Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 24. oktober 2001) --- |
SKM2001.489.ØLR | Beregning af rentegodtgørelse ved tilbagebetaling af overskydende skat - sambeskatning (1. november 2001) |
|
Det beløb, hvormed indkomstskatten er mindre end summen af ordinære acontoskatter
med tillæg af frivillige indbetalinger af acontoskat reguleret med +/- tillæg
1 pct., benævnes overskydende skat, jf. SEL § 29 B, stk. 5. Den overskydende
skat tilbagebetales som udgangspunkt med tillæg af en procentgodtgørelse,
der udgør 4 pct. af beløbet. Der sker modregning af eventuel skyldig acontoskat
m.v. inden udbetaling.
Procentgodtgørelsen er dog, hvis den overskydende skat overstiger 25.000 kr.,
begrænset til at udgøre 4 pct. af den højeste skat
- i det aktuelle indkomstår, eller
- i et af de to seneste indkomstår forud for det aktuelle indkomstår.
Det betyder, at hvis et selskab m.v. i sit første indkomstår frivilligt
indbetaler eksempelvis 50.000 kr. i acontoskat, får det ingen procentgodtgørelse,
hvis det viser sig, at indkomstårets indkomst ikke udløser nogen indkomstskat.