Dato for offentliggørelse
21 aug 2018 13:41
Serienummer
S nr. 49
Resumé

Vejledningen indeholder

  1. Beskrivelse af alle felter, der kan indberettes til eIndkomst. Rækkefølgen af beskrivelserne følger i vid udstrækning det indberetningsflow, der er i en onlineindberetning og den rækkefølge felterne er placeret i indberetningsbillederne.
  2. En række specifikke områder, som kan være enten anvendelsen af en specifik funktion i eIndkomst online, eller vejledning i specifikke faglige områder vedr. indberetning til eIndkomst.
  3. Henvisning til en række yderligere vejledninger på eIndkomst-området
Hvad er nyt?

Nyt i denne version (9.3)

I afsnit 0. Nyhedsbrev, er der indsat kort vejledning til udbydere af arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger om registerring før indberetning og om indberetning.

Under afsnit 6. Lønperiode, er der oprettet et nyt afsnit 6.1. Periodebegreber - forklaring. I dette afsnit er de forskellige felter vedrørende lønperiode og basisperiode, herunder beregningen af basisperiode forklaret, og en række synonymer er listet.

I afsnit 8.1. Detailoplysninger om løntimer, er der indsat et eksempel på hvordan løntimer for seniorordninger skal indberettes.

I afsnit 8.2. Detailoplysninger om løn mv., er der for feltnr. 14, indsat yderligere forklaring til indtægtsart 114, til belysning af begrebet "efterladte".

I afsnit 8.9. Ydelsesrefusion er tilføjet ny kontoart 5 = Tilskud til selvstændig virksomhed.




Hvad var nyt i forrige version (9.2):

I afsnit 0. Nyhedsbrev, er der indsat forklaring på, hvorfor der er indført en række nye indtægtsarter til brug for indberetning af udbetaling af pensioner.

I afsnit 8.2. Detailoplysninger om løn mv., er der indsat en række nye indtægtsarter til feltnr. 14, som skal bruges ved udbetaling af pensioner. Mere herom i afsnit 0. Nyhedsbrev.

I afsnit 8.2. stod der tidligere, at "vederlag" for konkurrenceklausuler skulle indberettes som am-bidragsfri i feltnr. 14. Dette er rettet til "éngangsvederlag", og det er nu anført, at løbende vederlag for konkurrenceklausuler skal indberettes i feltnr. 13, som almindelig løn. Dette kommer af en skatterådsafgørelse SKM2018.192.SR, hvor de nærmere præmisser fremgår.

I afsnit 15 Søindkomst, er der indsat et nyt afsnit: Indkomst på udenlandsk skib (fremmed flag), berettiget til sømandsfradrag

ISBN-nummer
978-87-417-0361-9