Dato for udgivelse
10 okt 2019 14:12
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1688 offentliggjort i EU-tidende L 258 af 9. oktober 2019 indført en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat (toldtariffens pos. 3102 80 00 00) med oprindelse i Rusland (RU), Trinidad og Tobago (TT) samt Amerikas Forenede Stater (US).
Der opkræves ikke en endelig antidumpingtold med tilbagevirkende kraft på den registrerede import. Data indsamlet i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/455 opbevares ikke længere.
For så vidt angår den endelige antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told henvises til teksten i (EU) 2019/1688.
Forordningen træder i kraft den 10. oktober 2019.