Vestre Landsrets dom af 8. juni 2004, 13. afdeling, S-3006-03
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Jørgen Stenum
Afsagt af landsdommerne
Inger Nørgaard, Würtzen og K. Juul-Dam (kst.) med domsmænd
----------
Nibe Byrets dom af 24. september 2003, SS 156/2003
I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænds tiltales
T
ifølge anklageskrift af 19. juni 2003 til straf for overtrædelse af
1.
Skattekontrollovens § 16, stk. 2,
ved for indkomstårene 1998,1999 og 2000 at have undladt at reagere på en for lav indkomstansættelse fra skattemyndighedernes side, idet tiltalte i de nævnte år undlod at oplyse skattemyndighederne om indkomst, som han havde erhvervet ved selvstændig virksomhed, hvorved der blev unddraget et beløb på kr. 34.358,- i skat.
2.
Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. punktum og stk. 5, 1. punktum,
ved for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 at have drevet uregistreret virksomhed med salg af rengørings-artikler og rengøringsmaskiner samt reparation af rengøringsmaskiner, hvorved det offentlige blev unddraget kr. 22.836,- i moms.
Straffelovens § 279 - bedrageri -
ved i perioden fra den 23. oktober 1998 til den 18. december 2000, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettigede vinding ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse svigagtigt at have undladt at oplyse socialforvaltningen i Fjordby Kommune om, at han drev selvstændig virksomhed med salg af rengøringsartikler og rengøringsmaskiner samt reparation af rengøringsmaskiner, hvorved han bestemte socialforvaltningen til at udbetale i alt kr. 281.777,- i kontanthjælp, aktivering og revalidering, som tiltalte ikke var berettiget til at modtage.
Tiltalte har erkendt at have handlet som anført under forhold 1 og 2, men ikke at der har været tale om grov uagtsomhed i forbindelse med hans undladelse og unddragelse af beløb, hvortil han ikke har haft bemærkninger, og at have fået det under forhold 3 anførte beløb udbetalt, men uden at have haft forsæt til socialbedrageri, og størrelsesmæssigt har han alene anerkendt et beløb på 56.236 kr., jf. retsbogen.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte.
Herom henvises til retsbogen.
Der er foretaget undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808, hvoraf fremgår, at tiltalte er fundet egnet til - i givet fald - at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Rettens bemærkninger
Efter bevisførelsen og i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse og forklaring lægges det til grund, at tiltalte i årene 1998 til 2000 har undladt at oplyse skattemyndighederne om den indkomst på i alt 90.594 kr., som han i de nævnte år havde erhvervet ved selvstændig, uregistreret virksomhed.
Det lægges endvidere - som ubestridt - til grund, at tiltalte i de nævnte 3 år har fået udbetalt i alt 281.777 kr. i kontanthjælp, aktivering og revalidering, uden at han i forbindelse herned har oplyst kommunen om ovennævnte indkomst.
Når henses til, at tiltalte i en årrække og frem til den 31. december 1997 havde drevet selvstændig, registreret virksomhed, og til størrelsen af de beløb, som skatte- og toldmyndighederne som følge af tiltaltes undladelse er blevet unddraget i nævnte 3 år, findes tiltalte at have udvist grov uagtsomhed.
Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1 og 2.
I forbindelse med sin ansøgning om hjælp til forsørgelse er tiltalte gjort bekendt med sin oplysningspligt, og tiltalte findes herefter med sin baggrund som tidligere selvstændig at have været bevidst om - således som det også fremgår af det af ham godkendte mødereferat af 24. august 2002 - at oplysning om ændringer i hans indkomstforhold sandsynligvis ville have indflydelse på hans ret til offentlig hjælp. Som følge heraf findes tiltalte skyldig i forhold 3 og dermed i tiltalen.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279, samt efter skattekontrollovens § 16, stk. 2, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5,1. pkt. til fængsel i 8 måneder samt - i medfør af straffelovens § 58 [§ 88.red], stk. 2 - til en tillægsbøde på 15.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
Da det findes upåkrævet, at fængselsstraffen på 8 måneder fuldbyrdes nu, udsættes fuldbyrdelsen af denne straf i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, som nedenfor bestemt, herunder med vilkår om samfundstjeneste i 150 timer, jf. straffelovens § 62, idet anvendelse af helt betinget dom ikke findes tilstrækkelig.
En nedlagt erstatningspåstand tages - efter retsformandens bestemmelse - til følge som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med fængsel i 8 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår af
Tiltalte betaler en tillægsbøde på 15.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
Tiltalte betaler sagens omkostninger.
Inden 14 dage betaler tiltalte til Fjordby kommune et bruttobeløb på 281.777 kr.
----------
Vestre Landsrets dom af 8. juni 2004, 13. afdeling, S-3006-03
Retten i Nibe har den 24. september 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 156/2003).
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om, at han i forhold 1 og 2 har handlet groft uagtsomt, men har i øvrigt erkendt de i tiltalen for disse forhold nævnte faktiske omstændigheder.
I forhold 3 har tiltalte principalt påstået frifindelse, subsidiært at han alene er skyldig med hensyn til et beløb på 45.984 kr.
Endelig har tiltalte mere subsidiært påstået formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 2 således, at denne alene angår overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.. og stk. 5, 1. pkt.
Tiltalte har i de af tiltalen omfattede år udstedt fakturaer således
Beløbet på 45.984 kr. i tiltaltes subsidiære påstand i forhold 3 er det beløb med fradrag af skat, som tiltalte har solgt varer for i forhold 1 og 2 i tiden fra den 5. oktober 1998, hvor han ansøgte om hjælp til forsørgelse. Tiltaltes standpunkt er, at han under alle omstændigheder har været berettiget til resten af de udbetalte social- og revalideringsydelser.
Fjordby Kommune har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning, men har anerkendt, at han har fået udbetalt 281.777 kr. Han kan størrelsesmæssigt kun anerkende et erstatningskrav på højst 45.984.kr., jf. det om tiltaltes påstand vedrørende forhold 3 anførte.
Forklaringer
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige, forklaret som i 1. instans.
Der er afgivet vidneforklaring af V.1 og V.2.
Tiltalte har om forhold 1 og 2 supplerende forklaret, at lageret, som han havde til overs efter afmeldingen, var uden værdi, og intet af det blev opbevaret hos tiltaltes moder. Han havde ved ToldSkats besøg forevist restlageret, og de var enige om, at det var uden værdi. Han har oppebåret beløbene ifølge de 46 fakturaer inklusive moms. Han har ikke herudover haft med regnskabet at gøre. Tiltalte anerkender størrelsesmæssigt beløbene i forhold 1 og 2. Om forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han ved ansøgningen i oktober 1998 om hjælp til forsørgelse oplyste, at han var ophørt med sin selvstændige virksomhed. Han anså ikke indtægterne ifølge fakturaerne for arbejdsindtægter omfattet af den oplysningspligt, han skriftligt er blevet orienteret om. Nogen mundtlig vejledning har han aldrig fået af myndighederne. I øvrigt har han anset den omhandlede indtægt for en bagatel; han ville på ingen måde have kunnet leve af den og mener ikke at have holdt noget skjult, om end han nu kan indse, at han burde have gjort et eller andet. Han husker det ikke således, at han undlod at meddele ToldSkat oplysning om indtægterne af frygt for at miste de sociale ydelser. Han er tekniker, og da virksomheden i sin tid var i drift, var der andre til at tage sig af det økonomiske og administrative. Da virksomheden lukkede, sad han tilbage med en stor gæld, og huset havde måttet sælges, idet han blev skilt. Da ToldSkat havde været hos ham og takseret restlageret til 0 kr., anså han sig for at have lageret til fri rådighed for sin privatøkonomi. Han foretog ingen bestræbelser på at få restlageret solgt, men gamle kunder m.v. henvendte sig af egen drift. Hos socialforvaltningen foreviste han ToldSkats opgørelse. Han bad forgæves skattevæsnet om hjælp til at få afsluttet sin virksomhed. Det lykkedes ham at komme på et AMU-kursus i edb, hvilket han gennemførte. Han nævnte i 1999 for socialchef V.2 og måske V.1, at han havde solgt nogle tilbageværende varer og købt en knallert til sin samlevers søn samt ladet en brønd oprense hos samleveren, som han boede hos. Samleveren havde i lang tid været på kontanthjælp og blandt andet søgt om tilskud til knallerten og brøndoprensningen. Han havde tillid til socialchef V.2, men havde det undertiden vanskeligt med andre ansatte i socialforvaltningen. Han havde talt med socialchef V.2, inden han hos N.N. påbegyndte en oplæring og praktik i at være telefonsælger.
V.1 har forklaret, at hun i Fjordby kommunes socialforvaltning har været sagsbehandler for tiltalte i tiden marts - september 1999. Der er ikke nødvendigvis forudgående mundtlig kontakt med personer, som indgiver skriftlig ansøgning om hjælp til forsørgelse, men på et senere tidspunkt finder der som regel en samtale sted. Optegnelserne viser, at der har været en samtale mellem tiltalte og en socialrådgiver den 5. oktober 1998. Tiltalte har 2 gange med 3 måneders mellemrum i løbet af 1999 tilbagesendt opfølgningsskema i udfyldt stand. Tiltalte har afkrydset rubrikken med "nej" blandet andet ud for spørgsmålet, om der er sket ændringer vedrørende arbejde, indtægt, termin og andre forhold. Det er - bortset fra sygdomstilfælde - efter lovgivningen praktisk taget umuligt at få kontanthjælp eller lignende ydelser, hvis man stadig driver selvstændig virksomhed, og tiltalte ville ikke kunnet have fået suppleret de 15.000 kr. årligt i indtægt op med kontanthjælp. Tiltalte blev bevilget revalidering under vidnets orlov. En socialrådgiver har i forbindelse med revalideringssagen talt med tiltalte om fremtidige beskæftigelsesmuligheder herunder ville det være naturligt at komme ind på de økonomiske betingelser for at få revalideringshjælp. Som revalident kan man tjene op til 12.000 kr. uden modregning. Hun har ikke oplevet, at selvstændige har fået revalideringsydelse. Hun har ikke talt med tiltalte om samleverens økonomiske forhold, men de har talt med ham om det dårlige vand på ejendommen, men hun husker ikke nærmere herom.
Så vidt hun ved, har der ikke været tale om finansiering af en knallert til tiltaltes samlevers søn.
Socialchef V.2, Fjordby Kommune, har forklaret, at han kender tiltalte, og i 1998-2001 havde han selv sagsbehandlingen vedrørende tiltalte. I forbindelse med en skriftlig ansøgning om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik finder der normalt en samtale sted med ansøgeren. Tiltalte opfyldte ikke uden videre betingelserne for revalideringshjælp, idet han havde en del erhvervsevne, men socialudvalget bevilgede til sidst revalidering. Tiltalte ansøgte også om enkeltydelser. Tiltalte oplyste intet om et lager fra sin lukkede virksomhed. Det var ikke vidnets indtryk, at tiltalte havde indtægter, og han kan ikke huske, at tiltalte skal have fortalt noget om henvendelser fra gamle kunder. Han har nok talt med tiltalte om det dårlige drikkevand på samleverens ejendom. Det var kommunen, som betalte for brøndens oprensning og for, at der blev bragt vand udefra. Han husker ikke konkret at have talt med tiltalte om, at denne skulle oplyse om alle indtægter, men det var normal praksis at gøre det. Han gav i januar 2000 tiltalte advarslen i forbindelse med indtægten fra N.N.; derefter blev sagen overtaget af en sagsbehandler.
Tiltalte har yderligere forklaret, at han havde prøvet at få en stilling inden for sanitetsstyring, men det viste sig umuligt, medmindre han blev opkvalificeret. Der måtte foretages yderligere arbejder ved A.A.s brønd.
Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han nu i ca. 4 år har arbejdet som lærer i IT ved en efterskole for ordblinde. Han har fået en ny samlever, som han bor hos. Han er i givet fald indstillet på at påtage sig samfundstjeneste.
Landsrettens begrundelse og resultat
I forhold 2 har tiltalte - efter at han havde afmeldt sin virksomhed som momsregistreret - fortsat udstedt fakturaer med tillæg af moms og oppebåret afgiftsbeløbet. Herefter findes tiltalte skyldig i tiltalen for dette forhold, uanset de samlede fakturabeløb for hvert af årene 1998 og 2000 ikke har oversteget 20.000 kr., jf. den dagældende bestemmelse i momslovens § 49. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det tilføjes, at det, som tiltalte for landsretten har anført om nedsættelse ved modregning af det af tiltalens forhold 3 omfattede beløb, ikke kan føre til andet resultat.
Straffen, som for forhold 2's vedkommende fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt, findes passende bestemt. Det gælder også tillægsbøden, som fastsættes efter straffelovens § 88, stk. 2.
De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse om erstatning.
Landsretten stadfæster herefter dommen med de anførte ændringer.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
Prøvetiden og længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse regnes fra denne landsretsdom. Prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at statskassen skal betale 5.000 kr. og 256 kr., alt med tillæg af moms, af henholdsvis salær og kørselsgodtgørelse til tiltaltes beskikkede forsvarer.
Erstatningen skal betales inden 14 dage.