Dato for udgivelse
10 Feb 2011 14:43
Til
Virksomheder der handler med andre EU-lande
Sagsnummer
-
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Dette nyhedsbrev sendes ud, da der desværre var en fejl i tidligere nyhedsbrev af 7. februar 2011. Ny ændringsbekendtgørelse på momsområdet var i ekstern høring nov-dec 2010. Ikraftsættelsestidspunktet bliver højst sandsynligt udsat, men dette ændrer ikke på det indholdsmæssige i bekendtgørelsen. Der kommer derfor ikke en ny ekstern høring før bekendtgørelsens udstedelse.

Dette nyhedsbrev erstatter det tidligere udsendte nyhedsbrev af 7. februar 2011.

Den 22. november - 10. december 2010 var der høring af udkast til en ændringsbekendtgørelse til momsbekendtgørelsen.

Overvejelser om hensynet til både virksomhedernes og SKATs systemmæssige understøttelse af reglerne kan medføre en udsættelse af ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen til enten 1. juli 2011 eller 1. oktober 2011. En evt. udsættelse vil blive meddelt, så snart spørgsmålet er afklaret. Dette ændrer dog ikke på det indholdsmæssige i bekendtgørelsen, hvorfor den ikke kommer i en ny ekstern høring før bekendtgørelsens udstedelse.

Konkret betyder det;

  • at opdeling af Rubrik B-varer fastholdes (Træder i kraft, når bekendtgørelsen træder i kraft, og det nye Listesystem "EU-salg uden moms" går i drift)
  • at tidsfristen for indberetning til det nye Listesystem "EU-salg uden moms", ændres fra den 20. til den 25. i efterfølgende måned (Træder i kraft, når bekendtgørelsen træder i kraft, og det nye Listesystem "EU-salg uden moms" går i drift)
  • at ikrafttrædelsestidspunktet bliver enten 1. april, 1. juli eller 1. oktober 2011. Der vil ikke komme en ny høring af bekendtgørelsen
  • at virksomhederne indtil det nye system kommer, skal indberette som de plejer kvartalsvis i det nuværende Listesystem

Med den nye løsning for EU-salgsangivelse bliver det muligt elektronisk, at anmode om en ændring af frekvensen for indberetning fra måned til kvartal (og omvendt). Dette sker i en særlig menu i TastSelv Erhverv under "EU-salg uden moms" (Først muligt når menupunktet kan ses i TastSelv Erhverv). Der er dog visse regler, der skal overholdes for at få lov til at ændre frekvens. Reglerne der valideres for er som følger:

Når virksomheden vælger menuen for frekvensændring og vælger at ændre frekvens fra måned til kvartal, afvises anmodningen hvis:

  • virksomheden er registreret for måneds moms
  • varesalg er over beløbsgrænsen (pt. 800.000 kr.) for indeværende kvartal og i hvert af de forudgående fire kvartaler
  • de foranstående krav er opfyldt, men der er alle angivet en eller flere måneder i det aktuelle kvartal, kan ændringen først træde i kraft efter indeværende kvartal. Dette gælder også selvom indberetningen efterfølgende er slette.

Når virksomheden vælger menuen der giver mulighed for at ændre frekvens fra kvartal til måned til kvartal, afvises anmodningen hvis:

  • virksomheden allerede har angivet for indeværende kvartal, kan ændringen først træde i kraft efter indeværende kvartal. Dette gælder også selvom indberetningen efterfølgende er slettet.

Hvis ovenstående regler er overholdt, vil anmodningen blive godkendt.

SKAT vil i rimelig tid inden det nye Listesystem ("EU-salg uden moms") går i drift, udsende nærmere tekniske retningslinjer.