Skattekontrolloven indeholder 2 typer oplysningspligter:

• Oplysningspligt uden opfordring - automatisk indberetningspligt - pålægger arbejdsgivere, den finansielle sektor, forsikringsselskaber, arbejdsmarkedssammenslutninger m.fl. pligt til at indberette oplysninger til SKAT om løn, renter, pensioner, kontingenter m.v. Disse regler er omtalt i LV Almindelig del, afsnit A.I.2.
• Oplysningspligter efter opfording; dvs. oplysningspligter, der i forbindelse med konkret ligning og kontrol ad hoc kan pålægges selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer, omtales i dette afsnit.

Ved oplysningspligt efter opfordring forstås SKATs hjemmel til - om fornødent under anvendelse af administrative sanktioner - at pålægge fysiske og juridiske personer at meddele oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for skatteligningen af den oplysningspligtige selv eller tredjemand.

TavshedspligtI det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligt, ikke påberåbe sig en eventuel tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx påhviler Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. De generelle tavshedspligtsbestemmelser omfattet af straffelovens §§ 152 - 152 e viger for skattekontrollovens oplysningsbestemmelser. Kernen i straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten er, at personer, der er underlagt en tavshedspligt, ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger. Når en lov fx skatte- og afgiftslovgivningen pålægger en person, der i øvrigt har tavshedspligt, en pligt til at udlevere relevante oplysninger, er der ikke tale om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.