Resumé | Inddrivelsesvejledningen beskriver grundlaget for restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af offentlige krav samt reglerne for bobehandling, betalingsordninger, gældssanering og eftergivelse mv.
Inddrivelsesvejledningen erstatter den tidligere Håndbog om inddrivelse og bobehandling, der gjaldt for ToldSkats inddrivelse af skatte- og afgiftskrav mv. Samtlige gældende cirkulærer mv. er indarbejdet i de relevante afsnit og ophæves derfor. |
Hvad er nyt? | I den foreliggende udgave af Inddrivelsesvejledningen, 2007-4, er følgende SKAT-meddelelser blevet indarbejdet:
SKM nr. |
Titel |
Indarbejdet i afsnit |
SKM2007.472.SKAT |
Eftergivelse af systematisk oparbejdet gæld til det offentlige |
H.7.2.2.5 |
SKM2007.495.SKAT |
Inddrivelse af gæld hos umyndige |
I.3.9, K.7.11 |
SKM2007.564.SKAT |
Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige - forståelsen af ordet "rykkere" i persondatalovens § 16, stk. 3, nr. 1 |
D.5.2.1 |
SKM2007.606.SKAT |
Eftergivelse af beboerindskudslån |
H.7.2.1.1 |
SKM2007.643.SKAT |
Nettoindkomstbegrebet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 |
I.2.1.1 |
SKM2007.647.SKAT |
Fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse for personer |
I.2.1.1, I.3.6.2.1, I.3.6.2.1.2, I.3.6.4.2 |
SKM2007.653.SKAT |
Indgivelse af konkursbegæring og inddragelse af en virksomheds registrering i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 9 |
D.2.4.1, H.3.3.2 |
SKM2007.660.SKAT |
Henstand med indregnet restskat og forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår |
H.7.2.4, G.1.4.5 |
SKM2007.661.SKAT |
Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i § 5, stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for dennes afvikling. På denne baggrund ændres pkt. 1 i SKM2007.647.SKAT i overensstemmelse hermed. |
I.2.1.1 |
Følgende afgørelser er blevet indarbejdet:
SKM nr. |
Resumé |
Indarbejdet i afsnit |
SKM2007.475.ØLR |
Østre Landsret opretholdt en nulstilling foretaget over for direktøren og eneanpartshaveren A i et anpartsselskab B for de for A indeholdte, men ikke-afregnede A-skatter og bidrag vedrørende 2. halvår af 2002 og marts 2003. B gik konkurs den 2. februar 2004. Landsretten lagde til grund, at A havde stiftet et nyt selskab med et næsten identisk navn, C, idet B var blevet dømt til at betale et større erstatningsbeløb. B's aktiviteter blev efter dommen straks overført til C. Ifølge Landsretten måtte A på tidspunktet for stiftelsen af C have været klar over, at B ikke ville kunne overholde sine økonomiske forpligtelser. Desuden havde B i strid med sandheden oplyst, at der ikke var indeholdt A-skat og bidrag for A i 2. halvår af 2002. Nulstillingen ansås derfor at være sket med rette. |
M.2.1.1 |
SKM2007.511.HR |
Højesteret fastslog, at ledelsen i et insolvent selskab havde pådraget sig et erstatningsansvar over for SKAT ved under selskabets afviklingsperiode ikke at have sikret en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt kreditorerne. Ledelsen var bekendt med et af ToldSkat rejst told- og afgiftskrav på ca. 30 mio. kr., og selv om kravet blev påklaget, burde ledelsen ikke have disponeret, som om kravet ikke bestod. Modsat Østre Landsret fandt Højesteret, at to senere indtrådte bestyrelsesmedlemmer ligeledes havde pådraget sig et erstatningsansvar for et skønsmæssigt fastsat mindre beløb, da disse burde have grebet ind, så snart de efter deres indtræden blev eller burde være blevet opmærksomme på, at selskabet blev afviklet, uden at der blev sikret en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt selskabets kreditorer. |
H.3.17.3 |
SKM2007.535.ØLR |
Diverse indsigelser, om at sagsøgeren ikke havde fået udbetalt en række skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbeløb, som hun mente at have krav på, blev ikke taget til følge. Landsretten tiltrådte, at beløbene var anvendt til modregning m.v. som anført af SKAT. |
G.1.4.5, K.7.5 |
SKM2007.617.LSR |
Hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf kunne efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i § 5, stk. 1. |
I.3.6.4.1,
I.3.6.4.2.3
I.2.1.1
|
SKM2007.618.LSR |
Fogedretten havde afvist at foretage udlæg i klagerens faste ejendom med henvisning til at der var usikkerhed om størrelsen af SKATs eventuelle krav. SKAT traf efterfølgende afgørelse om, at der skulle ske lønindeholdelse for et tilsvarende krav. Det antoges at Landsskatteretten - modsat fogedretten - hverken havde ret eller pligt til at efterprøve berettigelsen af de offentlige krav. Da betingelserne for at foretage lønindeholdelse var opfyldt, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om indeholdelse. |
C.3.3, C.5 |
SKM2007.619.LSR |
På baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet anså Landsskatteretten restanceinddrivelsesmyndigheden for berettiget til at tage stilling til, om der kunne ske eftergivelse af restgæld på et beboerindskudslån. På grund af gældens størrelse og da klageren havde en vis betalingsevne, kunne gælden ikke eftergives. |
H.7.2.1.1 |
SKM2007.624.LSR |
Afslag på ansøgning om eftergivelse af diverse offentlig gæld, herunder studiegæld, blev stadfæstet. Skyldneren var arbejdsløs, og hans økonomiske forhold ansås for uafklarede. |
H.7.2.2.3 |
SKM2007.627.LSR |
Lønindeholdelsesprocenten kunne på grundlag af en betalingsevnevurdering fastsættes højere end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, selv om der ikke forelå særlige omstændigheder. |
I.3.6.2.1.2 |
SKM2007.649.LSR |
SKAT var berettiget til at foretage modregning i overskydende skat, selv om den overskydende skat var opstået, fordi klageren var fraflyttet landet, og Danmark ikke ansås at have beskatningsretten til den indkomst, der var indeholdt A-skat i. |
G.1.4.5 |
Følgende væsentlige lovændringer m.v. er blevet indarbejdet:
Følgende nye afsnit er indsat:
|