Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2010) --- |
SKM2011.396.BR | Tab på igangværende arbejder - dokumentation - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist - udnyttelse af administrativ rekurs (7. juni 2011) |
SKM2011.70.SR | Investering i unoterede anparter ved anvendelse af kapital- og ratepensionsmidler. Tidspunkt for realisering af ejendomsavance samt grundlag for opgørelse af avancen. (31. januar 2011) |
|
Igangværende arbejder for fremmed regning er i almindelighed ikke omfattet af varelagerloven, idet det lægges til grund, at ejendomsretten til de medgåede varer og undertiden indkøbte, men endnu ikke forbrugte varer, er overgået fra leverandøren til kunden, se E.B.2.6.1.
Større virksomheder skal ved regnskabsårets udløb udarbejde en særskilt opgørelse over igangværende arbejder for fremmed regning fordelt på hver enkelt ordre med specificeret redegørelse for, hvorledes værdiansættelsen er foretaget, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder). Mindre virksomheder skal på anfordring kunne gøre rede for igangværende arbejder for fremmed regning fordelt på hver enkelt ordre samt for, hvordan værdiansættelsen er foretaget, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Se herom E.B.1.
Opgørelsen af igangværende arbejder for fremmed regning bygger på retserhvervelsesprincippet, jf. Højesterets dom refereret i UfR 1981, 968.