åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.E.4.3 Vedligeholdelse af landbrugsbygninger mv." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
For landbrugsbygninger skal der ved fordelingen af den faste ejendoms udskiftningsudgifter tages udgangspunkt i en normal levetid på 40 år for bygninger og bygningsbestanddele, jf. eksempelvis LSRM 1984, 129. Dette medfører, at en landmand, der f.eks. efter at have ejet sin ejendom i 10 år, udskifter taget på stalden, kan beregne sit vedligeholdelsesfradag til 10/40 af udskiftningsudgiften. De resterende 30/40 anses som forbedring. Hvis det kan godtgøres, eller man normalt regner med, at bygningen eller bygningsdelen er nedslidt inden de nævnte 40 år, skal fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring foretages efter de almindelige regler, jf. LSRM 1985, 120 og E.K.2.4. Udgifter til driftsbygninger, der ikke bliver benyttet, kan ikke fratrækkes. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den manglende anvendelse kun er midlertidig. Praksis vedrørende afskrivningen i sådanne tilfælde vil kunne tjene til vejledning, jf. TfS 1986, 281 SKD og E.C.4
Vedligeholdelsesudgifter vedrørende halmfyringsanlæg, der udelukkende tjener driftsbygningerne, det vil sige anvendes erhvervsmæssigt, kan fradrages fuldt ud. Vedligeholdelsesudgifter vedrørende halmfyringsanlæg, der tjener såvel stuehuset som driftsbygningerne, kan derimod udelukkende fradrages med den del af udgifterne, der forholdsmæssigt kan henregnes til den erhvervsmæssige benyttelse, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Tilsvarende gælder udgifter til vedligeholdelse af fyringsanlæg, vandforsyningen, f.eks. eksisterende brønde, pumper, vandledninger m.v., gårdspladser og veje, der tjener både stuehuset og driftsbygningerne, jf. TfS 1999, 916 TSS. 
 
Udgifter til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus som erhvervsmæssigt, kan fradrages med den del af udgifterne, der skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen. Det forudsættes herved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke indgår i stuehusvurderingen, hvorimod man ikke lægger vægt på, om bygningen opfylder betingelserne i AL § 19, stk. 4, for at være delvis afskrivningsberettiget.