Dato for udgivelse
02 mar 2023 12:54
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé
Indledning af en fornyet undersøgelse (ny eksportør) af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1171 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af malamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina for så vidt angår én kinesisk eksporterende producent, om ophævelse af tolden på importen fra den pågældende eksporterende producent og om at gøre denne import til genstand for registrering.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/442 offentliggjort i EU-tidende L 64 af 1. marts 2023 indledt en fornyet undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1171 i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036 med henblik på at fastslå, om der bør indføres en individuel antidumpingtold på importen af melamin i øjeblikket henhørende under KN-kode 2933 61 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) fremstillet med henblik på eksport til Unionen af Xinjiang Xinlianxin Energy Chemical Co., Ltd. (Taric-tillægskode 899B).
For så vidt angår fornyet undersøgelse, ophævelse af tolden på importen og registrering henvises til teksten i (EU) 2023/442.
Den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1171, ophæves, for så vidt angår den import, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1.
Toldmyndighederne tager de nødvendige skridt til registrering af den import, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, i henhold til artikel 11, stk. 4, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036.
Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Forordningen træder i kraft den 2. marts 2023.