Dato for udgivelse
28 May 2019 15:04
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Der er offentliggjort nye tariferingsforordninger og forklarende bemærkninger til KN.
Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur:
-
Forordning 2019/705 vedr. snurretop af plast med affyrer og udløsersnor under KN-kode 9503 00 95. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 120 af 8. maj 2019 og træder i kraft den 28. maj 2019.
-
Forordning 2019/822 vedr. skruepæl under KN-kode 7308 90 59. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 134 af 22. maj 2019 og træder i kraft den 11. juni 2019.
Kommissionen har desuden vedtaget følgende ændringer i de forklarende bemærkninger til KN:
-
KN-kode 7018 20 00 vedr. mikrokugler af glas med diameter på 1 mm og derunder.
-
KN-kode 7019 39 00 vedr. fleraksede stoffer af glasfiber.
-
KN-kode 8205 40 00 vedr. sæt af en skruetrækker (uden spids) og udskiftelige skær og klinger til skruetrækkere, i pakninger til detailsalg.
-
KN-kode 8544 70 00 vedr. kabler af optiske fibre.
Teksten vedr. skrivemapper er offentliggjort i EU-tidende C 157 af 8. maj 2019. De 4 sidstnævnte tekster er offentliggjort i EU-tidende C 179 af 24. maj 2019.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.
BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret