Grænsegængeren får adgang til de fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som er oplistet i KSL § 5 B. Gifte grænsegængere vil til gengæld ikke få ægtefællefradrag efter LL § 9 F.

Pensionister med bopæl i udlandet kan nu på lige fod med andre benytte de særlige grænsegængeregler. I visse DBO´er eller protokoller til DBO´er er der indarbejdet særlige bundfradrag, som sikrer, at pensionister bosiddende i de pågældende lande, får et fradrag i den personlige indkomst, førend der skal betales skat af danske pensioner m.v. De omtalte bundfradrag findes i DBO´erne med Storbritannien, Canada og Italien. Fradrag efter grænsegængerreglerne kan imidlertid kun opnås, såfremt de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det pågældende bundfradrag.