Reglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (tidligere nr.13, ændret til nr.12 ved lov nr.425 af 6.juni 2005 § 11, nr.1) om, at indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler m.v. er omfattet af anpartsreglerne, har virkning for indkomst ved udlejning af aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere. Reglen blev indsat i PSL ved lov nr. 425 af 25. juni 1993.
For indkomst ved udlejning af aktiver, der er anskaffet i tiden 12. maj 1989 (anpartsindgrebet) til 18. maj 1993, har reglen virkning fra og med indkomståret 1994. Det betyder, at allerede eksisterende projekter, der er etableret efter anpartsindgrebet i 1989, er omfattet af reglen fra indkomståret 1994.