Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(Advokat Mårten Hede).

Afsagt af landsdommerne

Eskild Jensen, Annette Dellgren, og Leon Fredgaard (kst.) med domsmænd)

----------

Randers byrets dom af 6. august 2004, SS 1.1380/2003

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 26. august 2003.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse

1.

momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 3,

ved i forening og med fortsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at indsende afgiftsangivelse for perioden 1. maj 1996 til 30. oktober 1996 for den af dem i forening drevne virksomhed H1 Int. (SE-nr. ...), som var registreret med T1 som ejer - uagtet virksomheden i samme periode udfærdigede 8 fakturaer med anførelse af moms på i alt 437.675 kr., hvorved statskassen blev unddraget dette beløb.

2.

momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 3, 1. punktum, nu § 52, stk. 6 1. pkt.

ved i forening på vegne H2 Group ApS, som de tiltalte drev i forening som et interessentskab, med fortsæt til at unddrage statskassen afgift i perioden 4. juni 1997 til 20. september 1997 at have udfærdiget 6 fakturaer med anførelse af moms på 233.195 kr., selv om selskabet ikke var momsregistreret, hvorved statskassen blev unddraget dette beløb.

De tiltalte har således i alt unddraget statskassen 670.870 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på kr. 650.000,00 jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes at betale det unddragne beløb.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Tiltalte T1 har forklaret, at han har kendt tiltalte T2 i 20 år. De har arbejdet sammen indenfor oparbejdning af træ efter stormfald. Forevist sagens bilag 1.3.20 bekræfter tiltalte, at han i 1995 registrerede H1 Int. Firmaet skulle arbejde med skovning og handel med maskiner. Han husker ikke noget om driften i 1995 og 1996, dog har han en erindring om, at der var en momssag. Indtil han udrejste, førte han selv momsregnskabet. Han kan ikke huske udrejsedatoen, men det kan godt passe, at det var i maj 1996, ligesom det godt kan passe, at han indrejste i Danmark igen i august 1999. Mens han opholdt sig i Rusland skulle V.1 stå for regnskaberne. Han fulgte ikke med i, hvad der foregik i H1 Int. Han fik ikke regnskabsmateriale tilsendt udover enkelte fakturaer. Han regnede med, at V.1 sørgede for momsregnskabet. Den tidligere momssag fik ham ikke til at holde øje med hvad V.1 foretog sig vedrørende regnskaber og moms. T2 sendte ham penge, hvoraf nogle godt kan have stammet fra firmaet. Han fik også tilsendt penge fra G1 Maskinimport. Beløbet på 100.000 kr. herfra stammer fra en helt almindelig handel. Han har bl.a. leveret træ til G1 Maskinimport. Han ved ikke om og i givet fald hvorfor, det i G1 Maskinimports regnskab står, at pengene er betalt til H1 Int. Før han udrejste til Rusland, underskrev han 15 - 20 blanke fakturaer. Det skete muligvis af 2 omgange. Forevist sagen bilag 1.16 bekræfter tiltalte, at det er hans underskrift på fakturaen. Han har tillige skrevet SE-nr. og H1 Int., ligesom det er ham, der har skrevet betalt kontant. Det foreholder sig på tilsvarende vis med sagens bilag 17, 18 og 19. Anklageren dokumenterede underbilag til bilag 1.19, brev fra den Danske Bank af 3.10.1996. Tiltalte forklarede, at han på bilag 1.20 alene har påført sin underskrift. På bilag 1.3 p32 har han ligeledes kun skrevet underskriften. Underskriften på bilagene 1.3 p.34 og p.35 er ikke hans. Han har sat sin underskrift på bilag 1.21, 22 og 24. Det samme gælder bilag 1.25, 26 og 28. Når han har sat sin underskrift på fakturaerne, var det fordi, de også skulle fungere som betalingskvittering. Mens han opholdt sig i Rusland hørte han, at H1 Int. var blevet afmeldt hos ToldSkat. Han ringede til ToldSkat og blev meddelt i forlængelse. Firmaet blev imidlertid senere afmeldt. Han skulle have et firma at arbejde i, og derfor købte V.1 H2 Group ApS. Reelt var det tiltalte, der var køberen. V.1 sagde, at han havde fundet et frit og ubehæftet selskab. Han husker ikke den nøjagtige pris, men der var tale om småpenge. V.1 blev registreret som direktør og skulle stå for regnskaber og moms . Selskabet var momsregistreret. T2, der havde ekspertisen vedrørende maskiner, skulle stå for handlerne. Bilag og regnskabet skulle V.1 sende til Rusland, når V.1 havde udarbejdet regnskabet. Bilagene skulle V.1 modtage fra T2. Han har aldrig modtaget regnskaberne. Han har muligvis hørt om aktiviteterne gennem T2. Han har fået overført penge, ellers kunne han ikke forestå handlerne. Han ved ikke, om det var en del af virksomhedens overskud. Først da han blev afhørt af kriminalpolitiet, blev han bekendt med, at H2 Group ApS ikke var momsregistreret, og at det SE nr. han havde fået oplyst, tilhørte G2 Ltd. De havde fået af vide af H2 Group ApS var frit og ubehæftet; men der begyndte at komme regninger, og efter det han fik oplyst, lukkede V.1 selskabet. Han har aldrig selv stået som direktør i H2 Group ApS eller i G2 Ldt. Såvel fakturaer udstedt af H1 Int. og fakturaer udstedt af H2 Group ApS har han underskrevet blanco. På H2 Group ApS fakturaerne er det ikke ham, der har påført SE nr. Han havde fået oplyst, at H2 Group ApS var momsregistreret. Betalingsmeddelelse af 3.10.1996 fra den Danske Bank vedrører ikke H1 lnt. Betalingen vedrører træ, som han havde solgt direkte til G1 Maskinimport Der er aldrig sket betaling til ham fra G1 Maskinimport eller andre vedrørende fakturaer udstedt af H1 Int., eller H2 Group ApS. Han havde oprettet flere selskaber i Rusland, og der var i regi af disse, at han handlede med G1 Maskinimport. Mens han opholdt sig i Rusland, kan han have handlet for penge, der stammede fra H1 Int. og H2 Group ApS. Han har modtaget kontant beløb fra T2. Han har fra det øjeblik nærværende sag kom op gjort gældende, at der skal fradrag af et væsentligt beløb vedrørende købsmoms. De to omhandlede virksomheder har bl.a. betalt for reparationer, ligesom der har været meget betydelige telefonregninger. Der er også foretaget køb med henblik på videresalg i Danmark. Det er svært at finde bilag så mange år efter. Der har også været fragtudgifter. Vedr. sagens bilag 1.30 side 21, virksomhedsanmeldelse, forklarede tiltalte, at han har udfyldt og underskrevet registreringsblanketten. Det var meningen, at han alene skulle stå for firmaet, og han anførte sig selv som ansvarlig indehaver. T2s navn blev brugt i firmanavnet, fordi de relevante kunder kendte T2. Det var aftalt, at han og T2 skulle dele overskud eller evt. underskud. Han har selv på blanketten skrevet SE-nr. .... Han mener, at V.1 købte H2 ApS af en kvinde ved navn KS. Navnet MP siger ham ingenting. Han har hørt V.2 nævnte "...". Han mener, at han i starten af sit ophold i Rusland aftalte med V.1, at der skulle købes et selskab. Det kan godt passe at købet fandt sted i begyndelsen af 1997. Selskabet blev ikke formidlet af V.2. Han mener, at T2 gav pengene til V.1 til købet. Planen var, at han selv skulle eje anparterne og indtræde som direktør, men det blev aldrig effektueret. Det var V.1, der havde hold i selskabet, og T2 stod blot for at finde maskinerne. T2 betalte, hvad han havde købt uden, at det nærmere blev drøftet, i hvilket regi købet havde fundet sted. Først i forbindelse med sagen blev han bekendt med, at V.1 var udtrådt som direktør efter 3 dage. Gennem V.1 fik han af vide, at der mod forventning blev rejst krav mod selskabet, hvorfor V.1 ville udtræde som direktør og afmeldte selskabet. Han er ikke sikker på, at han nævnte det for T2. Han husker ikke, om der i 1995 blev sendt moms-angivelse for H1 Int. Ej heller her havde T2 noget at gøre med det regnskabsmæssige. Vedrørende faktura af 28.8 1997 fra G1 Maskinimport ApS til H2 Group ApS forklarede tiltalte, at han ikke har noget kendskab til den konkrete handel. Han mener imidlertid, at der findes flere købsfakturaer, der skal tages i betragtning.

Tiltalte T2 har forklaret, at han har kendt tiltalte T1 i mange år. De har samarbejdet om oparbejdning af træ. Han havde ikke fast tilknytning til Danmark i perioden 1995 -1997, men han havde en co-adresse hos V.3, igennem hvilken han kunne kontaktes. Det er rigtigt, at han oprettede en konto i Unibank den 2. januar 1996. Det var medtiltalte, der ejede H1 Int. Hans opgave bestod i at skaffe maskiner i Sverige og formidle kontakten til kunderne. Han kan ikke svare på, om han har formidlet handler forud for 1. maj 1996. Han kan huske, at han i maj 1996 formidlede en eller flere handler med G1 Maskinimport. Han havde fået kontakt med virksomheden i forbindelse med, at G1 Maskinimport havde annonceret. Forevist sagens bilag 1.16 forklarede tiltalte, at han ikke selv har skrevet noget som helst på fakturaen. Han havde fået overgivet en stak underskrevne fakturaer af medtiltalte. Han ved ikke, om det er medtiltalte, eller om det er V.3, der har skrevet SE nr. på fakturaen. I de situationer, hvor H1 Int. ikke havde tilstrækkelig likviditet til at betale de svenske sælgere, har G1 Maskinimport betalt direkte til de svenske indehavere. I andre situationer indbetalte G1 Maskinimport et a-conto beløb på tiltaltes konto i Unibank således, at H1 Int. selv kunne betale den svenske ejer. Han kunne trække på kontoen i Unibank til køb af maskiner, ligesom han privat kunne trække på kontoen. Der var aldrig nogen, der spurgte, hvad der stod på kontoen. Han har ingen idé om, hvorvidt der stadig står penge, der tilhører H1 hos G1 Maskinimport. H1 har købt maskiner af G1 Maskinimport. Han har intet haft at gøre med afregningen af momsen. Han har overgivet fakturaer og øvrige papirer til V.1. Det er rigtigt, at han har sendt penge til medtiltalte. Han er helt sikker på, at han har sendt samtlige fakturaer udstedt af H2 Group ApS til V.1. Vedrørende H1 Int. sendte han i begyndelsen fakturaer til medtiltalte, der opholdt sig i Rusland. På et tidspunkt fik han af medtiltalte, besked om, at fakturaer skulle sendes til V.1, og han afleverede herefter fakturaer i V.1s postkasse. Han hørte ikke, at H1 Int. blev afmeldt. Den medtiltalte oplyste på et tidspunkt, at aktiviteten var overført til et nyt selskab. Hans egen rolle var fortsat fuldstændig den samme, der stod blot et andet navn på fakturaen. Forevist sagens bilag 1.21 forklarede tiltalte, at det er V.3, der har udfyldt fakturaen. Han dikterede, hvad der skulle stå. Det var V.1, der havde oplyst, hvilket SE nr. der skulle påføres fakturaen. Foreholdt forklaring til rapport, sagens bilag 1.12, har tiltalte forklaret; at han ikke er sikker på, at han er blevet forstået rigtigt. Han har ønsket at udtrykke, at han stod for formidling af maskinerne. Foreholdt samme rapport side 2, sidste afsnit markeret med 2, forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, om han har forklaret som gengivet. Foreholdt rapport 1.33 side 3, 3. afsnit, har tiltalte bekræftet af have forklaret som gengivet. Det er imidlertid ikke korrekt. Han overgav fakturaer til V.1, der skulle udføre bogføringen. Han kender ikke noget til selskabet G2 Ldt. Han kender ikke en person ved navn KS. Forevist sagens bilag 1.3 side 34 og 35, faktura udstedt henholdsvis 6.10.1996 og 16.10.1996 forklarede tiltalte, at han har underskrevet de 2 fakturaer, som han mener i øvrigt er udfyldt af V.3. På det tidspunkt havde han ikke flere fakturaer underskrevet af medtiltalte. Vedrørende bilag 1.3 side 34 har tiltalte forklaret, at G3 købte maskinen (Kockom850), og vedrørende bilag 1.3 side 35 har tiltalte forklaret, at bilaget antageligt vedrører køb foretaget af H1 lnt. Han har aldrig set registreringsblanketten vedrørende H1 Int. Han var klar over, at medtiltalte brugte hans navn som en del af firmanavnet. Det var aldrig meningen, at han skulle være medejer. Der er ikke tilgået ham oplysninger om til- og afmelding af momsregistrering. På et tidspunkt fik han af vide, at virksomheden blev videreført i et anpartsselskab. Nogle svenske kunder spurgte om selskabet var momsregistreret og han fik oplyst et momsnummer af medtiltalte. Han havde i øvrigt intet at gøre med den del af virksomheden. Hans indtægt fremkom i form af provisionen fra de svenske sælgere. Hans udgifter blev betalt først af H1 Int. og senere af anpartsselskaber. Han har ikke fået løn af firmaet/selskabet. Han mener, at det var V.1, der havde adresse .... Foreholdt forklaring til rapport sagens bilag 1.33 side 2, har tiltalte forklaret, at han ikke har oplyst politiet, at han var medejer. Det er rigtigt, at han har fået provision, der i visse situationer oversteg de 5.000 kr. der er angivet i rapporten. I visse situationer har han fået reservedele eller lignende som provision. Disse effekter har han bl.a. solgt til H1 Int. og til H2 Group ApS. Han delte ikke provisionerne med medtiltalte. Han hørte først om nærværende sag i forbindelse med en afhøring i februar 2001. Forevist sagens bilag 1.3 side 24 har han forklaret, at han intet har haft at gøre med nul-angivelsen eller afmeldelsen. Han har ikke afgivet forklaring overfor pantefogeden. Det var de originale bilag, han sendte til medtiltalte. Kontantprovision indgik ikke på kontoen i Unibank. Kontoen blev brugt til firmaformål. Fra kontoen skete der betaling af telefon og rejser. Indeståendet er også brugt til betaling af træ og maskiner. Han har sendt kontoudtog til medtiltalte. V.1 har ikke spurgt til kontoen/udskrifter. I perioden 1995 -1997 var han skattepligtig i Sverige og kun i Sverige.

V.5 har forklaret, at han er indehaver af firmaet G1 Maskinimport ApS. Samhandelen med H1 Int. opstod, da han blev opsøgt af T2, der ville sælge en gummiged. Han besigtigede gummigeden på kajen i ..., og der blev indgået aftale. Forevist faktura sagens bilag 1.16 forklarede han, at hans firma alene har påført godkendelsesstempel. Handlen blev indgået med H1 Int. Når der står andet på debitor- og kreditor kontokortet er det fordi bogholderisystemet har rettet tilbage. Fakturaen lyder 108.750 kr. Da han så gummigeden reklamerede han straks. Der er betalt 90.000 kr. på en check, antageligt til det påførte kontonr. Restbeløbet 18.750 kr. henstod på den bestående konto indtil prisen på reparation var gjort op. Der er udstedt faktura på reparation som fremgår af side 3 til bilaget. Som han husker det, var reparationen lidt dyrere end de 15.000 kr. der stod. Reparationsudgiften er debiteret på kontoen i 11. måned 1996. Vedrørende sagens bilag 1.17 forklarede han, at hans firma købte en dumper af H1 Int. Et beløb på 307.685 kr. er betalt direkte til den svenske sælger. Til tiltalte T2s konto i Unibank er overført først 20.000 kr. og siden 50.000 kr. Beløbet er antageligt delt, fordi G1 Maskinimport ikke havde likviditet til at betale straks. Han kan ikke forklare, hvorfor de sidste 9.000 kr. aldrig er blevet betalt. Vedrørende bilag 1.18 han kan huske, at han var med T2 i Sverige. Hans firma overførte 270.000 kr. til den svenske sælger. Restbeløbet blev indbetalt til tiltalte T2s konto i Unibank. Han og T2 har aldrig drøftet momsproblematikken. Vedrørende bilag 1.19 - Han har ingen konkret erindring om handlens indgåelse. Hans firma betalte 373.886,18 kr. til den svenske sælger. På T2s begæring blev der udstedt en check på 35.000 kr. til en LP. 100.000 kr. blev sendt til tiltalte T1 via en finsk bank. Bilaget på 132.960 kr. betalt til T2 vedrører muligvis en anden handel. Han husker det ikke så nøje. De 100.000 der gik til T1, kan have at gøre med noget træ, som han købte af T1. Vedrørende bilag 1.20 kan han se, at der udstedt en check på 20.000 kr., ligesom der er hævet 95.000 kr. Der er antageligt tale om en check. Han har aldrig haft et større kontantbeløb med til Sverige. Det er korrekt af fakturaen der er fremlagt som bilag 20 er bogført den 25.11.1996. Fakturaen er udateret. Vedrørende denne faktura er der betalt 91.000 og 93.000 kr. Disse beløb er bogført henholdsvis den 30.5.1997 og 31.5 1997. Vedrørende bilag 1.21 forklarede vidnet, at det på ny var T2 der formidlede handlen. Han husker ikke, hvordan maskinen er betalt, men antageligt er betaling sket forud, da det af kreditorkontokortet fremgår, at kontoen var i plus. T2 havde fortalt, at de nu drev virksomhed i selskabsform. Han kan ikke svare på, hvorfor faktura er dateret den 4.6.1997 er bogført 31.5.1997. Maskinen er antageligt købt og bogført den 31. 5.1997. Han kan ikke svare på, hvordan fakturanummeret kan fremgå af bogholderiet den 31.5.1997. Vedrørende bilag 1.22 har vidnet forklaret, at han ikke har nogen særlig erindring om handlen. Fakturaen er dateret den 10.6. 1997, men bogført under 31.5 1997. Det forholder sig som antageligt sådan, at maskinen er købt og betalt den 31.5. Hen af vejen regulerede han kreditor- og debitorkontoen og sendte overskydende beløb til T2s konto. Vedrørende bilag 1.25 - Fakturaen er betalt ved overførsel af 95.403 kr. den 11.7.1997. Vedrørende bilag 1.26 er betalingen sket med check på 211.701 kr. til den svenske sælger, og der er sendt en check på 60.000 kr. til H2 Group Aps. Vedrørende bilag 1.28 - Handlen vedrører en skovmaskine. Han husker ikke, hvornår aftalen blev indgået. Betalingen er antageligt sket ved modregning i H2 Groups ApS tilgodehavende. 5010 er bilagsnummeret. Han kan ikke forklare, hvorfor der først er sket bogføring den 20.9.1998. Hans virksomhed er rimelig med til at bogføre. Derfor går han ud fra, at de først har modtaget fakturaen i 1998. I en periode var der kold luft mellem firmaerne. Han har truffet tiltalte T1 et par gange, og det er muligt, at T1 har været med en enkelt gang i forbindelse med en handel. Da han handlede træ med T1 gik han ud fra, at det foregik gennem det samme firma. Det lovede træ blev ikke leveret, og derfor opstod der kold luft. Han havde fået en leverance, men den anden leverance kom aldrig på plads. Træet kom fra Rusland, og det var derfor, han betalte direkte til T1. Forevist sagens bilag F1 forklarede vidnet, at han solgte volvoen til H2 Group ApS. Bogføringen er sket den 29.7.1997. Betalingen er udlignet via mellemregning. Den 31.7.1997 er der bogført yderligere 2 salg til H2 Group ApS, og det samlede beløb 132.875 kr. er samme dag overført til kreditorkontoen. Vidnet er meget i tvivl om hvem, der har faktureret træet. Det kan ikke udelukkes, at han har fået en faktura fra et russisk selskab.

V.3 har forklaret, at hun har kendt tiltalte T2 siden 1982. De har to børn sammen, men de har ikke boet sammen i en årrække. T2 har omtalt tiltalte T1. Hun kender ikke noget til virksomheden H1 Int. Hun bor .... Tiltalte T2 har modtaget post på den adresse. Tiltalte T2 arbejdede i skoven og solgte maskiner, og tiltalte T1 var involveret i maskinhandlen. Hun har skrevet nogle fakturaer efter T2s diktat. Forevist bilag 1.16 forklarer vidnet, at hun har skrevet modtagers navn og adresse, "brødteksten", men ikke beløbene eller dato. Som hun husker det, var fakturaen ikke underskrevet, da hun udfyldte den. På bilag 1.17 har hun, ud over modtager og "brødtekst", skrevet tallene bortset fra datoen. På bilag 1.18 har hun endvidere skrevet datoen. På tilsvarende måde forholder det sig med bilag 1.19 og 1.20. Hun ved ikke, hvorfor 1.20 ikke er dateret. På bilag 1.3 p 32, p 34 og p 35 har hun skrevet modtager, "brødtekst, tal og dato. Hun har ikke underskrevet, og det er ikke hende, der har skrevet dato for underskriften. På bilag 1.21, 22, 24, 25, 26 og 27, har hun skrevet alt bortset fra underskriften. Det var T2, der oplyste SE-nummeret. Det var kun T2, der var tilstede, når hun skrev fakturaerne.

V4 har forklaret, at han har været registreret som indehaver af G2 Ldt. Det var et holdingselskab, og han var direktør. Han havde stiftet selskabet sammen med sin hustru KS og en Isle of Man direktør. Holdingselskabet ejede to andre selskaber, der begge gik konkurs i 1997. På et tidspunkt modtog de en henvendelse fra politiet vedrørende G2 Ltd. Han har ikke givet nogen lov til at anvende selskabets SE-nr. Selskabet har ikke købt store maskiner. Han har intet kendskab til, at hans hustru skulle have været direktør i H2 Group ApS. Han og hustruen har købt flere selskaber af MP. Han er bange for, at hustruens navn er blevet misbrugt. MP har ikke fået lov at bruge hustruens navn, eller G2 navnet. I 1997 var G2 Ltd. momsregisteret. Selskabet købte nogle krystalvarer i England. Varerne kunne ikke sælges og gik tilbage. Der var ingen bogføring i selskabet. Der var ingen moms på de engelske varer. Han har aldrig hørt om H1 Int. Han erindrer ikke at have modtaget regninger stilet til H2 Group ApS. Han har ingen kontakt til adressen .... Han kender ikke V.1.

Ka. V.6 har forklaret, at han den 20. marts 2002 foretog afhøring af tiltalte T1. Han afhørte først T1 omkring ansvaret for bogføring/regnskabsføring i H1 Int. T1 gav udtryk for, at han " var manden i huset" herunder, at han var ansvarlig for regnskaberne. Hvis navnet V.1 var blevet nævnt af T1 i den sammenhæng, ville det have fremgået af rapporten, idet der i så fald var tale om et nyt væsentligt element i efterforskningen. Vedrørende anpartsselskabet H2 Group ApS blev V.1 nævnt, som den der fremskaffede selskabet. Vedrørende regnskaber og bogføring i H2 Group ApS var T1 væsentlig mere veg. Der fremkom ingen kontante oplysninger om ansvaret, og T1 var mere upræcis i sine formuleringer. Tiltalte T1 har flere gange meddelt, at han kunne fremskaffe bilag, og at han ville komme med bilagene. Det er imidlertid aldrig sket. Den 20. marts 2002 blev det aftalt af T1 skulle have lejlighed til at gennemlæse rapporten. Da T1 ikke henvendte sig, rettede vidnet den 21. maj 2002 telefonisk henvendelse til T1, dels vedrørende gennemgang af rapport, dels vedrørende de bilag som T1 havde nævnt. T1 ville ringe tilbage indenfor en time, men han henvendte sig ikke. Herefter har vidnet anset det nytteløst at afvente videre fra T1, der således ikke har gennemlæst rapport af 20. marts 2002. Vidnet har afhørt tiltalte T2 den 12.2. 2001. Vedrørende firmaet H1 Int. forklarede T2, at T1 var den ansvarlige, og at T2 selv var den arbejdende part, idet han stod for indkøb af maskiner. Han husker ikke om T2 forklarede, at de var fælles om firmaet. Hvis det er anført i rapporten, stammer oplysningerne fra T2. Han har på ny afhørt T2 den 19. november 2002. Han husker ikke, hvad der præcis blev sagt om bogføringen i H1 Int. Anklageren dokumenterede fra rapportens side 3, 3. afsnit. Vidnet husker nu, at T2 forklarede som gengivet vedrørende overlevering af fakturaer til T1. Herunder oplysningerne om, at T1 opholdt sig en stor del af tiden i Rusland. Vedrørende regnskabsansvaret i H2 Group ApS forklarede T2, at det ikke var endeligt afklaret, hvem der skulle stå for det, men at det lå i luften, at det var V.1, der skulle lave regnskaberne. Han husker ikke, hvad T2 i øvrigt forklarede om bogføringen. Anklageren dokumenterede fra rapportens side 4, 4. afsnit. Vidnet forklarede, at når det står i rapporten, er der forklaret som gengivet. Når skoventreprenørvirkomheden er fremhævet i rapporten af 8. februar 2002 er det fordi, skoventreprenørvirksomheden var den primære del af driften. Han mener ikke, der har været sproglige vanskeligheder i forbindelse med afhøringen af T2. I rapporten af 18. november 2002 fremhæver han ved sin formulering, at det var en ny og anderledes forklaring T2 afgav vedrørende H1 Int. T2 har hele tiden fastholdt, at han ikke skulle stå for bogføringen, idet han ikke egnede sig til det.

V.7 har forklaret, at han tidligere var specialkonsulent i ToldSkat. Han er nu pensioneret. Sagen startede som en verifikationssag medio 1997, idet der via listesystemet, der kontrollerer salg mellem EU-lande, fremkom en fejloplysning, der placerede sig på SE-nr. tilhørende G2 Ldt. Fejloplysningen foranledigede, at ToldSkat forespurgte G2 Ldt. om de havde indkøbt 2 dyre maskiner. Indehaverne af G2 ldt. KS oplyste overfor ToldSkat, at selskabet ikke var køberen, og ToldSkat fandt dette i overensstemmelse med selskabets økonomi og forhold. KS nævnte ikke i den sammenhæng, at hun ejede H2 Groups ApS hjemmehørende i .... Efterforskningen vedrørende maskineindkøbene viste efter ToldSkats opfattelse, at transaktionerne var foregået mellem H2 Group ApS og G1 Maskinimport. Senere tilstødte der oplysninger om salg af maskiner til G4 og G3. De første fakturaer var udstedt af H1 Int. Senere fakturaer var udstedt af H2 Groups ApS, og efterforskningen blev samlet i .... Vedrørende sagens bilag 1.3. 32, 34, 35 har vidnet forklaret, at han har været i kontakt med de 2 firmaer, og der i alle 3 tilfælde var tale om, at de 2 firmaer har købt maskiner af H1. Der er således tale om 3 salgsbilag. Efterforskningen i sagen samlede sig omkring tiltalte T1, men på grund af denne var udvandret til Rusland blev sagen lagt i bero indtil januar 2001, hvor de konstaterede, at T1 havde taget ophold i ..., Danmark. Første afhøring af T1 fandt sted den 26. januar 2001. T1 ville ikke umiddelbart kendes ved de omhandlede fakturaer. Han henviste til, at han i den relevante periode havde opholdt sig i Rusland og henviste til, at underskrifterne muligvis var falske. T1 var ikke klar over, at der var forviklinger med SE-nr. T1 kendte til H2 Group ApS men afviste at kende til handlerne. Vidnet havde en telefonsamtale den 23. februar 2001 med T1. T1 ville nu vedstå det der var foregået i H1 Int. og stillede i udsigt, at han fra Rusland kunne fremskaffe bilag. T1 inddrog T2 i sagen. Det momskrav på 670.870 kr., som er grundlaget for nærværende sag, er opgjort på grundlag af salg og køb mellem firmaerne H1 Int. og H2 Group ApS og G1 Maskinimport, G4 og G3. ToldSkat har ikke stillet spørgsmål vedrørende andre transaktioner. Vidnet forklarede om opbygningen af bilag 1.3.16 og grundlaget for beregningerne af købsmomsen blev forklaret. Den købsmoms på godt 44.000 kr. der er fradraget vedrørende H2 Group ApS, har ToldSkat beregnet på grundlag af saldoen hos G1 Maskinimport. Forevist sagens bilag F1 har vidnet forklaret, at den heri indeholdende moms er medregnet og fradraget via saldoen. Bilag 1.5 blev gennemgået. Vidnet forklarede at de med sort fremhævede tal er pengeoverførsler fra G1 Maskinimport, som man har kunnet konstatere knytter sig til transaktioner med H1 Int. og H2 Group ApS. Det drejer sig samlet om et beløb på 375.200 kr. Han var bekendt med, at V.1 tidligere havde handlet maskiner med H1 Int., og derfor kendte han V.1. Hverken tiltalte T1 eller tiltalte T2 har nævnt V.1 som ansvarlig for bogføringen. Årsagen til at der er sket administrativ afmeldelse af H1 Int. var, at ToldSkat ikke løbende modtog momsangivelser. Dette sammenholdt med at T1 var konstateret udvandret medførte, at man af administrative årsager foretog afmeldelse. Efteranmeldelsen der fremgår af sagens bilag 1.3 side 11 blev ikke påklaget. Bilag 1.16 til 1.28 har regionen modtaget fra ToldSkat ..., og vidnet har på grundlag heraf udarbejdet bilag 1.15. G1 Maskinimport har til udligning af debitor- og kreditor konto vedrørende H1 Int. og H2 Group ApS foretaget indbetalinger til kontoen i Unibank. Den administrative afmeldelse, der er sket i slutningen 1996 er ikke sket i forbindelse med nærværende sag. Fordi der ikke var indleveret angivelse, og fordi T1 var udvandret, fastsatte pantefogeden et nultilsvar. Afmeldelsen har virkning pr. 31.12.1996. Et SE-nr. identificerer udstederen af en faktura. Et SE-nr. er en forudsætning for momsfrihed i samhandel med EU-lande. Det var anvendelsen af G2 Ldt's SE nr., der fik regionen til at reagere. Ved stiftelsen af H2 Group ApS var dette administrativt tildelt et SE-nr. Fordi anpartskapitalen ikke var tilstede, blev selskabet aldrig endeligt registreret. Normalt er det SE-nr. er afgørende for, hvem der er faktura-udsteder. I bilag 1.16 til 1.20 er der overensstemmelse med virksomhedens navn og SE-nr. På bilag 1.21 til 1.28 er der uoverensstemmelse mellem navn og SE-nr. På baggrund af efterforskningen har ToldSkat antaget, at fakturaerne er udstedt af H2 Group ApS uanset, at det er Ldt SE-nr., der er angivet. ToldSkat var bekendt med at transaktionerne var foregået mellem H2 Group ApS og G1 Maskinimport. ToldSkat havde konstateret, at sælger ikke var G2 Ldt. Hos G1 Maskinimport havde man fundet de fremlagte fakturaer under debitor/kreditor H2 Group ApS. H2 Group ApS var ikke momsregistreret og kunne ikke gennemføre momsfri EU-handler. Personkredsen bag G2 Ldt., familien KS og en "Isle of Man" direktør havde forsøgt, at få H2 Group ApS momsregistreret. V.1 har forklaret, at han blev forsynet med 15.000 kr. til køb af H2 Group ApS hos KS. Sagens bilag 1.3 side 16 viser, at man antageligt ikke har været særlig nøjeregnende med, i hvilken rækkefølge fakturaerne blev anvendt. Det kan ikke udelukkes, at manglende fakturanr. kan have vedrørt kreditnota. Købsmomsen har kun været relevant i de situationer, hvor G1 Maskinimport har solgt til de 2 virksomheder. Vedrørende bilag 1.17 har vidnet forklaret, at hævninger, der ikke kan relateres til samhandel med G1 Maskinimport, ikke er inddraget i opgørelsen af udgifterne. Han har koncentreret sig om salgsmornsen. Hvis en virksomhed ønsker at fradrage sig købsmoms må virksomheden fremkomme med dokumentation herfor. Såfremt man udelukkende handler med EU-lande og gensælger, er der ingen købsmoms. H1 Int. og H2 Group ApS eventuelle driftsomkostninger er ikke søgt skønsmæssigt ansat. Tiltalte T1 har gentagne gange sagt, at han ville komme med papirer. Der er meget muligt købsmoms, der kan fradrages, idet der antageligt har været udgifter til kontorhold og indkøb af fakturaer mv. Han har ikke set andre salgsfakturaer end de omhandlede. Grunden til at man ikke skønsmæssigt har foretaget fradrag på købsmoms er, at der er store spring i faktura numrene, hvilket indikerer, at der har været andre handler. Bilag 1.3. side 16 blev gennemgået. Vedrørende flere handler har ToldSkat ikke kunnet identificere leverandøren, antageligt fordi maskiner er betalt kontant, ligesom leverandøren antageligt ikke har indberettet til listesystemet. Vedrørende sagen bilag 1.16 forklarer vidnet, at ToldSkat ikke via det fremlagte kan dokumentere, at gummigeden er købt i Sverige. Formodningen herom bygger på de oplysninger man har fået fra G1 Maskinimport og på, at transaktionerne mellem G1 Maskinimport og de 2 firmaer har været lagt an på indkøb i Sverige. Maskinerne ville ikke kunne have været indkøbt momsfrit i Danmark. ToldSkat har fået oplyst, at V.5 i visse situationer selv er taget til Sverige og besigtiget og herefter selv overført penge til den svenske leverandør. I andre situationer er betalingen foregået gennem T2. Vedrørende bilag 1.20 foreligger der ikke dokumentation for at maskinen er købt i Sverige. Det samme er tilfældet vedrørende bilag 1 - 3.32, 34 og 35. De tiltalte har ikke fremlagt fakturaer, der viser, hvor maskinerne er købt. Vedrørende handler opregnet som sagen bilag 1.3.16 dateret 4.6., 10.6 og 20.9 har G1 Maskinimport overført penge til kontoen i Unibank. Der foreligger ikke dokumentation for udbetaling til svenske leverandører, antageligt fordi der er betalt kontant. Vedrørende disse 8 handler, ved ToldSkat ikke præcist, hvor maskinen købt. De eneste der ved det med sikkerhed, er de 2 tiltalte. Den 5.2.2001 har han underskrevet en anmodning om Kriminalpolitiets bistand. I anmodningen opridser han mulige efterforskningsvinkler. Han baserede sin formodning om, at T2 var medindehaver af anpartsselskabet på de oplysninger, der forelå om transaktionerne, herunder T2s involvering i transaktionerne med G1 Maskinimport. H2 Group ApS er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men aldrig overfor ToldSkat. En bistandsanmodning vedrører politiets bistand til efterforskning. Den 2. april 2002 har han underskrevet tilbagekaldelsen af bistandsanmodningen vedrørende T2. Han er korrekt citeret i V.6s rapport af 17. maj 2002. Den sagsfremstilling som vidnet har udarbejdet, retter sig som udgangspunkt mod tiltalte T1.

V.8 har forklaret, at han underskrev tiltaltebegæringen, ligesom han har udarbejdet ansvarsvurderingen. Tiltalebegæringen af 7. februar 2002 rettede sig udelukkende mod T1, hvilket var begrundet i den på det tidspunkt foreliggende sagsfremstilling. Han har modtaget Politimesterens skrivelse af 19. november 2002. Uanset, at det heraf fremgår, at man var af den opfattelse at sagen ikke kunne føre til domfældelse, har han ved skrivelse af 17. januar 2003 fastholdt tiltalebegæringen på baggrund af de oplysninger, der var fremkommet siden februar 2002. Under henvisning bl. til oplysninger om, at T2 var den, der havde udarbejdet fakturaer, anmodede han i januar 2003 om, at tiltalen også kom til at omfatte T2.

V.2 har forklaret, at han har drevet virksomheden R1 Revision ApS. Han havde en aftale med MP om, at denne kunne indsætte R1 Revision ApS som revisor. Det skete i adskillige tilfælde. Vidnet blev orienteret om indsættelsen, når han fra Selskabsstyrelsen modtog skriftlig meddelelse med om, at han var indtrådt som revisor. Han kender ikke KS eller V.1. Han har ikke lavet regnskab for selskabet H2 Group ApS. Han kan huske, at han på et tidspunkt ringede til MP og bemærkede, at han var indtrådt som revisor i selskabet. MP svarede bare, at det havde han gjort i så mange andre sammenhænge. Han husker ikke at have ringet til ToldSkat den 20. juni 2001. Han traf T1 i 2000-2001 i forbindelse med, at han stiftede et anpartsselskab til T1.

V.1 har forklaret, at han kender de to tiltalte. Han har kendt T1 siden 1990. Han er bekendt med virksomheden H1 Int. Det var hans indtryk, at virksomheden handlede med træ og nogle gange også med maskiner. På et tidspunkt var det meningen, at han skulle ind i driften og stå som administrator. Han kan ikke nærmere tidsfæste, hvornår det var meningen. Han har muligvis selv foreslået, at han skulle med i driften. T1 var ikke uinteresseret, da vidnet kunne indskyde midler i virksomheden. I den periode, T1 opholdt sig i Rusland, har han sendt penge til T1. Det var vidnets egne penge, men han har ikke fået noget ud af samarbejdet. Det var meningen, at han skulle stå for papirarbejdet, men det blev aldrig rigtig til noget. Han fik nogle fakturaer, men aldrig nok til, at han kunne lave et egentligt regnskab. Han modtog udelukkende købsfakturaer direkte fra de kunder, som virksomheden havde handlet med. Han havde ikke adgang til bankkonti eller kontooplysninger. Købsfakturaerne sendte han på et tidspunkt til T1, der imidlertid hævder aldrig at have modtaget dem. På et tidspunkt ønskede T1 at flytte driften over i et anpartsselskab, og han aftalte med T1, at han skulle skaffe et selskab. Han kender ikke til baggrunden for T1s ønske. Via en avisannonce kom han i kontakt med MP, der tilbød ham selskabet H2 Group ApS. MP erklærede, at selskabet var "rent". Vidnet havde fået 10.000 eller 15.000 kr. af T2 til at købe selskab for. Han husker ikke, om han talte med MP om, hvorvidt selskabet var momsregistreret. Vidnet blev registreret som direktør. Han husker ikke, om det var ham selv eller MP, der stod for det praktiske i den anledning. Umiddelbart efter registreringen, begyndte han at modtage regninger. Han modtog en regning på noget keramik fra England. Han henvendte sig i skifteretten og blev vejledt om muligheden for opløsning af selskabet. Han vil tro, at han har sagt til T1, at de var nødt til at opløse selskabet. Han ved ikke, om T2 har handlet i H2 Group ApS' navn og han kender i øvrigt intet til, at der er handlet i selskabets navn. Forevist sagens bilag 24 forklarede vidnet, at han aldrig har set bilaget. SE-nummeret på fakturaen siger ham intet. Først under en langt senere politiafhøring blev han bekendt med selskabsnavnet G2 Ltd. Det har også været planen, at han skulle være med i driften, der skulle foregå i selskabsregi. I skifteretten forklarede han, at der ikke havde været aktivitet i selskabet. Det kan godt være, at det var ham, der skulle have stået for bogføringen i anpartsselskabet. T1 opholdt sig i Rusland, og T2 er ikke så god til papirarbejde. Han købte H2 Group ApS til T1. Straks da han begyndte at modtage regninger, kontaktede han MP, der tilkendegav, at han ville tilbagekøbe selskabet, men det skete aldrig. Han husker ikke, hvilke papirer han fik af MP ved købet. Han mener ikke, han fik et registreringsbevis fra ToldSkat. Efter at købet havde fundet sted, har han antagelig orienteret T2 og T1. Han ved ikke, hvorfra SE-nummeret på bilag 24 stammer. Straks efter at være registreret som direktør, begyndte han at modtage regninger. Han udtrådte som direktør den 4. juni 1997. Han ved ikke, hvem der sørgede for registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han kan ikke forklare, hvorfor det først er registreret i 10. måned 1997. Kreditorerne er muligvis orienteret om direktørskiftet af MP. Han har aldrig konstateret, at der var indtægter hverken i H1 Int eller H2 Group ApS. Han søgte rådgivning hos selskabets revisor i Vejle. Det er muligvis revisoren, der anbefalede ham at gå i skifteretten. Han ved ikke, om selskabet var momsregistreret. Det blev ikke aktuelt at undersøge det, da han kun havde selskabet så kort tid. Vedrørende H1 Int. mener han at have set regninger på køb af maskiner. Det er muligt, at nogle af maskinerne var købt i Nordjylland. I den sammenhæng kan han huske navnet V.5. Han har fået overgivet regninger og telefonregninger fra T1, men der kom aldrig så meget styr på det, at der kunne laves momsregnskab. Som tidligere forklaret er det udelukkende købsfakturaer, han har modtaget. De var alle tre enige om at bruge ... som adresse for virksomhederne. Det er hans kærestes lejlighed, og han kom på adressen næsten hver dag. Han ved ikke, hvorfor selskabet i 10. måned 1997 stadig var registreret med denne adresse. Der er antagelig kommet skrivelser vedrørende selskabet til adressen. Han kan ikke huske at have modtaget henvendelser vedrørende moms.

Procedure

Anklageren har påstået begge de tiltalte dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, principalt for forsætlig overtrædelse, subsidiært for groft uagtsom overtrædelse af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser. Samtlige 14 handler vedrører maskiner, der er indeføret fra Sverige til Danmark. Da maskinerne skulle indføres til Danmark, er der ikke i forbindelse med købet i Sverige betalt moms, men i forbindelse med, at de tiltalte videresolgte de svenske maskiner til danske købere er der opkrævet moms. Den omstændighed, at en af de omhandlede 14 fakturaer er dateret således, at den tilsyneladende falder uden for tiltaleperioden, og den omstændighed, at en anden faktura, der er udateret, er bogført hos køberen uden for tiltaleperioden medfører ikke, at der ikke kan ske domfældelse også for så vidt angår disse to fakturaer. Dateringen er kun af mindre betydning, idet det hele tiden har stået klart, hvilke 14 fakturaer sagen vedrører. Der er tale om en biomstændighed, som retten selv kan fravige, idet det ikke har haft nogen betydning for de tiltaltes mulighed for at forsvare sig jf. herved retsplejelovens § 908, stk. 4. Også de fakturaer, der af de tiltalte er forsynet med G2 Ltd SE-nummer, er udstedt af H2 Group ApS, og salgsmomsen er betalt til de to tiltalte. Ved opgørelsen af det unddragne beløb er købsmoms i forholdet til G1 Maskinimport godskrevet. Der er intet grundlag for i øvrigt at modregne købsmoms, da de tiltalte ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for købsmoms, og da der intet grundlag er for skønsmæssigt at foretage modregning. De tiltalte har handlet i forening, først i H1 Int. og siden i H2 Group ApS, der ikke var momsregisteret, og hvor de tiltalte anvendte G2 Ltd. registreringsnummer. Der er intet grundlag for at antage, at de tiltalte har aftalt med V.1, at denne skulle stå for momsregnskabet, eller at de tiltalte har haft anledning til at gå ud fra, at V.1 foretog momsindberetninger. Derimod bør det lægges til grund, at den opkrævede salgsmoms aldrig var tænkt afregnet. Begge de tiltalte bør idømmes frihedsstraffe, og der foreligger ikke omstændigheder der medfører, at straffen gøres betinget. Vedrørende sagsbehandlingstiden bemærkes, at sagen kom til afgiftmyndighedernes kendskab i 1998. På det tidspunkt var tiltalte T1 udvandret. Først i 2001 lykkedes det at anholde de to tiltalte, og herefter har sagen kontinuerligt været under efterforskning frem til juni 2003, hvor sagen blev fremsendt til retten. Sagen var berammet til behandling i november 2003, men måtte omberammes på grund af forsvarerskifte umiddelbart før domsforhandlingen

Begge de tiltalte har gjort gældende, at salgsfaktura, sagens bilag 1.3 p 32, der er dateret 23. december 1996 og salgsfaktura, sagens bilag 20, der er udateret og bogført den 25. november 1996 falder udenfor tiltaleperioden. Det følger af retsplejelovens § 930, at gerningstidspunktet skal angives, og der er således tale om en afgørende og grundlæggende betingelse, der ikke i medfør af retsplejelovens § 908 stk. 4 kan fraviges af retten. Myndighederne har ganske forsømt at efterforske spørgsmålet om købsmoms. Det er således ikke dokumenteret, hvor mange af de omhandlede maskiner er købt, og vedrørende disse handler kan der ikke ske domfældelse. Der er ikke sket godskrivning for anden købsmoms, hvorfor momstilsvaret også af den grund skal reduceres væsentligt. Da sagen bliver rejst overfor de tiltalte er de af tidsmæssige grunde afskåret fra at fremskaffe dokumentation for købsmomsen. Regnskabsmaterialet fra G1 Maskinimport bør ikke tillægges fuld bevismæssig betydning. Domfældelse for uagtsom overtrædelse forudsætter, at dette er gjort gældende i anklageskriftet.

Tiltalte T1s forsvarer har særligt anført, at tiltalte med føje gik ud fra, at V.1, efter at tiltalte havde bosat sig i Rusland, stod for momsregnskabet i H1 Int. Afgiftmyndighederne har tilsyneladende intet gjort for at kontakte tiltalte T1 vedrørende de manglende momsangivelser, og det er myndigheden selv, der har udfærdiget 0-angivelsen. Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at tiltalte har handlet forsætligt eller uagtsomt. Tiltalte T1 har intet haft at gøre med H2 Group ApS, i hvilket V.1 var direktør. Da fakturaerne er forsynet med G2 Ltd SE-nummer er det Ltd, der er ansvarlig for momsindberetningen. Følger man pengestrømmen er der intet der peger på tiltalte T1. Tiltalen vedrører forhold begået i 1996-97. Den langsommelige efterforskning har forringet tiltaltes mulighed for at forsvare sig, og er i strid med menneskerettighederne. Efter at sagen havde været forsøgt gennemført i medfør af retsplejelovens § 922 skete der intet i et år. Den lange sagsbehandlingstid bør i givet fald have indflydelse på strafudmålingen.

Tiltalte T1s forsvarer har særligt anført, at tiltalte T2 ikke er registeret som indehaver af H1 Int. Tiltalte havde intet at gøre med det administrative, og kunne med fuld føje gå ud fra, at medtiltalte eller V.1 forestod bl. udfærdigelse af momsregnskabet. For så vidt angår H2 Group ApS forholder det sig på tilsvarende vis. Der er således ikke påvist omstændigheder, der medfører at tiltalte kan ifalde ansvar for manglende momsangivelse eller momsregistering.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at samtlige 14 handler vedrører maskiner, der er indført fra Sverige til Danmark. Vedrørende de handler for hvilke der ikke foreligger dokumentation i form af betalingsoverførsler, har retten lagt vægt på tiltalte T2s forklaring, hvoraf fremgår, at han fandt frem til maskinerne i Sverige, og i øvrigt har retten lagt vægt på, at de tiltale og vidnet V.5 intet har forklaret, der underbygger, at maskinerne er købt andetsted end i Sverige.

Vedrørende de to fakturaer, hvoraf den ene er dateret således, at den falder uden for tiltaleperioden, og den anden udateret, men bogført hos køber på en dato, der falder uden for tiltaleperioden, finder retten, under henvisning til, at dateringen kun er af mindre betydning, idet det hele tiden har stået klart, hvilke 14 fakturaer sagen vedrører, at der er tale om en biomstændighed, hvorfra retten kan afvige, idet det med sikkerhed kan skønnes, at de tiltalte har haft fyldestgørende afgang til at forsvare sig jf. herved retsplejelovens § 908, stk. 4.

Vedrørende fakturaer udstedt af H2 Group ApS, men forsynet med G2 Ltd SE-nummer, fremgår det af de tiltaltes forklaringer, at sælger var H2 Group ApS. Anvendelsen af et andet selskabs SE-nummer medfører ikke, at momsen skal henføres til dette andet selskab.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at købsmoms i forholdet til G1 Maskinimport er godskrevet. De tiltalte blev gjort bekendt med sagen primo 2001, men der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for købsmoms. Efter det af de tiltalte forklarede om virksomhedens beskaffenhed og organisering, er der ikke grund til skønsmæssigt at foretage modregning for købsmoms, idet det ikke er sandsynliggjort, at der er foretaget køb af nogen betydning for momstilsvaret.

Under henvisning til det ovenfor anførte lægger retten således til grund, at det samlede momstilsvar kan opgøres til 670.870 kr. som påstået af anklagemyndigheden.

Tiltalte T1 registrerede firmaet H1 Int. og efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte T1 var eneindehaver. Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at V.1 erhvervede H2 Group ApS på vegne tiltalte T1. Det er tiltalte T1, der har underskrevet hovedparten af de omhandlede fakturaer, således at de tillige kunne tjene som kvittering, og det fremgår af tiltalte T2s forklaring, at der var tiltalte T1, der oplyste hvilket SE-nummer, der skulle anvendes på fakturaer udstedt af H2 Group ApS. Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at tiltalte T2 i et vist omfang sendte originalbilag til tiltalte T1, medens denne opholdt sig i Rusland. Der er intet grundlag for at antage, at tiltalte T1 har aftalt med V.1 at denne skulle stå for momsregnskabet, eller at han har haft anledning til at gå ud fra, at V.1 foretog momsindberetninger eller foranledigede H2 Group ApS momsregistreret. Retten finder at bevist, at de i tiltalen beskrevne overtrædelser kan tilregnes tiltalte T1, og at denne tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage det meget betydelige momsbeløb. Tiltalte T1 findes derfor i det hele skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Efter bevisførelsen finder retten, at det må lægges til grund, at tiltalte T2 væsentligste opgave var at skaffe maskiner i Sverige og kunder i Danmark, og retten finder det ikke bevist, at tiltalte T2 var medindehaver af virksomheden, eller at han har medvirket til momsunddragelsen. Tiltalte T2 kan således ikke anses for ansvarlig i relation til momslovens bestemmelser, og tiltalte T2 frifindes derfor.

Vedrørende tiltalte T1 fastsættes straffen til fængsel i 60 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 3, og momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 3, 1. punktum, nu § 52, stk. 6 1. pkt.

Efter en vurdering af sagens tidsmæssige forløb finder retten ikke, at sagen af grunde, der kan tilskrives myndighederne, i urimeligt omfang har trukket i langdrag. Under henvisning hertil, samt under henvisning til sagens omfang og karakter, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 650.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T2 frifindes

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 650.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal betale sagens omkostninger i det omfang de vedrører ham.

Statskassen skal betale de omkostninger, der vedrører tiltalte T2.

----------

Vestre Landsrets dom af den 30. marts 2005, 8. afdeling, S-2287-04

Retten i Randers har den 6. august 2004 afsagt dom i 1. instans (SS 1.1380/2003).

Tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han arbejder med import og eksport af træ. Det er ham selv, der indgår kontrakterne om køb og salg, arrangerer transporterne m.v., og det vil derfor være en katastrofe for hans virksomhed, hvis han skal afsone en straf. Han har ikke fået noget økonomisk ud af de momsunddragelser, der har fundet sted. Han fik overført penge til Rusland fra selskaberne, men det var alene penge, der stammede fra reelle handler. Han tror ikke, at de 2 selskaber gav overskud, men han ved det ikke med sikkerhed. I 1993 udvandrede han til Rusland, og han flyttede tilbage til Danmark, vist 4-5 måneder før han i januar måned 2001 blev hentet på sin bopæl i ..., Danmark til afhøring. I denne periode kom han sjældent til Danmark. I Rusland drev han handel først med træ og senere med fisk. Det var vist i 1996, at han blev bekendt med, at der var en "momssag". Herefter hørte han ikke noget før 1998, og han troede, at sagen var sluttet. I perioden fra 1998 til 2001 hørte han intet fra ToldSkat, selv om han en gang imellem var i Danmark og også i 2000 tog kørekort i Danmark. Han rejste på dansk pas.

Landsrettens begrundelse og resultat

4 voterende finder under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb straffen passende udmålt til fængsel i 60 dage, hvorimod 2 voterende af de samme grunde finder, at straffen bør forhøjes til fængsel i 3 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Alle voterende udtaler herefter:

Tillægsbøden og forvandlingsstraffen er passende fastsat.

Det tiltrædes, at der efter sagens omfang og karakter ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.

Det bemærkes, at den tid, der er forløbet, siden overtrædelserne fandt sted, ikke kan føre til noget andet resultat, idet tidsforløbet må ses i lyset af, at tiltalte efter sin forklaring, frem til 4-5 måneder før han blev afhørt i januar måned 2001, var udvandret til Rusland, og heller ikke efter det, der er oplyst for landsretten, er der grundlag for at antage, at myndighedernes sagsbehandling har indebåret en krænkelse af art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller i øvrigt har medført, at sagen i urimeligt omfang er trukket i langdrag.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.