åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.H Virksomhedsomdannelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

►Ved indskud af en personligt ejet virksomhed i et aktie- eller anpartsselskab, sker der en overgang af ejendomsretten til de virksomheden tilhørende aktiver og passiver. Overdragelsen beskattes som udgangspunkt efter afståelsesprincippet. Se afsnit E.H.1.◄

Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab/anpartsselskab, hvorved en bestående virksomhed overdrages til et selskab, og den hidtidige ejer får vederlag for overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet, ►kan desuden ske som en skattefri virksomhedsomdannelse, som◄ reguleret i lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999 om skattefri virksomhedsomdannelse (virksomhedsomdannelsesloven). Reglerne vedrørende virksomhedsomdannelsesloven er behandlet nedenfor under afsnit E.H.2.