GenereltReglerne om de automatiske indberetningspligter fremgår  skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bkg. nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

Indberetning skal foretages senest den 20. januar i året efter udløb af det kalenderår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal indberetning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.

Indberetningpligt efter SKL § 8 S er dog den 15. april i året efter kalenderårets udløb.

IdentifikationsoplysningerDen, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger, herunder CPR-nr. eller SE-nr.

I medfør af SKL § 8 K kan told- og skatteforvaltningen på begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten. Der er fastsat gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. § 4 i indberetningsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den pågældende selv.