Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2007) --- |
SKM2008.262.SKAT | Moms - skærpelse af praksis - uddannelsesinstitutioners salg af undervisningsmaterialer mv. til eleverne - mulighed for genoptagelse (25. marts 2008) |
SKM2008.252.LSR | Fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebiler samt tillæg for blandet anvendelse af varebiler (25. marts 2008) |
SKM2008.139.LSR | Indtægter i form af støttekontingenter ikke anset for at udgøre vederlag for en leverance (12. februar 2008) |
SKM2008.112.DEP | Skatteministeriets kommentar til Højesterets dom i SKM2008.17.HR (4. februar 2008) |
SKM2008.17.HR | Momsfradrag - fastnettelefoner og ISDN-forbindelser - hjemmearbejdspladser - udelukkende erhvervsmæssigt (14. januar 2008) |
|
I §§ 38 - 41 behandles reglerne om delvis fradragsret for købsmomsen. Reglerne giver virksomheden mulighed for fradragsret i samme omfang, som anvendelsen af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Reglerne om delvis fradragsret er derfor kun relevante, når et givet indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, anvendes af den registreringspligtige virksomhed.
Der er dog i §§ 40 og 41 fastsat særlige regler for henholdsvis vedligeholdelse af visse tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner samt indkøb mv. af vare- og lastvogne. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger, hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne køb mv. ikke behøver at stå i forhold til den faktiske anvendelse.
Ved opgørelse af delvis fradrag anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.
Der må herefter sondres mellem:
- indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel momspligtige som momsfri aktiviteter
- indkøb, der også anvendes til virksomheden uvedkommende formål, f.eks. til privat anvendelse eller til formål, som falder uden for momslovens anvendelsesområde
- indkøb til brug for opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse af fast ejendom
- anskaffelse, vedligeholdelse mv. af visse tilkørselsveje, medarbejdertelefoner samt vare- og lastvogne.