Vælger ægtefællerne derimod at indgå lønaftale, kan de sikre, at den deltagende ægtefælle aflønnes i overensstemmelse med sine kvalifikationer og arbejdsindsats.

Ved lønfastsættelsen kan ægtefællerne tage hensyn til de forhold og vilkår, som i øvrigt gælder på arbejdsmarkedet.

Ægtefællerne kan i den forbindelse tage udgangspunkt i følgende kriterier:

  1. den pågældende faggruppes overenskomstmæssige løn,
  2. ægtefællernes aflønning i tidligere tilsvarende beskæftigelse i anden virksomhed,
  3. faggruppens generelle beskæftigelsessituation. Er der f.eks. mangel på den pågældende type arbejdskraft, vil en højere aflønning være acceptabel også i ægtefællens virksomhed,
  4. aflønning af andre ansatte i virksomheden.