| Formål Formålet med ordningen er at give fritagelse for told og afgifter i en række særlige tilfælde. Ordningen kan tjene både private, almene og erhvervsmæssige formål. Der er f.eks. tale om, at der ikke er et rimeligt forhold mellem det provenu, som ville fremkomme ved toldopkrævningen, og den administrative indsats som vil være forbundet hermed. Fritagelsen kan opnås under hensyn til f.eks. varernes oprindelse eller anvendelse, afsenderens eller modtagerens status eller andre forhold, der ikke har noget med varernes art at gøre. Det legale grundlag Bestemmelserne om toldfritagelse findes i Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, senest ændret ved Rådets forordning nr. 3316/94, jf. artikel 184 i toldkodeksen. Der er til Rådets forordning 918/83 knyttet en række gennemførelsesbestemmelser, som findes i følgende Kommissions forordninger: 2288/83 af 29. juli 1983, senest ændret ved 3692/87, 2289/83 af 29. juli 1983, senest ændret ved 735/92, 2290/83 af 29. juli 1983, senest ændret ved 734/92, samt 3915/88 af 15. december 1988. Reglerne om anvendelse af en enhedstoldsats for varer, der indføres i forsendelser fra en privatperson til anden findes i Rådets forordning nr. 2658/87. MomsGrundlaget for at give momsfritagelse findes i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1. Der henvises til Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. ►804 af 16. august 2000◄ af merværdiafgiftsloven (momsloven). PunktafgifterGrundlaget for at give afgiftsfrihed findes i de enkelte punktafgiftslove. Vejledende kan det oplyses, at der som hovedregel gives afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovgivningen. Særlige indførselsbestemmelser BKG § 20I visse tilfælde kan der gælde særlige indførselsbestemmelser, fastsat af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde. Se afsnit A.5 Varebestemmelser. Generelt De tilfælde, hvor varer kan indføres toldfrit er følgende:
|