den omstændighed, at der for langt de fleste indbetalinger er henvist til konkrete fakturanumre. Der er desuden spring i fakturanummerrækkefølgen, hvilket antyder, at der mangler at blive indtægtsført en række fakturaer. Eksempelvis er der et spring i indkomståret 2012 fra fakturanr. (red.fjernet.fakturanr) til (red.fjernet.fakturanr1) og igen til nr. (red.fjernet.fakturanr2) og herefter til (red.fjernet.fakturanr3). Det samme gør sig gældende for indkomstårene 2013 og 2014.

Yderligere har retten lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2012 forgæves har forsøgt at registrere en personligt drevet virksomhed. Ud fra dette anses det for berettiget, at indsætningerne er anset for at være omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene

2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 282.722 kr., 1.064.902 kr. og

1.008.744 kr. på baggrund af en sammentælling af indsætningerne på klagerens konto og en skønsmæssigt opgjort bruttoavance på 40,6 pct.

Retten finder, at den anvendte bruttoavance på 40,6 pct. for de tre indkomstår er passende henset til, at oplysningerne viser, at den gennemsnitlige bruttoavance for bygge- og anlægsbranchen udgør mellem 42,7 pct. og 43,8 pct. i årene 2007 til 2013. Der er således tale om et forsigtigt skøn.

Retten bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for afholdte driftsudgifter. Udgangspunktet er, at der skal fremlægges dokumentation for de udgifter, der er afholdt samt deres tilknytning til indkomsterhvervelsen, før der kan indrømmes skattemæssigt fradrag for driftsudgifter i virksomheden.

Det anses imidlertid for godtgjort, at der må have været afholdt visse udgifter i virksomheden i forbindelse med arbejdets udførelse, der kan anses for at udgøre driftsudgifter og som ikke er medtaget ved opgørelsen af bruttoavancen. Retten finder således, at der kan godkendes skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter med 30.000 kr. i hvert af indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

…

På baggrund af ovenstående nedsættes SKAT’s ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr. pr. år til henholdsvis 252.722 kr. i indkomståret 2012, 1.034.902 kr. i indkomståret 2013 og 978.774 kr. i indkomståret 2014."

Der er fremlagt kontoudtog for A’s bankkonto for perioden 2012-2014.  

Der er endvidere fremlagt i alt 10 fakturaer udstedt til G5-virksomhed i 2014. Det samlede betalingsbeløb i henhold til fakturaerne udgør mere end 300.000 kr. inkl. moms.  

Der er endelig fremlagt skatteregnskaber og kontokort for G5-virksomhed v/A for indkomstårene 2012-2014. Materialet er udarbejdet af revisor og skattekonsulent NS, R1-revision, og underskrevet den 3. maj 2023.  

I skatteregnskabet for 2012 er omsætningen angivet til 582.911 kr., mens vareforbruget er angivet til 192.290 kr., hvoraf kategorien "fremmed arbejde" udgør 7.696 kr. Der er endvidere medtaget administrationsomkostninger for 75.430 kr., salgsomkostninger for 3.631 kr. og udgifter til autodrift for 91.337 kr. Det samlede årsresultat efter fradrag af renteudgifter er herefter opgjort til 220.219 kr.  

I skatteregnskabet for 2013 er omsætningen angivet til 2.609.599 kr., mens vareforbruget er angivet til 1.580.749 kr., hvoraf kategorien "fremmed arbejde" udgør 714.001,64 kr. Der er endvidere medtaget administrationsomkostninger for 111.259 kr., salgsomkostninger for 9.363 kr. og udgifter til autodrift for 174.323 kr. Det samlede årsresultat efter fradrag af renteudgifter er herefter opgjort til 733.869 kr.  

I skatteregnskabet for 2014 er omsætningen angivet til 2.433.291 kr., mens vareforbruget er angivet til 2.007.873 kr., hvoraf kategorien "fremmed arbejde" udgør 1.013.030,66 kr. Der er endvidere medtaget administrationsomkostninger for 52.752 kr., salgsomkostninger for 24.838 kr. og udgifter til autodrift for 146.489 kr. Det samlede årsresultat efter fradrag af renteudgifter er herefter opgjort til 201.331 kr.  

Forklaringer

A har forklaret, at han blev udlært som tømrer i (red.fjernet.år) og har arbejdet i faget lige siden. Hovedparten af tiden har han drevet selvstændig tømrervirksomhed. Han driver i dag en tømrervirksomhed med (red.fjernet.antal) ansatte.  

I 2012-2014 havde han en revisor, som stod for virksomhedens bogføring. Det foregik fysisk hos tømrervirksomheden. Han har altid haft nogen til at hjælpe med bogføringen.  

I 2015/2016 skiftede han revisionsfirma til R2-revision, og han afleverede i den forbindelse al sin bogføring til dette selskab. R2-revision gik imidlertid konkurs, og han fik ikke bogføringsmaterialet retur. I omkring 2020 kontaktede han Kammeradvokaten, som var kurator i R2-revisions konkursbo, om at få bogføringsmaterialet retur. Kammeradvokaten meddelte ham, at bogføringen var blevet makuleret, da konkursboet var afsluttet. Han forsøgte at fremskaffe bogføringen til brug for denne sag.   

I 2012-2014 havde han ikke nogen ansatte i virksomheden. I stedet lejede han arbejdskraft, f.eks. tømrere, malere og murere. Han var totalentreprenør på flere projekter og afholdt selv udgifterne til de lejede håndværkere.  

Foreholdt oversigten over "fremmed arbejde" i det kontokort, som NS har udarbejdet til brug for sagen, ekstrakten side 225, har han forklaret, at "NM" lejede arbejdskraft ud. "NA" er en selvstændig tømrer, som man kunne leje. Han husker ikke, hvad "G6-virksomhed", G7-virksomhed" eller "(red.fjernet.tekst)" vedrører.    

Når han udstedte fakturaer i selskabet i 2012-2014, var den typiske betalingsfrist løbende måned plus 15 dage. Nogle kunder kunne dog få længere betalingsfrister.  

Det var en hård tid i virksomheden i 2012-2014. Der var ikke overskud i virksomheden i den størrelsesorden, som skattemyndighederne har opgjort. Sidste år havde han et positivt årsresultat på 50.000-55.000 kr. i virksomheden.  

Pengene fra virksomheden gik ind på hans private bankkonto. Han prøvede i samarbejde med sin revisor at få en erhvervskonto, men det ville bankerne ikke være med til. Han havde derfor ikke andet valg end at lade pengene gå ind på sin private konto.  

I 2012-2014 boede han i et hus. Huset var fra 2005, så han lavede ikke vedligehold på huset i 2012-2014.  

NS har forklaret, at han blev uddannet skatterevisor i 2005. Han har arbejdet med skatteret siden (red.fjernet.år1).  

Han blev involveret i sagen, fordi A bad om assistance til at rekonstruere nogle regnskaber. De kendte ikke hinanden i forvejen.  

Han har udarbejdet de skatteregnskaber, som er blevet fremlagt i sagen. Han indsamlede først materiale fra virksomheden. Derefter gennemgik han materialet og stillede spørgsmål til A omkring posteringer, som han ikke forstod. Hans arbejde baserede sig alene på kontoudtog fra A’s bankkonto. Det var samme kontoudtog, som skattemyndighederne baserede deres afgørelser på. Når der i regnskaberne er henvist til bilagsnumre, henvises der alene til transaktioner fra kontoudtogene. Han havde således ikke fakturaer eller andre underliggende bilag til rådighed.  

Han har skimmet skattemyndighedernes afgørelser igennem. Hans skatteregnskaber adskiller sig fra skattemyndighedernes afgørelser derved, at han ikke har foretaget et skøn. Han har alene forholdt sig til transaktionerne på bankkontoen. Han mener, at hans skatteregnskaber giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi.  

Han opfatter skattemyndighedernes vejledende opgørelse over A’s privatforbrug, ekstrakten side 361, mere som en formueopgørelse. Skattemyndighederne har således ikke taget højde for A’s indtægtsforhold. Han har beregnet A’s vejledende privatforbrug til 255.000 kr. i 2012, 498.000 kr. i 2013 og 307.000 kr. i 2014. Hans beregninger skal dog tages med det forbehold, at han ikke kender til A’s ægtefælles forhold.  

Han har medtaget kontante hævninger fra bankkontoen som private udgifter. De er derfor ikke medtaget som fradragsberettigede udgifter i skatteregnskaberne.  

Han har undladt at medtage (red.fjernet.antal) indsætninger på bankkontoen i januar 2012 i omsætningen for 2012. Det gjorde han efter drøftelser med A og på baggrund af vidnets generelle kendskab til betalingsfrister inden for håndværksbranchen. Han vurderede således, at indsætningerne, der samlet udgjorde mere end 80.000 kr., skulle henføres til indtægtsåret 2011.  

De transaktioner, som han henførte under "fremmed arbejde" i skatteregnskaberne, drøftede han forinden med A.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at Sagsøger har dokumenteret, at virksomhedens resultat er væsentligt lavere end Landsskatterettens skøn, og at Landsskatterettens skønsmæssige opgørelse derfor beror på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at Sagsøgers indkomst ikke kan nedsættes til de i den principale påstand anførte, skal den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

…

Det følger af skattekontrollovens § 74, stk. 1 (tidl. § 5, stk. 3), at en skatteansættelse kan foretages skønsmæssigt, hvis skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.  

Det følger dog af fast retspraksis, at den skønsmæssige ansættelse kan tilsidesættes, hvis det er udøvet på et urigtigt grundlag eller i øvrigt forekommer åbenbart urimelig.

Sagsøger bestrider ikke, at det daværende SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse. Det bestrides heller ikke, at den af SKAT opgjorte omsætning tilnærmelsesvis er ens med den af revisor opgjorte omsætning, idet omsætningen er skønnet ud fra kontoindsætningerne.

Sagsøgers revisor har dog i Sagsøgers opgørelse fjernet de indsætninger, som ikke relaterede sig til virksomhedens drift og derfor ikke kunne kategoriseres som omsætning.

…

Sagsøgers revisor har endvidere korrigeret omsætningen for 2012, da denne ikke skal indeholde de første 4 indsætninger nævnt i SKAT’s opgørelse over årets omsætning, idet princippet for bogføring følger faktureringsprincippet. Sagsøger har i sin virksomhed haft anvendt betalingsvilkår for udført arbejde på løbende måned + 30 dage. Således ses de nævnte 4 indbetalinger på i alt 81.992,50 kr. inkl. moms (65.594 kr. ekskl. moms) allerede at være ført til indtægt i et tidligere ikke påklaget indkomstår.

…

SKAT har skønnet virksomhedens resultat/overskud ud fra en bruttoavance på 40,6 %, som ifølge SKAT’s oplysninger var bruttoavancen for en tømrervirksomhed.

I nærværende sag er det dokumenteret, at virksomheden ikke havde en bruttoavance på 40,6 %, men at realiteten var, at virksomheden havde betydeligt større udgifter til fremmed arbejde, autodrift og administration, end hvad der tilsyneladende sædvanligvis gør sig gældende inden for branchen.

SKAT’s skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat/overskud på baggrund af en bruttoavance tager ikke behørigt højde for konkrete og dokumenterede afholdte udgifter til virksomhedens drift i øvrigt. Bruttoavancen tager således ikke højde for Sagsøgers faktiske udgifter til fremmed arbejde, autodrift og administration.

Det gøres gældende, at såfremt der kan dokumenteres faktisk afholdte udgifter, må disse lægges til grund frem for et usikkert skøn over virksomhedens resultat baseret på en generelt gennemsnitlig bruttoavance, som ikke forholder sig konkret til virksomhedens faktiske afholdte udgifter. Alternativt vil den skønsmæssige ansættelse blive åbenbart fejlagtig og urimelig."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"Skatteministeriet gør til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at A er skattepligtig af overskud af virksomhed på henholdsvis 252.722 kr., 1.034.902 kr. og 978.774 kr. i indkomstårene 2012-2014, jf. statsskattelovens § 4.  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Hvis skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, hvilket der i sagen er enighed om.

Landsskatteretten har … forhøjet A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012-2014 på baggrund af en sammentælling af de konstaterede indsætninger på A’s konto og en skønsmæssigt opgjort bruttoavance på 40,6 %. A er herefter desuden indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 30.000 kr. i hvert af de omhandlede indkomstår.

Det er anerkendt i retspraksis, at en sådan skønsmæssig ansættelse kan foretages på baggrund af gennemsnitlige bruttoavancer for virksomheder af samme type, jf. eksempelvis TfS1996.333 Ø, TfS 2002.1082 Ø og TfS 2006.235 V.

A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønnede forhøjelse for indkomstårene 2012-2014 som følge af uregistreret virksomhed.

A har ikke godtgjort, at der er fejl i skønsgrundlaget, eller at skønnet går uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne i sager af den foreliggende karakter. Efter praksis vil en skønsmæssig ansættelse kun blive tilsidesat af domstolene, hvis skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2007.130.VLR, UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og UfR 2011.1472 H.

Det er A, der har bevisbyrden for, at indsætningerne på hans konti ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2008.905.HR og UfR 2008.857 H. Da beløbene er indsat over en længere periode, og da der foreligger en sammenblanding af private økonomiske forhold og virksomhedens, påhviler der A en skærpet bevisbyrde, jf. f.eks. SKM 2008.905.HR, UfR 2009.163 H, SKM2020.456.ØLR og SKM2023.632.BR.

….

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelser.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at A i 2012-2014 drev uregistreret virksomhed som tømrer, og at virksomhedens drift var tilrettelagt således, at indbetalinger til og udbetalinger fra selskabet blev foretaget over A’s private bankkonto.  

Der er endvidere enighed om, at A ikke selvangav en indkomst fra virksomheden i de nævnte år, og at skattemyndighederne derfor var berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af hans personlige indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (nu § 74, stk. 1).  

Skattemyndighederne har fastsat omsætningen i virksomheden på baggrund af indbetalinger på A’s konti. Skattemyndighederne har i den forbindelse lagt vægt på hyppigheden og størrelsen af indbetalingerne samt den omstændighed, at der for langt de fleste indbetalinger er henvist til konkrete fakturanumre. Ved fastsættelsen af de skønsmæssige ansættelser har skattemyndighederne desuden lagt vægt på oplysninger om branchens gennemsnitlige bruttoavancer, idet Landsskatteretten har anerkendt et yderligere fradrag på 30.000 kr. om året for driftsudgifter.   

Det påhviler A at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser. Sammenblandingen af virksomhedens økonomi og hans private økonomi indebærer, at denne bevisbyrde skærpes.  

Under sagens behandling for retten har A - på eget initiativ - fået udarbejdet nyt regnskabsmateriale for hvert af de omtvistede indkomstår. Regnskaberne er alene udarbejdet på baggrund af kontoudtog, idet han ikke er i besiddelse af virksomhedens bogføringsmateriale. Regnskabernes bevismæssige værdi må vurderes i lyset heraf.  

Retten finder, at A ikke ved det fremlagte regnskabsmateriale, sin forklaring eller bevisførelsen i øvrigt har godtgjort, at Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.  

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, og Skatteministeriet frifindes derfor.  

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne fastsættes til 55.000 kr. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand og er fastsat under hensyn til sagens værdi og forløb. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.       

A skal inden 14 dage betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.