Dato for udgivelse
03 feb 2011 15:20
Sagsnummer
-

Nu kan EMCS - det elektroniske ledsagedokument - anvendes
Det er nu muligt at anvende EMCS - det elektroniske ledsagedokument. Det betyder, at webløsningen er klar, og at nødproceduren ophæves. Det er obligatorisk at bruge EMCS.
I dette nyhedsbrev gentager vi de praktiske forhold, som er relevante i forbindelse med brugen af EMCS - det elektroniske ledsagedokument.

Hvordan får man adgang til systemet?
Du kan få adgang til systemet via SKATs hjemmeside www.skat.dk.

1.      Gå ind på www.skat.dk

2.      Klik på TastSelv Erhverv

3.      Klik på 'Log på TastSelv Erhverv'

4.      Klik på Log on

5.      Log på med Digital signatur eller TastSelv kode

6.      Velkommen til TastSelv Erhverv

7.      Klik på EMCS - Ledsagedokument

(Link til ovenstående punkt 7 findes i menuen til venstre på siden)

Hvor kan man læse mere?
Du kan læse mere om reglerne for brug af EMCS i EMCS e-vejledning. I brugervejledningen til selve it-systemet, kan du se, hvordan du bruger systemet rent teknisk. Begge vejledninger kan du finde på www.skat.dk/emcs. Her kan du også finde forskellig baggrundsinformation og svar på de oftest stillede spørgsmål (spørgsmål & svar).

Brug det rigtige punktafgiftsnummer!

  • Hvis du er oplagshaver eller registreret varemodtager skal du bruge det punktafgiftsnummer, som fremgår af virksomhedens registreringsbevis. Det er vigtigt, at de midlertidige punktafgiftsnumre, der er udstedt i perioden oktober 2009 til og med den 2. februar 2011 ikke benyttes på nye forsendelser. Det gælder også selv om dit midlertidige nummer stadig kan ses i SEED-on-Europa.
  • Hvis du er registreret som midlertidig varemodtager, fordi du kun lejlighedsvis modtager punktafgiftspligtige varer, skal du fortsætte med at bruge det midlertidige punktafgiftsnummer i gyldighedsperioden.

Du kan læse mere om punktafgiftsnumre og registreringer i e-vejledningen på www.skat.dk/emcs.

Nødprocedurer
Når EMCS ikke er tilgængeligt, skal du anvende en papirbaseret nødprocedure. Du kan læse mere om reglerne for nødprocedure her:  http://www.skat.dk/SKAT

Du skal kvittere for ledsagedokumenter hurtigst muligt
Det er vigtigt, at du kvitterer for de ledsagedokumenter, som er modtaget i perioden 1. januar 2011-3. februar 2011, snarest muligt og senest den 17. februar 2011. Det skal du gøre af hensyn til dine samhandelspartnere, som venter på at få frigivet deres sikkerhedsstillelse.

Særligt for B2B-virksomhederne
Business to Business-løsningen sættes i drift den 14. februar 2011 i en 'light' udgave, som indeholder de mest nødvendige funktioner, så man kan oprette og modtage ledsagedokumenter samt oprette og modtage kvitteringer. Den endelige udgave sættes i drift den 14. marts 2011.

For de virksomheder, som vil benytte B2B-løsningen, gælder følgende i perioden 3. februar til 14. februar 2011:

  • Ved afsendelse af varer: Det anbefales, at web-adgangen benyttes. Det er dog tilladt at fortsætte nødproceduren, altså papirdokumenter til kunder i andre EU-lande.
  • Ved varemodtagelse: Der skal ikke udstedes papirkvitteringer ved varemodtagelse. En B2B- virksomhed, som er varemodtager, kan enten vælge at kvittere med det samme via WEB-løsningen eller vente med at kvittere, til B2B- løsningen bliver lanceret den 14. februar 2011. Den normale kvitteringsfrist på fem hverdage vil være gældende efter d. 14. februar 2011.

 

Kontakt til SKAT vedrørende EMCS

Hvis du har faglige spørgsmål til EMCS, er du velkommen til at kontakte

Kundecenter Erhverv:

Åbningstid:  
Mandag - onsdag kl. 09.00 - 16.00
Torsdag kl. 09.00 - 18.00
Fredag kl. 09.00 - 14.00
Telefon:          + 45 72 22 18 18

SKATs e-mail formular:       http://www.skat.dk/SKAT.
Uden for åbningstid kan der i begrænset omfang rettes henvendelse til Servicedesken, se nedenfor.

 

Hvis du har tekniske problemer med EMCS, er du velkommen til at kontakte:

Servicedesken:
Telefon:          + 45 70 15 73 01
e-mail:            servicedesk@skat.dk
Telefonen er åben mandag til fredag fra kl. 06.00 til 20.00

Udenfor telefontid kan Servicedesken kontaktes pr. mail.
Mails bliver behandlet i tidsrummet 22.00-23.00.
Henvendelser, der kræver respons "her og nu", vil blive besvaret pr. telefon eller mail.

Mail læses på følgende tidspunkter i weekenderne:
Lørdag kl. 12 og 17
Søndag kl. 12, 17 og 21

På helligdage anvendes søndagsovervågningen. Er der tale om flere helligdage i træk, behandles den sidste dag, som var det søndag, og de øvrige dage, som var det lørdage.

Ved henvendelse pr. mail, skal mailen indeholde så mange af følgende oplysninger som muligt:

  • Navn og CVR-nr på virksomheden
  • Navn på den person, der skal kontaktes
  • Telefon nr. til hvem kontakten skal rettes
  • Problemstilling
  • Referencenummer/Ekspeditionsnummer/MRN nummer/LRN nummer
  • Hvilket system giver problemer
    Er der tale om en specifik fejlmeddelelse, så tag et skærmdump af det, og sæt det ind i mailen.

Vi gør opmærksom på, at åbningstider for tekniske problemer gælder indtil videre - hvis du oplever, at tiderne er et problem, så skriv en mail til EMCS-projektet på emcs-kontakt@skat.dk

Med venlig hilsen

EMCS-projektet