Dato for udgivelse
21 feb 2020 10:39
Til
Importører mv.
Sagsnummer
20-0313396
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/83 over for importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om at gøre den import til genstand for registrering.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU 2020/230 offentliggjort i EU-tidende L 47 af 20. februar 2020 indledt en undersøgelse med henblik på at fastslå om importen til Unionen af mononatriumglutamat, i blanding eller opløsning, der indeholder mindst 50% mononatriumglutamat i tørvægt, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2103 90 90, ex 2104 10 00, ex 2104 20 00, ex 3824 99 92, ex 3824 99 93 og ex 3824 99 96, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN), omgår de foranstaltninger, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/83.

I medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 skal Toldmyndighederne tage de nødvendige skridt til registrering af den import til Unionen.

 

For så vidt angår undersøgelse og registrering henvises til teksten i (EU) 2020/230.

Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Forordningen træder i kraft den 21. februar 2020.