| 1. Cirkulære nr. 79 af 9. juli 1986 (SD-cirkulære 1986-22) om omgørelse af hovedaktionærdispositioner ophæves, da cirkulæret er forældet dels som følge af den nye ligningslovs § 2, stk. 4, som blev indsat ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, dels som følge af den nye skattestyrelseslovs § 37 C, som blev indsat ved lov nr. 381 af 2. juni 1999. 2. For omgørelser omfattet af ligningslovens § 2, stk. 4, har ophævelsen virkning for omgørelser som følge af ændringer af den skattepligtige indkomst, der foretages efter den 28. juni 1998. For øvrige omgørelser har ophævelsen virkning for anmodninger eller klager, der indgives efter den 1. juli 1999. Frantz Howitz / Jørgen Egelund |