Østre Landsrets dom af 14. september 2004, 8. afdeling, S-2525-01
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(Advokat Allan Falk e.o.).
Afsagt af landsdomerne
Ina Steincke, Sanne Kolmos og Birgitte Husted Nielsen (kst.) med domsmænd
----------
Københavns Byrets dom af 3. juli 2001, 5491/2001
Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 21. februar 2001 rejst tiltale mod T for overtrædelse af
momslovens § 81 stk. 3 jfr. stk. 1, nr. 1
ved som ansvarlig indehaver af virksomhederne A.A. Døgn Minimarked, ... København og B.B. Kiosk, ..., København, med forsæt til at unddrage det offentlige afgifter for perioden 1. april 1992 til 30. juni 1995 at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget 248.654 kr. i moms.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere i henhold til straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på ikke under 245.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne V.1 og V.2. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Der er under sagen foretaget dokumentation af sagens bilag. herunder af tiltaltes regnskabsforhold og den af afgiftsmyndigheden foretagne skønsmæssige ansættelse af tiltaltes momstilsvar af 21. maj 1997.
Der er endvidere dokumenteret en af Kriminalforsorgen den 28. juni 2001 udarbejdet personundersøgelse vedrørende tiltalte.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Domsmandsrettens bemærkninger
2 voterende udtaler
Den af tiltalte udøvede virksomhed blev drevet som enkeltmandsvirksomhed med tiltalte som eneejer og daglig leder og således, at virksomhedens momsafregninger over for det offentlige i vidt omfang blev overladt til de af tiltalte antagne forskellige revisorer. Tiltalte har erkendt, at han var klar over, at der løbende skulle ske momsafregning, men at han ikke var vidende om, hvorledes momstilsvaret skulle beregnes. Tiltalte har endvidere erkendt, at han i det mindste periodevis overlod virksomhedens drift herunder regnskabsforhold til andre. Det findes efter forklaringen fra vidnet V.1 ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i hele den af tiltalen omfattede periode undlod at iværksætte fundamentale og grundliggende regnskabsmæssige tiltag herunder daglig førelse af kasseklade og fuldstændig registrering af salg over virksomhedens kasseapparat.
De af kontrolmyndighederne foretagne skønsmæssige momsansættelser er til dels baseret på tiltaltes egne regnskabsmæssige data, og der findes i sagen ikke i øvrigt grundlag for tilsiddesættelse heraf, idet det herved lægges til grund, at de skete ansættelser er foretaget ud fra sædvanlige forhold i branchen.
Under hensyn til karakteren og omfanget af de herefter igennem flere år indleverede urigtige momsangivelser sammenholdt med den agtpågivenhed, der har påhvilet tiltalte som selvstændig erhvervsdrivende, findes det bevist, at det må have stået tiltalte klart, at der var en nærliggende mulighed for, at de indgivne momsangivelser var urigtige og således kan henregnes tiltalte som begået med staffemæssigt forsæt. Det er herved tillige tillagt betydning, at det efter tiltaltes egen forklaring kan lægges til grund, at tiltalte på intet tidspunkt foretog nogen egentlig kontrol af momsopgørelserne eller på anden vis beskæftigede sig med indholdet og resultatet af disse opgørelser, ligesom tiltalte i øvrigt ikke foretog nogen relevant opfølgning eller på anden vis udviste bestræbelser på at sikre sig, at der blev indgivet korrekte momsopgørelser.
Det lægges til grund, at tiltaltes unddragelser har været ensartede og kontinuerlige gennem hele den af tiltalen omfattede periode. Forholdet findes herefter ikke helt eller delvist forældet, idet forældelsesfristen først påbegyndes fra tidspunktet fra ophøret af den sidste unddragelse og senest er afbrudt ved indgivelse af retsmødebegæring den 2. november 1999.
Disse voterende finder herefter tiltalte skyldig efter tiltalen.
1 voterende er enig i det af flertallet anførte, men finder tiltaltes momsunddragelse alene kan henregnes tiltalte som begået ved grov uagsomhed.
Der vil være at give dom i overensstemmelse med flertallet.
Straffen fastsættes efter de i tiltalen nævnte bestemmelser til fængsel i 3 måneder.
Retten finder det henset til sagens omstændigheder og forhold i øvrigt herunder navnlig den hengåede tid det imidlertid for upåkrævet, at den idømte straf fuldbyrdes. Straffuldbyrdelsen udsættes derfor i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, som nedenfor bestemt.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 245.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med fængsel i 3 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 245.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 7.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Allan Falk.
----------
Østre Landsrets dom af 14. september 2004, 8. afdeling, S-2525-01
Københavns Byrets dom af 3. juli 2001 (5491/2001) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden, der under domsforhandlingen her berigtiget tiltalen til at vedrøre 231.856 kr. i unddraget moms, har endeligt påstået stadfæstelse, dog således at tillægsbøden nedsættes til 230.000 kr.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten.
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.3.
V.3 har forklaret, at hun tidligere har været revisor for tiltalte. Hun udarbejdede både regnskab og selvangivelser for tiltalte. Hun fik udgiftsbilag og kassestrimler i nogle ringbind fra tiltalte en gang i kvartalet. På baggrund af dette materiale foretog hun bogføringen, og hun lavede også momsangivelser. Der var ikke noget, der for hende så forkert ud. Bruttoavance og privatforbrug var i orden. De anførte bruttoavancer i regnskabet for 1992 for kiosken på ...vej var normale for en kiosk med et stort varesalg. Bruttoavancen er udregnet ud fra et gennemsnit - i 1992-regnskabet angivet til 10 %. Avancen på cigaretter var lav - ca. 6 % - og avancen på aviser var 13,2 %. Hun har ikke foretaget bogføring på varegrupper. Varelageret er angivet efter aftale med tiltalte. Tallene i 1992-regnskabet for kiosken på ...vej svarer efter hendes opfattelse til virkeligheden. Hun har ofte været i kiosken, men ikke nytårsaften. Hun har ikke været med til at tælle lageret op på noget tidspunkt. Hun mener ikke, at der blev lavet skriftlige vareopgørelse. Bruttoavancen kan variere i en forretning. Der kan for eksempel have været mere tyveri i et år eller chokoladevarer, der bliver ødelagt på grund af varme. Posten på 220.000 kr. vedrørende "varekøb videresolgt uden avance" angivet i årsregnskabet 1993 for kiosken på ...vej vedrører varer solgt til familie og venner eller andre forretninger uden avance. Tiltalte var ikke i starten opmærksom på, at han skulle fortælle om disse salg til revisor. Hun udarbejdede regnskab for tiltalte for 1992 og 1993 og bogførte noget for 1994. Hun ophørte som revisor for tiltalte i 1994. Hun husker ikke præcist hvornår.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er enighed om, at de af ToldSkat foretagne skønsmæssige momsansættelser er foretaget på grundlag af de regnskabsmæssige oplysninger, som tiltaltes revisorer har udfærdiget, og som regionen ikke har foretaget en regulering af. Det lægges i overensstemmelse med vidnet V.1s forklaring til grund, at avancetillægget på 15 %, som ligger 3,42 procentpoint under den af regionen skønsmæssigt opgjorte avanceprocent, er aftalt med tiltaltes daværende revisor, revisor P.P.. Det fremgår endelig, at tiltalte ikke har indbragt ToldSkats skønsmæssige ansættelse af 21. maj 1997 for Momsnævnet.
Herefter, og i øvrigt af de af byrettens flertal anførte grunde, findes tiltalte også efter bevisførelsen for landsretten skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale.
Det tiltrædes, at unddragelserne må betragtes som en såkaldt fortsat forbrydelse, og at overtrædelsen ikke er forældet.
Tiltalte har således overtrådt lov om merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, for tiden frem til 1. juli 1994 § 35, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 26. februar 1992 og lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Straffen nedsættes til fængsel i 30 dage.
Særligt under hensyn til den tid, der er forløbet siden overtrædelsen fandt sted, tiltrædes det, at straffen undtagelsesvis skal være betinget på vilkår som anført i byrettens dom. Af samme grund nedsættes tillægsbøden til 115.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 30 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t
Københavns Byrets dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med fængsel i 30 dage.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne doms dato på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
T skal betale en tillægsbøde på 115.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 30 dage.
Statskassen betaler sagens omkostninger for begge retter.