Østre Landsrets dom af 3. november 2004, 5. afdeling, S-2891-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

1. T1
   (advokat Jan Steen Hansen, besk.)
2. T2
   (advokat Jan Steen Hansen, besk.)
3. T3 Inc. Danmark
   (advokat Jan Steen Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Knud Knudsen, Kaspar Linkis og Annelise Lykke Sørensen (kst.) uden domsmænd).

----------

Københavns Byrets dom af 29. juni 2004, 41.3253/04

Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 30. januar 2004 rejst tiltale mod T1, T2 og T3 Inc. Danmark for

1.

T1

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,

ved som filialbestyrer for T3 Inc. Danmark for perioden juni 2000 til juli 2001 groft uagtsomt på vegne T3 at have indsendt urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget moms.

2.

T2

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1. nr. 1,

ved som filialbestyrer for T3 Inc. Danmark for perioden maj 2000 til juni 2001 groft uagtsomt på vegne T3 at have indsendt urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget moms.

3.

T3 Inc. Danmark

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1. nr. 1,

ved for perioden 12. oktober 1999 til 30. juni 2001 groft uagtsomt at have indsendt urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget 620.107 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at T1 straffes med en bøde på ikke under 37.000 kr., T2 med en bøde på ikke under 39.000 kr., og selskabet med en bøde på ikke under 480.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte samt af vidnet V1.

Tiltalte T1 har forklaret, at han er uddannet statsautoriseret revisor. Den 1. maj 2000 blev han ansat som økonomidirektør i det medtiltalte selskab, der dengang hed T3X. Selskabet beskæftiger sig med salg af domænenavne via Internettet. Betaling sker med kreditkort. Efter en måneds ansættelse blev han filialbestyrer. Hans opgave var blandt andet at rejse kapital og opbygge firmaet. I 2000 var firmaets omsætning ca. 4 mill. USD. Et domænenavn koster typisk 50-60 USD årligt. Det var tiltaltes og medtiltalte T2s opgave at sørge for, at der kom styr på momsafregningerne. Allerede inden tiltalte blev ansat, var revisionsfirmaet R1 blevet bedt om at agere regnskabsfunktion. Da tiltalte blev ansat, overtog han styringen heraf. Det eksisterende EDB-system kunne ikke håndtere moms. Der skulle opbygges et nyt EDB-system. De kunne ikke lukke virksomheden, mens dette skete og måtte derfor finde en løsning, der skulle være gældende, indtil det nye system var færdigt. De tog ikke kontakt til ToldSkat men bad om rådgivning hos revisionsfirmaet R1 og advokatfirmaet R2. Tiltalte bad dem vurdere, hvordan firmaets ydelser skulle momses, og hvordan firmaet skulle forholde sig, til det nye EDB-system var klar. I samråd med rådgiverne blev det besluttet at gøre følgende: Først sorterede man de udenlandske kunder fra. Herefter skønnede man blandt de danske kunder hvem, der var private og hvem, der var erhvervsdrivende. Blandt de erhvervsdrivende skønnede man hvem, der var momsregistrerede og hvem, der ikke var momsregistrerede. Man skønnede, at 60% af erhvervskunderne ikke var momsregistrerede. Dette var et overordentligt forsigtigt skøn, idet realiteten formentlig var, at ca. halvdelen af de 60% ikke var momsregistrerede. Momsen blev betalt af firmaets "egen lomme", idet moms i intet tilfælde blev opkrævet hos kunderne. Beslutningen om at følge denne fremgangsmåde blev truffet i slutningen af maj 2000. Det i anklageskriftet nævnte beløb svarer til de resterende 40%.

Først i juli 2001 kom det nye EDB-system op at køre. Tiltalte har formentlig udfyldt og underskrevet momsangivelsen for 1. kvartal 2000. Momsangivelsen for 2. kvartal 2000 er formentlig udfyldt og underskrevet af økonomichef AS. Momsangivelserne fra 3. kvartal 2000 og frem er med sikkerhed ikke underskrevet af tiltalte. Den 29. maj 2000 blev der holdt et møde, hvor forskellige emner herunder problematikken omkring momstilsvaret, spørgsmålet om driftssted uden for Danmark og firmaets konkurrencemæssige situation blev drøftet. Så vidt tiltalte husker, deltog advokat BJ og advokat CH fra advokatfirmaet R2 samt FL og KN fra revisionsfirmaet R1 samt tiltalte i mødet. På grund af mængden af fakturaer var det umuligt at håndterede dem manuelt. Momsreglerne udgør alene en lille del af pensum, når man uddanner sig til statsautoriseret revisor. Tiltalte havde ikke beskæftiget sig med moms, før han blev ansat i det medtiltaltes selskab. Allerede på det første møde med ToldSkat fortalte de om deres fremgangsmåde. SL fra ToldSkat sagde på mødet den 12. februar 2002, at den var "snusfornuftigt" men ikke i overensstemmelse med momsreglerne. De accepterede derfor at indbetale de resterende 40% svarende til 620.107 kr. Advokat BJ og GP var også filialbestyrere i den i anklageskriftet nævnte periode. Tiltalte ved ikke, hvorfor der ikke er rejst tiltale mod dem også men formoder, at det er fordi, de var ophørt som filialbestyrere, da sagen blev rejst.

Tiltalte T2 har forklaret, at han blev ansat som administrerende direktør i det medtiltalte selskab i slutningen af februar 2000.

Pr. 5. maj 2000 blev han registreret som filialbestyrer. Det var alene en praktisk foranstaltning for at få dagligdagen til at fungere. Filialbestyrelsen traf ikke uafhængige afgørelser. Det var den amerikanske bestyrelse, der traf alle beslutninger. Tiltalte er uddannet civilingeniør med speciale i EDB. Herudover har han en HD i organisation. Da han blev ansat i selskabet, var der 6-7 ansatte i alt. Firmaet var startet af tre entreprenører. Tiltaltes opgave var at klargøre firmaet til børsnotering inden udgangen af 2000. Oprindeligt var det ikke meningen, at det skulle være et dansk selskab, idet to af de tre stiftere var bosat i udlandet, men i maj 2000 blev det besluttet, at firmaet skulle være dansk. Som konsekvens heraf skulle der betales skat og moms i Danmark. Allerede på et bestyrelsesmøde i marts 2000 var problemstillingen omkring betaling af moms blevet drøftet, og det blev besluttet at indkalde rådgivere. Selskabets økonomifunktion blev allerede inden tiltaltes ansættelse varetaget af revisionsfirmaet R1. Selskabets EDB-system var ikke udviklet til at håndtere dansk moms. Der blev nedsat både en styregruppe og et arbejdsudvalg til at tage sig af problemstillingen omkring moms. Tiltalte var ikke med i nogen af grupperne. Han hørte, at det blev besluttet at foretage et skøn, og at det var et konservativt skøn i momsmyndighedernes favør. Han blev ikke bedt om at godkende fremgangsmåden. Han modtog en kopi af det som bilag 20 fremlagte notat. Tiltalte skulle søge for, at R1 godkendte årsregnskabet uden anmærkninger, hvilket skete. Han er ikke helt klar over hvilken struktur, der tales om i bilaget. Tiltalte har ikke selv haft noget med momsangivelserne at gøre men var klar over fremgangsmåden. Han regnede med, at de var dækket ind, da de benyttede to momseksperter fra R1 og en advokat med speciale i moms. Han beskæftigede sig derfor ikke med problemstillingen. Der gik to kvartaler længere end beregnet, før det nye EDB-system var på plads.

V1 har forklaret, at han investerer i unge selskaber. I december 1999 investerede han sammen med andre 130 mill. kr. i det tiltalte selskab. Det var meningen, at selskabet skulle introduceres på Børsen. På det tidspunkt lå firmaets teknologi i Sverige hos en underleverandør, og der var ingen rigtig administration men alene "cigarkassebogføring". T2 blev ansat som direktør. Firmaet havde aktiviteter i Sverige, USA og Asien. De konkurrenter, der solgte domænenavne i Danmark, fakturerede ikke dansk moms, så spørgsmålet om moms bekymrede ikke vidnet på det tidspunkt. Da det blev besluttet at lave en dansk filial, skulle der betales dansk moms. De kontaktede både revisorer og advokater med henblik på rådgivning omkring momsproblematikken. Rådgiverne var usikre på, hvordan momsen skulle håndteres. Selskabet har brugt omkring ½ mill. kr. på rådgivning. Der var ingen intentioner om, at man ville forsøge at "fifle" med momsen, og rådene fra rådgiverne blev fulgt til punkt og prikke. Dette var nødvendigt også af hensyn til ønsket om at introducere selskabet på Børsen.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger

Vedrørende det tiltalte selskab

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at selskabet i den i anklageskriftet nævnte periode ikke opkrævede moms hos kunderne, idet selskabets EDB-system ikke kunne håndtere moms. Man benyttede derfor i en overgangsperiode, indtil det nye EDB-system kunne komme på plads, følgende fremgangsmåde: Først sorterede man de udenlandske kunder fra. Herefter skønnede man blandt de danske kunder, hvem der var private og hvem, der var erhvervsdrivende og angav moms vedrørende de private kunders køb. Blandt de erhvervsdrivende kunder skønnede man, at 60% af dem ikke var momsregistrerede og angav moms af køb vedrørende denne del af erhvervskunderne. Moms af køb, som de resterende 40% af erhvervskundernes havde foretaget i perioden, blev ikke angivet og udgør det i anklageskriftet nævnte beløb på 620.107 kr., der efterfølgende er betalt til ToldSkat.

Da	selskabet ikke har ført momsregnskab efter momslovens regler herom,
da	man ikke har været berettiget til at lægge et skøn til grund for momsangivelserne,
da	det ikke kan lægges til grund, at selskabets rådgivere har anbefalet eller godkendt den anvendte fremgangsmåde, og
da	fremgangmåden har været benyttet gennem en længere periode,

findes det bevist, at selskabet er skyldig efter anklageskriftet.

Vedrørende tiltalte T1

Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund,

at	han var filialbestyrer i selskabet i den i anklageskriftet nævnte periode,
at	han blandt andet var ansat til at sikre, at moms blev angivet korrekt til myndighederne, og
at	han var med til at træffe beslutningen om, at den ovenfor under rettens bemærkninger vedrørende det tiltalte selskab beskrevne fremgangmåde blev benyttet i forbindelse med selskabets momsangivelser

Under disse omstændigheder og

da	selskabet ikke har ført momsregnskab efter momslovens regler herom,
da	man ikke har været berettiget til at lægge et skøn til grund for momsangivelserne,
da	det ikke kan lægges til grund, at selskabets rådgivere har anbefalet eller godkendt den anvendte fremgangsmåde, og
da	fremgangsmåden har været benyttet gennem en længere periode,

findes det bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Det forhold at tiltalte var ansat i selskabet og ikke personligt har opnået eller kunnet opnå nogen økonomisk vinding ved lovovertrædelsen, findes ikke afgørende at tale for at nedsætte straffen, jf. straffelovens § 83, hvorfor bøden fastsættes efter anklagemyndighedens påstand som nedenfor bestemt.

Vedrørende tiltalte T2

Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte var administrerende direktør/filialbestyrer i selskabet i den i anklageskriftet nævnte periode, og at han var bekendt med, at den ovenfor under rettens bemærkninger vedrørende det tiltalte selskab beskrevne fremgangsmåde blev benyttet af selskabet i forbindelse med angivelse af moms. Uagtet tiltalte ikke har deltaget i beslutningen om, at denne fremgangsmåde skulle benyttes, findes han som den øverst ansvarlige for selskabet i Danmark at have haft ansvaret for, at fremgangsmåden blev benyttet. Henset hertil og

da	selskabet ikke har ført momsregnskab efter momslovens regler herom,
da	man ikke har været berettiget til at lægge et skøn til grund for momsangivelserne,
da	det ikke kan lægges til grund, at selskabets rådgivere har anbefalet eller godkendt den anvendte fremgangsmåde, og
da	fremgangsmåden har været benyttet gennem en længere periode,

findes det bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Det forhold at tiltalte var ansat i selskabet og ikke personligt har opnået eller kunnet opnå nogen økonomisk vinding ved lovovertrædelsen, findes ikke afgørende at tale for at nedsætte straffen, jf. straffelovens § 83, hvorfor bøden fastsættes efter anklagemyndighedens påstand som nedenfor bestemt.

Straffen for tiltalte T1 fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, til en bøde på 37.000 kr., subsidiært fængsel i 14 dage.

Straffen for tiltalte T2 fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, til en bøde på 39.000 kr., subsidiært fængsel i 14 dage.

Straffen for tiltalte T3 Inc. Danmark fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6, jf. straffelovens § 26, stk. 1, til en bøde på 480.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 straffes med en bøde på 37.000 kr.

Forvandlingstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for så vidt de angår ham, herunder 9.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jan Steen Hansen.

Tiltalte T2 straffes med en bøde på 39.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for så vidt de angår ham, herunder 9.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jan Steen Hansen.

Tiltalte T3 Inc. Danmark straffes med en bøde på 480.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for så vidt de angår selskabet.

----------

Østre Landsrets dom af 3. november 2004, 5. afdeling, S-2891-04

Ved Københavns Byrets dom af 29. juni 2004 (41.3253/04) blev T1, T2 og T3 Inc. Danmark fundet skyldige i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1. T1 blev straffet med en bøde på 37.000 kr., T2 med en bøde på 39.000 kr. og T3 Inc. Danmark med en bøde på 480.000 kr.

Dommen er anket af de tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Gerningsperioden i forhold 1 er i den indankede dom gengivet forkert. Gerningsperioden i forholdet skal i overensstemmelse med anklageskriftet være perioden juni 2000 til juni 2001.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte T1 og T2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

T1 har supplerende forklaret blandt andet, at den anvendte beregningsmåde med hensyn til betaling af moms blev iværksat efter drøftelse med revisorer fra revisionsfirmaet R1 og advokater fra advokatfirmaet R2, der ikke anså fremgangsmåden for problematisk. Der forelå dog ingen skriftlig godkendelse af fremgangsmåden fra revisorerne eller advokaterne, og man rettede fra virksomhedens side ikke henvendelse til toldmyndighederne med henblik på at få en vurdering af fremgangsmådens overensstemmelse med momsloven. Virksomhedens efterbetaling af moms efter sagens opståen blev foretaget, fordi man erkendte en formel overtrædelse af reglerne, men der var ikke tale om en erkendelse af, at statskassen som følge af fremgangsmåden var blevet unddraget moms.

T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke godkendte fremgangsmåden med hensyn til betaling af moms, men han var bekendt med den og havde den forståelse, at advokat BJ havde godkendt fremgangsmåden som værende i overensstemmelse med momsloven. BJ var advokat i advokatfirmaet R2 og samtidig filialbestyrer i virksomheden samt medlem af bestyrelsen i det amerikanske hovedselskab. Han har ikke kendskab til, om ordningen blev drøftet med toldmyndighederne.

Endvidere er der afgivet vidneforklaring af V2 og statsautoriseret revisor V3.

V2 har forklaret blandt andet om ToldSkats notat i sagen om ansvarsvurdering og bødeberegning (bilag 8). Der blev fra regionens side lagt op til, at der skulle gøres et personligt strafansvar gældende mod de filialbestyrere, der stadig var ansat, da sagen blev opklaret, og ikke mod de fratrådte filialbestyrere. Det var udtryk for en tilskæring af sagen fra regionens side, for i princippet kunne strafansvaret også være gjort gældende mod de fratrådte filialbestyrere. Bødeberegningen i sagen er foretaget på grundlag af oplysninger om størrelsen af det unddragne beløb og efter sædvanlige principper for bødeberegning, dog således at bøden for tiltalte T1 og tiltalte T2 er reduceret, idet bøden kun er beregnet for de måneder, hvor de fungerede som filialbestyrere.

V3 har forklaret blandt andet, at han tidligere arbejdede i revisionsfirmaet R1 og nu arbejder i revisionsfirmaet R3. Han er formand for ... udvalg. Han har bekræftet, at han har underskrevet revisionspåtegningen i selskabets årsregnskab for 2000. Han var ved afgivelsen af underskriften bekendt med den danske filials praksis med hensyn til betaling af moms. Det havde i løbet af året været drøftet med virksomheden, hvordan man skulle forholde sig med hensyn til opkrævning og betaling af moms i lyset af de særlige problemer i selskabet med et EDB-system, der ikke kunne håndtere moms. Han vidste, at ordningen var blevet den, at virksomheden undlod at opkræve moms og efter et foretaget skøn betalte moms i et nærmere bestemt omfang ud fra en vurdering af, at ordningen ikke medførte, at statskassen blev unddraget moms. Han var klar over, at myndighederne ikke havde godkendt den praktiserede ordning. Efter erklæringsbekendtgørelsen skal en revisor give supplerende oplysninger i revisionspåtegningen, såfremt der foreligger forhold, der giver begrundet formodning om ansvarspådragende forhold for ledelsen eller selskabet. Han vurderede, at der ikke forelå sådanne forhold, og derfor indeholder revisionspåtegningen ingen bemærkninger om virksomhedens praksis med hensyn til moms.

Den i byretten af vidnet V1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at spørgsmålet om virksomhedens opkrævning og betaling af moms blev drøftet indgående i virksomhedens ledelse i maj 2000, og at det - som forklaret af T1 - var hans og T2s opgave at sørge for, at der kom styr på momsafregningerne. Drøftelserne førte til en beslutning om at følge en ordning, hvorefter man undlod at betale moms vedrørende 40% af de kunder, der skønnedes at være danske erhvervsdrivende kunder. Der blev ikke rettet henvendelse til Told- og Skattemyndighederne med forespørgsel om, hvorvidt ordningen var i overensstemmelse med momsloven.

På denne baggrund og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at de tre tiltalte er fundet skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

Bødestraffen findes passende udmålt, og landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der ikke er grundlag for at nedsætte straffene, ej heller for de tiltalte T1 og T2. Den omstændighed, at der ikke er rejst tiltale mod de filialbestyrere, der fratrådte, inden sagen blev opklaret, kan ikke føre til andet resultat.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Københavns Byrets dom i sagen mod T1, T2 og T3 Inc. Danmark stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de tiltalte T1 og T2 hver især betaler det dem påhvilende forsvarersalær.