Loven gælder for afståelse af alle typer af ejendomme bortset fra ejendomme, der er erhvervet som led i den pågældendes næring, se afsnit E.J.3.

Lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. er ophævet med virkning for afståelser af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter den nævnte lov, se afsnit E.J.6.  

Fortjeneste ved afståelse af de nævnte ejerlejligheder, der ikke længere vil skulle beskattes efter ejerlejlighedsbeskatningsloven, vil så normalt være omfattet af reglerne i EBL.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i udlandet beskattes i Danmark, hvis ejeren er fuldt skattepligtig her til landet. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tilkommer beskatningsretten dog ofte det land, hvor ejendommen er beliggende.

Indenfor lovens regler er der dog forskelle på de beskatningsregler, der gælder for de enkelte typer af ejendomme.

Afståelse af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen) er som hovedregel fritaget for beskatning, se afsnit E.J.1.

For ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt for skovbrugsejendomme findes der en række særregler. Det samme gælder for ejendomme, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Se herom afsnit E.J.2.3.

For udlejningsejendomme finder reglerne om genanbringelse i EBL §§ 6 A - 6 C ikke anvendelse. Udlejning af fast ejendom som nævnt i VURDL § 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Loven omfatter også ejendomme, der er blevet pålignet frigørelsesafgift efter de tidligere gældende regler, se nærmere herom i afsnit E.J.4. For at undgå, at ejendomme både pålignes frigørelsesafgift og indkomstskat, kan et beløb svarende til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift fratrækkes i den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen, jf. EBL § 6, stk. 4.

Afståelse af retten til at indvinde et areals grusforekomster m.v. er en ejendomsafståelse, der er omfattet af loven, se afsnit E.J.5.4.

Hidtil er mælkekvoter behandlet sammen med den faste ejendom. Ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 er der vedtaget nye regler for den skattemæssige behandling af visse mælkekvoter. Loven, der har virkning fra og med den 1. januar 2005, er trådt i kraft den 15. juni 2006. Se nærmere om de nye regler i afsnit E.J.2.3.1.3.

Middelbare rettighederBeskatningsreglerne omfatter også fortjenester, der stammer fra afståelse af varige middelbare ejendomsrettigheder over fast ejendom, f.eks. servitutter og købe- og forkøbsrettigheder.

TfS 1994, 339 LSR. En dispositionsret over 7 huse, som en skatteyder havde forbeholdt sig ved et tidligere salg af grunden, blev senere afhændet. Dispositionsretten fandtes at være en servitut på den solgte grund, hvorfor avancen ved salg af retten var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.   

I LSRM 1983, 29 LSR blev ejeren af en ejendom anset for skattepligtig af en erstatning på 25.000 kr., som han modtog for aflysning af en servitut på naboejendommen. Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at en servitut af den omhandlede art skal tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den herskende ejendom, samt at formuegoder, der medtages ved ejendommens ansættelse til ejendomsværdi, også må betragtes som fast ejendom i relation til reglerne om fortjeneste ved afståelse. Dette måtte gælde, uanset om det kunne konstateres, om der konkret havde været taget hensyn til servitutten ved vurderingerne forud for aflysningen af denne. Landsskatteretten var enig i det anførte og beskattede den ved servitutaflysningen opnåede fortjeneste.

Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger er indkomstskattepligtige, idet de betragtes som indtægter på linie med lejeindtægter.

Overførsel af fredskovspligtDe fleste skove i Danmark er underlagt fredskovspligt. Fredskovspligten medfører som udgangspunkt, at arealet i fremtiden skal anvendes til skov. Pligten medfører således en række begrænsninger i ejerens råden over ejendommen og ejendommens undergrund. Ved fastsættelsen af handelsværdien for en skovejendom spiller det derfor en væsentlig rolle, om skoven er undergivet fredskovspligt. Fredskovspligten er ikke tinglyst på ejendommen. De fredskovspligtige arealer er alene noteret i matriklen. Skov- og Naturstyrelsen kan tillade, at fredskovspligten på en skovejendom ophæves, f.eks. fordi arealet skal bebygges. Dette kan kun ske underforudsætning af, at der efter Skov- og Naturstyrelsens godkendelse pålægges fredskovspligt på et andet areal (erstatningsskov). For at dette kan gennemføres, betaler den oprindelige indehaver af arealet, der er beplantet med fredskov, et beløb til indehaveren af det areal, hvor den erstattende fredskov skal placeres. Rent teknisk sker der hos den første fredskovsejer et frikøb for en byrde, mens den nye fredskovsejer bliver betalt for at påtage sig en byrde. For den oprindelige fredskovsejer bliver der tale om et tillæg til anskaffelsessummen. Og for den nye fredsskovejer indebærer rådighedsindskrænkningen, at der foreligger et skattepligtigt delsalg.

Kontrakter om opførelse af bygning mv., ombygning af eller tilbygning til bygning mv.Ved lov nr. 370 af 24. maj 2005 er der indsat regler i § 1 A i ejendomsavancebeskatningsloven om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse eller opgivelse af retten i henhold til kontrakt om opførelse af en bygning mv. Afståelse eller opgivelse af den nævnte ret sidestilles med afståelse af fast ejendom ved anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens regler. 

De nye regler har virkning for afståelse eller opgivelse, der foretages den 4. marts 2005 eller senere. For så vidt angår afståelse eller opgivelse af kontrakter om ombygning af eller tilbygning til en bygning mv., har reglerne dog først virkning for afståelse eller opgivelse, der foretages den 12. maj 2005 eller senere.   

Der henvises til afsnit E.J.2.12, hvor de nye regler er nærmere beskrevet.