EF-domstolen har udtalt, at en bobestyrers ydelser i momsdirektivernes forstand ikke kan anses for advokatydelser, jf. dommen i sag C-401/06 og omtalen af denne i afsnit E.3.1.3.
Landsskatteretten har udtalt, at en andelsforenings udlejning af parkeringspladser til egne andelshavere ikke er momsfri som biydelse til momsfri udlejning, da forholdet mellem andelshavere og forening ikke kan anses for udlejning i momslovens forstand. Se SKM2007.882.LSR.
Landsskatteretten har i en række kendelser (SKM2007.924.LSR, SKM2007.929.LSR og SKM2007.934.LSR) taget stilling til anvendelsesområdet for fritagelsen for levering af varer og ydelser med nær tilknytning til undervisning.
Landsskatteretten fandt i SKM2007.910.LSR, at det forventede overskud ikke stod i rimeligt forhold til den fordel, der ved momsfritagelse ville blive indrømmet arrangøren af en koncert. Arrangøren kunne derfor ikke opnå fritagelse for koncerten som et velgørende eller almennyttigt arrangement.
SKAT har ved SKM2007.878.SKAT tilbagekaldt SKM2007.602.SKAT om momsfradrag for udgifter til drift af varebiler.
Derudover er der indarbejdet en række domme, kendelser, afgørelser og meddelelser i vejledningen, se oversigt. |