Dato for udgivelse
04 jul 2011 11:47
Resumé

TastSelv Erhverv har i weekenden været ude af drift som følge af en fejl hos SKATs it-leverandør CSC. SKAT udskyder derfor selvangivelsesfristen for selskaber til den 10. juli.


SKAT udskyder selvangivelsesfristen for selskaber til den 10. juli, da TastSelv Erhverv har været nede i weekenden. Nedbruddet skyldes en fejl hos SKATs it-leverandør CSC.

- Det er meget beklageligt, at TastSelv Erhverv har været nede i weekenden, hvor mange har skullet aflevere selvangivelse. Vi udskyder derfor selvangivelsesfristen for selskaber en uge til den 10. juli, siger kontorchef Aino Olsen, Skatteministeriet.

Udskydelsen gælder for alle selskaber med ordinær selvangivelsesfrist den 30. juni. Den nye frist gælder både for indberetning via TastSelv og ved indsendelse på papir.

Der vil blive beregnet skattetillæg efter den udvidede frist, medmindre et selskab har søgt og fået henstand med indsendelsen til et senere tidspunkt.

Yderligere oplysninger:
Journalister: SKATs pressefunktion på tlf. 72 37 09 00
Virksomheder: SKAT hovedtelefon på tlf. 72 22 18 18