Dato for udgivelse
03 Mar 2006 14:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Jun 2005 11:41
SKM-nummer
SKM2006.129.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-1115-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, urigtige, momsangivelser, lavt, angivet, momsbeløb, manglende, momsangivelser, indbetalte, foreløbige, fastsættelser
Resumé

T var som indehaver af en virksomhed, der solgte surf-udstyr, tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen med forsæt til momsunddragelse i 2 forhold. Forhold 1 ved for perioden 1. juli 1997 - 30. juni 1999 at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget 319.830 kr. i moms, og forhold 2 ved for perioden 1. juli 1999 - 31. december 2000 at have undladt at afgive de påbudte momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget 89.793 kr. i moms. Byretten fandt vedrørende forhold 1, at der ikke var ført bevis for, at hele det beløb, som var unddraget i året 1997, alene var unddraget i 3. og 4. kvartal 1997. Retten nedsatte skønsmæssigt det unddragne beløb med 50.000 kr., således at der i forhold 1 var unddraget statskassen et beløb på ikke under 269.830 kr. Vedrørende forhold 2 fandt byretten det bevist, at T forholdt sig passiv over for de foreløbige fastsættelser af momstilsvaret, som han modtog fra ToldSkat, og idet momstilsvaret var væsentlig større end de foreløbige fastsættelser, sås momslovens § 57, stk. 1, at være overtrådt. Retten fandt det - henset til beløbenes størrelse samt fremgangsmåden vedrørende de urigtige momsangivelser - bevist, at T havde forsæt til at afgive urigtige momsangivelser. Retten fandt det endvidere bevist, at formålet med de urigtige angivelser var at undgå at betale moms. At T måske havde til hensigt senere at betale momstilsvaret ændrede ikke på, at han på tidspunktet for de urigtige angivelser havde til hensigt at unddrage statskassen moms. Retten fandt det bevist, at T forholdt sig passiv i den hensigt at unddrage sig betaling af moms. T fandtes herefter skyldig i forsætlige overtrædelser af momsloven som beskrevet i anklageskriftet. T. blev straffet med en ubetinget fængselsstraf på 40 dage og en tillægsbøde på 350.000 kr.

Landsretten fandt såvel af de grunde, som byretten havde anført, som efter bevisførelsen for landsretten, at T var fundet skyldig som sket, og under hensyn til størrelsen af momsunddragelsen, at straffen, herunder tillægsbøden, var passende udmålt. Byrettens dom blev således stadfæstet.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 2. jf. § 57, stk. 1
Straffeloven § 50, stk. 2

Vestre Landsrets dom af 21. juni 2005, 5. afdeling, S-1115-05

Parter

Anklagemyndighed

mod

T
(advokat Kaare Kristensen).

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Koch Clausen (kst.) og Malene Urup (kst.) med domsmænd

----------

Herning byrets dom af 30. marts 2005, 2. afdeling, SS 2A.2045/04

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 11. november 2004.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af H1 med forsæt til momsunddragelse for perioden 1. juli 1997 til den 30. juni 1999 at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved Statskassen er unddraget 319.830 kr.,

2.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,

ved som indehaver af H1 med forsæt til momsunddragelse for perioden den 1. juli 1999 til den 31. december 2000 at have undladt at afgive de påbudte momsangivelser, hvorved Statskassen blev unddraget 89.793 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 1, at han drev H1 fra 1992. Virksomheden har hele tiden heddet H1 og beskæftigede sig med salg af surf-udstyr. Han solgte surf-udstyr fra sin forretning, og han tog på stævner, hvor han også solgte udstyr og reservedele. Han var momsregistreret. Hans revisor sørgede for momsangivelser. Han havde et revisionsfirma fra ... frem til slutningen af 1993, hvor V.1 overtog. Revisionsfirmaet fra ... førte hans regnskab. Tiltalte afleverede bilagene til revisionsfirmaet. Da V.1 overtog, afleverede tiltalte bilagene til ham, og han skulle føre bogholderiet og indgive momsangivelser. Tiltalte mener, at der var en efterbetaling i 1994, som V.1 havde beregnet. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, bilag 30. Han oplyste, at han selv har indgivet momsangivelserne fra 30. september 1997. Han fik de tal af V.1, der skulle påføres momsangivelserne. Der var imidlertid ikke penge til at betale beløbene. V.1 sagde til tiltalte, at han måtte angive det, han kunne betale og efterfølgende få en ordning med ToldSkat. Tiltalte forklarede supplerende, at han fastholdt, at revisor V.1 sagde, at han skulle angive det, han kunne betale. Efterfølgende ved han, at revisor har givet udtryk for, at tiltalte må have misforstået ham, idet revisor mente, at han skulle angive det rigtige tal, men alene betale det, han kunne betale. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, bilag 30 og bilag 40. Tiltalte forklarede med udgangspunkt i angivelsen pr. 31. marts 1998, at han fandt ud af, hvor meget han kunne betale. Der var 1.200 kr. at betale moms med. Han regnede herefter baglæns for at få momsangivelsen til at stemme. Det skal nok passe, at han nedsatte salgsmomsen med 30.000 kr., hvorefter momsangivelsen blev nedsat fra 31.208 kr. til 1.208 kr. På tilsvarende måde lavede han en forkert angivelse for de efterfølgende kvartaler. Han mener også, at han brugte denne fremgangsmåde i 1997. Tiltalte husker ikke, at han har skrevet momsangivelsen for oktober 1998, således som den fremtræder i hans brev af 10. marts 1999. Han bekræftede, at han har lavet brevet. Han kan dog ikke forklare fremgangsmåden ved udregningen. Han har dog nok taget udgangspunkt i de tal, han fik fra V.1, men ændret tallene, så han på bundlinien kom frem til et tal, han kunne betale. Den originale blanket til momsangivelsen er nok blevet væk. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, bilag 15 og bilag 30. Han bekræftede, at han må have lavet skrivelsen vedrørende momsangivelsen for 1. halvår af 1999. Han mener, at han fik tallene af V.1. Han kunne imidlertid ikke betale, hvorefter han ændrede på tallene, så han kom frem til et afgiftsbeløb, han var i stand til at betale. Virksomheden gik dårligt, og han var igang med at sondere mulighederne for et salg. Tiltalte var klar over, at han oparbejdede en momsgæld. Tiltalte skjulte ikke denne gæld for ToldSkat, idet momsgælden var anført i hans årsregnskaber. Derudover har han ikke orienteret ToldSkat om gælden eller taget kontakt med henblik på en afvikling. Tiltalte mente, at han nok skulle få råd til at betale momsgælden, når varelageret var afviklet. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, bilag 10. Tiltalte husker ikke, om han tidligere har set brevet. Tiltalte vil ikke afvise, at han har fået brevet fra revisor. På det pågældende tidspunkt var tiltalte igang med at afvikle virksomheden. Han mener også, at han havde en forestilling om, at når virksomheden var afviklet, ville han afvikle momsgælden ved indbetaling af et beløb svarende til den skyldige moms. Det var den fremgangsmåde han brugte i 1994.

Vedrørende forhold 2

Han var fortsat igang med at afvikle virksomheden. Han mistede på et tidspunkt et meget vigtigt agentur fra den tyske producent G1. I forvejen var han ikke særlig omhyggelig med papirarbejdet. Han valgte imidlertid at bruge kræfter på at oparbejde et nyt agentur, samtidig med at virksomheden blev søgt afviklet. Han fik derfor ikke indsendt momsangivelsen for 2. halvår 1999. Han husker, at der kom et girokort fra ToldSkat, som han skulle betale. Han betalte. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, bilag 31 og bilag 10. Han vil ikke bestride, at momsangivelsen skulle have været på 45.968 kr., mens den foreløbige fastsatte moms var på 15.000 kr, Han gjorde intet for at kontrollere tallene eller kontakte ToldSkat for at oplyse dem om det rigtige tal. På tilsvarende vis modtog han foreløbig fastsatte momsangivelser for 2000. Han betalte girokortene. Han husker fortsat ikke at have set skrivelsen fremlagt som bilag 10. Tiltalte husker ikke, om han i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2000 fik oplyst de korrekte tal vedrørende moms af revisor.

I 1994 var der brand i virksomheden. Der var kommet nye varer til sæsonen. Disse gik tabt ved branden. Han fik nye varer hjem. Papirarbejdet blev ikke passet. Revisor gjorde tiltalte opmærksom på, at der var en momsgæld. Tiltalte indbetalte gælden til ToldSkat. Han fik indtrykket af, at ToldSkat var glade for efterbetalingen. Han fik ikke indtrykket af, at han blev bebrejdet, at hans momsangivelser ikke havde været korrekte. I 1999 var der indbrud i virksomheden, hvor en stor del af varelageret blev stjålet. Dette sammenholdt med problemerne med likviditeten i virksomheden og tabet af agenturet betød, at han ikke havde sin opmærksomhed på papirarbejdet.

Tiltalte har forklaret, at han er uddannet kok. Han har aldrig haft med regnskab at gøre. Han har ingen regnskabsmæssig uddannelse. Han samlede sine bilag i et plastikomslag, som revisor V.1 fik. Denne opstillede en computer i familiens bolig. Her førte han bogholderiet for tiltaltes virksomhed. Revisor førte også bogholderiet for hustruens virksomhed på samme computer. Han mente ikke, at det var kriminelt at oparbejde momsgæld i perioden 1997 til 2000. Han fulgte stort set samme fremgangsmåde som i begyndelsen af 1990'erne. Der var værdier i virksomheden i form af varelager, og han var sikker på, at når han fik virksomheden afviklet, ville han være i stand til at betale den momsgæld, der var oparbejdet. I hans regnskaber var momsgælden medtaget. Varelageret var optaget til indkøbspris. Det endte med, at han ikke fik solgt virksomheden. En del af varelageret blev solgt for 40.000 kr., mens resten blev kasseret som værdiløst. En del af baggrunden for, at han ikke fik solgt virksomheden, var, at han oplevede aftalebrud i forbindelse med forhandlinger med andre.

Tiltalte er i dag ikke selvstændig. Han hjælper sin hustru i dennes restaurant. Det vil have stor betydning for hustruens virksomhed, hvis han idømmes en ubetinget frihedsstraf. Han er derfor interesseret i en betinget afgørelse, hvis han idømmes frihedsstraf. Tiltalte bestrider, at han har haft forsæt til at unddrage moms. Hvis han havde et sådant forsæt, ville han ikke have oplyst om gælden i sine egne regnskaber.

Vidnet fuldmægtig V.2, ToldSkat, har forklaret, at han hos ToldSkat har været sagsbehandler på sagen. Regnskaberne fra tiltaltes virksomhed blev ikke indsendt til ToldSkat, men til det kommunale skattevæsen. Vidnet har fået kendskab til regnskaberne, idet han fik en henvendelse fra skattemedarbejderen ved skatteforvaltningen. Denne havde gennemgået regnskaberne og sammenholdt dem med oplysningerne om momsangivelserne. Dette foregik i august 2001. Skattemedarbejderen var blevet opmærksom på, at mellemregningsposten for moms ikke svarede til den efterfølgende angivelse. Medarbejderen mente, at der var problemer både i 1999 og 2000 og kontaktede derfor vidnet. Revisor V.1 har oplyst over for vidnet, at han har oplyst tiltalte om de tal, denne skulle angive over for ToldSkat. Han har videre oplyst, at han opdagede, at der var angivet forkert i juni 2000. Revisor lavede derfor bilaget fremlagt som forhold 1, bilag 10. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 41, regnskab for 1997, side 5. Tallet mellemregning moms på 108.095 kr. kan indeholde gammel momsgæld, momstilsvaret for oktober kvartal 1996 og renter og gebyrer. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at afstemme et sådant beløb i regnskabet. Vidnet har af revisor V.1 fået oplyst, at denne skulle have kontaktet ToldSkat i forbindelse med opgørelsen over mellemregningsposten. Vidnet ved ikke, om tiltalte tidligere har haft restancer hos ToldSkat. Han ved heller ikke, om tiltalte har en ikke indbetalt restance fra 1996 eller tidligere. Vidnet har heller ikke kendskab til, om tiltalte har indbetalt et større beløb i 1994.

Vidnet V.1 har forklaret, at han har foretaget bogføring og lavet årsregnskaber for tiltalte. Der er ikke lavet revision på regnskaberne. Det skal nok passe, at han overtog bogføringen fra 1998. Tidligere havde tiltalte bogført salg, mens vidnet havde bogført øvrige bilag for tiltalte. Tiltalte havde ikke den helt store orden i sine bilag, men bilagene dukkede op efterhånden. Vidnet mener derfor, at tiltaltes regnskaber stort set er korrekte. Vidnet opgjorde tallene over momstilsvaret. Han lavede opgørelserne på et bilag, som han gav til tiltalte, hvorefter tiltalte skulle angive momstilsvaret til ToldSkat. Tiltalte sagde på et tidspunkt, at han ikke havde penge til at betale med. Vidnet forklarede tiltalte, at han skulle udfylde bagsiden korrekt og skrive på forsiden, hvad han kunne betale. Herefter skulle han lave en aftale med ToldSkat om betaling af resten. Efterfølgende har vidnet overvejet, om tiltalte har misforstået ham. Vidnet troede, at tiltalte havde fået en afdragsordning med ToldSkat. Han kontrollerede det dog ikke. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 30. Vidnet har udfyldt de 2 første angivelser for 1997. Disse er opgjort på grundlag af bogholderiets tal. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 15, side 2. Vidnet forklarede, at bogholderiet blev ført på tiltaltes egen computer, der brød sammen. Han havde derfor ikke mulighed for at gå dybere ned i tallene. Han vidste, at det samlede momstilsvar skulle være 108.095 kr. Han er ikke i stand til at forklare, hvorfra det uafklarede beløb på 24.245 kr. fremkommer. Det var ikke muligt, når computeren ikke fungerede. Det var tiltalte, der underskrev momsangivelsen for 2. kvartal 1997, men vidnet havde udfyldt beløbene. Beløbet 24.245 kr. er muligt fremkommet i 3. kvartal 1997, men han er ikke i stand til at forklare hvordan. Angivelsen for oktober kvartal 1997 skulle have været 42.015 kr., men er af tiltalte angivet til 2.015 kr. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 38, side 4. Vidnet bekræftede at have forklaret som anført. Han fastholdt også, at tiltalte burde vide, hvordan han skulle udfylde en momsangivelse korrekt.

Da vidnet lavede regnskaber, kontrollerede han ikke, om momsangivelserne var udfyldt rigtigt og betalt. Han spurgte tiltalte, om denne havde betalt. Han ringede ikke til ToldSkat for at kontrollere, om tiltalte havde betalt, idet han ikke lavede revision. Vidnet havde ikke nogen bogføringsbilag for indbetalingerne. Tallet 108.095. kr. i regnskabet for 1997 er det beløb, tiltalte skyldte ToldSkat i følge bogholderiet. I tallet indgår ikke renter og gebyrer, ligesom der ikke var nogen gammel saldo, der blev overført. Vidnet henviste i øvrigt til sin redegørelse dateret 16. september 2001. Vidnet var sammen med tiltalte til et møde i Skatteforvaltningen den 17. september 2001. Til stede var også en fra ToldSkat. Vidnet blev under mødet opmærksom på, at tiltalte ikke havde indgivet korrekte momsangivelser. Vidnet lavede efterfølgende en beregning og redegørelse. Hans redegørelse, forhold 1, bilag 15, er muligt forkert dateret, idet han mener, at redegørelsen er lavet efter mødet. På grundlag af hans redegørelse blev tiltaltes indkomst nedsat med 133.600 kr., og der blev lavet en efterregulering af momsen. Han lavede senere blanketten fremlagt som forhold 1, bilag 17. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 10. Vidnet har lavet denne efterangivelse. Han mener, at han sendte denne til ToldSkat. Det er muligt, at han har overgivet brevet til tiltalte, der herefter skulle aflevere det hos ToldSkat. Vidnet husker det ikke. Hvis han havde sendt brevet og sendt en kopi til tiltalte, ville det have fremgået af brevet, at tiltalte havde fået en kopi. Selv efter at have gennemgået sin egen redegørelse, forhold 1, bilag 15, side 3 nederst, er vidnet i tvivl om, hvorvidt han sendte brevet. Vidnet husker ikke, hvorfor tiltalte selv begyndte at udfylde momsangivelserne efter 3. kvartal 1997. Vidnet og tiltalte har ikke talt om, hvordan gælden til ToldSkat kunne afvikles. Der var også anden gæld, som de ikke talte om. Vidnet har flere gange rådet tiltalte til at afvikle virksomheden, da vidnet ikke mente, at den kunne drives med overskud. Vidnet var ikke med i forhandlingerne om afvikling af virksomheden. Vidnet husker ikke, om han har lavet opgørelser i forbindelse med salg. Han har muligt trukket udtog fra bogholderiet. Vidnet har ikke været med til optællingen og værdiansættelsen af varelageret. Vidnet husker ikke, om tiltalte i 1994 har afviklet en gæld til ToldSkat.

Rettens bemærkninger

Vedrørende forhold 1

Efter de afgivne forklaringer finder retten det bevist, at der er afgivet urigtige momsangivelser. Henset til at anklagemyndigheden har indskrænket gerningstidspunktet, således at 1. og 2. kvartal 1997 ikke længere er omfattet af tiltalen, finder retten anledning til at gå ind og vurdere størrelsen af det unddragne momsbeløb. Da der for 1. og 2. kvartal alene er angivet et momstilsvar på henholdsvis 1.232 kr. og 2.639 kr., sammenholdt med at momstilsvaret for hele 1997 udgjorde 108.095 kr., finder retten, at anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at det beløb der er unddraget i 1997 alene er unddraget i 3. og 4. kvartal. Retten nedsætter herefter skønsmæssigt det unddragne beløb med 50.000 kr., hvorefter tiltalte findes skyldig i at have unddraget statskassen et beløb på ikke under 269.830 kr.

Vedrørende forhold 2

Retten finder det efter de afgivne forklaringer bevist, at tiltalte forholdt sig passiv over for de foreløbige fastsættelser af momstilsvaret, som han modtog fra ToldSkat. Da momstilsvaret var væsentlig større end de foreløbige fastsættelser, ses momslovens § 57, stk. 1, at være overtrådt.

Henset til beløbenes størrelse samt til fremgangsmåden vedrørende de urigtige angivelser finder retten det bevist, at tiltalte havde forsæt til at afgive urigtige angivelser. Retten finder det videre bevist, at formålet med de urigtige angivelser var at undgå at betale moms. At tiltalte måske havde til hensigt senere at betale momstilsvaret ændrer ikke på, at han på tidspunktet for de urigtige angivelser havde forsæt til at unddrage statskassen moms. Da tiltalte som beskrevet i forhold 2 forholdt sig passiv over for de foreløbige fastsættelser af momstilsvaret, havde han gennem et par år oparbejdet momsgæld gennem urigtige momsangivelser som beskrevet i forhold 1. Retten finder det derfor bevist, at han forholdt sig passiv i den hensigt at unddrage sig betaling af moms.

Tiltalte findes herefter skyldig i forsætlige overtrædelser af momsloven som beskrevet i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1.

Henset til karakteren af forholdene sammenholdt med størrelsen af det unddragne momsbeløb finder retten ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten bemærker i den forbindelse, at der hverken under behandlingen af sagen hos ToldSkat eller anklagemyndigheden er udvist omstændigheder ved sagsbehandlingen, der kan føre til et andet resultat.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 350.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 350.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 21. juni 2005, 5. afdeling, S-1115-05

Retten i Herning, 2. afdeling, har den 30. marts 2005 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 2A.2045/04).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2 og V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var i 1994, V.1 begyndte at bogføre hos tiltalte. Han kan ikke svare på, hvorfor V.1 holdt op med at udfylde momsangivelserne. Han håbede hele tiden på, at der blev penge, så han kunne henvende sig til ToldSkat og tilbyde en ordning. Revisoren havde sagt, at han skulle skrive det beløb på girokortet, han kunne betale, og så efterfølgende få en ordning. Det var i hvert fald sådan, tiltalte forstod det. Han havde ikke forstået, at han skulle skrive de korrekte tal på bagsiden, og han har nok skelet til de forudgående angivelser fra revisoren. Revisoren sagde på mødet med skattevæsenet, at tiltalte måske havde misforstået ham. Det er på baggrund heraf, at tiltalte efterfølgende har givet udtryk for skriftligt og over for politiet, at han har misforstået revisoren. Han kan ikke svare på, om revisoren har sagt, at han skulle angive forkerte tal på bagsiden. Han kan ikke erindre at have set revisorens brev af 20. juni 2000 til ToldSkat før under sagen. Han havde til hensigt, at der skulle betales, når det hele faldt på plads, og det var også noget, han jævnligt drøftede med revisoren, men han husker ikke, at der har været drøftelser om disse konkrete beløb. Da han udfyldte angivelserne, troede han, at det var den rigtige måde at gøre det på. Han og revisor har aldrig i forbindelse med årsregnskaberne drøftet, at momsen ikke passede. Der var temmelig kaotisk i firmaet, da han holdt op med at lave angivelser. Han havde selv alle opgaver i firmaet og har bagefter kunnet se, at det var for meget. Fra 1999 og fremover kom der nogle foreløbige ansættelser, og toldfogeden kom jævnligt forbi for at opkræve penge. De foreløbige fastsættelser blev betalt. Han havde ingen indsigt i det løbende bogholderi, og han havde således ingen indsigt i, om de foreløbige fastsættelser var rigtige eller ej. Han bad nok heller ikke revisor om at kontrollere det. Han blev ikke rykket for endelige angivelser. Han har flere gange drøftet afvikling af gælden med toldfogeden, men han husker ikke, om disse drøftelser også foregik forud for mødet i september 2001. Han har været inde hos toldfogeden med penge. I 1995 betalte han et stort beløb. Denne gæld havde sammenhæng med branden i 1994, og at han selv blev syg. I den forbindelse havde han ikke udfyldt angivelser. Gælden var opstået over en længere periode og blev betalt på hans og revisorens eget initiativ. Han mener, at han skaffede pengene ved at få hævet sin kassekredit. Der er inden for denne branche højsæson for kapsejlere i årets første måneder og for fritidssejlere lidt senere på året. Der var også en betydelig gæld til banken. Hvis han havde fået realiseret varelageret til 400.000 kr., ville pengene være gået til ToldSkat. Han afvikler på bankgælden. Han mener ikke, at han blev spurgt af revisoren, om momsbeløbet var betalt.

V.2 har supplerende forklaret, at han ikke havde hørt om problemer med tiltaltes virksomhed forud for sagens opståen i efteråret 2001. Revisorens brev fra juni 2000 ser ikke ud til at være modtaget hos ToldSkat. Et sådant brev ville normalt blive registreret i edb-systemet og dermed komme til udtryk i restancesaldoen. Vidnet orienterede revisoren om, at han ville deltage i mødet den 17. september 2001. Revisor medbragte til mødet sin opgørelse af 16. september 2001, men ville ikke aflevere opgørelsen, før den var gennemgået med tiltalte. Opgørelsen blev umiddelbart efter mødet sendt til ToldSkat. Revisor havde svært ved at se, om momsbeløbene var betalt, hvorfor han kontaktede ToldSkat for at få afstemt regnskabsposten "mellemregning moms". Han har svært ved at tro, at revisor ikke kunne få et kontoudtog fra ToldSkat som anført i årsregnskabet for 1998, ekstraktens side 115. På det tidspunkt var ToldSkats kontoudtog dog ikke let læselige. Revisor antog, at momsen var betalt, og da dette ikke med de bogførte indtægter havde været muligt, opjusterede han i 1998 tiltaltes indtægt med ca. 170.000 kr. Denne yderligere indtægt blev bogført som en efterpostering før underskrift af regnskabet.

V.1 har supplerende forklaret, at tiltalte i begyndelsen bogførte sine salgsfakturaer selv, mens vidnet bogførte resten. Fra 1998 overtog han hele bogføringen, hvilket foregik på tiltaltes computer. Det første stykke tid udfyldte vidnet momsangivelserne. På et tidspunkt havde tiltalte både en forretnings- og en bopælsadresse, og blanketten til momsangivelse var ikke altid til stede, når han bogførte. Vidnet lavede så en seddel til tiltalte om, hvad der skulle udfyldes. Hvert enkelt tal, der skulle angives, stod på sedlen. Når han i byretten har talt om en misforståelse, er det, fordi han ikke kan forestille sig, at tiltalte har "lavet numre". Han gav tiltalte klar besked om, at det var de korrekte tal, der skulle stå på bagsiden. Det var først under mødet i skattevæsenet, han fik mistanke om, at der var noget galt med momsen. Tiltalte sagde, at han havde betalt de ca. 108.000 kr., men der var ifølge bogføringen ikke penge til at betale dette beløb. Vidnet ultimoposterede så det manglende beløb som momspligtigt salg. 1. version af regnskabet viste, at de ca. 108.000 kr. var betalt. Det blev så lavet om, da det gik op for vidnet, at momsen ikke var betalt. Bemærkningen i 1998-regnskabet om forgæves forsøg på at få udskrifter fra ToldSkat gik på, at han gerne ville have de korrekte tal for renter og gebyrer. Det var ikke, fordi han havde mistanke om, at noget var galt. Når vidnet spurgte tiltalte, om han havde en aftale med ToldSkat, sagde tiltalte altid ja. Det er muligt, at han har givet tiltalte brevet af 20. juni 2000, så tiltalte selv kunne aflevere det. Efter hvad han har skrevet den 16. september 2001, må det være sådan. Normalt sender han altid sine breve til de adressater, der står på brevene. Det er exceptionelt, at han i dette tilfælde har givet tiltalte brevet i hånden. Tiltaltes virksomhed gik dårligt i 1997-2000, men tiltalte var også uheldig at få "frastjålet" sit eneagentur. Varelageret var for stort til omsætningen og indeholdt også varer fra tidligere år. Han har ikke forstand på, hvor meget det betød for varelagerets værdi, at nogle af varerne var ældre. Han har ikke deltaget i drøftelser med banken. Han husker ikke omstændighederne i forbindelse med efterangivelsen i 1995. Hvis han havde fået kontoudtog fra ToldSkat i forbindelse med årsregnskabet for 1998, ville han have opdaget, hvis der var et problem. Han ville i så fald være fratrådt. "Mellemregning moms" i balancen ultimo 1998 stemmer med de tal, vidnet har givet tiltalte med henblik på momsangivelserne. Han har sandsynligvis spurgt tiltalte, hvor han havde fået pengene fra til at betale momsen. Tiltalte har sagt, at han har betalt momsen - ellers ville vidnet ikke have lavet en ultimopostering. De 133.600 kr., som er nævnt i hans skrivelse af 16. september 2001, er formentlig momsen for 1998. Mellemregningen i balancen for 1998 er antagelig ældre momsgæld.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Under hensyn til størrelsen af momsunddragelsen er straffen, herunder tillægsbøden passende udmålt.

Af de grunde, som byretten har anført, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.