Vestre Landsrets dom af 14. juli 2005, 11. afdeling, S-0657-05
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Troels Lind Pedersen)
Afsagt af landsdommerne
C. Haubek, Mogens Heinsen og Gorm Søgaard Lund (kst.)
----------
Silkeborg byrets dom af 9. februar 2005, SS 1.750/04
Denne sag drejer sig om forsætlig undladelse af at betale moms og om overtrædelse af færdselslovgivningens generelle hastighedsbestemmelse.
Anklageskrifter, der er berigtiget under domsforhandlingen, er modtaget den 5. august 2004 og den 25. s.m.
T tiltales til straf for overtrædelse af
1.
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 2, jf. § 47, stk. 1, og § 52, stk. 6,
ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift i perioden fra den 1. januar 1996 til den 31. december 2000 at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at anmelde virksomheden til momsregistrering hos ToldSkat og i samme periode at have udstedt fakturaer med moms, uanset virksomheden ikke var registreret, hvorved statskassen blev unddraget 60.725 kr. i moms.
subsidiært
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk 1, og § 52, stk. 6
ved som direktør og daglig leder af H1 ApS (HX ApS) med forsæt til at unddrage statskassen afgift
- i perioden fra den 1. januar 1996 til den 30. september 1998 at have angivet salgsmomsen for lavt med 19.099 kr.,
- i perioden fra den 1. oktober 1998 til den 31. december 2000 at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at anmelde virksomheden til momsregistrering hos ToldSkat og i samme periode at have udstedt fakturaer med moms, uanset virksomheden ikke var registreret,
hvorved statskassen blev unddraget 28.500 kr. i moms, hvorved statskassen i alt blev unddraget 47.599 kr. i moms.
2.
færdselslovens § 42, stk. 1 nr. 1,
ved den 28. december 2003 kl. 11.40 at have ført personbil ..., med mindst 56 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 i det væsentligste under anbringende af, at han ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt særligt under henvisning til, at han er af den opfattelse, at han mod kommunen har et krav på overskydende skat, der i 1993/1994 kunne opgøres til 148.000 kr., og i forhold 2, at han hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt, da bygrænsetavlen var uhensigtsmæssig placeret.
Forklaringer
Der har under domsforhandlingen været afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet, specialkonsulent V.1, ToldSkat. Herom henvises der til retsbogen, hvor forklaringerne er gengivet i deres helhed.
Faktuelle oplysninger
Det er oplyst, at selskabet HX ApS - reg.nr. ...ApS - den 11. august 1998 er tvangsopløst ved beslutning truffet af Skifteretten efter en analogi fra konkurslovens § 143 (SKS ...) og, at det seneste regnskab, der er indgivet i selskabet var for perioden 1. maj 1995 til 30. april 1996, hvor omsætningen blev angivet til 0,00 kr.
Forsvarer har ikke bestridt de talangivelser, der fremgår af anklageskriftet således, at disse umiddelbart kan lægges til grund ved sagens afgørelse.
Parternes synspunkter
Anklagemyndigheden har til støtte for den principale del af tiltalen i forhold 1 anført, at de penge, tiltalte har tjent i gerningsperioden, er sket i personligt regi, da han i denne periode har drevet momspligtig virksomhed og opkrævet moms, jf. det fakturagrundlag, der er tilvejebragt til sagen. Når henses til den uddannelse, tiltalte har, og den form for virksomhed, han har drevet, har han haft en særlig forpligtigelse til at administrere momsreglerne korrekt. Den manglende iagttagelse af disse har derfor betydning for forsætsvurderingen og, tiltalte har således ikke været berettiget til at undlade at indgive momsangivelser under henvisning til, at han har været af den opfattelse, at han havde et større beløb til gode i overskydende skat. Såfremt det faktiske grundlag er som i den subsidiære del af tiltalte, bestrides det ikke, at der har været angivet en salgsmoms på godt 13.000 kr. (bilag D-3). Efter august 1998 kan der imidlertid ikke tages hensyn til selskabskonstruktionen, da selskabet da blev tvangsopløst. Tiltalte har ikke retsforfulgt sit påståede skattekrav, og skatteansættelserne for de relevante indkomstår har ikke været påklaget. Sagens behandlingstid har ikke været længere end det, der er nogenlunde sædvanligt for en sag af nærværende karakter, hvor der har været udfoldet store bestræbelser for, at sagen kunne "skæres" til.
Forsvaret har om sagens behandlingstid anført, at sigtelse blev rejst den 14. november 2000,
Yderligere har forsvaret til forhold 1 anført, at der ikke er udstedt fakturaer til MM, der i gerningsperioden har modtaget ydelser for 26.400 kr. (32.000 kr. inklusive moms), således at der som tiltalen er formuleret - skal udgå 6.600 kr. af denne. Dertil kommer, at der både i den principale som i den subsidiære del af tiltalen skal ske fradrag for den udgående moms, der er angivet med godt 13.000 kr., og for tiltaltes omkostninger - skønsmæssigt med 15 % af momsbeløbet. Afgørende for forsætsvurderingen er herefter, at tiltalte har været af den opfattelse, at han hos skattevæsenet for årene 1986/1987 og 1993 mener at have et tilgodehavende, der overstiger momsbeløbene, at politiet ikke har efterforsket dette forhold, skønt man gennem flere år har været bekendt med tiltaltes synspunkt og, at tiltalte har været berettiget til at modregne med den skyldige moms.
Rettens begrundelse og resultat
til forhold 1
Ved vurderingen af, om tiltalte i realiteten har drevet registreringspligtig virksomhed og i denne udstedt momsbelagte fakturaer, lægges det i hvert fald til grund, at de fakturaer, der foreligger i sagen, er påtegnet en udsteder, der dels angives som H1 ApS og dels helt mangler en sådan angivelse. Sammenholdes dette med tiltaltes noget usikre og usammenhængende forklaring om, at "tingene" som udgangspunkt er foregået i selskabet, men at han ikke kan udtale sig mere konkret om udstedelsestidspunktet for de oftest udaterede fakturaer, finder retten, at der er tale om en sådan form for virksomhed. Dette støttes tillige af tiltaltes i det væsentligste juridisk uforståelige forklaring, hvorefter et tvangsopløst selskab fortsat kan handle (udstede fakturaer ) i en afviklingsperiode, hvor indgåede aftaler efter tiltaltes opfattelse skal fortsætte og af tiltaltes forklaring om, at hans momsregistrerede virksomhed ikke standsede i 1993, selv om han dette år ophørte med at drive selvstændig virksomhed. Herefter, og i øvrigt af de grunde, anklagemyndigheden har fremhævet, har tiltalte faktisk forset sig som beskrevet i den principale del af tiltalen - jf. dog nedenfor om en mindre del - således at det allerede som følge heraf ikke bliver nødvendigt at tage stilling til den subsidiære del.
Tiltalte har endvidere handlet forsætligt, da han i kraft af sin uddannelse har haft en særlig forpligtigelse til at påse, at momslovgivningens regler blev overholdt, når det sammenholdes med de ydelser, forholdet angår, er revisionsarbejde for forskellige klienter. Det er ikke ved den vidneforklaring, der er afgivet af specialkonsulent V.1, godtgjort, at tiltalte skulle have et modkrav i form af overskydende skat, som i 1993/1994 kunne opgøres til 148.000 kr., da vidnets forklaring snarere antyder, at tiltalte i gerningsperioden kan have skyldt ToldSkat et beløb og, da det ikke er oplyst, at tiltalte har gjort noget for at forfølge sit påståede krav for eksempel ved påklage eller afgivelse af modregningserklæring. Tiltalte er derfor med de nedenfor anførte modifikationer som udgangspunkt skyldig i denne del af tiltalen.
Om bødestørrelsen bemærkes det, at denne efter sædvanlige beregningsprincipper skal fastsættes til 90.000 kr. Da der ikke er udstedt egentlige fakturaer til en af tiltaltes klienter - MM - tiltrædes det, som anført af forsvaret, og således som tiltalen er formuleret, at beregningsgrundlaget skal reduceres med 5.600 kr., for hvilket tiltalte derfor frifindes. Da det ikke kan afvises, at tiltalte kan have haft visse omkostninger samt, da han - omend i selskabets navn - har indgivet momsangivelser i begrænset omfang, skal der foretages en yderligere - skønsmæssig - reduktion herfor. Navnlig da sagsbehandlingstiden i forhold til sagens ret beskedne omfang skal betegnes som lang og må antages at skyldes forhold, som ikke udelukkende kan tilregnes tiltalte, skal denne herefter efter en samlet vurdering efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og § 52, stk. 6 betale en bøde på 40.000 kr., når alene forhold 1 vurderes.
til forhold 2
Det lægges til grund, at tiltalte ikke har bestridt, at han har kørt med den hastighed og på det sted, der er beskrevet. Tiltaltes indsigelse om, at byzoneskiltet har været uhensigtsmæssigt placeret, kan derfor ikke tillægges selvstændig betydning når særligt henses til, at måleudstyret har været placeret indenfor byzonen. Tiltalte er derfor skyldig i denne del af tiltalen, da han i hvert fald har handlet uagtsomt ved ikke at orientere sig om den korrekte beskiltning.
Den samlede bøde skal herefter fastsættes efter de foran anførte bestemmelser i momsloven samt efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 118, stk. 3 og § 118 a, stk. 3, 2. punktum til 40.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal betale en bøde på 40.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
----------
Vestre Landsrets dom af 14. juli 2005, 11. afdeling, S-0657-05
Retten i Silkeborg har den 9. februar 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 1.750/04).
Tiltalte T har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse af straffen vedrørende forhold 1.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget den principale og den subsidiære tiltale, således at der efter ordene "registreringspligtig virksomhed" indsættes "som revisor", ligesom "§ 52, stk. 6" ændres til "§ 52, stk. 6, jf. tidligere § 52, stk. 3."
Den afgiftspligtige omsætning, som tiltalen bygger på, fremkommer således:
Tiltalte har ikke bestridt, at der har været denne omsætning med de pågældende. Tiltalte har bestridt, at der er udstedt fakturaer vedrørende kunde nr. 1.
Forklaringer
Tiltalte og vidnet specialkonsulent V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han købte anparterne i selskabet HX ApS med binavnet H1 ApS af DK for ca. 10 år siden. DK forblev direktør i selskabet, indtil han omkring 1998 afmeldte sig uden at oplyse tiltalte herom. Tiltalte arbejdede i selskabet med revisionsarbejde, men han var ikke ansat og modtog ikke løn. Det var i selskabets regi, revisionsarbejdet for alle kunderne blev lavet, herunder revisionsarbejdet for MM. Der blev ikke udstedt fakturaer til denne kunde, men han fik betaling, typisk kontant, når kunden havde råd hertil. Da han har afregnet moms, må han også have opkrævet moms. Betalingerne fra samtlige kunder indgik i H1 ApS` regnskab, selv om selskabets navn ikke er påført fakturaerne i alle tilfælde, og selv om betaling i nogle tilfælde skete ved checks udstedt til tiltalte eller ved indbetaling til tiltaltes personlige girokonto. Momsbetalingerne for H1 ApS er modregnet i tiltaltes personlige tilgodehavende hos skattevæsenet. Han har ført regnskab hermed, men han kan ikke sige, hvad saldoen er nu. Den er nok ved at være udlignet. Han ved ikke, hvorfor han ikke har afgivet modregningserklæringer. Tiltaltes skattetilgodehavende stammede fra årene 1985-1986 og 1993-1994. Han har aldrig modtaget korrigerede årsopgørelser for 1985 og 1986, selv om han adskillige gange har bedt om det. I 1989 skyldte han ikke skattevæsenet penge. Salgsmomsen i 1996 og 1997 for H1 ApS vedrører revisionsarbejde. Han fortsatte med at foretage arbejdet for bl.a. MM i H1s ApS' navn også efter 1998, da der var tale om en fast aftale med gamle kunder. Det kunne således ske uanset tvangsopløsningen.
V.1 har supplerende forklaret, at ham bekendt er 1995-1996 regnskabet for H1 ApS det seneste. Efter den seneste opgørelse skylder tiltalte ca. 1.100.000 kr. i moms og ikke-indbetalte indeholdte A-skatter og yderligere ca. 900.000 kr. vedrørende personlig skat. Vidnet er ikke bekendt med, om tiltalte havde gæld til det offentlige i 1989.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen, herunder særligt oplysningerne om selskabet HX ApS, herunder oplysningen om, at tiltalte ikke var direktør i selskabet, lægger landsretten til grund, at det revisionsarbejde, som forhold 1 vedrører, er udført af tiltalte og ikke af det nævnte selskab.
Da tiltalen vedrører overtrædelse af momslovens § 47, stk. 1, og § 52, stk. 6, men ikke undladelse af at afregne moms, er det ved sagens afgørelse uden betydning, om tiltalte i perioden 1. januar 1996 - 31. december 2000 havde et krav mod det offentlige på tilbagebetaling af for meget betalt skat.
Det lægges herefter efter bevisførelsen til grund, at tiltalte i perioden 1. januar 1996 - 31. december 2000 har drevet registreringspligtig virksomhed som revisor uden at anmelde denne virksomhed til momsregistrering hos ToldSkat, jf. § 47, stk. 1, ligesom det lægges til grund, at han herved har unddraget statskassen 60.725 kr. i moms.
Det lægges videre til grund, at tiltalte har udstedt fakturaer med moms til kunderne anført under nr. 2-5, jf. § 52, stk. 6. Derimod har anklagemyndigheden ikke ført bevis for, at tiltalte har udstedt fakturaer med moms vedrørende kunde nr. 1.
Med den anførte begrænsning findes tiltalte herefter skyldig i den principale påstand, idet tiltaltes opfattelse af at have et krav på tilbagebetaling af for meget betalt skat er uden betydning for vurderingen af hans forsæt til at overtræde § 47, stk. 1, og § 52, stk. 6.
Bøden vedrørende forhold 1 fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 90.000 kr., idet der ikke på grund af sagsbehandlingstiden er grundlag for at nedsætte bøden.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til en bøde på 90.500 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 30 dage.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.