Ved den momsmæssige behandling af byggeri mv. skelnes der mellem de tilfælde, hvor byggeriet sker for fremmed (bygherrens) regning, og de tilfælde, hvor byggeriet sker for egen (byggevirksomhedens) regning.
I de tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en grund og samtidig forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er det afgørende for, om virksomheden skal opgøre momsgrundlaget for byggeriet efter reglerne om byggeri for fremmed regning (momslovens § 27, stk. 1) eller byggeri for egen regning (momslovens § 28, stk. 3), om byggeriet er påbegyndt ved handelens indgåelse.
Byggeriet anses for påbegyndt, når støbningen af fundamentet er påbegyndt. Hvis støbningen af fundamentet er påbegyndt efter handelens indgåelse, skal momsgrundlaget opgøres efter reglerne om byggeri for fremmed regning. Dette gælder også selvom sælgeren (byggevirksomheden) ikke selv udfører arbejdsydelser eller projekteringsarbejde ved opførelsen, men lader andre virksomheder udføre byggearbejdet. Hvis støbningen af fundamentet er påbegyndt før handelens indgåelse, skal momsgrundlaget opgøres efter reglerne om byggeri for egen regning, jf. HRD af 21. oktober 1988 (UfR 1988.1029H) og ØLD nævnt i TfS 1995, 66.
I SKM2006.538.SR fandt Skatterådet, at ejerlejligheder ved anvendelsen af momslovens regler om byggemoms skal anses for særskilte, selvstændige faste ejendomme. Når ejerlejligheder - f.eks. i rækkehus-/etagebyggerier - har fundament til fælles med andre ejerlejligheder, indebærer det, at ejerlejligheder, for hvilke der er indgået bindende aftale om salg inden byggeriets påbegyndelse (støbning af det fælles fundament) skal behandles om reglerne om byggeri for fremmed regning, medens ejerlejligheder, hvor den bindende aftale om salg først er indgået efter byggeriets påbegyndelse, skal behandles efter reglerne om byggeri for egen regning. Pilotering kunne ikke sidestilles med støbning af fundament.
►Se endvidere SKM2010.297.SR og SKM2010.298.SR hvor Skatterådet tager stilling til, hvornår nyopførte bygninger anses for at være omfattet af de nugældende bestemmelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 om momsfri levering af fast ejendom, og dermed er omfattet af de nye bestemmelser i Lov nr. 520 om ændring af lov om merværdiafgift mv., § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, om momspligt på førstegangssalg af nyopførte bygninger. Afgørende er herefter sondringen mellem byggeri for egen henholdsvis fremmed regning, og tidspunktet for påbegyndelsen af støbning af fundamentet før ikræfttrædelsen af lov nr. 520 den 1. januar 2011.◄
I SKM2006.595.SR fandt Skatterådet, at det forhold, at ejeren af en ejerlejlighed ejer en ideel andel af alle fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen og dermed af fællesarealerne i alle bygningerne i ejerlejlighedsforeningen ikke momsmæssigt har den betydning, at byggeriet af den pågældende ejerlejlighed kan anses for påbegyndt på tidspunktet for støbningen af fundamentet for den første bygning i ejerlejlighedsforeningen. Det er i stedet tidspunktet for støbningen af fundamentet for den bygning, som ejerlejligheden udgør en del af, som er afgørende.
Udgangspunktet er, at handelen er indgået, når der foreligger en bindende aftale mellem parterne. I relation til byggemomsreglerne anses ejendomsretten for overgået på dette tidspunkt.
Ved en bindende aftale forstås en aftale, som begge parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Ved købstilbud forstås et accepteret købstilbud.
Det har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af, om ejendomretten er overgået til køber, om slutsedlen er tinglyst eller ej, jf. Mn 978/87, stadfæstet ved HD af 21. oktober 1988 (UfR 1988.1029H).
Østre Landsret fandt ved dom af 12. december 1994 (TfS 1995, 66), at der foreligger en bindende overdragelse af en parcel, når slutsedlen er underskrevet eller tiltrådt af begge parter, uanset om parcellen først udstykkes senere.
Hvis sælger eller dennes fuldmægtige uden forbehold har modtaget den kontante købesum fra køber, før støbningen af fundamentet er påbegyndt, sidestilles dette med sælgers underskrift, jf. ØLD nævnt i TfS 1995, 66.
I SKM2006.593.SR har Skatterådet bekræftet, at en byggevirksomhed kan anses for at opføre ejerlejligheder for egen regning, selv om virksomheden før støbning af soklen er påbegyndt modtager en bankgaranti eller en kontant betaling fra tilbudsgiver. Virksomheden vil tidligst underskrive købstilbud fra tilbudsgiver, efter at støbning af soklen er påbegyndt.
I SKM2006.599.SR fandt Skatterådet, at et købstilbud ikke kunne danne grundlag for, at det omhandlede byggeri blev gennemført efter reglerne om byggeri for egen regning. Købstilbuddet var underskrevet af køber og var ved underskrift accepteret af sælger før byggeriets påbegyndelse. Imidlertid indeholdt købstilbuddet en bestemmelse om, at sælger, uanset af hvilken grund, kunne annullere aftalen indtil fundamentet var støbt og byggeriet påbegyndt. Skatterådet fandt, at sælger ved sin underskrift havde tiltrådt aftalen, og at der derfor trods bestemmelsen var tale om en bindende aftale mellem parterne, sådan at der var tale om byggeri for fremmed regning.
I SKM2007.302.SR finder Skatterådet ikke, at der ved handel med ejerlejligheder er grundlag for at tilsidesætte et vilkår i aftalen om, at aftalen først er endelig og juridisk forpligtende for køber og sælger på det tidspunkt, hvor støbning af ejendommens fundament er påbegyndt, selv om aftalen er underskrevet af både køber og sælger inden støbningen af fundamentet påbegyndes. Sælger kan derfor anvende momsreglerne om byggeri for egen regning.
Told- og Skattestyrelsen har i SKM2005.332.TSS besvaret en række spørgsmål om fradrag samt opgørelse og overdragelse af reguleringsforpligtelsen i forbindelse med frivillig registrering for byggemodning af jord med henblik på salg til registrerede virksomheder, se nærmere afsnit J.4.1.2.