I dette afsnit gennemgås leveringsstedet for ydelser. Afsnittet omfatter momslovens §§ 15-21 d. Bestemmelserne er i væsentligt omfang ændret ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 som led i gennemførelsen af den såkaldte "Momspakke", jf. Direktiv 2008/8/EF.
Afsnit E.3.1 indeholder en generel beskrivelse af leveringsreglerne, herunder de begreber som anvendes i reglerne.
Leveringsstedet for varer er gennemgået i E.2.
Oversigt over bestemmelserne
Hovedreglerne for, hvornår leveringsstedet er her i landet, findes i § 16, stk. 1 (leverancer til afgiftspligtige personer) og stk. 4 (leverancer til ikke-afgiftspligtige personer). Se E.3.2.
Afsnit E.3.3 indeholder en beskrivelse af særregler, der finder anvendelse både på leverancer til afgiftspligtige personer og på leverancer til ikke-afgiftspligtige personer.
Afsnit E.3.4 indeholder en beskrivelse af særregler, der alene finder anvendelse på leverancer til ikke-afgiftspligtige personer.
►Modsat momsfritagelserne uden fradragsret (se evt. Den Juridiske vejledning, afsnit D.A.5) og momsfritagelserne med fradragsret (se evt. denne vejlednings afsnit I), skal særreglerne for fastlæggelse af leveringsstedet ikke fortolkes indskrænkende. Det skal derimod først afgøres, om en ydelse er omfattet af en af særreglerne, hvis ikke finder den relevante hovedregel anvendelse. Jf. f.eks. dommen i sag C-41/04, Levob, præmisserne 33 og 34.◄
|